Vis kilden til Ild på höje

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ild på höje]] !!  !! 
|-
|}


[[Fil:ETK 01.jpg|thumb|200px|<center>Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.</center>]]

<center>'''[[Danske sagn som de har lydt i folkemunde I-VI|<big>Danske sagn</big><br> som de har lydt i folkemunde]]'''<br><br>

af
'''[[Evald Tang Kristensen biografi|Evald Tang Kristensen]]'''<br>1892


<big>'''[[Bjærgfolk| Bind I]]'''</big><br><br>Første afdeling<br><big>'''Bjærgfolk'''</big><br><br><big><big>'''67. Ild på höje</big>'''</big>

</center>

 
1144. År ud og år ind kunde vi hver nat se et lys brænde oppe på bakken efter ''Venning'' til. Sådan var det for os at se, og de der ovre sagde, at de kunde se det lige sådan ovre ved os. 

''Kristen Andersen, Vore''.


1145. Det hus, hvor den gamle Anders Andersen boer, står imellem i lys lue, det er dværgene i ''Korters-bakke'', der gjør det, og de vender tilbage med lyset til höjen, hvor ved der fremkommer en lysstrime. 

''Nik. Christensen''.


1146. En kone i ''Lødderup'' siger, at hun har set ilden stå ud af en höj, som om det havde været stærk ildløs, men da hun kom helt hen til höjen, var der slet intet at se. 

''Nik. Christensen''.


1147. På ''Tejlshöj'' brænder undertiden lys. Kristen Rask så det en aften, da han kom fra ''Frær'' og gik hjem, så det nær havde ført ham vild. 

''Kl. Gj''.


1148. Der ligger en stor toppet höj her nord på, der kaldes ''Hvisdalshöj''. Der boede en bjærgmand i. Mads Sønderby i Borris har fortalt, at han har set et lys stå og brænde på den höj. 

''Kristen Nielsen Hulmose, Hoven''.


1149. I nærheden af ''Hunseby'' ligger ''Troldstuen'', en höj, hvor over der brænder lys, og før skal den hver juleaften have rejst sig på gloende støtter. 

''F. L. Grundtvig''.


1150. I ''Munke-Bjærgby'' ligger en stor banke, ''Brændtebjærg'', hvor der brænder lys om natten, og hvor både kjørende og ridende og gående, da der går en vej over bakken, tager fejl af vejen og tosser omkring hele natten. Den står undertiden på røde pæle. Flere har set nogle børn på den på usædvanlig tid, og de har haft røde, skinnende klæder.

<small>Den har formodentlig sit navn af, at man har brugt den til at brænde bavn på. Her brændes endnu bavn hver st.-Hansaften.</small> 

''A. N''.


1151. En aften fulgte en pige, som tjente på ''Engestofte'' ved Maribo, en anden pige hjem, og så skulde de over en mark i nærheden, hvor det ikke er rigtig fat. De så som et lys og endnu et hoppe hen ad vejen og forsvinde på en bakke. Da de kom derhen, så de en stor ild der oppe; den anden pige var bange. Da gårdens pige kom hjem, gik hun i seng uden at tale, først næste morgen fortalte hun det, og det var rigtig gjort. 

''F. L. Grundtvig''.


1152. ''Roshöj'', lige her østen for ''Ullits'' by, er en lille bitte höj, som der er pløjet over. Der stod i mange år lys og brand på den, men ingen véd, hvorfor. 

''Ullits''.


1153. Det var en aften, Mads Jensen og hans folk de var ved at kjøre korn hjem — det var boget (boghvede), tror a — da så de, der lå noget på ''Palleshöj'', sådan kaldes den norderste af de höje her vest for ''Gadbjærg'', det var ligesom et lille bål ild eller nogle gløder, der lå og brændte. Det var nu, mens de læssede. Så var der ingen, der turde gå hen til det, men da gav den gamle sig til at bande og sagde: «Fanden skal flytte og føre dig derfra!» Så blev det henne. 

''Peder Mikkelsen, Gadbjærg''.


1154. Anders Baks farfader og farmoder og en karl kom en aften kjørende fra Ålborg og så et blus på ''Sortehöj'' og en hel del småpuslinger, der løb fra ilden ned på agrene og tilbage igjen. Mandfolkene vilde have haft konen til at holde hestene, medens de undersøgte, hvad det var, men dertil var hun ikke til at bevæge. 

''Kl. Gj''.


1155. Marie Vendelbo blev ræd for en stor mand, hun kom om ved en aften henne i ''Stovby'' i ''Nørre-Salling''. Han var i en udderkjole så lang, te én kunde ikke se andet af hans krop end kjolen. Hendes broder, der fulgte med hende, sagde: «Guds aften,» men den anden svarede ikke. Den gang hun var kommen hjem, som hun tjente, så hun, te en höj ved ''Vedhöjgård'' stod i én klinkbrand. De tykte, det var helt gloende i höjen, og det var jo de små røde puslinger, der havde ild på. Den höj er imellem gården og ''Skjærris's skov''. 

''Dorte L., Rødding''.


1156. På ''Kraghöjen'' ved ''Slotte'' brænder der ofte vættelys som tegn på, at der er en skat deri. 

''Nik. Chr''.


1157. I ''Saltum'' findes en lille by, ''Drustrup'', og ved den er der en höj, hvor over der ofte brænder lys, for der er en skat gjemt. 

''Nik. Christensen''.


1158. Der er en höj på vor ejendom, der kaldes ''Hestehöj'', og der har også dumret der inde, men ingen har set bjærgfolk der. Der imod har de set et lys, der har stået og brændt på den, og når de kom i nærheden, blev det henne. A har også selv set det lys og gået efter det Det er ikke uden tre uger siden, vor søn kom hjem og sagde, at nu var der lys igjen. 

''Morten Nielsen, Bjærgegrav''.


1159. På vor mark er en höj, vi kalder ''Hestbjærgbakken''. Den stod der al tid et lys på, vi kunde se det i vore vinduer hjemme, men når vi gik efter det, så forsvandt det. Vi har også gravet i höjen, men har aldrig endnu fundet noget.

''Jens Krist. Raj, Gassum''.




[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]