Kildeindex

Fra heimskringla.no
Gå til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Siden opdateres løbende. 35px-Emblem-star.svg.png Dansk.gif


Isl.Håndskr.png
KILDEINDEX
- en bibliografisk oversigt
Af Carsten Lyngdrup Madsen
© 2010-2014
AM848vo 2.jpg


Dette index over norrøne kildetekster indeholder omkring 1250 opslag. Hvert opslag har links såvel til grundteksten som til de nordiske oversættelser, som er tilgængelige enten i Heimskringlas egen samling eller i arkivet i E-Biblioteket. Mange af de mindre kendte tekster er forsynet med en kort litteraturhistorisk beskrivelse og henvisning til yderligere læsning.
Indexet er baseret på og ajourført med Rudolf Simek og Hermann Pálsson: »Lexikon der altnordischen Literatur« (2007), Jónas Kristjánsson: »Eddas and Sagas« (1997); Halldór Hermannsson: »Islandica« vol. 1-5 (1908-12), og Finnur Jónsson: »Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie« bd. 1-3 (1920-1924).




A

Absalons þáttr erkibiskups




Acta Sancta Olavi Regis et Martyris
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Engelsk: Carl Phelpstead/Devra Kunin: Passio et miracula beati Olavi i A History of Norway and The Passion and Miracles of the Blessed Óláfr, s. 26-75 (E-Bibliotek)
  • Beskrivelse: Latinsk hagiografi over Olaf den Hellige.
  • Litteratur:




Acta Sanctorum in Selja




Aðalsteinsdrápa (- Egill Skallagrímsson)




Aðalsteinsdrápa (- Gunnlaugr ormstunga)




Adam af Bremens kirkehistorie




Aðils þáttr Uppsalakonungs




Adonias saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som muligvis stammer fra Orienten, hvor også handlingen udspiller sig. Anden titel: Adonius saga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Addóníussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Af Celestino ok Bonifacio páfum
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om paverne Cölestin V (1294) og efterfølgeren Bonifacius VIII (1294-1303).
  • Litteratur:




Af Lanfranco
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fragmentarisk helgensaga over Lanfrac, ærkebiskop af Canterbury (ca. 1005–1089).
  • Litteratur:




Af Magnúsi ok Ólafi Haraldsonum




Af Marcellino páfa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort helgensaga over pave Marcellinus (d. 304). En mere udførlig udgave af denne fortælling findes som et indskud i Jóns saga postola.
  • Litteratur:




Af Marínu munk
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Af Upplendinga konungum




Agathu saga meyjar
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Agnesar saga meyjar
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Ágrip af Danakonunga sögu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”(’Skitse over den danske kongehistorie’) er en kort version af de danske kongers historie fra sagntiden til Valdemar Sejr (d. 1241) og hans sønner. Første afsnit gengiver genealogisk materiale om de danske og norske kongehuse i en linje fra sagnhistoriens Ivar Vidfadme til dronning Ingibjörg af Norge (d. 1287)... Man har derfor foreslået, at værket kan være skrevet af Sturla Þórðarson for dronning Ingibjörg.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”). Håndskriftet blev slemt beskadiget ved branden i 1728, men blev delvist rekonstrueret af Arne Magnusson.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Saga om Danekongerne (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ágrip af Nóregs konunga sögum
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Ágrip af Nóregskonungasögum", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Ágrip af Nóregskonungasögum
    Beskrivelse: ”I deres oprindelige skikkelse er disse sagaer [sagaer om jarler (Ladejarlerne) og en saga om Hakon jarl Ivarsson] tabte, men de kendes af de senere samlingsværker, som de kunde kaldes. Disse er følgende: Ágrip af Nóregs konunga sögum findes i et meget gammelt håndskrift fra den første del af 13. årh., men der mangler både begyndelse og slutning, og desuden har det et par lakuner. Der er dog ingen tvivl om, at det har begyndt med Halfdan svarte og nået ned til 1177 (Sverres første optræden). Den ene saga følger på den anden på en ganske mekanisk måde uden nogle formidlende overgange. Undersøger man de enkelte sagaer, vil det hurtig vise sig, at der her ikke er tale om et originalt værk, men om et udtog af eksisterende sagaer; derfor er skriftet med rette - i senere tider - blevet kaldt ”Udtog” (ágrip). I enkelte tilfælde er næppe nogen skreven saga benyttet (Harald hårfagre og Erik blodøkse); her er det den mundtlige tradition, der ligger til grund og den må endda være meget lidet udbyttet. - Også på andre måder ses en sådan tradition at være benyttet; der findes her enkelte vers, der er ukendte andenstedsfra, og der findes traditionsstumper, åbenbart af yngre norsk oprindelse og forvanskede, som forf. har ment at burde optage (som f. eks. forklaringen af Gamlaleir og den umulige tilknytning heraf til Gamles fald). Allerede herved viser skriftet en tilknytning til Norge. Ikke mindre viser denne sig derved, at forf. er norsk-partisk f. eks. overfor de svenske; imod alle andre kilder lader han et nederlag for de norske (under Magnus barfod) blive til en sejr; for så vidt er skriftet usædvanlig tendentiøst. Erik Oddssons bog er benyttet, og der er meget, der taler for, at Sæmunds latinske skrift er en af kilderne. Tidsregningen har forf. særlig lagt vind på. I øvrigt er Ágrip meget ujævnt og egenlig et slet skrift i historisk henseende. Forf. lige nævner Hafsfjordsslaget, udelader ganske Jomsvikingeslaget osv. Derimod er han meget vidtløftig angående Snefridsagnet og han giver sig tid til at forklare forbindelsen mellem ordet jól og et Odinsnavn osv. Om stil er der overhovedet ikke tale. At forf. er en Islænder, derom er nu alle enige; det viser både forholdet til de ældre islandske kilder og ikke mindre hans kendskab til og anvendelse af vers (hvorved han dog er kommen til at begå fejl). Men lige så vist er det, at han må have opholdt sig i Norge og der lært forskellige norske traditioner at kende og rimeligvis skrevet bogen for og på opfordring af en norsk stormand. Der findes et andet steds en antydning af noget, Sverre uvedkommende, som denne siges ”at have ladet skrive”; det vilde være meget fristende at antage, at det her antydede skrift var identisk med Ágrip. I hvert fald er det sikkert, at dette må være forfattet i slutningen af det 12. årh. (omkr. 1190). Man kunde tænke sig, at det af Sverre skulde være bestemt til at udgøre indledningen til hans egen saga af Karl. Endnu skal bemærkes, at Theodriks latinske skrift har mange berøringspunkter med Ágrip, men om nogen direkte forbindelse er der ikke tale.” (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 288ff.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ágrip (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ágrip Jökuldæla sögu
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Angiveligt et sent affattet brudstykke (ca. en side) af en ellers ukendt saga. Teksten omtales perifert hos Finnur Jónsson men ikke hos Jónas Kristjánsson og Simek/Pálsson. Den regnes dog med i Guðni Jónssons store værk "Íslendinga sögur" (Bind X: Austfirðinga sögur).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jökuldælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ajax saga frækna (keisararsonar)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: "Fjórar riddarasögur"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Ála flekks saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornalderlignende saga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ála flekks saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ála saga frækna
  • Beskrivelse: Tabt fornaldersaga, hvis eksistens Simek og Pálsson mener at kunne udlede af Saxo. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Albani þáttr ok Sunnifu
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: þáttr. Andre titler: Sunnifu þáttr, Sejumanna þáttr.
    • “En legende om irske martyrer på øen Selja i Norge.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 61)
    • Simek og Pálsson anfører teksten med disse ord: “Seljumanna þáttr er den islandske version af Acta Sanctorum in Selja, som findes i Oddr Snorrasons version af Ólafs saga Tryggvasonar.” (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Albanus saga Vigvallissonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Alexanders saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Alexanders saga" (Brandr Jónsson), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk prosaoversættelse af et latinsk epos om Alexander den Store.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Alexanderssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Alexis saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Alfgeirs þáttr




Allra flagða þula
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Navneremse, som opregner navnene på 90 jætter og jættekvinder. "Navnene har betydelig filologisk interesse." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Allra flagða þula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Allra kappa kvæði
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digt som består af "13 ti-liniede vers med afvekslende rim. Det opregner en mængde (72) helte og fremhæver for manges vedkommende netop deres elskov." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Allra kappa kvæði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Alptfirðinga saga




Alvíssmál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Alvis-mål / Alvis tale. ”Alvissmál. Det er en ordstrid mellem guden Tor og dværgen Alvis, der bejler til hans datter. Denne må han kun få, hvis han kan besvare en række spørgsmål om, hvad himmel og jord, sol og måne hedder blandt guder og mennesker, vaner og jætter o. s. v. Svarene indeholder de digteriske omskrivninger og benævnelser, der udførligere haves i det yngre Skáldskaparmál i Sn. Edda. Men tilsidst overrumples dværgen, der har udfoldet stor visdom, af det for ham ødelæggende dagslys.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 24).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Alvíssmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Amalíu saga keisaradóttur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Anden titel: Amalíu saga drottingar.
  • Litteratur:




Ambáles saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Historien om Amlóði (Hamlet) var kendt i gammel tid på Island, hvilket fremgår af et vers, som tilskrives Snæbjörn galti Hólmsteinsson (10. årh.), men denne saga blev aldrig sat på skrift. Det er dog sandsynligt, at den levede i folkemunde og blev ændret og tilpasset som tiden gik, og at dens endelige form er historien om Brjám, trykt i Jón Árnason’s Íslenzkar þjóðsögur og æfintýri. I det 17. årh. blev Ambáles saga nedskrevet om samme historie, men indholdet skal nok i sidste ende spores tilbage til Saxos danske historie. . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 71).
  • Litteratur:




Ambrosius saga byskups
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Ambrosius saga ok Rosamundu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen romantisk saga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Amlóða saga (Harðvendilssonar)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En bearbejdning af Saxos Hamlet-fortælling. (Ikke identisk med Ambáles saga). Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Amoratis saga konungs i Phrygia
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen overleveret riddersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Anden grammatiske Afhandling




Andra saga jarls
  • Grundtekst:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
    • ”Der findes ikke bevis for en gammel nedskreven saga om Andri jarl, men historien blev gjort til genstand for rímur i det 15. årh. (af Sigurðr blindi). Disse digte var længe ilde set på grund af deres ugudelighed (Öndrur eller Andra rímur hinar fornu). I det 19. årh. blev fortællingen igen taget op af to rímur-digtere (Hannes Bjarnason og Gísli Konraðsson: Rímur af Andra jalli. 1834 og 1905); de baserede deres værk på en nedskrevet saga – en prosa gengivelse af de gamle rímur – som må antages at være skrevet i det 18. århundrede.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 72).
    • “Er en ret ung riddersaga, som bygger på den Andra rímur og som formodentlig først er skrevet i det 17. (eller 18. årh.). Den handler om troldefyrsten Andri og hans drabsmand Högni, den egentlige helt, der i sin ungdom er en kólbitr. I sin søgen efter den bortførte Friðr bliver han imidlertid en forbilledlig bekæmper af riser og trolde. Sagaen indeholder bl.a. en interessant parallel til troldekamp under vandfaldet (jfr. Beowulf, Grettis saga, Samsons saga fagra). (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Andreas saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Andréássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Andréasdrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Brudstykke af et digt om apostlen Andreas.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Andréasdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annálarbrót (frá Skálholti)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annálarbrót frá Skálholti er et fragment over årene 1328 til 1372. Det indeholder interessante oplysninger om biskoppen og bispesædet i Skálholt; der kan påvises afhængighed af Lögmannsannáll (AM 423 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annalbrudstykke fra Skalholt (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annaler
  • Beskrivelse: "Præcist hvornår man på Island er begyndt at lave annaloptegnelser er ikke klart, men ingen af de bevarede annaler er skrevet før slutningen af det 13. århundrede, selv om deres oprindelse vel rækker tilbage til engang i det 12. århundrede. De islandske annaler bygger på udenlandske forbilleder og rummer optegnelser over såvel udenlandske som hjemlige begivenheder.
Annalernes forhold til andre former for historieskrivning (kongesagaer, bispesagaer, Sturlunga saga) er gensidigt: snart er det annalerne, som henter informationer i sagaerne, snart er det sagaskriveren, som bygger på en kronologi fra annalerne.
Alle de bevarede annaler går tilbage til den samme oprindelige ”urannal”, men hver enkelt af dem har specielle karakteristika. I den følgende oversigt er det overalt den enkelte annals moderne titel, som er anvendt:
1. Annales Reseniani
2. Annales vetustissimi
3. Høyersannáll
4. Annales regii
5. Skálholtsannáll
6. Annálarbrót
7. Lögmannsannáll
8. Gottskálksannáll
9. Flateyjarannáll
10. Oddaverjaannáll." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: lslandske Annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II) og lslandske Annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annales regii
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales regii (Kongeannalen) går tilbage til år 46 f.Kr. og frem til 1341, men slutningen er ufuldstændig. Første del udgør en verdenshistorie fra Cæsar til 453 og beror på Josefus, Historia Scolastica og Hieronimus. Andre kilder er Kristnisaga, forskellige kongesagaer og værker af Sæmund frode og Are frode. Forfatteren, som anvender 10. årh.-latin, kan have været en personlig bekendt af Sturla Þórðarson. Visse afsnit viser stor afhængighed af Annales Reseniani." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annales regii (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annales Reseniani
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales Reseniani (efter Peder Resen, ejeren af manuskriptet omkring 1700) dækker i det bevarede håndskrift tidsrummet fra 228 til 1295, men begyndelsen er tabt og kan muligvis have begyndt ved år 1 e.Kr. Arni Magnússon bemærkede, at sidste del (fra 1283) i det nu tabte originalhåndskrift var skrevet med en anden hånd, hvilket også bekræftes af andre tegn, og at denne oprindelige del af annalen enten er forfattet af eller for Sturla Þórðarson (1214-84) (AM 424, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annales Reseniani (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Annales vetustissimi
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales vetustissimi (den ældgamle annal) behandler tidsrummet fra år 1 til 1314, men på grund af en lakune mangler årene 1000-1269. Denne annal sluttede oprindeligt med året 1302, det efterfølgende afsnit er en senere tilføjelse. (AM 415, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annales vetustissimi (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Áns rímur bogsveigis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Áns saga bogsveigis, som bygger på en omfangsrig men nu tabt udgave af sagaen. Áns rímur bogsveigis stammer antageligt fra fra første halvdel af 16. årh. og tilskrives Sigurður blindur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ánsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Áns saga bogsveigis
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om An Bågböjaren
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: L. K. Schei: Ån Bogsveiges saga i "Ramstasagaene".
  • Beskrivelse: Fornaldersaga
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ánssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ansgars Levned




Anshelmus þáttr erkibiskups




Antonius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Apollonius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af den danske fortælling om kong Apollonius af Tyre. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Apollonius saga ok Irons
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Þiðreks saga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Argenis saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af John Barclays (1582-1621) roman Argenis. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Arinbjarnarkviða




Ármanns saga in yngri
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ármanns saga ok Dalmanns (eller Ármanns saga hin yngri): en saga, som først er skrevet i slutningen af det 18. årh. af Halldór Jakobsson (d. 1810) over materiale fra Ármanns saga ok Þorsteins gála .” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Ármanns saga ok Þorsteins gála
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ármanns saga ok Þorsteins gála er en saga, som er skrevet i slutningen af det 17. årh. efter et forlæg fra 1637, nemlig de oprindelige Ármanns rímur af Jón Guðmundsson lærði (1574-1659). Sagaen er skrevet i stil med de yngre fornaldersagaer; rímurdigteren har benyttet enhver mundtlig tradition. (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Árna saga biskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: Gunhild og Magnús Stefánsson: "Biskop Arnes saga".
  • Beskrivelse: Bispesaga om Árni Þorláksson af Skálhot (1269-98).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Árna saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Arnórs þáttr jarlaskálds
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C.C.Rafn: Fortælling om Arnor Jarleskjald
    • Dansk: Kim Lembek: "Totten om Arnor Jarleskjald" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
  • Beskrivelse: þáttr, en kort episode fra skjaldens liv.
  • Litteratur:




Arnórs þáttr kerlinganefs




Aróns saga Hjörleifssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Guðni Jónsson: Arons saga.
    • Norrøn: Guðbrand Vígfusson: "Sturlunga saga", bd. 2, ss. 312-347, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Samtidssaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Áróns saga Hjörleifssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ásbjarnar þáttr Selsbana
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: þáttr. “Adskillige kapitler i Ólafs saga helga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2).
  • Litteratur:




Ásmundar rímur flagðagæfu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer, som nu - bortset fra nogle få vers - er tabt. Der menes at have eksisteret en saga - Ásmundar saga flagðagæfu - som rimerne kunne være skrevet over.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ásmundar rímur flagðagæfu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ásmundar saga flagðagæfu




Ásmundar saga Atlasonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ásmundar saga Atlasonar er en fortælling, som stammer fra det 19. årh. om en ung islænding, som kong Olaf Tryggvason sender ud på en farlig rejse; efter mange drab vender han tilbage til Island.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Ásmundar saga berserkjabana




Ásmundar saga Grankelssonar
  • Beskrivelse: “er en tabt saga om en norsk høvding fra første halvdel af det 11. årh., passager fra teksten genfindes i Hulda og Hrokkinskinna." (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Ásmundar saga kappabana




Ásmundar saga ok Tryggva
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En saga, som vel først er forfattet en gang i 1600-1700-tallet. Den består af en blanding af elementer fra de yngste fornaldersagaer og de oprindelige riddersagaer. Asmund, der er fostersøn til den hedenske kong Helge fra Halogeland, forfører dennes datter og må flygte. Hans fosterbroder, Helges søn Tryggve, rejser med ham til Sicilien og gennem forskellige eventyr, går de begge over til den kristne tro." (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Ásmundar saga Sebbafóstra
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosagengivelse af rímur.
  • Litteratur:




Ásmundar saga Vikings
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen fornaldersaga fra 1500-1600-tallet.
  • Litteratur:




Ásmundar saga , Vilhjálms ok Valtara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Ásmundar þáttr Alrekssonar




Ásu-Þórðar þáttr




Atla saga Ótryggssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. - ”Atla saga Ótryggssonar er en saga, som åbenbart først er fremkommet i 1800-tallet. Den handler om en af sagatidens nordmænd, som efter at have tilbragt sin ungdom som kolbítr, hævner sin far og derefter udvandrer til Island.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Atlakviða




Atlamál in grænlenzku




Auðunar þáttr vestfirzka
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Audun fra Vestfjordene
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: "Totten om Ødun den Vestfjordske" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: M. Larsen: Ødun og bamsen i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Audun den Vestfjordske i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. Lund: Audun og bjørnen i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
  • Beskrivelse: þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Auðuns þáttr vestfirzka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Augustinus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Austrfararvísur




B

Baldrs draumar




Bandadrápa




Bandamanna saga in meiri
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Bandamanna saga" (Hallvard Magerøy), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: Frederik Winkel Horn: De Sammensvornes Saga
    • Dansk: Helle Degnbol: "Forbundsfællernes saga" (Islændingesagaerne, V, 2014).
    • Dansk: Hans Kyrre: “De islandske sagaer”, bd. III.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bandamannasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Bandamanna saga in skemmri
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bandamanna saga ”findes i to bearbejdelser; den længste er sekundær og udvidet af den anden.” Dette er den korte (og oprindelige?) udgave af sagaen. (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 251.) - ”Bandamanna saga står i forbindelse med Grettis saga. Den henhører til Miðfjörðr og tiden er omtrent 1050. Indholdet er væsentlig beskrivelse af retsstridigheder. Dens affattelse sættes til henimod 1400.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Litteratur:




Barbare saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Bárðar saga Snæfellsáss
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Gudbrand Vigfusson: Udtog af Bárðarsaga
    • Dansk: Karen Bek-Pedersen: "Sagaen om Bård Snefjeldsas" (Islændingesagaerne, II, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bárðarsaga snæfellsáss ok Gests (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Bárðardrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Litteratur:




Barlaams saga ok Josaphats
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Barlaams saga ok Josaphats", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af middelalderlig legende.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Barlaams saga ok Jósafats (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Bartholomeus saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Barthólómeússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Basilius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Belgskakadrápa




Benedictus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Beowulf




Bergbúa þáttr




Bergsbók
Bergsbók
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk håndskrift fra ca. 1400. Indeholder Olaf den Helliges saga, Olaf Tryggvasons saga og nogle gejstelige digte. Bogens navn skyldes, at første del af håndskriftet (Olafs saga) tilskrives Bergr Sokkason (slutn. af 1200-tallet og beg. af 1300-tallet).
  • Litteratur:




Bersöglisvísur




Bertrams saga (greifa)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af den danske "En Doctors Datter". Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Berudrápa




Bevers saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden titel: Bevis saga. Oversættelse af et riddersaga-lignende epos, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Beverssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Biflíusaga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelsen for to af hinanden uafhængige løse blade i håndskriftet AM 238. Indholdet er en oversættelse af et stykke af Genesis.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Biflíusaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Bjarkamál (in fornu)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet. ”Bjarkamål hin fornu, der af Sakse kaldes exhortationum series (= húskarlahvöt i Snorra Edda), haves fuldstændig kun på Latin hos Sakse, hvor rimbogstaverne komme frem ved oversættelse; men der findes også brudstykker deraf på Oldnordisk. Det er den sang, hvormed Bødvar Bjarke, Rolv Krakes tapreste kæmpe vækker kongen og hans mænd til den sidste kamp mod Hjørvard; og de bevarede strofer anføres som sungne af Þormoðr Kolbrunarskáld i slaget ved Stiklestad.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 34). - I sin "Danske sange af det ældste tidsrum" gengiver Bertel Christian Sandvig et digt under titlen "Biarkemaal, siunget af Kong Regner Lothbrog", men digtet er ► Krákumál.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bjarkamál hin fornu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Bjarkarímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Bjarkarímur findes kun defekt, de ender i VIII. rime; der mangler sikkert noget. Rimerne svarer til þættir'ne i Rolf krakes saga om Bødvar og Hjalte . . , men indeholder hentydninger også til andre steder i sagaen . . . De er ret værdifulde i flere henseender." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bjarkarímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Bjarkeyjarréttir hinn eldri
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Bjarkeyjarréttir hinn eldri, norsk lov for marked og by, handel og søfart. De ældste bevarede fragmenter stammer fra tiden omkring 1100." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bjarkøretten (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Bjarnar saga Hítdælakappa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Bjarnar saga Hitdælakappa er atter en fortsættelse af den foregående (i tiden henført til 1010—1025), da Bjørn er en søsterdattersøn af Egil. Sagaen handler om Bjørns kærlighed til Oddny og hvorledes han dræber Þórðr Kolbeinsson. Den indeholder ligeledes mange viser og er underholdende, men ikke af stor historisk betydning. Bjørn færdes som hans ligemænd meget på rejser og opholdt sig hos Erik jarl og siden hos Olav den hellige.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 57).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bjarnarsaga hitdælakappa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Bjarnar þáttr Gullbrársskálds




Blasius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Blávus rímur og Viktórs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Viktors saga ok Blávus, fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bláusrímur og Viktórs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Blóð-Egils þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn i Knytlinga Saga.
    • Dansk: J. P. Ægidius: Knytlinge Saga, s.52-61.
  • Beskrivelse: þáttr. “Ca. 1180. En fortælling om Egil Ragnarsson, udgør kap. 33-40 af Knýtlinga saga (Knúts saga helga).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2).
  • Litteratur:




Blómarós
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En Mariavise fra 1500-tallet. Finnur Jónsson siger: "Det digt, der bærer det smukke navn Blómarós. . , er en elendig efterligning af Lilja, meget efterklassisk i sprog med dårlige rim og flere plebejiske udtryk; det er et af de alleryngste."
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Blómarós (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Blómstrvalla saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Blómstrvallasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Boðunarvísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En Mariavise fra 14-1500-tallet, som bl.a. omhandler Marias bebudelse. Finnur Jónsson kalder det "et ret smukt digt", men understreger, at der muligvis kan være tale om en oversættelse.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Boðunarvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Bolla þáttr Bollasonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Annette Lassen: "Totten om Bolle" (Islændingesagaerne, V, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5.
  • Beskrivelse: þáttr. “En uhistorisk fortælling, sandsynligvis nedskrevet i sidste halvdel af det 13. årh., senere føjet til Laxdæla saga og betragtet som en fortsættelse af denne saga, hvor den udgør kap. 79-88.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 6).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bollaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Borgarþingslög (Borgartingsloven)




Bósa rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af en tabt version af Bósa saga ok Herrauðs, som er skrevet omkring 1500 på Vestisland." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bósarímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Bósa saga ok Herrauðs
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Bosi og Herrauds saga.
    • Svensk: Olof Verelius: Herrauds och Boses saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Bosi and Herraud i “Seven Viking Romances”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Andre titler: Herrauðs saga ok Bósa, Bögu-Bósa saga, Kvenna-Bósa saga. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 10).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bósasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Bragaræður
  • Grundtekst:
  • Beskrivelse: Bragaræður - Brages taler er betegnelsen for prologen til Skáldskapamál i Snorres Edda. Titlen sigter til indholdet, hvor guden Ægir underholdes af digterguden Brage og hans mytiske fortællinger. Se ► Skáldskaparmál




Bragða-Mágus saga




Brandanus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Brandkrossa þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Skúli P. Chr. Thorlacius : Sagnet om Brandkrossi.
    • Dansk: Karen Bek-Pedersen: "Totten om Brandkors" (Islændingesagaerne, IV, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Brandkrossaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Brands þáttr örva
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Brand den Gavmilde
    • Dansk: Grímur Thomsen: Brandur hin gavmilde (Uddrag)
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: "Totten om Brand den Gavmilde" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: M. Larsen: Den ærmeløse kjortel i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Brand den Gamle i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. Lund: Brand den Gavmilde i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
    • Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Brands þáttr örva (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Brenna Adams byskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga. “Indebrændingen af Biskop Adam af Caithness i 1222; et kapitel, som er føjet til Orkneyinga saga i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 3).
  • Litteratur:




Bretasaga / Breta sögur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga som er oversat (parafraseret) fra latin Historia Brittonum.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bretasögur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Breve chronicon Norvegiæ




Brevis Historia Regum Dacie




Brjáms saga




Brjáns saga
  • Beskrivelse: Tabt saga om den irske konge Brian Boru (d. 1014), se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Brodd-Helga saga




Brot




Brot úr elztu sögu Óláfs helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Fornmanna sögur, bd. 4 og 5, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: Oldnordiske sager, bd. 4 og 5, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: “Fra det 13. årh. har vi nogle få fragmenter – bevaret i en samling i Riksarkivet, Oslo – af et islandsk håndskrift, som indeholder stumper af, hvad der nu almindeligvis betegnes som ’Den ældste saga om St. Óláf (Elsta saga Óláfs helga). Hvornår teksten er forfattet er svært at afgøre. Vi har en fuld version af den i den såkaldte Legendariske saga om Skt. Óláf. . .” Jónas Kristjánsson: "Eddas and sagas", p. 159.
  • Litteratur:




Bryngerðarljóð
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digt som handler om en kongesøn og en husmandsdatter; slutningen mangler. (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bryngerðarljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Brönurímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer som er skrevet over Hálfdanar saga Brönufóstra.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Brönurímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Búa saga (Andríðssonar)




Búadrápa




Buslubæn
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Finnur Jónsson: Buslubæn
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Buslas bøn
    • Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Buslas bønn.
    • Svensk: Olof Verelius: Buslas bön
    • Dansk: Martin Larsen: Buslas bøn i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
    • Svensk: Olof Verelius: Buslubæn i Herrauds och Boses saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Buslubæn i Bosi and Herraud i “Seven Viking Romances”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Titlen på en række vers i Bósa saga. Nogle vil mene, at de er ældre end sagaen selv eller måske er bygget på vers som er det.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Buslubæn (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Bæjarbók
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Navn på to håndskrifter, som indeholder Olaf den Helliges store saga. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Bærings saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bæríngssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Bæringsrímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer som er skrevet over sagaen om Bæring d. fagre.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bæringsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Böðmóðs saga gerpis ok Grímólfs
  • Beskrivelse: Tabt saga, nævnt i Landnámabók og Grettis saga.
  • Litteratur:




Böðvar þáttr bjarka




Böglunga saga / Böglunga sögur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: den korte version Böglunga sögur .
  • Beskrivelse: Andre titler: Hákonar saga Sverrissonar, Guðorms Sigurðarsonar ok Inga Bárðarson. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2).
    ”Til alt dette kommer endnu de såkaldte Böglungasögur, eller en saga om tiden imellem Hakon Sverrisson og Hakon d. gamles tronbestigelse, tidsrummet 1204-17. Det er kampene mellem Bagler og Birkebener, der her behandles. Sagaen er overleveret i to bearbejdelser; den ene går kun til 1208, den anden - en udvidelse deraf - til 1217. Den første er Baglervenlig, den anden står snarere på Birkebenernes side. Sagaen er noget usammenhængnde, men i det hele overmåde detaljeret og skrevet af eller efter øjenvidner. Den sidste bearbejdelse er for størstedelen tabt i originalen. Hovedsagelig findes den kun i P. Claussöns norsk-dansk oversættelse. Sagaen har stor historisk betydning.” (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 293.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Böglungasögur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




C

Callinius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ceciliu saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Christoforus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Chronicon Lethrense




Chronicon Roskildense
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Den ældste Danmarkskrønike. Affattet omkr. 1140.
  • Litteratur:




Clarus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af tabt latinsk epos, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Klárussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Clemens saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Engelsk: Hellen Carron: Clemens saga - The Life of St. Clement of Rome; findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:





Cnutonis Regis Gesta
Cnutonis Regis Gesta (Kong Knuts Liv og Gerninger)
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Latinsk skrift om kong Knud den Store. Anden titel: Encomium Emmae Reginae (Æreskrift for Dronning Emma).
  • Litteratur:




Codex Frisianus




Codex Regius
Codex Regius




Codex Runicus
Codex Runicus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Håndskrift, som er skrevet i runer og som bl.a. indeholder Skånske Lov.
  • Litteratur:




Codex Scardensis




Codex Upsaliensis
Codex Upsaliensis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Håndskrift, som indeholder Snorres Edda.
  • Litteratur:




Crucis Legendæ
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En af de såkaldte korstræslegender. Den ældste af disse findes i Hauksbók.
  • Litteratur:




Cyrus saga Persakonungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




D

Dámusta rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdning af Dámusta saga, som muligvis kan stamme fra 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dámusta rímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Dámusta saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dámustasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Danakonunga saga




Dánaróður Hjálmars hugumstóra
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Dánaróður Hjálmars hugumstóra i Örvar-Odds saga
    • “Den norsk-islandske Skjaldedigtning", bd. 2, s. 312ff., findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: Finnur Jónsson: “Den norsk-islandske Skjaldedigtning", bd. 2, s. 312ff., findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: Martin Larsen: Hjalmars Dødskvad i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Et såkaldt dødskvad fra Örvar-Odds saga.
  • Litteratur:




Darraðarljóð




De Correctione Rusticorum
  • Grundtekst:
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prædiken (skrevet i brevform) af den spanske biskop og helgen Martin af Braga (c. 520 – 579). Emnet er de rester af hedenskab, som har overlevet i landbefolkningen.
  • Litteratur:




Decius saga keisara, Sixtus páfa, Laurentius




Den Højes Tale




Dialogi Gregorii
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Dialogi Gregorii var i middelalderen det mest populære værk af Gregor den Store (ca. 540-604). Den fulde titel er Dialogi de vita et miraculis patrum Italicorum og er en samling af opbyggelige helgenhistorier. I det 12. årh. blev værket oversat til islandsk. Det findes i dag kun i brudstykker, men har efterladt sig interessante spor i de islandske sagaer." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gregors dialoger (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Dínus rímur drambláta
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdning af Dínus saga drambláta fra første halvdel af 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dínus rímur drambláta (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Dínus saga drambláta
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dinússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Diocletianus saga keisara




Dionysius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Dominicus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Dorotheu saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Dráp Niflunga




Drápa um Harald harðráða




Drápa um Óláf konung




Drápa um Svein tjúguskegg




Drauma-Jóns saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Drauma-Jónssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Draumr Þorsteins Síðu-Hallssonar




Droplaugarsona saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Helga saga ok Gríms Droplaugarsona, Helganna saga og Fljótsdæla saga(!) (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 8). - ”Droplaugarsona saga eller Fljótsdœla saga (foregår i Fljótsdalr i Mulesyssel henimod 1000), behandler brødrene Helgis og Gríms levned og bedrifter. Der gives to bearbejdelser: en kortere (ældre) og en længere (langt yngre, måske uægte); den første er fra 12te århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 63).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Droplaugarsonasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Droplaugarsona saga hin meiri
  • Beskrivelse: “er en forældet betegnelse for SeFljótsdæla saga, der bygger på Droplaugarsonar saga.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) "Den »længere saga«, der er udgiven af dr. Kålund, 1883, er, som udgiveren i sin fortale grundig har påvist, intet oldtidsskrift, men et produkt fra det 16. årh., der intet har med oldtidslitteraturen at gøre." Finnur Jónsson: (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, Bd. 2, s. 518.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Droplaugarsonasaga (yngri) (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Drömbuð
  • Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Hjarrandaljoð og Gýgjarslag. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Drømmen om Korset




Duggáls leizla
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En oldnordisk oversættelse af det latinske skrift Visio Tundali. Der er tale om såkaldt visionsdigtning, hvor læseren følger en irsk ridders drømmerejse gennem himmel og helvede.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Duggáls leizla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Dunstanus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dunstanussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Dæglur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: De to anonyme digte Dæglur og Nætlur (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dæglur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Dæmisaga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eksempelsamling af diverse tekster. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




E

Ectors rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer digtede over Ectors saga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ektorsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ectors saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hektorssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Edda - den yngre




Edda - den ældre
  • Grundtekst:
  • Side fra Eddaen (Hárbarðsljóð)
    Beskrivelse:
    Den ældre Edda (også kaldet Sæmundar Edda) indeholder en række gudekvad og en række heltekvad. Almindeligvis består listen af følgende kvad:
Völuspá
Hávamál
Vafþrúðnismál
Grímnismál
Skírnismál
Hárbarðsljóð
Hymiskviða
Lokasenna
Þrymskviða
Alvíssmál
Baldrs draumar
Rígsþula
Hyndluljóð
Völuspá in skamma
Svipdagsmál
Völundarkviða
Helgakviða Hundingsbana I
Helgakviða Hjörvarðssonar með Hrímgerðarmálum
Völsungakviða in forna
Frá dauða Sinfjötla
Grípisspá - (Sigurðarkviða Fáfnisbana I)
Reginsmál - (Sigurðarkviða Fáfnisbana II)
Fáfnismál
Sigrdrífumál
Sigurðarkviða in meiri
Guðrúnarkviða in fyrsta
Sigurðarkviða in skamma
Helreið Brynhildar
Dráp Niflunga
Guðrúnarkviða in forna
Guðrúnarkviða in þriðja
Oddrúnarkviða
Atlakviða
Atlamál in grænlenzku
Guðrúnarhvöt
Hamðismál
Gróttasöngr




Eddica apocryphica
  • Beskrivelse: (Den apokryfe Edda). Betegnelse, som bl.a. den svenske religionshistoriker Åke Ohlmarks har anvendt om en række efterklassiske og til dels rekonstruerede digte, hvis indhold og form lægger sig op ad Eddadigtningen. Til denne samling regner Ohlmarks følgende digte:
A. Efterklassiske og rekonstruerede gudesange
Völuspá Hauksbókar (Hauksbogens Vølvespådom)
Hrævagaldr Óðins (Odins liggalder/ravnegalder)
Brot af Óðinskvædum (Fragment af et Odinskvad)
Brot af Fenrisljóðum (Fragment af et digt om Fenrisulven)
Brot af Skaðamölum (Fragment af et digt om Skade)
Þakkarmál (Kvad om Tökk)
Brot af Gnárljóðum (Fragment af digt om Gna)
Brot af Geirraðarmölum (Digt om Tors færd till Geirrød)
Brot af Heimdallargaldri (Fragment af Heimdallsgalderen)

B. Rekonstruerede kvad i heltesagaens Sigurdscykel

Fra Sigmundi ok Sinfjötla (Om Sigmund og Sinfjøtle)
Skjáldmeyjarsvefn (Valkyriens søvn)
Sigurdarkviða in meiri (Det lange Sigurdskvad)
Sigurdarkviða in yngri (Det yngre Sigurdskvad)
Harmr Brynhildar (Brynhilds fortvivlelse)

C. Fragmenter fra islændingesagaer og beslægtet litteratur

Edduvísur Grettlu (Grettersagaens fornyrðislagsstrofer, heriblandt Hallmundskvadet)
Vísur Harðarsögu (Vers i Hørds saga)
Vísur Svarfdælu (Vers i Svarfdalasagaen)
Vísur Ásbjarnar prúða í Ormsþætti (Asbjørn den Vises vers i Orm Storolfssons saga)
Edduvísa Barðarsaga (Eddastrofe i Sagaen om Bård Snefjældsas)
Draumr Stjörnu-Odda (Stjerne-Oddes drøm)
Sjónir (Drømme- og varselsvers)
Draumavitrarnir Sturlungasögu (Drømmevers fra Sturlungasaga)
Lausavísur Íslendinga XI. ok XII. aldar (Anonymt historisk enkeltvers fra 1000 og 1100-tallet)

D. Efterklassiske eddadigte i fornaldersagaerne

Krakamál (Sangen om Rolf Krake)
Viðaukavísur Oddssögu (Efterklassisk Ørvar-Odd-digtning)
Vísur Hjalmþérssögu (Helteversene i Hjálmþés saga)
Hreggviðarvísur (Ganger-Rolfs lykke)
Ór Sturlaugssögu starfsama (Tor og Sturlaug)
Vísur Mágussögu (Magnussagaens strofer)

E. De lange visdomskvad

Sólarljóð (Solkvädet)
Hugsvinnsmál (Den kloges sang)
Merlinússpá (Merlins spådom)
Andsvaravísur Heiðreks konungs (Kong Heidreks gåde-strofer)




Eddica minora
  • Beskrivelse: (Den lille Edda). Betegnelsen for en række digte, hvis indhold og form lægger sig tæt op ad Eddaens heltedigte. De er ikke medtaget i Codex Regius. En stor del af dem findes i fornaldersagaerne. Simek og Pálsson (Lexikon der altnordischen Literatur") regner disse digte med til Eddica minora:
Hlöðskviða
Hervararkviða
Bjarkamál
Hrókskviða
Innsteinskviða
Utsteinskviða
Vikarsbálkr
Örvar-Odds dødskvad
Hjálmarskviða
Hildebrands dødskvad
Darraðarljóð

Hertil føjer Martin Larsen ("Den ældre Edda og Eddica Minora") disse digte, brudstykker og skjaldekvad:

Brudstykke om Njord og Skade
Völsa þáttr
Buslubæn
Tryggðamál
Heiðreksgátur
Strofe fra Áns saga bogsveigis
Framarsmál
Haraldskvæði af Þorbjörn hornklofi. (Første del af digtet under titlen Ravnens ord).
Haraldskvæði samme. (Anden del af digtet under titlen Haraldskvadet).
Eiríksmál
Hákonarmál af Eyvindr Finnsson skáldaspillir.
Sonatorrek af Egill Skallagrímsson.




Eddubrot
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Brudstykker af Edda-lignende kvad. Disse fragmenter kan være de sidste rester af tabte Edda-digte. De er bevaret i forskellige håndskrifter af bl.a. Snorres Edda. Stykkerne er samlede og udgivet af Guðni Jónsson under titlen Eddubrot.
  • Litteratur: Mere om disse brudstykker findes i Finnur Jónssons Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie




Edvards Saga
Eðvarðar Saga hins helga




Egidius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Egils rímur einhenda
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Egils rímur einhenda, også kaldt Eglur, er en versbearbejdning af Egils saga einhenda ok Ásmundar berserkjabana, stammer nok fra 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Egils einhenda rímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Egils saga einhenda ok Ásmundar berserkjabana




Egils saga Skalla-Grímssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: N. M. Petersen: Egils Saga
    • Svensk: Albert Ulrik Bååth: Egil Skalle-Grimssons Saga
    • Dansk: Rolf Stavnem: "Egils saga" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: Johannes V. Jensen: “De islandske sagaer”, bd. I.
    • Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Kaldes undertiden Eigla. - ”Egils saga (Eigla) eller Saga af Agli Skallagrimssyni handler om Myramændene i Borg i tiden 860—1000. I en klar og livlig fremstilling fortælles Egils liv som viking og skjald, idet hans mangfoldige viser og større kvad indflettes. Hans færden i Norge og England giver anledning til meddelelse af mange værdifulde oplysninger til Harald hårfagers og Erik blodøkses historie. Uagtet mange gamle skikke omtales som forsvundne, må nedskrivningen dog have fundet sted temmelig tidligt, omtrent samtidigt med Njálssagas. De store og herlige kvad af Egil, som her er bevarede (Höfuðlausn, Arinbjarnardrápa, Sonartorrek) er ovenfor omtalte. Såvel Egil selv som faderen Skallagrímr står som ægte typer for nordiske kæmper fra hedenskabets sidste tid.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Egils saga Skallagrímssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Egils þáttr austfirzka




Egils þáttr illgjarna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling (fra 18./19. årh.) om en slet dansker ved Magnus den Godes hof, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Egils þáttr Hallsonar ok Tófa Valgautssonar




Egils þáttr Síðu-Hallssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Egil Sida-Halsson i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Egil Sida-Hallson
    • Dansk: Alex Speed Kjeldsen: "Totten om Egil Side-Halssøn" (Islændingesagaerne, IV, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Þáttr; = Egils þáttr austfirzka.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: þáttr af Agli Siðuhallssyni (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Eglur




Eidsivaþingslög (Eidsivatingsloven)




Eigla




Einars þáttr Skúlasonar




Einars þáttr Sokkasonar




Eindriða þáttr ilbreiðs
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Endride Ilbred
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Endride Bredfod i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. C. Rafn: Om Endride Ilbred i “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 230-243, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Indriða þáttr ilbreiðs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Eindriða þáttr ok Erlings




Eireks saga víðförla




Eireks þáttr jarls Hákonarsonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur:




Eireks þáttr rauða




Eiríks saga forvitna




Eiríks saga rauða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: F. Winkel Horn: Torfin Karlsæmnes Saga
    • Dansk: Helle Degnbol: "Erik den Rødes saga" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Sagaen om Erik den Røde".
    • Dansk: C. C. Rafn: Erik den Rødes Saga, udg. af E. Storgaard.
    • Dansk: F. W. Horn: under titlen "Torfin Karlsæmnes Saga" i “Billeder af Livet paa Island”, bd. 3.
    • Dansk: C. C. Rafn: under titlen "Sagaen om Thorfinn Karlsefne og Snorre Thorbrandsön" i "Grønlands historiske Mindesmærker" Bind I, s. 352, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Þorfinns saga karlsefnis ok Snorra Þorbrandssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 16). - ”Þorfinns saga Karlsefnis. Denne fortælling skildrer Þorfinns rejser til Vinland, men den er sammenflikket af mange småstykker. Begyndelsen er efter Landnáma; ellers meddeles ret interessante skildringer af de grønlandske nybyggeres liv, vanskeligheder de måtte kæmpe med og overtro. Af sagaens to forskellige bearbejdelser er vel ingen ældre end omtrent 1300.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eiriks saga rauða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
  • Se også artiklen ► Grønlandssagaerne.




Eiríksdrápa (- Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)




Eiríksdrápa (- Markús Skeggjason)




Eiríksdrápa (- Þórðr Kolbeinsson)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þórðr Kolbeinsson, (11. årh.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eiriksdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Eiriksflokkr




Eiríksmál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eiríksmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Eirikssonar saga




Eirspennill
  • Beskrivelse: Manuskript. “(Bronzespændet). Håndskriftet AM. 47 fol. Fra begyndelsen af det 14. årh. Indeholder en version af Heimskringla fra kap. 252 af Ólafs saga helga og af sagaerne om de norske konger fra 1177-1263.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 5).
  • Litteratur:




Elis saga ok Rósamundu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af en fransk chanson, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Elis saga ok Rósamundu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Elucidarium
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Er en kortfattet middelalderlig håndbog om verden og den kristne tro, affattet på latin men i 1100-tallet oversat til latin. Bevaret i Hauksbók. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Elucidarius (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Emirentiu saga, Önnu ok Maríu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Emundar þáttr af Skörum




Encomium Emmae Reginae (Æreskrift for Dronning Emma)




Erasmus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Erex saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af versroman, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Errexsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Erfidrápa (til Olaf den Hellige)




Erfidrápa Ólaf Tryggvasson




Erfidrápa um Harald konung harðráða




Erikskrönikan
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Svensk rimkrønike, som på vers skildrer den svenske historie fra 1250-1319.
  • Litteratur:




Ernestus saga ok Greifa Veztelus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af tysk værk, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Esphælinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, omtalt i Þórarins þáttr ofsa. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Exemplum af Sancte Sipriano þeim gooda manne
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgenlegende om Cyprian og Justinus, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Eymundar þáttr Hringssonar




Eymundar þáttr Skörum
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: "Heimskringla", bd. II, s. 115-123.
  • Beskrivelse: Þáttr. “1019. Kapitel (94) i Ólafs saga helga i Snorres Heimskringla; i "Flateyjarbók" (II. pp. 168-173) betegnes den þáttr.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 5).
  • Litteratur:




Eyrbyggja saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Thøger Larsen: Snorre Godes Saga
    • Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Eyrbyggerne.
    • Dansk: Rolf Stavnem: "Ørboernes saga" (Islændingesagaerne, V, 2014).
    • Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger, bd. 4, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: Thøger Larsen: “De islandske sagaer”, bd. III.
    • Dansk: N. M. Petersen: Islandske sagaer.
    • Norsk: Jakob Sverdrup: Soga um Øyrbyggjerne
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Þórsnesinga saga, Álptfirðinga saga (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 18). - Eyrbyggja saga eller Þórsnesingasaga indeholder begivenheder, som foregå ved Breiðafjörðr mellem 880 og 1030. Den begynder med beretninger, der ere vigtige også for Norges historie, men siden er høvdingen Snorri goði hovedpersonen. Fortællingen er fuld af spøgelses- og gengangerhistorier, hvori vi dog uden tvivl have et sandt billede af tidens overtro. Fremstilling, der er interessant, er vel fra omtrent 1250.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eyrbyggjasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Eyvindar þáttr urarhorns
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En kort fortælling i Flateyjarbók, som er indsat efter Ólafs saga Tryggvasonar in meste om Eyvind, som også spiller en rolle i Orkneyinga saga, en rolle, som der her direkte hentydes til.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




F

Fáfnismál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Sangen om Fafne. ”Sigurðarkviða Fafnisbana I (i form af Grípisspá), II (mytologisk indledning), III Fafnismál (om slangen Favnes drab). Det første kvad giver som en spådom af Sigurds morbroder Gripe en udsigt over begivenhederne, det andet beretter om guldet, der afpresses dværgen Andvare for at guderne kan løse deres liv dermed, og forbandelsen, der lægges derpå. Favne lægger sig over guldet som en slange, men dræbes af Sigurd i det tredje kvad; ved at smage på slangens hjerteblod kommer han til at forstå fuglenes sprog. . . — Af Grípisspá findes levning i kæmpevisen om Sivard Snarensvend, der gæster sin morbroder, som i den norske bearbejdelse hedder Greivekongen ɔ: Grípir konungr.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 30).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fáfnismál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Fagri riddarinn
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen saga fra 18./19. årh., se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Fagrskinna
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: E. Eikill: "Fagerskinna – Norges kongers ættetavle".
  • Beskrivelse: Manuskript. Andre titler: Ættatal Noregs konunga, Noregs konunga tal. “Historie om de norske konger fra Hálfdan svarti til år 1177.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 6). - ”Fagrskinna (den fagre skindbog — således kaldet af Torfæus) er et forsøg på at give en samlet kongesaga. Den kaldes derfor også Ættartal Noregs konunga. To pergamentshåndskrifter deraf brændte 1728, så at der nu kun haves papirafskrifter navnlig to indbyrdes noget forskellige bearbejdelser, vist nok fra midten af 13de århundrede. Det lader sig ikke bevise, at den er skrevet i Norge. Indholdet er en rigtignok fragmentarisk Norges historie, fra Halvdan svarte til Sverres optræden, og er øst enten af Heimskringla eller af de samme kilder, som Snorre benyttede; men det fjerner sig i det hele mere fra Heimskringla end nogen af de andre kongesagaer. Digtet Eifiksmál er bevaret heri foruden flere andre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Falekanus saga keisara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Falentíns og Ursins saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Falharðs saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen saga fra 18. årh., se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Faustus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af dansk værk, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Faustus saga ok Ermenu i Serklandi
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga fra 18. årh. med riddersagaen som forbillede. ( Simek/Pálsson).
  • Litteratur:




Ferakuts saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosagengivelse af fransk chanson. (Simek/Pálsson).
  • Litteratur:




Fertrams saga ok Platos
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Fides Spes Caritas
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga. Oversat fra latin.
  • Litteratur:




Filpó rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Filpó rímur eller Filippó rímur, kaldes også Krítarþáttr, er en bearbejdning af en tabt riddersaga, som må have været fra 1400-tallet. Titelhelten, der er søn af en konge på Kreta, bliver såret i et slag, men plejes af en spansk prinsesse, Lilja, indtil han igen er frisk. Senere slår han hendes mauriske frier ihjel, men før han når at gifte sig med hende, driver et uvejr ham i land et sted, hvor en anden prinsesse straks forelsker sig i ham. Selv om han slår hendes vrede friere ihjel, vil hun ikke gifte sig med ham, før hun ved en trylledrik har fået ham til at glemme Lilja. Men Lilja havde syet ham en trylleskjorte som gjorde, at den, som havde den på, ville ligge som skindød i sin seng på bryllupsnatten. Da hans unge hustru så dette, brast hendes hjerte og hun døde. - Af en grib føres Filpó videre til et nyt kærlighedseventyr, hvor en troldkvinde – egentlig Liljas fostermoder, som også kan tage ørneskikkelse – befrier ham, så at handlingen kan ende med bryllup og tronfølge." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Filpórímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Finnboga saga ramma
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Finnboga saga hins ramma er en lille saga, hvis skueplads er Flateyjardalr og Viðidalr i tiden ved 950. Den er udpyntet med eventyrlige tilsætninger og næppe nedskrevet i den nuværende form før 1300 (Finnbogi udsættes, får stridigheder og eventyr i Norge og så fremdeles).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 61).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Finnboga saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Finns þáttr Sveinssonar




Fiskimanns þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “ En kort episode om opgøret mellem kong Harald hårderåde og dennes hofskjald Þjóðólfr overfor en for dem begge ukendt fisker; indeholder en del strofer.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Litteratur:




Fjerde grammatiske Afhandling




Fjögurra kaupmanna saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Fjölsvinnsmál




Fjörutíu riddara saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af latinsk legende, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Flagellatio Crucis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Flateyjarannáll
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Flateyjarannáll er bevaret i Flateyjarbók og omhandler perioden fra år 1 til 1394 og er for størstedelen forfattet af præsten Magnús Þórhallsson omkring 1390. Han har benyttet ældre annaler, som bygger på Annales regii, hvorfor han oversætter de latinske dele. Også Lögmannsannáll er her benyttet." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flatøbogens annnaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Flateyjarbók
Flateyjarbók
Flateyjarbók
  • Oversættelse: Se under de enkelte titler herunder.
  • Beskrivelse: Manuskript. “Et kalveskinds codex, Gml. kgl. sml. 1005 fol., skrevet i 1387-94 for Jón Hákonarson af præsten Jón Þórðarson og Magnus Þórhallson.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 10).
    • Følgende tekster findes i "Flateyjarbók":
Albani þáttr ok Sunnifu
Auðunar þáttr vestfirzka
Blóð-Egils þáttr
Egils þáttr ok Tófa
Einars þáttr Sokkasonar
Eindriða þáttr ok Erlings
Eireks saga víðförla
Eymundar þáttr Hringssonar
Fóstbræðra saga
Fundinn Noregr
Færeyinga saga
Gauts þáttr
Grænlendinga saga
Hákonar Saga Hákonarsonar
Hálfdanar þáttr svarta
Halldórs þáttr Snorrasonar
Hallfreðar saga
Haralds þáttr grenska
Haralds þáttr hárfagra
Hauks þáttr hábrókar
Helga þáttr ok Úlfs
Helga þáttr Þórissonar
Hemings þáttr Áslákssonar
Hróa þáttr
Hrómundar þáttr halta
Hversu Nóregr byggðist
Játvarðar saga helga
Jómsvíkinga saga
Kristni þáttr
Norna-Gests þáttr
Ólafs Saga hins helga
Ólafs saga Tryggvasonar
Ólafs þáttr Geirstaðáalfs
Orkneyinga saga
Orms þáttr Stórólfssonar
Rauðúlfs þáttr
Rögnvalds þáttr ok Rauðs
Saga Magnús konungs ok Haralds konungs
Sigurðar þáttr biskups
Sigurðar þáttr Slefa
Sneglu-Halla þáttr
Styrbjarnar þáttr Svíakappi
Svaða þáttr ok Arnórs kerlinganefs
Sveins þáttr ok Finns
Sverris Saga
Sörla þáttr
Þiðranda þáttr ok Þórhalls
Þórhalls þáttr knapps
Þorleifs þáttr jarlaskálds
Þorsteins þáttr forvitna
Þorsteins þáttr skelks
Þorsteins þáttr tjaldstæðings
Þorsteins þáttr uxafóts
Þorvalds þáttr tasalda
Tóka þáttr
Völsa þáttr
Ættartölur
Ögmundar þáttr dytts
  • Flateyjarbók er både den sidste efterslæt af sagatiden og sagamændenes virksomhed og den største af alle bevarede skindbøger (den udgør 1800 store trykte sider i den norske udgave). Den er skrevet mellem 1387 og 1395 af to islandske præster, Jón Þórðarson og Magnús Þorhallsson, foruden noget af en tredje unævnt forfatter. Den har navn af øen Flatey i Breiðafjörðr, hvor en bonde ejede den, da biskop Brynjúlfr Sveinsson opdagede den og fik den nedsendt til kong Frederik den 3die til det store kgl. bibliotek. Bogens bestemmelse var at samle og optage alt hvad der kunde tilvejebringes om Norge og Norges konger; men det nåedes ikke, og det er blevet til en højst uordentlig samling. Den indeholder foruden kongesagaerne til Håkon Håkonsøns død tillige Orkneyingasaga, Grœnlendingaþáttr, enkelte personers sagaer, også Geisli, Ólafsríma, Hyndluljóð, Fundinn Noregr, excerpter af Adam fra Bremen m. m.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 70).
  • Litteratur:




Fljótsdæla saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Norsk: Aslak Tonna: Fljotsdøla
    • Dansk: Kirsten Wolf: "Flodsdølernes saga" (Islændingesagaerne, IV, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Se også Droplaugarsona saga.
  • Litteratur:




Fljótshlíðinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, som er omtalt i Landnámabók (Sturlabók). Nogle har ment, at der er tale om en anden titel for Njals saga. (Således Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur).
  • Litteratur:




Flóamanna saga
Flóamanna saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Børge Thorlacius: Floamanna Saga
    • Dansk: Kirsten Wolf: "Flomændenes saga" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Flóamannasaga beretter om Atli jarls ætmænd, der havde nedsat sig i landskabet Flói (efter Landnáma) og navnlig om en af dem, den dristige Grønlandsfarer Þorgils örrabeinstjúpr, hvis farter optage den største del af fortællingen, der er temmelig eventyrlig, ligesom beretningerne om Grønland er fabelagtige. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flóamannasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Flokkr (Halli stirði)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Halli stirði, (1000-tallet).
  • Litteratur:




Flokkr um Erling Skjalgsson




Flokkr um Sven Alfifassön
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1000-tallet.
  • Litteratur:




Flórentius saga fögru
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18. /19. årh. , se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Flóres saga konungs ok sona hans
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flóressaga ok sona hans (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Flóres saga ok Blankiflúr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flóres saga ok Blankiflúr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Flóres saga konungs ok Leo
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Flóvents saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flóventssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Formáli (Sturlunga saga)




Forspjallsljóð




Fortunatus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Fóstbræðra saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Frederik Winkel Horn: Fostbrødrenes Saga
    • Dansk: Peter Springborg: "Fostbrødrenes saga" (Islændingesagaerne, II, 2014).
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. I.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Þorgeirs saga Hávarssonar ok Þormóðar Kolbrúnarskálds. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 23). - ”Fóstbræðra saga. Handlingen udgår fra Ísafjörðr (1010—1030): Þorgeirr og Þormoðr Kolbrúnarskáld indgå fostbroderskab. Den første dræbes, den anden, som elsker Kolbrún (pigen med kul(sorte) bryn), drager til Grønland for at hævne fostbroderen, kommer siden til Knud den mægtige i Danmark og Olav den hellige i Norge og falder ved Stiklestad, hvor han kvad Bjarkemål. Sagaen giver mærkelige oplysninger om Grønland, men også om Norge. Den findes i Flatøbogen, hvor den er optagen i Olav den helliges saga, men den har sikkert længe for været særskilt behandlet og findes også i egne håndskrifter.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fóstbræðrasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Frá dauða Sinfjötla




Frá Fornjóti ok hans ættmönnum
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: Kjell Tore Nilssen: Hvorledes Norge ble bosatt.
    • Norsk: E. Eikill: "Hvordan Norge ble bebygd" i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Hversu Noregr byggðist. Halldór Hermannsson skriver: “Den findes i to versioner med titlerne ‘Hversu Noregr byggðist’ (I) og ‘Fundinn Noregr’ (II), og er hovedsagelig genealogisk; skrevet ca. 1300 og kun kendt fra Flateyjarbók eller manuskripter, som er afledt deraf.” (“Islandica” vol. 5, p. 12). Hertil skal dog bemærkes, at selv om der er tale om to gengivelser af samme sagn, er der indholdsmæssige forskelle og ‘Fundinn Noregr’ udgør mindre end en tredjedel af ‘Hversu Noregr byggðist’.
  • Litteratur:




Framarsmál
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Martin Larsen: Ketil og Framar
  • Beskrivelse: Kvad som er bevaret i Ketil Hængs saga. Kæmpen Framar frier til Ketils datter Hravnhild. Pigen siger nej og Framar udfordrer Ketil til tvekamp. Framars søn Bødmod går på Ketils side og selv om Framar bruger trolddom, falder han dog for Ketils sværd, Dragvendil.
  • Litteratur:




Fredsløfteformularen




Friðberts saga ok Kristólinu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Friðarbón
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Friðarbón. Anonymt digt, som er en bøn om fred og nåde. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Friðarbón (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Friðþjófs rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdning af den kortere og ældre udgave af Friðþjófs saga frækna, som iøvrigt også kan have ligget til grund for den yngre udgave. Friðþjófs rímur stammer fra en lærd forfatter fra tiden omkring eller lige efter 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Friðþjófsrímur rímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Friðþjófs saga ins frækna
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fridthjof hin Fræknes Saga.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek;
    • Dansk: C. C. Rafn: Fridthjofs Saga i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: Alexander Bugge: Sagaen om Fridtjov den frøkne.
    • Engelsk: E. Magnússon og W. Morris: The Story of Frithiof the Bold i "Three Northern Love Stories" findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Rasmus B. Anderson: Fridthjof the Bold i Viking tales of the North findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. - ”Friðþjófs saga hins frækna haves i to bearbejdelser, vel fra midten af 13de århundrede. Den hviler på en historisk grund, skønt den ikke omfatter egentlig historiske begivenheder; men den er romantiskeventyrlig, uagtet hele fremstillingen er hedensk og indflettet med gamle kvad, der tyder på sagnets ælde. Den tapre unge hersesøns kærlighed til kong Beles skønne datter Ingeborg og beretningen om kong Ring i Ringerige danner hovedæmnet; men den står noget isoleret og har kun løse tilknytningspunkter til to rent romantiske sagaer: Þorsteinn Vikingssons og Gautreks saga.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 51).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Friðþjófssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Codex Frisianus
Fríssbók
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Codex Frisianus - En Samling af norske Konge-Sagaer" findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “Et islandsk håndskrift fra begyndelsen af det 14. årh., som indeholder Heimskringla (undtagen Ólafs saga helga og Hákonar saga gamla).” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 11). Andre titler: Konungabók, Codex Frisianus.
  • Litteratur:




Fróða saga frækna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En i det 19. årh. fremkommet bearbejdning af afsnittet om Frotho, Haddings søn, og Frotho Vegetus i Saxo Grammaticus Gesta Danorum. (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Litteratur:




Fróða saga Friðleifssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “også Friðfróðasaga, en værk fra det 19. årh. som er en genfortælling af bøgerne i Saxos Gesta Danorum.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Litteratur:




Fróða þáttr




Frostaþingslög (Den ældre Frostatingslov)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En af Norges ældste love. Den gjaldt på Frostatinget, som dækkede store dele af Trøndelag. Se også ► Love.
  • Litteratur:




Fundinn Noregr




Færeyinga saga
Færeyinga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga, regnes undertiden med til kongesagaerne. - ”Færeyingasaga er i sin nuværende skikkelse sammensat af flere stykker, og er taget af Olav Tryggvasøns saga og af Flatøbogen og drejer sig om den mægtige og listige Þrándr i Gáta og Sigmundr Brestisson, en samtidig og ven af Olav Tryggevasøn, så at begivenhederne foregår mellem 960 og 1040? Kristendommen indføres og mange tildragelser fortælles, som står i forbindelse dermed. Det er den eneste kilde til Færøernes gamle historie og forfattet enten der eller på Island før 1200..” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Færeyingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Første grammatiske Afhandling




G

Gabons saga og Vigoles
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Galafreys saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Galmeys saga riddara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af tysk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gauks saga Trandilssonar




Gauta þáttr




Gautreks saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: K. T. Nilssen: Gautreks saga.
    • Svensk: Olof Verelius: Götriks och Rolfs saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: King Gautrek i “Seven Viking Romances”.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. “To versioner: den lange og yngste; den korte og ældste. . . Den korte version har titlen ‘Sögu þáttr af Gjafa-Ref og Dala-Fiflum’ og ‘Gauta þáttr.’ I den lange version er Vikars saga optaget.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 17.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gjafarefs saga ok Gautreks konungs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Gauts þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Episode i Olaf Tryggvasons store saga.
  • Litteratur:




Geðraunir




Geiplu þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for et afsnit i Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Geiplur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En rímur-udgave af Geiplu þáttr - afsnit 7 i Karlamagnús saga. Geiplur er skrevet af en lærd forfatter omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Geiplur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Geiralds saga ok Elínu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Geirarðs rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Geirarðs rímur, en vers-roman fra 1400, som er skrevet efter forskellige forbilleder, deriblandt Geirarðs þáttr i den lange version af Mágus saga, hvis handling forfatteren dog fuldstændig omarbejder. I den romantiske historie fortælles om Elingborg, datter af Kejser Karl. Jarlen Geirarð frier til hende, men hans fosterfader Jarl Hávarð bliver med skam forvist. Samtidig forsøger sarazenerkongen Priamus’ hær at omringe Elingborg, og man råber til Geirarð om hjælp. I første omgang afviser han, men så drager han ud med to af sine mænd og gør det af med hele den hedenske hær, hvorefter sagaen kan slutte med den stereotype happy end." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Geirarðsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Geirarðs saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Geirarðs saga jarls findes ikke særskilt, men kun som en del af den udvidede bearbejdelse af Mágussaga; indholdet er det samme som i rimerne." (FJ), se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Geirarðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Geirarðs þáttr frækna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i den lange udgave af Mágus saga jarls, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Geirarðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Geirmundar saga karlssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Geirmundar saga ok Gosiló
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Geirmundar þáttr heljarskinns




Geisli




Georgius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Germania (Tacitus)




Gesta Canuti Regis et martyris
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Krønike om Knud den Helliges historie, skrevet af den engelske munk Ælnoth omkr. 1120. Den fulde titel er »Gesta swenomagni regis et filiorum eius et passio gloriosissimi Canuti Regis et martyris«
  • Litteratur:




Gesta Danorum
Gesta Danorum
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Dansk: F. W. Horn: Danmarks krønike.
    • Dansk: Jørgen Olrik: Saxo, Danmarks Riges Krønike.
    • Dansk: Peter Zeeberg: Saxos Danmarkshistorie.
    • Dansk: Helle Stangerup: Saxo, Danmarkskrøniken.
  • Beskrivelse: Saxos Danmarkshistorie.
  • Litteratur:




Gesta Hammaburgensis
Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum
  • Grundtekst:
    • Latin: Uddrag: A. A. Lund: Adam af Bremen Beskrivelse af Øerne i Norden.
  • Oversættelse:
    • Dansk: P. W. Christensen: Adam af Bremens Kirkehistorie
    • Dansk: P. W. Christensen: "Adam af Bremen om menigheden i Norden under erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) - Tilligemed sammes Beskrivelse af de nordiske Lande", findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: Uddrag: A. A. Lund: Adam af Bremen Beskrivelse af Øerne i Norden.
  • Beskrivelse: Adam af Bremens historie over Hamborg-bisperne.
  • Litteratur:




Gesta Romanorum
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romersk historie som oversattes til islandsk i 15. årh.
  • Litteratur:




Gests saga Barðarsonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for anden del af Barðar saga Snæfellsáss, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gests saga og Gnatus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gibbons saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gibbonssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Gísla saga Súrssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Gisle Sursen
    • Dansk: Frederik Winkel Horn: Gisle Surssøns Saga
    • Dansk: Kirsten Wolf: "Gisles saga" (Islændingesagaerne, II, 2014).
    • Dansk: Vilh. Andersen: “De islandske sagaer”, bd. III.
    • Dansk: C. N. Brodersen: To islandske sagaer.
    • Norsk: J. R. Hagland: Soga om Gisle Sursson.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Gisla saga Surssonar foreligger i to bearbejdelser. Indholdet angives kortelig i Eyrbyggja. Der skildres en fredløs Islændings skæbne og fald. Stedet er Haukadalr i Dyrafjörðr, tiden 950—980. Den hører til de ældste sagaer. Fortællingen er meget underholdende ved beskrivelse af fostbroderskabets stiftelse, med livlige scener af trætte, drab, stævning, fredløshed o. s. v. (sværdet Grásiða).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 59).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gísla saga Súrssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Gísls (/Gils) þáttr Illugasonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Alex Speed Kjeldsen: "Totten om Gisl Illugessøn" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Gisli Illugeson i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Gisl Illugeson
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gils þáttr Illugasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Gizurr saga Þorvaldssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: K. Kålund: Gissurs saga
    • Dansk: K. Kålund: Gissurs saga i “Sturlunga Saga”, bd. 2.
  • Beskrivelse: Samtidssaga.
  • Litteratur:




Gjafa-Refs saga




Glettudiktar




Glúma




Glymdrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af skjalden Þorbjörn hornklofi (Torbjörn Hornklove), (omkr. 900).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Glymdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Glælognskviða




Gnatus saga Brottskjaldar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gnóðar-Ásmundar saga




Gnóðar-Ásmundardrápa




Gorms saga gamla
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 16./17. årh. bygget på Saxos fortælling om Torkild Adelfars rejser til jætternes rige , se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gottskálksannáll
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Gottskálksannáll fra år 1 til år 1578 er forfattet af Gottskálk Jónsson, præst i Glaumbær fra 1550-1590/91, sidste afsnit af hans søn Jón. Fra år 1394 benytter han gamle annaler, hvis første afsnit er skrevet på latin ligesom Annales regii. Ud for årene 1273-76 indskyder han et længere udtog af Sturla Þórðarsons saga om Magnus Lagabøter. Ellers står denne annal Skálholtsannáll'en nær. (SKB pap., 8vo; AM 412, 4to; AM 429a, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gottskálksannáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Gráfeldardrápa




Grágás
Grágás
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Grágás, Islændernes lovbog i fristatens tid", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Samling af lovtekster fra fristatstiden, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
    • Se også ► Love.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Grámagaflím
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske sagahelt Björn Arngeirsson hitadælakappi, (d. o. 1024).
  • Litteratur:




Grammatiske Afhandlinger
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Grammatiske Afhandlinger 1–4. Håndskriftet Codex Wormianus, hvori vi bl.a. finder Snorres Edda, indeholder også fire grammatiske afhandlinger. Med grammatisk menes dog ikke kun grammatisk i nutidig betydning, men ars grammatica, der i middelalderen også omfattede stilistiske og retoriske aspekter såvel som spørgsmål om sprogets praktiske anvendelse.


  • Den Første grammatiske Afhandling (eller Staffræði) er skrevet af en anonym forfatter i midten af det 12. årh. og var et forsøg på at give det islandske sprog en ny ortografi. Da forfatteren havde en streng fonemisk tilgang til stoffet, kom han derved selv til at levere en overraskende præcis beskrivelse af det oldnordiske lydsystem for alle vokalerne, og denne afhandling er derfor blandt de vigtigste kilder til den oldnordiske fonologi.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Første grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


  • Den Anden grammatiske Afhandling beskæftiger sig også med fonologi og klassificerer det islandske konsonantsystem efter stavelsesposition, om de er prævokale eller postvokale. Forfatteren indfører det engelske lånebogstav ð for at videregive den postvokale dentalfrikativ og bevarer dermed þ i den prævokale position.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Anden grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


  • Den Tredje grammatiske Afhandling, også kaldet Málskrúðsfrædi, er skrevet af Olafr Þórðarson hvítaskáld (død 1259) og bygger på Priscian og Donats grammatik; i sin fremstilling fastholder Olafr interessen for stilistiske og retoriske spørgsmål, hvilket fremgår af den ikke helt velbevarede afhandling. Han benytter den latinske terminologi men islandske vers som eksempler.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Tredje grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


  • Den Fjerde grammatiske Afhandling er fra det 14. årh. og er en fortsættelse af den tredje; også her behandles retoriske og stilistiske spørgsmål." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fjerde grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).





Gráskinna
Gráskinna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Håndskrift, som indeholder Njals saga.
  • Litteratur:




Grautar-Halla þáttr




Grega saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fragmentarisk riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gregasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Gregorius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Gregorius saga biskups
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Gregoríus þáttr Dagssonar




Gregors dialoger




Grettis saga Ásmundarsonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Grettis saga Ásmundarsonar (Gretla) strækker sig over et par århundreder (872—1033), men angår væsentlig den kække og ulykkelige Grettir den stærke og skildrer hans forunderlige hændelser i hans tyveårige fredløshed. Stedet er Vest- og Nordlandet, men scenen flyttes også til Norge. Gennem mange eventyr og forfølgelser kommer Grettir endelig til Drángey, en ensom ø, hvor han udstår mange farer, indtil han endelig dræbes. Hans banemand forfølges af broderen til Miklagård. Her er uden tvivl et historisk grundlag, men det er udsmykket med mange fabler og overdrivelser; dog sætte Islændingerne stor pris på denne fortælling som en af de bedste både i form og indhold (mange viser og ordsprog). Den nuværende affattelse kan ikke være ældre end slutningen af 13de århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 61).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grettissaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Grettisrímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdet rímur-udgave af kap. 14-24 i Grettis saga om heltens ungdom. Anden titel: Grettllur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grettisrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Gretla




Grettllur




Griðamál
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse: Dansk: V. Finsen: Leide-Formularen (Gridsformularen)
  • Beskrivelse: Griðamál - eller Gridsformularen, som denne tekst også kaldes - udgør et afsnit i Grágás (Grågåsen), Islands ældste lovsamling (gældende i fristatstiden, ca. 930-1260). Afsnittet, som står umiddelbart før Tryggðamál, menes at stamme fra tiden før kristendommens indførelse. Ifølge Absalon Taranger er Gridsformularen "sandsynligvis ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898).
  • Litteratur:




Grimlur




Grímnismál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Grimnirs mål. ”Grimnismál er en billedlig fremstilling af Odins guddomsmagt, idet han i skikkelse af Grimne prøver mennesket, sin fostersøn Geirrød, der viser sig for ham i sin uværdighed: »medens ingen hund anfalder den fremmede«, sætter fostersønnen ham mellem to ildbål. Sangen forherliger Asernes magt, ynker den forvorpne fostersøn, men forkynder ham tillige døden, idet guden åbenbarer sig.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 23).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grímnismál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Gríms saga jarlssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gríms saga loðinkinna
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: L. K. Schei: Grim Loddenkinns saga i "Ramstasagaene".
    • Svensk: C. G. Kröningssvärd: Saga om Grim Lodinkin
    • Svensk: C. G. Kröningssvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Fortsættelse af Ketils saga hængs.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gríms saga loðinkinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Gríms saga ok Helga




Gríms rímur og Hjálmars
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Gríms rímur og Hjálmars, også kaldet Grimlur, er en simpel versfortælling om en svensk prinsesse Ingigerd og jarlesønnen Grímr. Hans frieri til prinsessen kommer til at afhænge af, at han tager livet af en vis Hjalmar, der er søn af Bjarmelands kong Hárekr. Dette lykkes for Grímr ved hjælp af et sværd, som Ingigerd har foræret ham. Efter deres bryllup forsøger Hárek at tage hævn, men til sidst bliver alle dog forsonede. – Der må have eksisteret en saga, som er brugt til disse rimer, men den er nu tabt." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rímur af Grím og Hjálmar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Gríms saga ok Hjálmars
  • Beskrivelse: “En tabt saga, hvis indhold kendes fra rímur skrevet i det 15. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 19).
  • Litteratur:




Gríms saga Skeljungsbana

  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 17./18. årh. influeret af Grettis saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gríms þáttr Grímstungu




Grípisspá




Griplur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Versbearbejdning af en nu tabt fornaldersaga, hvis handling skitseres i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Griplur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Griseldis saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af et dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gríshildar saga góðu




Grógaldr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Groas Galder. ”Gróugaldr er en samtale mellem en afdød moder Gróa og hendes søn, hvem hun giver råd på en rejse, ɔ: rejsen gennem livet, og lærer galdre (tryllesange), som skal beskytte ham mod farer. Dette simple og ældgamle lille kvad er ægte hedensk. I den nyeste tid har man søgt at godtgøre, at det står i forbindelse med Fjölsvinnsmál som en indledning dertil.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 27).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grógaldr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Gróttasöngr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddalignende digt, som ofte regnes med til Eddaen. Grottesangen. ”Grottesangen (grottasöngr) findes i Snorres Edda. To Finnekvinder, Fenja og Menja maler guld for kong Frode på kværnen Grotte; men da han fordrer for meget arbejde af dem og ingen hvile tilsteder dem, kvad de denne sang, hvorved de malede krig for ham, og natten efter kom en søkonge, som dræbte Frode og førte meget bytte bort, deriblandt trælkvinderne, der skulde male salt for deres ny herre. De malede så længe, indtil hans skib sank, og der dannedes en malstrøm i havet der, hvor kværnøjet sank. — Sagnet berettes dog forskelligt i de forskellige kilder, men knyttes til forestillingen om  »Frodefreden«, en gylden tidsalder, der skues tilbage til med længsel.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 33).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gróttasöngr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Grýla
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for første del af Sverris saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Grænlendinga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: F. W. Horn: Fortælling om Erik den røde
    • Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: Erik den Rødes Saga
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. III.
    • Dansk: F. W. Horn: Fortælling om Erik den Røde i “Billeder af Livet paa Island”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Eiriks þáttr hins rauða. Fra nordvestkysten af Island drog Erik den røde til Grønland, hvor han nedsatte sig på vestkysten. Noget efter opdagede Eriks sønner Leiv og Torvald Vinland eller østkysten af Nordamerika omtrent år 1000, da Olav Tryggvasøn vilde have landet kristnet. Sagaen omfatter kun 30—40 år, men indholdet er af betydning og grundet tildels på grønlandske sagn. Den er nedskrevet i 12te århundrede, men sammensat af brudstykker.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grænlendingaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II). [I denne henvisning anføres sagaen under titlen "Grænlendingaþáttr", en titel, som FJ også bruger om "Einars þáttr Sokkasonar", hvilket er en ganske anden tekst. Den første handler om Vinlandsfarerne, den anden om etableringen af bispesædet på Grønland.]
  • Se også artiklen ► Grønlandssagaerne.




Grænlendinga þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: Fortællingen om Einar Sokkasön
    • Dansk: Helle Degnbol: "Totten om grønlændingene" (Islændingesagaerne, V, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5
  • Beskrivelse: Þáttr. Halldór Hermannsson taler om to udgaver/redaktioner af denne tekst: 1. Grænlendinga þáttr - identisk med Eiríks þáttr rauða og 2. Grænlendinga þáttr II - identisk med Einars þáttr Sokkasonar (“Islandica” vol. 1, p. 28f.) - ”Grænlendinga Þáttr. Hovedpersonen er Einarr og begivenhederne (deriblandt forhandling om oprettelsen af en grønlandsk bispestol i Gardar) omfatter kun et kort tidsrum (1123—1133), men giver vigtige efterretninger. Stykket er vistnok skrevet omtrent 1200.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Einars þáttr Sokkasonar eller Grænlendingaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
  • Se også artiklen ► Grønlandssagaerne.




Grønlandssagaerne
  • Bemærkning: Med Grønlandssagaerne skal forstås de sagaer, som fortæller historien om Erik den Røde og opdagelsen af Grønland og Vinland samt etableringen af kirken på Grønland. Titlerne på diverse udgaver af de enkelte Grønlandssagaer er alt andet end konsekvente. Samme titel kan benyttes om to forskellige tekster. Dertil kommer, at forskellige oversættere har bidraget til forvirringen ved at bytte rundt på titlerne eller ved at føje helt nye titler til. – Til Grønlandssagaerne hører:
    • Eiríks saga rauða (Erik den Rødes saga)
    • Eireks þáttr rauða (Fortællingen om Erik den Røde)
    • Einars þáttr Sokkasonar (Fortællingen om Einar Sokkason)
    • Grænlendinga saga (Grønlændernes saga)
    • Grænlendinga þáttr (Fortællingen om Grønlænderne)
    • Þorfinns saga (/þáttr) karlsefnis (Thorfinn Karlsefnes saga)

Disse seks titler dækker dog kun over tre tekster idet

Titlen Vinlandssagaerne dækker over Eiríks saga rauða og Grænlendinga saga. (clm)




Guðbrands þáttr kulu
  • Beskrivelse: Kort fortælling om en norsk herse, der går imod kristningen af landet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Guðmundar saga biskups/góða/helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Biskupa sögur", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: Guðmundar saga Góða,(Prestz-saga Guðmundar) i ”Sturlunga Saga” bd. 1, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Samtidssaga/Bispesaga. Ifølge Halldór Hermannsson består sagamaterialet om Gudmund Arason af tre seperate tekster: 1. Prestssaga Guðmundar – som er optaget i “Sturlunga Saga” og som omhandler Gudmunds liv fra hans fødsel i 1161 og frem til hans bispevielse i 1202; 2. Biskupssaga Guðmundar – som omhandler Gudmunds liv som biskop fra 1202 til hans død i 1237. Den er ikke skrevet af samme forfatter som Prestssaga; 3. Guðmundar saga Arngríms ábóta. Skrevet af abbeden Arngrim midt i 1300-tallet. Baseret på de to første men fuld af mirakelhistorier. (“Islandica” vol. 1, p. 34) Materialet grupperes lidt anderledes af Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Bl.a får Arngrims version en selvstændig artikel.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Guðmundar saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Guðmundar saga dýra




Guðmundar saga ríka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for den del af Ljósvetninga saga, som handler om Gudmund den Mægtige, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Guðorms saga Sigurðarsonar




Guðrúnarhvöt




Guðrúnarkviða in forna




Guðrúnarkviða in fyrsta
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Gudrunskvad I. ”Sigurds død omhandles i Sigrdrífumál, Sigurdarkviða III, [brot af] Brynhildarkviða, Helreið Brynhildar, Gudrunarkviða I. Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (vafrlogi, kæmpevisens Glasbjerg). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I Helreið Br. tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 31).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Goðrúnarkviða (I) (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Guðrúnarkviða in þriðja




Guimars saga (Gvímars)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af digt, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Guitalins þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gulaþingslög (Gulatingsloven)




Gull-Ásu-Þórðar þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Åsa-Tord
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: "Totten om Guld-Åsa-Tord" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Guld-Åse-Tord i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: Þáttr; = Ásu-Þórðar þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: þáttr af Gullásu-Þórði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Gull-Þóris saga




Gullinskinna
  • Beskrivelse: Manuskript med kongesagaer, som brændte ved branden i 1738, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gullskinna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript, som bl.a. indeholdt Njals saga. Findes kun i papirafskrifter, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gunnars saga
  • Beskrivelse: Hypotetisk saga, der skulle være et forstudie til Njals saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gunnars saga Keldugnúpsfífls
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Jonas Wellendorf: "Sagaen om Gunnar Kildegnubsfjols" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnars þáttr Keldugnúpsfifls (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Gunnars saga[/þáttr] Þiðrandabana
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Gunnar Thidrandebane
    • Dansk: Alex Speed Kjeldsen: "Totten om Gunnar Tidrendebane" (Islændingesagaerne, IV, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4 .
  • Beskrivelse: Islændingesaga. “Det har været almindelig antaget, at denne saga er identisk med Njarðvíkinga saga, som omtales i Landnáma og Laxdæla saga, men dette er usikkert.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 36.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnars þáttr Þíðrandabana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Gunnars þáttr Helmings




Gunnarsslagr
  • Islandsk tekst: Gunnarsslag
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Titlen på et digt, som omtales i Norna-Gests þáttr. Digtet er ikke bevaret, men engang i 1700-tallet skrev og udgav den islandske digter Gunnar Pálsson et Eddalignende digt under samme titel. Siden glemte man digtets ophav og det blev optaget i flere tidlige udgaver af Eddaen, bl.a. i A. A. Afzelius’ svenske oversættelse fra 1818. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gunnlaugs saga ormstungu
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Gunnlaugs saga ormstunga eller saga af Gunnlaugi ormstungu ok skáld-Rafni er en fortsættelse af Egilssaga. Stedet for begivenhederne er det samme og tiden 990—1010. De to kæmper og skjalde Gunnlaugr og Hrafn bejler begge til Egil Skallagrimssons sønnedatter Helga den fagre; og fortællingen skildrer med stærke træk såvel den trofaste kærlighed som den lumske hævngerrighed. Fortællingen er blandet med en stor mængde viser af begge skjaldene, især af Gunnlaugr. Uagtet det ældste håndskrift tillægger Are frode forfatterskabet, må sagaen være sildigere nedskrevet; Snorre og Einarr Skulason nævnes deri, hvilket viser en langt yngre tid, så fremt det ikke er randglosser, der have indsneget sig i teksten.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 57).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnlaugr ormstunga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I). og samme.




Guta saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Svensk: Holmbäck og Wissén: Gutasagan.
    • Svensk: Anon.: Gutasagan.
    • Svensk: Carl Säve: Guta Saga i Gutniska urkunder, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Christine Peel: Guta Saga - The History of Gotlanders, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Gotlandsk saga.
  • Litteratur:




Guthorms saga Sigurðarsonar




Gyðinga saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Værk om jødernes historie overvejende Makkabæertiden, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gyðingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Gýgjarslag
  • Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Hjarrandaljoð og Drömbuð. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Gylfaginning




Gyrðsvisur
  • Beskrivelse: Et tabt kvad, som omtales i Landnáma (dog ikke i Sturlubók). Kvadet skulle være digtet af en Guðleifr Guðlaugsson om hvem Guðmundur Þorláksson har følgende at sige: "En Guðleifr Guðlaugsson hins auðga ór Straumfirði, der ifølge Hauksbók og Melabók (Ldn. s. 80) i en kamp i sundet ved Middelfart skal have bestået en kamp med den danske jarl Gyrðr Sigvaldason og senere herom digtet de såkaldte Gyrðsvisur, siges på en af sine rejser at være kommen til et fremmed land, hvor han blev tagen til fange. Just som han skulde dræbes, kom høvdingen, der senere viste sig at være Björn Breiðvikingakappi, og frelste ham."
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gyrðsvisur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Göngu-Hrólfs saga




H

Haddingja saga Harðgreipsfóstra
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh, som sammenskriver afsnit fra Saxo, Snorres Edda og Ynglinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hafgeirs saga Flateyings
  • Beskrivelse: Fortælling fra 1775, muligvis et falsum, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hafgerðingadrápa




Hafliðamál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hafliðamál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hagbardskvadet
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Dansk oldkvad, som er optaget i Saxos Danmarkskrønnike.
  • Litteratur:




Haka saga og Hagbarðs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 19. årh, som sammenskriver afsnit fra Saxo med dele af Ynglinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hákonar saga Aðalsteinsfóstra




Hákonar Saga Hákonarsonar (Hákonar Saga gamla Hákonarsonar)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga. ”Hákonar saga Hákonarsonar er skrevet af Sturla Þórðarson, vistnok på Island omtrent 1265. Beretningen slutter med året 1263. Af samme forfatters Inga saga Bárðarsonar og Magnúsar saga lagabœtis er kun brudstykker bevarede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 72).
  • Litteratur:




Hákonar saga herðibreiðs




Hákonar saga Ívarssonar
  • Beskrivelse: Tabt saga. “Fra midten af 11. årh., en saga om Hákon Ívarsson, En af de norske Hlade-jarler. Skrevet ca. 1200; den originale saga er nu tabt; fragmenter af en version fra 15. årh, findes i manuskriptet AM. 570A, 4°.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 14.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hákonarsaga Ívarssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hákonar saga jarls Sigurðssonar
  • Beskrivelse: ”Hákon (Hlade)-jarl, Norges hersker fra 970-995. Der har formodentlig eksisteret en saga om Hlade-jarlerne (forfædre og sønner af Hákon), Jarlasaga (?), men den er nu tabt.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 14.)
  • Titlen benyttes undertiden for sidste del af Se ► Haralds saga gráfeldar.
  • Litteratur:




Hákonar Saga norræna




Hákonar saga Sverrissonar




Hákonar þáttr Hárekssonar




Hákonarbók




Hákonardrápa (- Goþþormr sindri)




Hákonardrápa (- Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)




Hákonardrápa (- Þorleifr jarlsskáld Rauðfeldarson)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þorleifr jarlsskáld Rauðfeldarson, søn af Ásgeir rauðfeldar, (sidste halvdel af 10. årh.).
  • Litteratur:




Hákonarmál




Haldórs þáttr Snorrasonar




Háleygjatal




Hálfdanar saga (/þáttr) Barkarsonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen fornaldersaga (17. årh.?), som gengiver noget af det samme stof, som findes hos Saxo. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hálfdanar saga Brönufóstra




Hálfdanar saga Eysteinssonar




Hálfdanar saga gamla
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “ En yngre og stærkt udvidet form af sagnet i Snorres Edda (Skáldskaparmál 62) om den mytologiske kong Hálfdan og hans sønner, der er stamfædre til de jordiske stænder og kongeslægter ” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Hálfdanar saga svarta




Hálfdanar þáttr svarta ok Haralds hárfagra
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Halfdan Svarte
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” bd. X, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Om Harald Halvdansson Dovrefostre i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
  • Beskrivelse: ”. . . en 1400-tals kompilation baseret på den oprindelige Hálfdanar saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 15).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hálfdanar þáttr svarta (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hálfdans rímur Eysteinssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digtet over den eksisterende saga - Hálfdanar saga Eysteinssonar. Ifølge FJ stammer digtet fra perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Perifer berøring i Finnur Jónsson: Hálfdans rímur Eysteinssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hálfsrekkaljóð
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Innsteinskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Innsteinskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Eddalignende digt, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. SeHálfs saga ok Hálfsrekka. Anden titel: Innsteinskviða
  • Litteratur:




Hálfs saga ok Hálfsrekka
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: C. C. Rafn: Halfs Saga i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om Half och Halfs Kämpar.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. - ”Hálfs saga eller saga af Hálfi ok Hálfsrekkum indeholder en række sagn om Hördelands og Rogalands konger, med skildringer af fylkes- og søkongers færd i tiden før Norges forening til ét rige, og forsynet med mange viser, der godtgøre dens gamle oprindelse. Men affattelsen er næppe ældre end 13de århundrede. Den mytiske begyndelse er udpyntet med fortællinger om trolddom, havmænd o. s. v. , skønt noget historisk må ligge til grund. Hálfs sønnesønner droge fra Norge til Island.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 52).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hálfssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Halldórs þáttr Snorrasonar inn fyrri




Halldórs þáttr Snorrasonar inn síðari
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Haldor Snorresøn II
    • Dansk: Grímur Thomsen: Halldór Snorrason (Uddrag)
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: "Totten om Haldor Snorressøn II" (Islændingesagaerne, V, 2014).
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Halldor Snorressøn (II) i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: En anden Þáttr om den islandske høvding Snorre Godes søn, Halldor. Bevaret i Morkinskinna og Hulda.
  • Litteratur:




Hallfreðar saga (vandæðaskálds)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. En anden redaktion af sagaen er indarbejdet i den store Olafssaga (C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. II og III, findes i E-Bibliotek). - ”Hallfreðar saga. Stedet er Vatnsdalen, tiden omtrent 1000. Hovedpersonen er den bekendte skjald Hallfreðr vanðræðaskáld, som ovenfor er omtalt som en af de berømteste skjalde hos Olav Tryggvasøn. Der findes to redaktioner, en længere og en kortere, optagne i den vidtløftige Olav Tryggvasøns saga og i Flatøbogen. Sagaen hører til de ældre, er skrevet i et godt og fyndigt sprog, en livlig næsten poetisk stil, med bestræbelse for at stille den egenrådige skjald i det rette lys, og anfører mange af hans viser. Interessant er skildringen af hans overgang til kristendommen.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hallfreðarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hallmundarkviða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad på seks og en halv strofe i Gretters saga. Selv om digtet er skrevet i "edda-stil", kan det ifølge Simek og Pálsson være digtet af sagaskriveren selv. Åke Ohlmarks knyttet kvadet til et par andre strofer af samme Hallmund og ender således med et digt på ni strofer.
  • Litteratur:




Hallvarðs saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga. ”Legenden om Hallvarðr Vebjarnarson (d. 1043), den lokale helgen I det sydøstlige Norge (Oslo)…nu tabt bortset fra to korte fragmenter.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 16.)
  • Litteratur:




Hamðismál




Haralds rímur Hringsbana
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Haralds rímur Hringsbana (6 ialt) handler om en dansk kongesøn; et hovedmotiv er elskov mellem denne og den engelske kongedatter Signy, til hvem han på sin faders vegne bejler (Tristanmotiv); efter lange forviklinger og efter at Harald er bleven sin faders banemand, var det vist meningen, at han og Signy får hinanden, men dette mangler i rimerne (jfr. Kölbing, Beitr. s. 227—28). Rimerne er i formel henseende mindre godt digtede; digteren siger, at de er hans første." (Finnur Jónsson: “Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie”, bd. 3, s. 137.) FJ placerer værket i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Haralds rímur Hringsbana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Haralds saga gilla




Haralds saga gráfeldar




Haralds Saga harðaráða (Flateyjarbók)




Haralds saga harðráða Sigurðarsonar




Harald Hårfagres saga
Haralds saga hárfagra




Haralds saga hilditannar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En meget sen saga om en af hovedpersonerne i Skjöldunga saga.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Haralds saga Hringsbana
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Indholdet af denne saga kendes kun fra rímur fra 15. årh. Sagaen som i dag findes i manuskript er antagelig baseret på disse rímur.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 21).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Haraldssaga Hríngsbana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Haralds þáttr grenska
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Fortællingen om Haraldr Guðröðarson, kaldet ‘hinn grenski’ (fra Grønland), fader til Ólafr helgi, dræbt i Sverige i 995. Nogle få kapitler i Ólafs saga helga, kaldes i Flateyjarbók for ”þáttr” (II. pp. 3-5).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 18.)
  • Litteratur:




Haralds þáttr dofrafóstra




Haralds þáttr hárfagra
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Harald Haarfager
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” bd. X. s. 138-155, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Om Harald Halvdansson Dovrefostre i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse";
  • Beskrivelse: “860-872. En fortælling om kong Haraldr frem til slaget ved Hafrsfjord, fortsættelsen til Hálfdanar þáttr svarta.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 68.) Anden titel: Upphaf ríkis Haralds hárfagra.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Uphaf rikis Haralds hárfagra (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Haraldskvæði (- Þjóðólfr ór Hvini)




Haraldskvæði (- Þorbjörn hornklofi)




Haraldssona saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Heimskringla fra kong Inges magtovertagelse (1136) til Eysteinn Haraldssons fald (1157). Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hárbarðsljóð
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Harbardsljod/Sangen om Harbard. ”Hárbarðsljóð indeholder foruden dunkle antydninger, der synes at pege på nu tabte myter, en skæmtende og spottende fremstilling af de højeste guder (parodi). Slige spøgefulde satirer over gudernes afmagt i al deres vælde træffes oftere, f. eks. i Tors færd til Udgårds-Loke , og hensigten er vel ikke at nedsætte guderne og svække troen på dem, men snarere er det et udbrud af overgivent lune. Odin er nedsunket til at blive færgemanden Hárbard, men Tor fremtræder i sin egen person; begge er i en bedrøvelig tilstand og i forfærdelig slet humør, medens de dog trøste sig ved deres udførte bedrifter, idet Odin bestandig driller Tor. Ejendommelig for dette kvad er også en aldeles enestående frihed og uregelmæssighed i versemål og bogstavrim.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 25).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hárbarðsljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Harðar saga Grímkelssonar (upphaf)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Der har været en gammel saga, men af den er kun begyndelsen bevaret. Langt senere er den bleven helt omarbejdet, så at en ny saga kan siges at være opstået.” (Finnur Jónsson: Den islandske litteraturs Historie, s. 243.) Den oprindelige saga er Harðar saga Grímkelssonar, den omarbejdede er Harðar saga ok Hólmverja.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Harðarsaga Grímkelssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Harðar saga ok Hólmverja
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: F. W. Horn: Hørd Grimkelssøns Saga.
    • Dansk: Finn Hansen: "Sagaen om Hård og mændene på Holm" (Islændingesagaerne, II, 2014).
    • Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Harðar saga Grimkelssonar ok Geirs (eller ok Hólmverja) er ligeledes en af de ældste, og dens begivenheder kendes af Landnáma. Handlingen foregår 950—990, men slægtregistrene føres ned til 1150, efter hvilken tid den da må være optegnet (omtrent 1250), men håndskrifterne er alle yngre. Den indeholder de sædvanlige beskrivelser af drab og hævn ; Hörðs og Geirs ophold i Norge hos dronning Gunhild ender med deres forvisning; mange fredløse mænds hændelser, indtil deres høvding lumskelig bliver fangen og dræbt.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Litteratur:




Harmsól
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske digterpræst Gamli kanóki, (12. årh.).
  • Litteratur:




Háttatal
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Finnur Jónsson: Háttatal.
    • Svensk: Karl G. Johansson og Mats Malm: Verslistan i "Snorres Edda".
    • Engelsk: Anthony Faulkes: Háttatal i "Edda", findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Del af Snorres Edda. Opregning af versarter.
  • Litteratur:




Haugbúi




Haukdæla þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Jónas Kristjánsson og ikke accepteret af Finnur Jónsson. - “Fem kapitler i Íslendinga saga vedrørende efterkommerne af Ketilbjörn gamli, den berømte Haukdælir; en interpolation der kommer til at stå som indledning til Gizur Þorvaldssons saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48.)
  • “Haukdölasagan, sydländsk kortsaga om de gamla släkterna på Haukadal och Mosfell, från landnamsmannen Ketilbjörn gamle till Torvald på Hraun, som dog 1235. Den har sammanställts efter Are Frodes verk och haukdölingarnas ättetraditioner mot 1200-tallets slut, sannolikt av lagman Tord Narvason på Skard (död 1308), som även insamlade Sturlunga-sagan.” (Åke Ohlmarks: "Fornnordiskt Lexikon".)
  • Litteratur: Finnur Jónsson berører kort Haukdæla þáttr i sin artikel om Sturla Þórðarson. I førsteudgaven af sin Litteraturhistorie skrev han kategorisk "jeg kan ikke erkende en sådan saga". I andenudgaven (1923) erstattede han denne afvisning med en moderat formulering.




Hauks saga hugglaða og Ulfs konungs illa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hauks þáttr hábrókar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Hauk Haabrog
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X. s. 156-166, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Tåtten om Hauk Håbrok i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
  • Beskrivelse: Þáttr. “En uhistorisk fortælling om Hauk hábrók og hans oplevelser i Hólmgarðr og Bjarmeland under en mission for kong Haraldr hárfagri.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 18).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hauks þáttr hábrókar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hauksbók
Hauksbók
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder en række forskellige tekster, bl.a.:
Af Upplendinga konungum
Breta sögur
Eiríks saga rauða
Elucidarium
Fóstbræðra saga
Tosta þáttr
Hervarar saga ok Heiðreks
Kristni saga
Landnámabók
Merlinuspá
Ragnarssona þáttr
Skáldasaga
Trójumannasaga
Völuspá
Se i øvrigt Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Haustlöng




Hávamál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Havamål/Den Højes Tale. ”Hávamál (den højes sang, højsangen) er en samling af klogskabsregler og korte tankesprog, uden indre sammenhæng, ikke den poetiske følelses, men den koldt beregnende forstands værk. Det afgiver et tro billede af de gamle Nordboers begreber om ret, klogskab og sømmelighed efter deres moral. Dette mytisk-etiske kvad består af tre dele: det egenlige Hávamál, Loðfafnismál (hvor en Lodfavne tiltales af sin lærer, idet han får formaninger om venskab, kærlighed o. s. v.) og Runatalsþåttr Óðins (Odins runetale), som efter en mystisk indledning giver 18 tryllevers, som det er nyttigt at kende; ligesom digtets første hoveddel slutter med beretning om Suttungsmjøden og Odins besøg hos Gunlød, hvilket udførligere fremstilles i Bragaræður i Sn. Edda.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 26).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hávamál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hávarðar saga Ísfirðings
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Ísfirðinga saga. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48). - ”Hávarðar saga Ísfirðings eller Ísfirðingasaga hører hjemme ved Ísafjörðr og begivenhederne tildrager sig ved år 1000 (omtales også i Landnáma). Fortællingen skylder den gamle Hávards viser sin tilblivelse, men disse er i de bevarede håndskrifter så mishandlede, at det er umuligt at restituere dem, ligesom tildragelserne også er forvanskede, efter hvad der kan ses af de renere kilder. Skjalden Hávarðr kommer i strid med Þorbjörn i anledning af et drab, og derom drejer fortællingen sig.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 59).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hávarðarsaga ísfirðings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hectors saga




Heðins saga ok Hlöðvers (/Hlöðvis)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga.
  • Litteratur:




Heðins saga ok Högna




Heiðarvíga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Jonas Wellendorf: "Sagaen om slaget på heden" (Islændingesagaerne, IV, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Víga-Styrssaga ok Heiðarvíga (kampen på heden) er en af de allerældste sagaer, der vel står Are frodes arbejder nærmest i tiden. Begivenhederne foregår ved Borgarfjörðr og Breiðafjörðr omtrent år 1000. Begyndelsen mangler, men er tilføjet efter hukommelse i den nyere tid, da originalhåndskriftet brændte 1728 ligesom så mange andre håndskrifter, og fortællingen om Styr findes også i Eyrbyggja. For resten er der en rig afveksling af kampe og drab, flugt og forfølgelse, straf og hævn, og endelig forlig (med angivelse af en mærkelig formular).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heiðarvígasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heiðarvígs saga




Heiðreks saga (konungs) vitra




Heiðreksgátur




Heilagra manna drápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra manna drápa, (hyldestkvad til helgenerne) er en drape, hvoraf der er bevaret 26 strofer, digtet i hrynhent mål. Digtet stammer vel fra det 15. årh. og viser stort kendskab til de skandinaviske helgener som fx de engelske Thomas Becket og Edmund, de danske Knud og Benedikt, de norske Hallvard og Blasius den hellige og mange andre." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra manna drápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heilagra manna sögur
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra manna sögur (hellige mænds sagaer/helgensagaer) er den overordnede betegnelse for oldnordisk helgenlitteratur uanset om der er tale om en original islandsk tekst eller en tekst oversat fra latin. Siden Ungers udgave fra 1877 har udtrykket været almindelig benyttet om værker, der indeholdt hagiografisk materiale og ikke faldt ind under nogen anden genre, som fx bispesaga, apostelsaga eller Mariasaga." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra manna sögur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heilagra Meyja drápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra Meyja drápa, (”Hyldestdigt til den hellige moder”) er en drápa fra omkring 1400. Den består af 70 hrynhent-strofer over et stort antal hellige kvinder, deriblandt den hellige Jomfru Maria, den hellige Agnes, den hellige Scholastica m.fl." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra Meyja drápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Heilags anda vísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilags anda vísur (Helligåndsvisen) er den sene titel på et digt om Helligånden, som formodentlig stammer fra det 13. årh." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagsandavísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Heimskringla
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: S. Schjött: Kongesogur.
    • Norsk: Gustav Storm: Snorre: Kongesagaer.
    • Svensk: Emil Olson: Norges konungasagor.
    • Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
    • Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. I-III.
    • Engelsk: Samuel Lang: Heimskringla, The Chronicle of the Kings of Norway, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Samling af kongesagaer. “Historien om Norges konger fra de ældste tider (mytisk-heroiske Ynglinger) frem til slaget ved Ré 1177; skrevet ca. 1220-30 af Snorri Sturluson.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 19). - ”Heimskringla eller Noregs konunga sögur, af Snorri Sturlusom. Skønt alle er enige om at erkende dette for det ypperste værk af gammel nordisk historieskrivning, er man dog indtil vore dage ikke kommet på det rene om, hvad der er denne forfatters arbejde og hvad der ikke tilhører ham, hvilket er så meget vanskeligere at afgøre, som de forskellige håndskrifter afviger fra hverandre i mere, end hvad der kan kaldes læsemåder, nemlig tildels i redaktionen og optagelse eller udeladelse af hele partier, og de oprindelige skindbøger er tabte undtagen enkelte, især: 1) Fríssbók, codex Frisianus (efter ejeren O. Friis, den kom senere i Arne Magnussons eje) fra begyndelsen af 14de århundrede. Den mangler Olav den helliges saga, men indeholder foruden Heimskringla Hákonar saga Hákonarsonar. 2) Eyrspennill (ɔ: bogen med messingspænder) fra omtrent 1300, indeholder hele slutningen af Heimskringla. Af de fortrinlige skindbøger Jöfraskinna og Kringla, der brændte 1728, haves afskrifter ved A. Manussons håndskriver Ásgeir Jónsson, og efter disse ere udgaverne væsentlig besørgede. – Ligesom vor tids behandling af kilderne har frembragt en så sikker og rigtig tekst af Heimskringla, som ingensinde tidligere, således har den allernyeste tids kritiske undersøgelser godtgjort, at vi i Heimskringla haves Snorres eget værk fra begyndelsen til enden, hvilket bestyrkes både ved de ydre og indre kendetegn. En anden sag er at afgøre, hvilke kilder Snorre har haft, hvilket må udfindes dels af hans egne angivelser, dels af hvad vi kender til ældre historiske værker; og hvorledes han har benyttet dem, kan kun bedømmes, for såvidt de er bevarede. Det står i alle tilfælde over enhver tvivl, at Snorres værk er det mest fuldendte i den gamle litteratur, at han med overlegen kritik og smag har øst af sine kilder. Dertil kommer hans mønsterværdigt rene og skønne sprog, hans fyndige, klare og livlige fremstilling, der gør ham til en historieskriver af første rang i alle henseender. Som sine kilder nævner han selv dels skriftlige dels mundtlige meddelelser, dog sjældnere de første (som E. Oddssons Hryggjarstykki); gamle kvad, stamtavler og kyndige mænds fortælling anføres ofte. — Heimskringla — hvilket navn for resten ikke skriver sig fra forfatteren, men er langt sildigere, fremkaldt ved begyndelsesordene — indeholder: (1) Fortalen, der er en del forvansket, (2) Ynglingasaga, der næst efter formodninger om Asernes indvandring og de ældste tider fortæller Ynglingekongernes historie efter Þjóðólfs beretning, ligesom Lejrekongernes efter den nu tabte Skjoldungesaga. (3) Saga Hálfdanar svarta, kort, uden viser, som indledning til (4) Haralds saga hárfagra, især efter skjaldekvad, dog vel også efter Are frodes æfi Noregs konunga, (5) Hánkonar saga hins góða, bygget på mundlige efterretninger, (6) Ólafs saga Tryggvasonar og (7) Ólafs saga helga, efter kvad og Are frode; der angives ingen skriftlige kilder, (6) Mágnúsar saga góða og (9) Haralds saga harðráða antydes ikke i fortalen. Her var den mundtlige fortælling mere levende end ved de ældre. (10) Af de følgende er til Saga af Sigurði, Inga ok Eysteini efter forfatterens egne ord benyttet Eirikr Oddssons Hryggjarstykki. De sildigere kongere sagaer er korte, og Snorre slutter med slaget på Re, 1177.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 70ff.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Helenu saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Helga saga Hallvarðssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Islændingesaga, som i hvert fald ikke er skrevet før 19. årh. ” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Helga saga ok Droplaugarsona




Helga þáttr ok Hróars




Helga þáttr ok Úlfs
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “En uhistorisk fortælling, hvis scene er placeret på Orkneyøerne i det 10. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 30).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Helga þáttr ok Úlfs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Helga þáttr Þórissonar




Helgakviða Hjörvarðssonar




Helgakviða Hundingsbana I




Helgakviða Hundingsbana II




Helganna saga




Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar




Hellismanna saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. ”Er en ’islændersaga’, som først er skrevet i 1830 af Gísli Konráðsson (1787-1877), hvori han på baggrund af omtale i Landnámabók og lokalhistoriske traditioner fortæller om en forbryderbande, som skulle have holdt til i bjergene omkring Borgarfjord.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Helreið Brynhildar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Brynhilds Færd til Hel. ”Sigurds død omhandles i Sigrdrífumál, Sigurdarkviða III, [brot af] Brynhildarkviða, Helreið Brynhildar, Gudrunarkviða I. Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (vafrlogi, kæmpevisens Glasbjerg). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I Helreið Br. tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 31).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Helreið Brynhildar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hemings þáttr Áslákssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Se Tosta þáttr
  • Beskrivelse: Þáttr. “Oldnordisk udgave af Tell-legenden iblandet historiske begivenheder fra kong Harald hårderådes regeringstid.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 30). Et mindre afsnit i denne fortælling findes separat under titlen ► Tosta þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hemings þáttr Áslákssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hendreks saga ok Kunegundis




Henriks saga heilraða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Henriks saga hertoga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Henriks saga jarls




Herburts rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Herburts rímur, som stammer fra 1400, er en bearbejdning af afsnit 14 i Þiðreks saga, som handler om Herburt og Hildr." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Ifølge FJ benyttes titlerne Herburts rímur og Herburts þáttr om samme tekst.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Herburtsrimur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Herburts þáttr




Hercúlianus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Herkúles saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Herlaugs saga jarls gauzka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hermanns saga illa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hermanns saga ok Ingvars
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hermanns saga ok Jacobs




Hermanns saga ok Jarlmanns




Hermóðs saga ok Háðvarar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Herpins saga hertoga




Herpins saga ok Leo
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af tysk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Herrauðs saga ok Bósa




Hervarar saga ok Heiðreks
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: G. Thorarensen: Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: F. W. Horn: Hervørs og Hejdreks Saga i Nordiske Heltesagaer.
    • Svensk: Olof Verelius: Hervarasagan i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: Christopher Tolkien: The saga of king Heidrik the Wise, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”To versioner” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 22). - ”Hervararsaga (ok Heiðreks konungs) peger hen på et tidspunkt, der ligger nær ved de foregående sagaers tid, om den end i det hele er mere romantisk. Begyndelsen og enden er historisk, men den største mellemste del grunder sig på gamle sange: om kampen på Samsø, krigen med Hunerne, Heidreks gåder, ældgamle ættedigte om sværdet Tyrving og ringen Andvaranaut, Arngrims sønner, Anganty og Ørvarodd o. s. v., af hvilke nogle ere bekendte fra Sakse. Hervør fremstilles ganske som en skjoldmø; kærlighedsforholdet mellem Hjalmar og Ingeborg er skildret smukt og rørende. Sagnet om Tyrving går gennem det hele. I gåderne have vi gode prøver på oldtidens vid og skarpsindighed. Håndskrifterne ere meget afvigende fra hverandre, og vi har i det mindste tre meget forskellige redaktioner.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 49).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hervarar saga ok Heiðreks konungs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hervararkviða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: G. Thorarensen: Hervarkvadet
    • Svensk: A. U. Bååth: Hervars kväde
    • Dansk: Martin Larsen: Hervørskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Eddalignende digt. Hervørskvadet.
  • Litteratur:




Hieronymus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hildebrands dødskvad
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Ásmundar saga kappabana, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. SeÁsmundar saga kappabana.
  • Litteratur:




Hinriks saga heilraða




Hinriks saga keisara ok frú Kunegundis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Historia de antiquitate regum Norvagiensium (Theodricus)
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Norsk: A. Salvesen: Historien om de gamle norske kongene.
    • Engelsk: "Historia de antiquitate regum Norvagiensium - Theodricus Monachus: The Ancient History of the Norwegian Kings", findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Historie. Anden titel: Theodrici monachi Historia de antiquitate regum Norwagiensium.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia de antiquitate regum Norwagiensium (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Historia de profectione Danorum in Terram Sanctam
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Norsk: A. Salvesen: Historien om danenes ferd til Jerusalem.
    • Dansk: Jørgen Olrik: "Beretning om Danernes Færd til det hellige Land" i Krøniker fra Valdemarstiden, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Historie.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia de profectione Danorum (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Historia Norvegiae
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
    • Norsk: A. Salvesen: Norges Historie.
    • Engelsk: Carl Phelpstead/Devra Kunin: Historia Norwegiae i A History of Norway and The Passion and Miracles of the Blessed Óláfr, s. 1-26 (E-Bibliotek)
  • Beskrivelse: “Historie og beskrivelse af Norge fra de tidligste tider frem til Olaf den helliges regeringstid; ufuldstændig.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 31).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia Norwegiæ (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Historia Regum Britanniae
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Pseudohistorisk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hjaðningavíg
  • Grundtekst:
  • Beskrivelse: Afsnit af Bragi Boddasons Ragnarsdrápa. Se denne for links til oversættelser og flere udgaver.




Hjálmarskviða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Heltekvad, som er nært beslægtet med Eddaens heltedigte.
  • Litteratur:




Hjálmþérs rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Hjálmþérs saga ok Ölvers fra begyndelsen af 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hjálmtérs rímur og Ölvis (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hjálmþérs saga ok Ölvis (Ölvers)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Dette er en version af en tidligere saga (formentlig fra ca. 1300), som nu er tabt. Den er baseret på rímur (fra 15. årh.)” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 26).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hjalmtérs saga ok Ölvis (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hjalta þáttr




Hjarrandaljoð
  • Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Gýgjarslag og Drömbuð. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hlaðajarla þáttr
  • Beskrivelse: En tabt saga over de norske Ladejarlers slægt, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hlöðskviða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: G. Thorarensen: Hlødskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Hlodskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Eddalignende digt. Hlodskvadet.
  • Litteratur:




Hólmverja saga




Holta-Þóris saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Er en ’islændersaga’ som er skrevet i det 19. årh. og som beskæftiger sig med begivenhederne omkring Njáls broder.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hrafnagaldr Óðins
Hrafnagaldr Óðins
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke nævnt hos Simek/Pálsson, Halldor Hermanson eller Finnur Jónsson. Eddalignende kvad, som de fleste forskere anser som et falsum. Se dog Anette Lassens artikel: "Hrafnagaldur Óðins / Forspjallsljóð: et antikvarisk digt?" i The Fantastic in Old Norse/Icelandic Literature (2006). Andre titler: Forspjallsljóð; Hrævagaldr Óðins, Odins Ravnegalder. ”Hrafnagaldr Óðins, der er en morgenhymne, hører måske ikke egenlig med til Eddakvadene, ligesom det heller ikke findes i codex regius, men kun i papirshåndskrifter; hvorfor nogle anser det for yngre, en efterligning af en sildigere skald, måske dannende en indledning til Baldrs draumar, og udskyde det af Edda. Indholdet er dette: alle væsners virksomhed afbrydes af natten; guderne føle angst og uro, hvorfor Heimdal, Brage og Lopt (Loke) udsendes for at spejde. Morgenen oprinder og solen står op, men Idun føler sig beklemt, Nanna fryser og sørger og  »magterne«  øve galder.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 26).
  • Litteratur:




Hrafnistumannasögur





Hrafnkels saga
Hrafnkels saga Freysgoða




Hrafns saga Sveinbjarnarsonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: K. Kålund: Islændinge saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1, s. 268-284.
  • Beskrivelse: Samtidssaga, som udgør et afsnit i “Sturlunga Saga”. Anden titel: Hrafns saga ok Þorvalds (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 52.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrafns saga Sveinbjarnarsonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrafns saga Sveinbjarnarsonar in sérstaka




Hrafns þáttr Guðrúnarsonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Ravn Gudrunson
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: "Totten om Ravn Gudrunssøn" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Ravn Gudrunssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Hrafns þáttr Hrútfirðings (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 53.)
  • Litteratur:




Hrafns þáttr hrútfirðings
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hrafns þáttr hrútfirðings findes i Magnus den godes saga i Fornm. s. VI, 102—19. Det er en hel lille biografi. Hrafn, en søsterson af Sigvatr skjald, hævner sin uskyldig dræbte fader, dømmes fredløs og rejser til Norge. Her kommer han i huset hos en Ketill rípr, men denne bliver vred på ham og vil sælge ham som træl, hvorpå Hrafn slår ham ihjæl. Nu må han flakke omkring, da kongen er forbitret på ham på grund af drabet. Endelig bliver han taget til nåde af denne, ved Sigvats hjælp og efter at have deltaget i et tog mod Danmark og kæmpet tappert. Han bliver kongens mand og ægter Ketils datter. þáttr’en er redigeret eller forfattet af en gejstlig mand, men den stammer sikkert fra tiden ved 1200." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrafns þáttr hrútfirðings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrafnsmál (- Þorbjörn hornklofi)




Hrafnsmál (- Þormóðr Trefilsson)




Hrana saga hrings
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur:




Hreiðars þáttr
  • Norrøn: Guðni Jónsson: Hreiðars þáttr
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: C.C.Rafn: Fortælling om Reidar
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: "Totten om Rejdar" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: M. Larsen: “Islandsk vadmel og norsk purpur” i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Reidar og Tord i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Reidar i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Hreiðars þáttr heimska Þorgrímssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hreiðars þáttr heimska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hreiðmars saga ok Farbata
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18./ 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hrímgerðarmálum




Hrings saga ok Hringvarðar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Hrings saga Skjaldar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hrings saga ok Tryggva
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Beslægtet med fornaldersagaerne, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hríngssaga ok Tryggva (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hríngs rímur og Tryggva
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hrings rímur og Tryggva eller Geðraunir (»Sjælsprøvelser«). Rimerne, der er udgivne i Rimnasafn II. er i alt 12; i et par hdskr. haves 13, men den 13. er af yngre oprindelse; rimerne mangler slutningen. Hertrygg er konge i Garderige og har datteren Brynhild. Hos ham opfostres kong Dags son Hringr; denne og Brynhild lover hinanden tro og elskov, men hun nærer bange anelser om fremtiden. Hringr går på vikingetog og bliver konge i Grækenland. Imidlertid kommer en viking og bejler til Brynhild og tilbyder kamp, ifald han får afslag. Under kampen, i hvilken det går Hertrygg ilde, kommer den saksiske konge Tryggve til og tilbyder sin hjælp på det viikar, at han får Brynhild til ægte. Dette går kongen, modstræbende og nødig, ind på; vikingen fældes. Tryggve ægter Brynhild og rejser hjem. Da Hringr får dette at vide, sejler han til Saksland og kæmper med Tryggve; de såres farlig, men forliges, og Hringr ægter Tryggves søster Brynveig. En ond rådgiver, Erik, jages bort af Tryggve, kommer nogen tid efter og overfalder ham og fælder ham. Ved budskabet herom brast hans søsters, Hrings hustrus hjærte af sorg. Hringr hævner Tryggve, og nu kan han og Brynhild endelig forenes. Det er en ret kønt fortalt roman, uagtet der er meget kunstlet deri. Alle navnene er nordiske, og der er næppe nogen tvivl om, at det hele er islandsk digtning. Rimerne er alle, med undtagelse af VIII., digtede i firlinjede versemål. De er godt digtede og næppe yngre end fra o. 1400. Der findes deri ligheder med Skíðaríma. Mansange findes kun i 1. og sidste rime af sædvanlig art. " (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hríngs rímur og Tryggva (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hróa þáttr (heimska)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Roe
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Roe i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd.V, s. 224-238, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Magnússon/Morris: The Tale of Roe the Fox i “Three Northern Love Stories”, findes i [[E-Bibliotek].
  • Beskrivelse: Þáttr. ”En underholdende fortælling af orientalsk udspring.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hróa þáttr heimska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hróars saga Tungugoða
  • Beskrivelse: Tabt saga hvis eksistens kan udledes af Landnámabók (Sturlubók), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hróars þáttr ok Helga




Hrokkinskinna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “... (‘Det rynkede skind’) et håndskrift fra det 15 årh. af en version (13. årh.) af sagaerne om de norske konger fra Magnus den gode (1035) til Magnús Erlingsson (1177).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.) - ”Hrokkinskinna («den runkne skindbog» efter Torfæus’s benævnelse) begynder historien efter Magnus den godes tronbestigelse og går ligeså langt som Heimskringla (f.77; slaget på Re). De første kongesagaer er meget udførlige, med småfortællinger, men står dog Heimskringla nærmere end Morkinskinna, hvilket endnu mere gælder Flateyjarbók; navnlig fra Harald Gille stemmer de næsten ordret med Heimskringla. Med Hrokkinskinna stemmer tildels den samling der er bevaret under navnet Hryggjarstykki.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
  • Litteratur:




Hróks saga svarta
  • Beskrivelse: Tabt fornaldersaga, nævnt i Geirmundar þáttr heljarskinns, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hrókskviða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Hrokskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Hrokskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. SeHálfs saga ok Hálfsrekka.
  • Litteratur:




Hrólfs rímur Gautrekssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Hrólfs saga Gautrekssonar. Stammer formentlig fra første halvdel af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs rímur Gautrekssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hrólfs saga Gautrekssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Svensk: Olof Verelius: Götriks och Rolfs saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs saga Gautrekssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrólfs saga kraka ok kappa hans
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. “Sagaen består af adskillige Þættir (Fróða þáttr; - Helga þáttr ok Hróars; - Svipdags þáttr; - Böðvars þáttr bjarka; - Hjalta þáttr; - Af Aðils Uppsalakonungi; - þáttr af Skuldarbardaga).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 27.) - ”Hrólfs saga kraka ok kappa hans (om Rolv og hans kæmper) er en meget omfattende sagnkreds om flere danske konger, inddelt i 7 afsnit (þættir), der hvert er et mindre hele. 1 handler om Halvdans sønner Roar og Helge, og Sakse har ganske fulgt samme sagn; 2 om Helge, Yrsa og dennes søn Rolv. Samme sagn findes i Snorra Edda, ligesom Grottesangen kender det, og Ynglingasaga har en lidt afvigende beretning. De følgende afsnit om Rolv s forhold til Skuld og Hjørvard, om Bødvar Bjarke og Hjalte, om Vøgg og kongens undergang ere eventyrligt udpyntede (Bjarkemålet); Sakse har en simplere og troværdigere fremstilling. En historisk grund mangler ikke (Rolv må sættes i 6te århundrede), men sagaen selv er af sildig oprindelse (14de århundrede) og strejfer helt ind på eventyrets enemærker.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 50).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs saga kraka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrólfs þáttr skuggafifls
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En af fortællingerne ved afslutningen af den udvidede udgave af Mágus saga jarls.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfsþáttr skuggafífls (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hrómundar saga Gripssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga; skrevet i 1700-tallet (Kult. Hist. Leks.) “Papirhåndskrift. Den oprindelige saga (omtalt i Sturlunga) er tabt og dens indhold kendes kun fra de rímur, som går under navnet Griplur, muligvis af Sigurðr blindi (c. 1470- c. 1540). Den nuværende saga er baseret på rimerne. Indholdet behandles også i de skandinaviske folkeviser.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 30.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrómundar saga Greipssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Hrómundar þáttr halta




Hryggjarstykki
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “... (‘Rygstykke’) Det er nu tabt, men blev brugt af senere saga-forfattere.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
  • Litteratur:




Hrynhenda (- Arnor Jarleskjald)




Hrynhenda (- Sturla Þórðarson)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald og historiker Sturla Þórðarson, (1214-84).
  • Litteratur:




Hugsvinnsmál
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hugsvinnsmál (”Visdomssang”) hedder en islandsk bearbejdelse af det latinske værk Disticha catonis, skrevet i versemålet ljóðaháttr. Der er tale om en samling af latinske leveregler fra det 3.-4. årh., som fejlagtigt er blevet tilskrevet Cato den ældre. Som den mest udbredte skolebog i middelalderen, skulle eleverne lære kupletterne (dobbelte verslinjer) udenad, såvel i forhold til latinundervisning som morallære. I karolingertiden blev værket udvidet med prosaafsnit og efterfølgende oversat til de fleste vesteuropæiske folkesprog.
  • Den islandske oversætter har udvidet værket med ordsprog fra andre kilder, mens nogle af de oprindelige leveregler er udeladt. Allerede i Den første Grammatiske Afhandling (ca. 1150) citeres Disticha catonis og ledsages af en prosaoversættelse, der viser stor overensstemmelse med teksten i Hugsvinnsmál. Forholdet mellem Hugsvinnsmál og et læredigt fra 12. årh., som i hvert fald er islandsk – Havamál – er svær at afgøre; der kan være tale om gensidige lån. Hugsvinnsmál har kun afsat sig svage spor andre steder i den tidlige oldnordiske litteratur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hugsvinnsmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Hulda
Hulda
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “...(er også blevet kaldt Hryggjarstykki), et 1300-tals skinddokument med sagaerne om Norges konger fra 1035 til 1177 i en version fra 1200-tallet.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
  • Litteratur:




Huldar saga
  • Beskrivelse: “Huldar saga nævnes i “Sturlunga Saga” (Vigfusson's ed. II. p. 270), men er ikke bevaret i skrift. Der findes dog en Huldar saga i tre versioner, som alle stammer fra det 18. årh. men som næppe har nogen forbindelse til den gamle saga. En af disse versioner er trykt på islandsk (version II; tilskrevet Jón Espólin), og en anden i en dansk udgave (version I. . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 72.)
  • Litteratur:




Huldar saga innar miklu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Huldar saga innar miklu er en saga, som først er forfattet engang i 1700-tallet. Den er tydeligvis foranlediget af den tabte Huldar Saga, som omtales i Sturlunga Saga." Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Hungrvaka
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “Historien om de fem første biskopper i Skálholt, 1056-1176, skrevet af en gejstelig med forbindelse til bispesædet i Skálholt; forfatterens højeste autoritet er Gizur Hallson (d.1206); sikkert skrevet omkring 1200, kun bevaret i papirafskrifter efter et nu tabt skindmanuskript.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 54).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hungrvaka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Húsdrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Úlfr Uggason, (omkr. 1000).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Húsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hversu Nóregr byggðist




Hymiskviða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Hymerskvadet/Sangen om Hymer. ”Hýmiskviða handler om Hyme, herskeren over det fjerne, mørke ishav, hos hvem Tor og Ty hente en kedel, hvori der skal brygges mjød til gudernes gilde hos Øge (Ægir). Tor fisker med jætten og drager midgårdsormen op, dernæst forherliges hans kraft ved de følgende styrkeprøver; men digtets slutning er dunkel. Samme emne blev besunget af Ulfr Uggason i hans digt Húsdrápa (om billederne i Ólafr Pá' s hus).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 24).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hymiskviða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hyndluljóð
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Hyndlasangen. "Hyndluljoð har navn af jættekvinden Hyndla, der af Freyja føres til Valhal og giver oplysning »om kongernes ætter og de mænds, som stamme fra guderne«. Hyndla opregner først Ottar Innsteins søns æt, derefter Skjoldunger, Völsunger, Gjukunger, endelig Aserne. Kvadets bestemmelse er vel at herømme høvdingen Ottar, der efter sagaerne er en historisk person fra 8de århundrede (Harald Hildetands tid); dette kvad kan da henføres til en bestemt tid og et bestemt sted.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hyndluljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Hænsa-Þóris saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Hænsa-Þórissaga. I denne saga, hvis tid er omtrent 960, hvis personer alt har været kendte af Landnámabóks forfattere og flere andre sagafortællere, og som altså hører til de tidligst opskrevne, findes vigtige bidrag til den gamle islandske forfatnings historie (tale på altinget, oprettelse af fjerdingsting , Blundketils indebrændelse efter en hæftig strid o. s. v.). Om beretningen end er gammel, høre håndskrifterne dog ikke til de ældre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hænsaþórissaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Höfuðlausn (- Egill Skallagrímsson)




Höfuðlausn (- Óttarr svarti)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Óttarr svarti, (11. årh.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Höfuðlausn (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Högna saga Hálfdanarsonar




Høyersannáll
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Høyersannáll (efter den norske afskriver af håndskriftet Henrik Høyer) går fra 547 til 1310. Hoveddelen (før 1302) er nært beslægtet med Annales Reseniani og Annales vetustissimi, men de resterende år har helt selvstændigt materiale. (AM 22 fol)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Henrik Höyers annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




I

Illuga saga Griðarfóstra




Illuga saga Tagldarbana
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Er en saga fra det 17. årh., som foregår i det 10. årh. og indeholder talrige eventyrfantasier; helten får sit navn efter at have dræbt en rise.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




In passione sancti Kanuti




In translacione sancti Kanuti




Indriða þáttr ilbreiðs




Inga saga Bárðarsonar




Inga saga Haraldssonar ok bræðra hans




Ingjaldskvadet
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1200-tallet.
  • Litteratur:




Ingvars saga viðförla




Ingvars saga Ölvissonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga forfattet i 16. årh. (?), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Innsteinskviða




Inventio crucis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Hagiografisk tekst, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ísfirðinga saga
  • Grundtekst:
  • Beskrivelse: “En tabt saga, som udtrykkeligt er nævnt i Landnámabók (S 150, 121), emnet i denne saga er relateret til Hávarðar saga Ísfirðings.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Guðmundur Þorlaksson opfatter Ísfirðinga saga som en anden titel - måske den oprindelige - for Hávarðar saga Ísfirðings. ("Udsigt over de norsk-islandske skjalde", s. 48).
  • Litteratur:




Islands bygging
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: To små afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 248. 263-273, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. De to stykker omhandler dels de første landnamsmænd (Nadod, Gardar, Floki, Ingolf og Hjørleif), dels nogle af de mest fremtrædende slægter frem til de første kristningsforsøg. – Stykket er formentlig samme stykke, som i en anden udgave af Flateyjarbók bærer titlen Lansnáma þáttr.
  • Litteratur:




Ísleifs þáttr biskups (Gizurarson)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: F. Winkel Horn: Om Islejf Bisp
    • Dansk: F. W. Horn: Om Islejf Bisp i “Billeder af Livet paa Island”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Litteratur:




Íslendinga saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Islendinga saga i ”Sturlunga Saga” bd. 2, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Samtidssaga, en del af Sturlunga-samlingen.
  • Litteratur:




Íslendinga þáttr sögufróða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om en sagakyndige islænding
    • Dansk: Lisbeth Heidemann Torfing: "Totten om den sagakyndige islænding" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: Grímur Thomsen: Sagafortælleren
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
  • Beskrivelse: Þáttr; en anden redaktion af Þorsteins þáttr sögufróða. Bemærk dog Halldór Hermannssons kommentar. “Er fejlagtigt blevet kaldt Þorsteins þáttr sögufróða, selv om navnet på helten er ukendt.” (“Islandica”, vol. 1, p. 61).
  • Litteratur:




Islendingabók
Íslendingabók
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islands tidligste historie, skrevet af Ari Þorgilsson (1068-1148). Latinsk titel: Schedæ. - ”Íslendingabók af Ari prestr hinn fróði. Den er også udgivet under navn af Schedæ Ara prests fróða og indeholder en kort beretning om landets bebyggelse samt dets ældste historie til biskop Gissurr († 1118), skrevet omtrent 1120. Fremstillingen er kortfattet og tør, men ærværdig og tro som den ældste historie, med kronologiske og genealogiske undersøgelser, der vise den grundige forsker. Den skindbog, hvorefter vore to eksisterende afskrifter er tagne, var til endnu 1650, men var dog neppe skrevet med Ares egen hånd.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 54).
  • Litteratur:




Íslendingaskrá
  • Beskrivelse: Et ukendt skrift, som nævnes i 6. kapitel af Orms þáttr Stórólfssonar. Herom siger Finnur Jónsson: "Man har villet sætte dette i forbindelse med Áres skrift (Íslendingabók), hvad der vistnok er ganske umuligt, i hvert fald højst urimeligt. Hvis det ikke er et opdigtet skrift, må der være ment en eller anden genealogisk optegnelse." (FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þættir)
  • Litteratur:




Íslendings þáttr óráðga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Den nutidige titel for en historie fra kongesagaerne (Haralds saga harðráða) om en islænding, der forsøger at afpresse en nordmand . . .“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Íslensk fornkvæði
  • Beskrivelse: En noget misvisende betegnelse for en række viser fra 1400-tallet og første halvdel af 1500-tallet. For en stor del er der tale om oversættelser af danske og norske folkeviser, men der er også enkelte viser, som er digtet på Island og med et islandsk indhold. Finnur Jónsson regner ialt 66 viser med under denne betegnelse, som han forøvrigt kalder "en meget urigtig og lidet oplysende benævnelse".
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Íslensk fornkvæði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ívars þáttr Ingimundarsonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: "Totten om Ivar Ingemundssøn" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: M. Larsen: ”Kongelig lægedom” i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Ivar Ingemundson
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Ivar Ingemundssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ívars þáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ívens saga (/Ívents)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ívens saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




J

Jacobs saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jákobs saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Jarla saga (/sögur)




Jarlanna þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort udtog af Orkneyinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Jarlmanns rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdning fra 16. årh. af Jarlmanns saga ok Hermanns" (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jarlmannsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Jarlmanns saga ok Hermanns
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hermannssaga ok Jarlmanns (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Jarlsníð




Járnsiða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Lov, udstedt af Magnus lagabætir i 1271, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
    • Se også ► Love.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Jartegnabók þorláks helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Skrift om de tegn og undere, som fulgte den hellige Thorlak, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Jasonar saga bjartar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eventyrsaga fra 17. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Játmundar saga hins helga




Játmundar saga ljúfa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga.
  • Litteratur:




Játvarðar saga helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Saga Játvarðar konúngs hins Helga", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga over den engelske helgenkonge Edward the Confessor, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Játvarðar saga hins helga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Johannes saga gullmunns
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga om Johannes Chrysostomos, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Jómsvíkinga saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: “Jómsvíkinga saga - The saga of the Jómsvikings”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Regnes almindeligvis med til kongesagaerne. - ”Jómsvikinga saga er en fortælling om stiftelsen af det bekendte Jomsvikingeforbund og angrebet på Norge, der endte med slaget i Hjörungavåg 994. Den er bevaret i flere (3) bearbejdelser, der dog synes at støtte sig til samme grundlag; de er alle fra begyndelsen af det 13de århundrede, og med alle deres overdrivelser og udsmykkelser samt den fejlagtige kronologi er de dog både underholdende og meget vigtige for historien. Som kilde beråber forfatteren sig kun på islandske skjaldes beretninger, hvilke vare øjenvidner til begivenhederne. Den korteste bearbejdelse begynder med Palnatoke og ender med nederlaget, den anden (i Flatøbogen) indeholder foruden dette tillige meget af Danmarks historie, den tredje og udførligste behandler først Gorm den gamle og Harald blåtands historie og slutter med nogle tillæg om de vigtigste deltagende personers senere skæbne. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 72).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jómsvikingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Jómsvíkingadrápa




Jónatas æventyri
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat fortælling, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Jóns rímur leiksveins
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Jóns rímur leiksveins er en versbearbejdning af en ældre ikke bevaret udgave af Jóns saga leikare, som må have stammet fra tiden omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Jóns saga baptista
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om Johannes Døberen.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lífssaga Jóans baptista (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Jóns saga helga hin elzta
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga. Anden titel: Jóns biskups saga.
  • Litteratur:




Jóns saga helga eptir Gunnlaug múnk
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga, en anden redaktion af ovenstående. Anden titel: Jóns biskups saga.
  • Litteratur:




Jóns saga konungs og Dámusta




Jóns saga leikara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling, som står fornaldersagaerne nær, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jónssaga leikara (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Jóns saga Ögmundarsonar




Jóns saga ok Jacobs




Jóns saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jóns saga postula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Jóns saga Svipdagssonar ok Eiríks ins forvitna




Jóns saga (/þáttr) Upplendingakonungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort fortælling mellem fornaldersaga og riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Jóns þáttr biskups Halldórssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jóns þáttr Halldórsson (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Jónsbók
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Den islandske lov: Jons bogen, udgiven af kong Magnus Lagabætir anno 1280", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Lovsamling, som den norske kong Magnus Lagabætir lod islændingen Jón Einarsson sammenskrive i 1280.
  • Litteratur:




Jyske Lov
Jyske Lov
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Dansk landskabslov (gældende for Jylland og Fyn) udstedt af Valdemar Sejr i 1241.
  • Litteratur:




Jöfraskinna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “(Kongepergamentet...). Et pergamentmanuskript fra ca. 1325, som indeholder en version af sagaerne i Heimskringla, Sverris saga, og Hákonar saga gamla.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 33.)
  • Litteratur:




Jökuldæla saga




Jökuls þáttr Bárðarsonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel i Ólafs saga helga i Heimskringla, og findes i alle udgaver og oversættelser af dette værk . . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 62).
  • Litteratur:




Jökuls þáttr Búasonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Kim Lembek: "Totten Jøkel Buessøn" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Þáttr. “En fiktiv fortælling, skrevet i det 14. århundrede som en fortsættelse til Kjalnesinga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 62).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jökuls þáttr Búasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




K

Kalfsflokkr




Kálfsvísa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kálfsvísa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kára saga Kárasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga.
  • Litteratur:




Karlamagnús saga (ok kappa hans)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Karlamagnus saga ok kappa hans, fortællinger om Keiser Karl Magnus og hans Jævninger", (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af bl.a. Rolandskvadet, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Karlamagnússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Karls þáttr vesæla
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En fortælling fra kong Magnús goðis tid (ca. 1035), af tvivlsom historisk værdi.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Karlsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Katerine saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Katrínardrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Katrínardrápa er en 1400-tals drape, som er digtet i hrynhent versemål. Det handler om den hellige Katharina fra Alexandria og er baseret på Katerine saga. Digteren kalder sig Kálfr (på latin vitulus vates, Kálfr broðir Hallsson), og benævner sig frater. Han er også forfatter til Völsunga rímur" (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur")
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Katrínardrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ketils saga hængs
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: L. K. Schei: Kjetil Høngs saga i "Ramstasagaene".
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om Ketil Häng
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ketils saga hæings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ketlerusar saga keisaraefnis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Kirialax saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kirjalaxsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Kjalleklinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, hvortil der kort refereres i Landnámabók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Kjalnesinga saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Gisli Magnússon: "Kølnæssingernes saga" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Kjalnesinge Saga eller Sagaen om Bue Andridssøn".
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Búa saga Andríðarsonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 63).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kjalnesingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Kjartans þáttr Ólafssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Er en ændret version af den tragiske historie om Kjartan Ólafsson fra Laxdæla saga. K. Þ. Ó, findes i Flateyjarbók og andre håndskrifter af Ólafs saga Tryggvasonar in mesta.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Klári saga




Klarilius saga sterka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Klerka rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Klerka rímur også kaldet Klerkaspil, er en versbearbejdning fra det 15. årh. af en komisk fortælling om to gejstlige i Paris, hvoraf den ene er troldkyndig og derved vinder en prinsesses hånd." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Klerkaspil (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Knud Lavards lidelse
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In passione sancti Kanuti«
  • Litteratur:




Knud Lavards skrinlæggelse
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In translacione sancti Kanuti«
  • Litteratur:




Knúts saga helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39) Simek/Pálsson finder det tvivlsomt. (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:




Knúts saga kappsama
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Knúts saga lávarðar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
  • Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Litteratur:




Knúts saga ríka
  • Beskrivelse: Tabt saga om Knud den Store. Snorre benytter den som kilde i Magnúss saga góða (i Heimskringla) under titlen Saga Knúts ins gamla, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Knúts saga (Steinssonar) heimska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Knúts þáttr (hins) ríka
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Ca. 1024. Kapitler fra Ólafs saga helga i Flateyjarbók” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Litteratur:




Knútsdrápa (- Óttarr svarti)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Óttarr svarti, (11. årh.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Knutsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Knútsdrápa (- Sigvatr Þórðarson)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Knutsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Knytlinga saga
Knýtlinga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C.C.Rafn: Knytlinga Saga.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. XI, s. 157-357, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
  • Beskrivelse: Kongesaga. - ”Knytlingasaga (det er: Knud den stores efterfølgeres, indtil Knud den 6te, altså lige så langt som Sakso går) er et hovedskrift for Danmarks ældste historie, fra Gorms regerings begyndelse til 1186. Den første del til Sven Estridsøns død er kortfattet, men det følgende (1076-1086) er meget udførlig fortalt. Slutningen (de sidste hundrede år) støtter sig uden tvivl til dansk tradition. Affattelsestiden er omtrent 1250, og forfatteren er vistnok Ólafr Hvítaskáld, der en tidlang opholdt sig hos kong Valdemar den 2den. Sproget er noget stift og kunstlet. ”(Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 73).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Knytlingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kong Knuds lidelseshistorie
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse: Dansk: Hans Olrik: Kong Knuds lidelseshistorie
  • Beskrivelse: Lille anonym krønike om Knud den Helliges død. Skriftet, der stammer fra omkr. 1100, har titlen Passio Sancti Kanuti regis et martyris.
  • Litteratur:




Konráðs rímur keisarasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Konráðs rímur keisarasonar, er en versbearbejdning af Konráðs saga keisarasonar. Må antages at stamme fra omkr. 1500." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konráðsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Konráðs saga keisarasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konráðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Konukjör
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Konukjör (»Hustruvalg«) findes i Stockh. hds. 22, 4° perg. og handler (20 vers) om en hustrus egenskaber »idet digteren fremhæver modsætningen mellem den pragtsyg-hovmodige og stille huslige kvinde« (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Konungabók




Konunga sögur




Konungsbók (/Grágás)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder Grågåsen, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Konungsbók (/Codex Regius)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Se de enkelte Edda-kvad i Tekstoversigt
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder Den ældre Edda, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Konungsskuggsjá
Konungsskuggsjá
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Finnur Jónsson: Kongespejlet
    • Dansk: Chr. Dorph: "Kongespejlet" (uddrag).
  • Beskrivelse: "Kongespejlet, Konungs skuggsjá (speculum regale). Grunden til dette navn angiver forfatteren selv i indledningen eller fortalen: «det smukke navn skulde skaffe bogen læsere, og de givne forskrifter gælde ligeså vel kongens som andre menneskers sæder; kongen bør således ofte se i dette spejl.» Dernæst angives den plan først at omhandle købmænds idrætter og sæder, dernæst kongers, høvdingers og deres mænds, derefter gejstlighedens (de lærdes), endelig bønders og almuens. Af disse fire parter er imidlertid kun de to første udførte, enten fordi forfatteren ikke er kommen videre eller — hvad der dog er usandsynligt — fordi det øvrige er tabt. Der er i håndskrifterne ikke spor af, at værket har været større end det nu er. Bogen er sikkert skreven i Norge og om ikke af kong Sverre selv, så af en Nordmand, der hørte til Sverres parti og omgivelser, i den nordlige del af landet (Hálogaland). Forfatteren ønsker selv, at hans navn skal være ukendt, for at man i bedømmelsen af skriftet kun skal se på sagen, ikke på personen. Angående affattelsestiden er det sikrest at sætte den efter Sverres regeringstid eller efter 1200, ikke langt ned i den følgende ridderlige tid under Sverres efterfølgere (1250). Den ældste fortrinlige skindbog, som indeholder skriftet, må også være fra midten af 13de århundrede, og er måske en afskrift af originalen. At skriftet vandt stort bifald og blev meget læst, derom vidner de talrige afskrifter; at dets anskuelser (opposition mod gejstligheden, hævden af kongemagten) gjorde sig gældende, spores tydeligt af ånden i den norske statsstyrelse og lovgivning, der fulgte efter. Foruden politiske og moralske spørgsmål afhandles også meget henhørende til naturvidenskab og naturhistorie; alt vidner om en høj grad af kultur og dannelse, en vakt religiøs og sædelig sans og slebenhed i omgangslivet. Det har derfor altid med rette været anset for en sand pryd i den gamle literatur, og sprog og udtryk er sirligt og rent, fyldigt og klart, om end noget retoriserende." (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58f). Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konungsskuggsjá (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kormáks saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. II.
    • Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Kormak
    • Svensk: Albert Ulrik Bååth: Kärlek i hedna dagar
    • Dansk: Finn Hansen: "Kormaks saga" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Dansk: Historiske Fortællinger, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga” findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Kormaks saga fremstiller begivenheder fra 930—984 i Miðfjörðr. Skjalden Kormakr Ögmundsson elsker Steingerðr; hans mange kærlighedsviser i denne anledning, rejser, holmgang (med angivelse af holmgangslovene) o. s. v. Fortællingen er usædvanlig romantisk, men dog vel fra 12te århundrede, og giver et billede af heltens urolige og eventyrlige liv. Af sangene er dog måske mange ikke af ham, men senere indskudte.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kormákssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kraka saga ok Bjólmars
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Krákumál
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet. ”Krákumál eller Loðbrókarkviða er også et mærkeligt kvad fra hedenskabens tid, om det end ikke er af Ragnar lodbrog selv, som siges at have digtet det i ormegården, eller af Brage eller hans dronning Kråka. Det indeholder en opregning af kongens bedrifter i 29 strofer i den ældre slags dróttkvæði på 10 linjer, hvoraf den første er et omkvæd (hjuggu vér með hjörvi), og ender med den døendes glæde ved tanken om hævn.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 34).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Krákumál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kredda
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Finnur Jónsson: Kredda (credo)
  • Beskrivelse: Kvad af den færøske høvding Þrándr i Götu, (11. årh.).
  • Litteratur:




Kringilnefjukvæði
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et digt fra 1400-tallet, som handler om kvinder, som bliver forgjort.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Kristni saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga om kristendommens indførelse på Island. - ”Kristnisaga, beretning om kristendommens indførelse på Island, fremstiller kortelig landets historie fra 980 til 1120, især hvad det gejstlige angår, og et tillæg (Þáttr af Ísieifi biskupi) går til 1146. Man har tillagt Are frode dette skrift, som synes ført i pennen før 1200, om end den form, hvori vi have det, kan være noget yngre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 55).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kristnisaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kristni þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr; ”997-1000. I Ólafs saga Tryggvasonar i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 69). "Einar Ól. Sveinsson antager, at dette afsnit om kristendom i (Njals) saga oprindelig udgjorde en seperat skrevet Kristni þáttr, specielt med sigte på den sydøstlige del af landet og efter al sandsynlighed skrevet i begyndelsen af det trettende århundrede i augustinerklosteret i þykkvabær (grundlagt 1168)" (Dag Strömbäck: The Conversion og Iceland, 1975)
  • Litteratur:




Kristni saga meistara Adams
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et lille afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 17-18, som på baggrund af Adam af Bremens De hamburgske ærkebispers historie fortæller om de danske konger Gorm, Harald og Svend og om de svenske konger Erik Sejrsæl og Olaf Skotkonge. – Samme som Ór Hamborgar historíu.
  • Litteratur:




Krítarþáttr




Króka-Refs rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Króka-Refs rímur, er en versbearbejdning af Króka-Refs saga. Må antages at stamme fra det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Krókarefsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Króka-Refs saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Alex Speed Kjeldsen: "Sagaen om Den snu Ræv" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: "En fuldstændig fiktiv islændingesaga, som først er forfattet omkr. 1350." Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Krókarefssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kræklinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, som anvendes i Landnámabók (Sturlabók), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Kúgadrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kúgadrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kumlbúa þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þorsteins draumr Þorvarðssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 70).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kumlbúaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Kvad

Kvad eller kvæde, islandsk kvæði, betyder en sang eller digt, oprindelig blot »noget, der fremsiges« med rytmisk tonefald (at kveða = udtale, fremsige). Bruges nu mest om de gamle digte som en Slags artsbetegnelse (Eddakvad, skjaldekvad, ved siden af Eddadigte osv.) eller som en mere højtidelig betegnelse for sang, vise i almindelighed F. J.




Kvæði um Ástríði dróttningu




Kvæði um Eirík blóðöxi




Kvæði um Erling Skjalgsson




Kvæði um Guðleif Arason




Kvæði um Harald harðráða (Illugi Bryndælaskáld)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: (Digt om Harald Hårderåde)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Illugi Bryndælaskáld, (1000-tallet).
  • Litteratur:




Kvæði um Harald harðráða (Valgarðr á Velli)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: (Digt om Harald Hårderåde)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Valgarðr á Velli, (1000-tallet).
  • Litteratur:




Kötludraumr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Blandt nogle digte fra perioden 1450-1550, som kun er "versificerede æventyr" er der et digt, som ifølge Finnur Jónsson indtager en særstilling. Det er den såkaldte Kötludraumr. ”Katla, der drømmer, siges at have været høvdingen Már til Reykjaholars hustru; hun faldt engang i søvn og sov i 4 dage uden at man kunde vække hende. Sagen var den, at hun drømte, at en alvekvinde kom til hende og førte hende til sit hjem, hvor alvekvindens søn lå syg af elskov til Katla. Mod sin vilje blev hun hans hustru og blev frugtsommelig ved ham. Hun fødte en søn, der fik navnet Ari; hun fortalte sin mand del hele, og han tog sagen meget ædelmodigt. Ari blev en lykkelig mand. Et eller andet gammelt familjesagn synes at ligge til grund. Det er vel forfattet på Vestlandet.” (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kötludraumr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




L

Lais þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Lais þáttr er en af fortællingerne i den lange udgave af Mágus’ saga jarls . . . " (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Laisþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Landnáma þáttr




Landnámabók
Landnámabók
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Carsten Lyngdrup Madsen: Landnamabogen.
    • Norsk: L. K. Schei: Landnåmsboken.
    • Norsk: Jan Ragnar Hagland: "Landnåmabok - etter Hauksbók".
  • Beskrivelse: Landnámabók (bogen om Islands bebyggelse) er et enestående historisk dokument, der detaljeret beretter om dannelsen af den islandske stat lige fra begyndelsen til øens fuldstændige bebyggelse. Efter en kort indledning om den tidligste omtale af Island, de irske eneboere og skandinavernes opdagelse af landet, opregner bogen omkring 400 nybyggere, som bosatte sig der i perioden 870-930. Dernæst følger en streng geografisk opbygning, hvor egn efter egn gennemgås i urets retning med de bosættere, som slog sig ned rundt om på Island, ligesom de enkeltes jordbesiddelser anføres. Desuden gives der i anekdoteform små biografiske informationer om mange af bosætterne eller deres efterkommere frem til det 11. århundrede. Det er tydeligt, at forfatteren af Landnámabók har haft nøje kendskab til den islandske geografi, og den genealogiske rækkefølge er, når det gælder det 12. og 13. århundrede, helt igennem pålidelig. Islændersagaernes forfattere har lånt en betydelig del fra Landnámabók, når det drejer sig om genealogisk materiale, ganske vist indeholder de udgaver af Landnámabók, som er bevaret, i det mindste informationer, som på deres side stammer fra islændersagaerne.
  • Landnámabók er bevaret i flere versioner, hvoraf den ene kun fragmentarisk. Den ældste udgave er Sturlubók, der formodentlig er sammenskrevet af Sturla Thorðarson (1214-84) engang mellem 1275 og 1280, og som er bevaret i et håndskrift fra det 17. århundrede. Udgaven i Hauksbók stammer fra Haukr Erlendsson (d. 1331), er fra tiden mellem 1306-08 og er bevaret i originalmanuskript. Den tredje middelalderlige version i Melabók må være samlet i begyndelsen af det 14. århundrede, men er kun bevaret meget fragmentarisk på to pergamentsark fra det 15. århundrede. I det 17. århundrede var den givetvis i væsentlig bedre stand og blev anvendt som grundlag for Þórðarbók, der blev forfattet af Þórður Jónsson (d. 1670) fra Hitardal. Kun lidt ældre end denne version er den såkaldte Skarðarbók-udgave, som er sat sammen en gang før 1636 af Björn Jónsson fra Skarðsá. Den benytter såvel Sturlubók som Hauksbók som sine kilder. Men alle disse versioner har haft en forgænger. I epilogen til Hauksbók påberåber Haukr sig nemlig to ældre udgaver, hvoraf den ene stammer tilbage fra Ari Þorgilsson (1068-1148) og Kolskeggr Asbjarnsson, vel også omkring år 1100, og den anden, som var skrevet af Styrmir Kárason (d. 1245) omkring 1220. Den tabte Styrmisbók har stået Melabók nærmest, men da denne kun er bevaret i fragmenter, må Þórðarbók tjene som mellemled. Endnu vanskeligere er det at rekonstruere Aris og Kolskeggs udgave, da Styrmir åbenbart har benyttet denne som en væsentlig kilde og endda udvidet den. (Rudolf Simek / Herman Pálsson: Lexikon der altnordische Literatur, 2006)
  • Landnámabók eller blot Landnáma er en udførlig fremstilling af Islands bebyggelse med fortegnelse af alle landnamsmænd og deres slægt (med omtrent 3000 personnavne og 1400 stednavne), inddelt i 5 parter, af hvilke den første danner en indledning og orienterende oversigt over de første nedsættelser i landet, de øvrige behandle hver sin fjerding. Beundringsværdigt er dette værk som ene stående i sit slags; intet andet land eller folk ejer en sådan redegørelse for sin oprindelse og første historie. Den oprindelige forfatter skal være Are frode, men værket er fortsat og forøget af flere, såsom Styrmir frode og Sturla Þórðarson, hvilke to sidst nævntes arbejder er forenede af Haukr Erlandsson.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Landnámabók (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Landrés rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Landrés rímur er en versbearbejdning af andet afsnit af Karlamagnús saga. De stammer formodentligt fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Landrésrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Landrés þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden del af Karlamagnús saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Langfeðgatal
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Langfeðgatal [’laŋ-] (ɔ: Stamtavle, Optælling af Forfædre) bruges særlig som Navn paa et isl. Stamtavleskrift, sikkert fra 12. Aarh., hvori Nordens ell. Nordeuropas Kongeslægter føres tilbage til Odin som Stamfader, han var Tyrkerkonge, siges der, og flyede for Romernes Magt N. paa; og der opregnes tillige en Række af hans Forfædre. L. er det første isl. Skrift, der fremsætter Læren om Odin’s hist. Indvandring til Norden, og det ligger til Grund for de videre Grublerier over dette Emne i Snorre’s Heimskringla og i Fortalen til Edda. Det har ikke sin Hovedkilde i nordisk Overlevering, men er en Bearbejdelse af eng. Krønikearbejder fra den ældre Middelalder. L. foreligger væsentlig i to forsk. Affattelser. Den ene kender kun 11 Forfædre for »Voden ell. Odin« (alle efter eng. Overlevering), og den medtager 3 eng. Kongeætter som hans Afkom, foruden de fra Skjold stammende danske og sv. Kongeætter og de fra Sæming stammende norske Jarler. I den anden Affattelse af Værket »L. fra Noa til vore Konger« gaar Stamtavlen helt tilbage til Noa’s Søn Jafet, fortsættes gennem Navne fra den trojanske Sagnkreds, der til Dels identificeres med Asernes Navne, og naar saaledes de samme Forfædre for Odin; af hans Efterkommere nævnes kun selve de nordiske Kongeætter, Skjold’s og Njord’s Afkom. (Litt.: Axel Olrik, »Sakse’s Oldhistorie«, I [1892], S. 94; A. Heusler, »Die gelehrte Urgesch. im altisländischen Schrifttum« [1908], S. 17 ff., 76 ff.). (A. O.). Hans Ellekilde i Salmonsens konversationsleksikon, 1925. - Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”, opslagene Langfeðgatal norskra konunga og Langfeðgatal Skjöldunga.
  • Litteratur:




Langfeðgatal norskra konunga




Langfeðgatal Skjöldunga




Laurentius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om den romerske martyr Laurentius, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Laurentius saga (Hóla)biskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Laurenzíús saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Lausavísa
  • Beskrivelse: Egtl. "løs vise". Betegnelse for enkeltstående vers i modsætning til hele kvad. Disse løse strofer er bevaret i stort tal bl.a. i kongesagaer og islændingesagaer. Indholdsmæssigt er de som regel situationsbestemte og indgår i sagaens handlingsforløb. Stroferne stammer ikke nødvendigvis fra den skjald de tilskrives. For at finde en bestemt lausavísa, se i Tekstoversigt under den enkelte skjald.
  • Litteratur:




Laxdæla saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - "Laxdœla saga. Begivenhederne foregår i Laxárdalr ved Breiðafjörðr i tidsrummet 886—1030, og sagaen er en af de største og indholdsrigeste, tillige en af de bedste med hensyn til karakterskildringer (såsom af Ólafr Pá, hans rejser, giftermål, bolig — húsdrápa). Hovedpersonen er Guðrún Ósvifsdóttir; og striden om hende mellem de to unge høvdinger Kjartan og Bolli volder begges død. Ved beretningen om Kjartans og Bollis ophold i Norge hos kong Olav Tryggvason gives også skildringer af Norges tilstand og anføres begivenheder, der har betydning for historien. Forfatteren viser smag og skånsomhed og fører et let sprog, der vel ikke er så kærnefuldt som i de bedste sagaer, men behageligt og tiltalende. Han er åbenbart meget yngre end begivenhederne, og sagaen må være nedskrevet i 13de århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58f).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Laxdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Lazarus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Legenda de Sancto Magno




Legendariske saga om Olaf den Hellige




Leiðarvísan
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Leiðarvísan (”Vejviser”) er en drottkvætt-drape fra midten af det 12. årh., som handler om helligholdelse af søndagen – et ikke ualmindeligt tema, hvilket også tages op i afsnittet Dróttinsdagamál i den oldislandske Homiliebog. Samtlige 45 strofer af digtet er bevaret. Det er digtet af eller under tilskyndelse af Runólfr Ketilsson (død 1186), en digterisk begavet præst i Nordisland." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Leiðarvísan (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Leifs þáttr Özurarsonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse: SeFæreyringa saga.
  • Beskrivelse: ”1031-1047. Færeyringa saga kap. 49-58.” Anden titel: Þrándar þáttr ok frænda hans. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 42).
  • Litteratur:




Lejrekrøniken
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse: Dansk: Jørgen Olrik: Lejrekrøniken.
  • Beskrivelse: Kort krønike på latin, skrevet i 1100-tallet om sagnkongerne i Lejre. Opr. titel: Chronicon Lethrense.
  • Litteratur:




Libellus Islandorum




Liðsmannaflokkr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Liðsmannaflokkr er et skjaldelignende digt, hvoraf syv strofer er bevaret og som sandsynligvis stammer fra begyndelsen af det 11. årh. I Flatøbogen tilskrives digtet Olaf den Hellige, om hvem nogle af stroferne også handler, men i Knýtlinga saga tillægges det en af den danske kong Knud den Stores hirdmænd – vel fordi de øvrige strofer handler om Knud. Om stroferne oprindeligt har hørt til to forskellige digte (F. Jónsson) eller om det allerede fra starten har handlet om begge konger, lader sig vel ikke afgøre med sikkerhed." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Liðsmannaflokkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Lífssaga Jóns baptista




Lífssaga Olafs hins helga




Líkafrons saga ok kappa hans
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 17./18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Líknarbraut
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Líknarbraut, »Nådens vej«, findes i samme hdskr. som Leiðarvisan og er fuldstændigt. Navnet findes i digtets næstsidste vers. Det består af 52 vers og er indrettet på lignende måde som f. ex. Leiðarvisan; det har indledning og slutning af samme beskaffenhed og indhold (påkaldelse af gud og bøn om hjælp og nåde); kun er den personlige indledning noget længere end sædvanlig, nemlig alle de første 12 vers. Herpå følger det første stefvers, hvorpå der kommer 4 stefjabalkar på 4 vers hver; stefet er enkelt. Digtets æmne er Kristi historie fra korsfæstelsen og døden til himmelfarten og den sidste dom, hvorved Kristi kors vil komme tilsyne; korset beskrives nu nærmere, dets forskellige navne (»himlens nøgle, himmelstige, himmelbro« osv.) og betydning anføres. Til slutning opfordrer digteren til at mindes Kristi død på korset, omtaler sin digterløn, digtets navn osv. Det er klart, at digtets hovedæmne er korset, det er et korsdigt, hvad jo også det 1. vers udtrykkelig fremhæver. — Líknarbraut er i det hele taget et af de smukkeste, mest poetiske og inderligste religiøse kvad fra det 12. og 13. årh. Et vers som det 5. skal man længe lede efter: »Nedlæg du, jordens og mænds lovpriste livsstyrer, herlig himmelsk frø i min sjæls mark, så at jeg i rette tid kan bære sand frugt af dit uvisnelige sædekorn, du altets prøver, bekendt for din kærlighed«. Kraftigt og virkningsfuldt er det, når digteren i v. 43—5 lader Kristus selv tale til menneskene om korset og dets betydning. Hvis man skulde søge nogen tilknytning mellem digtet og noget virkelig eksisterende, kommer man uvilkårlig til at tænke på et eller andet berømt kors og da snarest det bekendte Kaldaðarnæskors, men det vides ikke, hvor gammelt dette er. Noget bestemt originalskrift, digteren kunde have benyttet, kan næppe påvises. Dog er det klart, at han har haft en ældre prosaisk fremstilling om korset; deraf må forklares den lighed i ord, der findes mellem enkelte steder i v. 39 og 40 og slutningen af De sancta cruce i Stockh. Hom. s. 39." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Líknarbraut (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Lilja
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Finnur Jónsson: Lilja. (1913)
    • Norrøn: Finnur Jónsson: Lilja. (1929)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Religiøst digt af den islandske digterpræst Eysteinn Ásgrímsson, (d. 1361).
  • Litteratur:




Litla-Jóns saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for en version af Jóns saga postola, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ljósvetninga saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Þorgeirs saga goða, Guðmundar ríka ok Þorkels háks. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 78). - ”Ljósvetninga saga eller Guðmundar saga hins ríka. Tiden er omtrent 990 til 1050, stedet Eyjafjörðr og Þingeyarsyssel. Sagaen beretter om Gudmundr den mægtige og hans sønner samt forskellige familietvistigheder. Den indeholder vigtige bidrag til at vise høvdingernes opkomst og stilling. Der findes ingen kvad deri.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ljósvetningasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Lokasenna
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Lokasenna/Lokes ordstrid. ”Ægisdrekka eða Lokasenna (Lokes trætte). Da Øge (Ægir) havde fået Hymes store kedel, beredte han et stort gæstebud for guderne, men Loke ypper kiv og forhåner guderne den ene efter den anden, til sidst Siv, da Tor kommer til og truer med at ville knuse hvert ben i hans krop. Af frygt derfor forlader Loke hallen med det ønske, at Aserne aldrig mere må komme til gilde her, og med trusler mod værten. Loke danner modsætningen til de andre guder som det onde til det gode. Derved at han spotter guderne, ses disse fra deres skyggeside; men Lokes påfølgende straf viser, at løgnen og ondskaben ikke kan sejre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 25).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lokasenna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Lokrur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En humoristisk udgave udgave af fortællingen om Thors rejse til Udgårdsloke fra Snorres Edda. Hovedpersonen Loke har givet titel til denne fortælling, der vel er opstået omkr. 1400.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lokrur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Love
  • Beskrivelse: "Lovkyndighed er den eneste gren af literaturen, hvori der ved siden af digtekunst og historie frembragtes noget af betydning så vel på Island som i Norge, ligesom også love ere de ældste skriftlige mindesmærker på Dansk og Svensk. Disse gamle love ere af vigtighed 1) for retsvidenskaben, med hensyn til lovenes historie og fortolkning, 2) for kulturhistorien, som vidnesbyrd om folkenes indre forfatning, deres religionsvæsen, familieliv o.s.v., 3) for sagaernes forståelse, hvor retsforhold idelig komme for, 4) for sproget, da mange udtryk og, talemåder her forklares, som siden ere gåede af brug. Lovkyndighed var hos de gamle Nordboer en væsenlig del af dannelsen, men den erhvervedes ligesom hos Romerne og andre oldtidsfolk rent praktisk ved deltagelse i de offenlige anliggender og retshandlinger (også i Norden var det skik, at unge mennesker bleve satte i huset (opfostrede) hos ansete lovkyndige mænd for at lære af dem, som Þorhallr Ásgrímsson hos den berømte Njáll); og lovene opstode ligeledes, naturligt og simpelt af vedtægter i samfundsforholdene og prøvedes ved erfaring. Først efter at en hel del slige bestemmelser ere vedtagne, kan der være tale om lovkyndighed, om der end endnu ikke er nogen skreven lovbog. Først efter kristendommens indførelse finde vi skrevne love, på hvilke den ny lære da straks havde haft indflydelse." (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 76).
  • “I Norge blev lovtekster allerede nedskrevet omkring 1100, men de bevarede håndskrifter stammer fra en langt senere tid. Landet var inddelt i fire retskredse, som havde hver sin lov. Gulatingsloven (Gulaþingslög) er bevaret i et enkelt fuldstændigt håndskrift (Codex Randzovianus, som findes på det kongelige bibliotek i Kbh.) og i nogle fragmenter (fx AM 315, fol); Frostatingsloven (Frostaþingslög) er bevaret i en række afskrifter af Codex Resenianus, som brændte i 1728. Af Eidsivatingsloven (Eidsivaþingslög) og Borgartingsloven (Borgarþingslög) findes kun et fragment bortset fra afsnittet om kirkeretten, som har overlevet. I 1274 indførte kong Magnus Lagabætir (”Lovforbedreren", regerede 1263-80) et nyt lovkompleks, som skulde gælde hele landet – den såkaldte Nye Lov af Kong Magnus.
  • Den første lov på Island var Ulfljotsloven (Ulfljótslög), og efter grundlæggelsen af Altinget (ca. 930) blev det en opgave for lovsigemanden, at han i løbet af sin treårige periode skulle fremsige en tredjedel af loven på hvert altingsmøde. Nedskrivningen af den verdslige lov påbegyndtes i vinteren 1117-18. Kirkeretten blev nedskrevet nogle år senere. Alle love fra Islands fristatstid (dvs. før 1271) går almindeligvis under fællesbetegnelsen Grágás (”Grågåsen”), som er bevaret i to codices Codex Regius af Grágás (GkS 1157, fol; ca. 1260) og Staðarholtsbók (ca. 1280); ud over dette findes kirkeretten i et selvstændigt håndskrift. I 1271 udsendte kong Magnus Lagabætir en ny lov for Island, den såkaldte Járnsiða (”Jernside”). Den byggede i vid udstrækning på de to norske love, Frostatingsloven og Gulatingsloven. Den er bevaret i Staðarholtsbók. Járnsiða var dog en uheldig lov og i 1280 sendte Magnús den islandske dommer Jón Einarsson til Island med et nyt codex, som blev godtaget i de efterfølgende år. Denne lovbog blev opkaldt efter lovsigemanden og blev kaldt Jónsbók . Jónsbók er bevaret i talrige håndskrifter. Udgaven fra 1904 anfører ikke færre end 148 håndskrifter.” (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Lucie saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Lykla-Péturs saga ok Magelónu fögru
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Lögmannsannáll
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Lögmannsannáll, der er en vigtig kilde til den islandske historie, går i sin nuværende form fra år 70 til 1430, men begyndelsen mangler. Størstedelen er forfattet af Einar Hafliðason, hvis håndskrift af teksten går frem til 1361, medens de næste 30 år tilsyneladende er indført under hans tilsyn. (AM 420b, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lögmannsannáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




M

Mábiliar saga sterku
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen prosaversion af Mábiliar rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Side fra Landsloven
Magnus Lagabøters Landslov
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Første lovsamling, som var gældende for hele Norge. Udstedt ca. 1274.
  • Litteratur:




Magnús saga berfætts




Magnús saga blinda og Haralds gilla




Magnús saga Erlingssonar




Magnús saga góða (Heimkringla)




Magnús Saga goða (Flateyjarbók)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Magnus den Godes Saga
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: En mere udførlig saga om Magnus den Gode.
  • Litteratur:




Magnús Saga goða ok Haralds Saga harðaráða




Magnús saga Hákonarsonar




Magnús saga Haraldssonar ok Ólafs kyrra




Magnús saga (helga) eyjajarls
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse: Se ► Orkneyinga saga.
  • Beskrivelse: “1100-1115. Der findes to sagaer om Magnus jarl, den korte er i realiteten et udtog af Orkneyinga saga, den lange er en sammenskrivning af den korte saga og en latinsk levnedsbeskrivelse af denne helgen, skrevet af en vis ‘meistari Rodbert,’ og indeholder talrige mirakelhistorier og andre legender.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 43.)
  • Litteratur:




Magnús saga helga




Magnús saga hinn lengri




Magnús saga hinn skamma




Magnús saga lagabætis (Hákonarson)




Magnúsdrápa




Magnúsflokkr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þjóðolfr Arnórsson, (d. 1066). Der findes også et antal "Lausavísur" af denne skjald. Rasmus J. Flo har samlet og oversat disse under titlen Magnusvisur.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Magnúsflokkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Magnusvisur




Magnússona saga




Mágus rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Mágus rímur, også kaldet Játmundi kóngi eller Ermengá, er en tro versbearbejdning af Bragða-Mágus saga, som dog afbrydes ved kap. 10 og må antages at være ufuldstændig. Mágus rímur stammer formodentligt fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mágusrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Mágus saga jarls (Bragða-Mágus)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Gunnlaugur Þórðarson: "Bragða-Magus saga: med tilheyrandi þáttum"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En af de ældste riddersagaer, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mágussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Malchus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Málsháttakvæði




Mána þáttr skálds (/Ìslendings)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1 .
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Måne Skjald.
    • Dansk: Kim Lembek: "Totten om Måne Skjald" (Islændingesagaerne, I, 2014).
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Mána þáttr Íslendings. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 79).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mánaþáttr skálds (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Margrétar saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om st. Margareta.
  • Litteratur:




Margrétar þáttr Þrandardóttur ok Sigurðar konungsfrænda
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Flateyjarbók" Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel fra Magnús saga góða i manuskripterne Morkinskinna, Hulda og Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 45).
  • Litteratur:




Marínu saga




Maríu saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Omdiskuteret helgensaga om Jomfru Maria, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Máriusaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Maríu saga egipzku
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Maríudiktur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríudiktur er et digt, som er forfattet omkring 1400 som en hyldest til den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Maríudiktr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Maríudrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríudrápa er et digt, som er forfattet omkring 1400 som en hyldest til den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Maríudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Maríugrátr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríugrátr er en drápa fra omkring 1400 skrevet i hrynhent versemål. Den er tydeligt påvirket af Lilja, hovedtemaet er Jomfru Marias smerte." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Maríugrátr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Maríuvísur (I-III)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríuvísur (I-III) er titlen på tre anonyme digte om den hellige Jomfru Maria. De er fra tiden omkring 1400 og bygger alle på mirakel-legender fra Mariasagaer." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Maríuvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Markólfs saga ok Salómons konungs




Markús saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Marons saga sterka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Marsilíus saga ok Rósamundu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat saga fra 17. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Marteins saga málara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Martha saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Marthe saga ok Marie Magdalene
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Martínus saga byskups
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Márus saga heimska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Matheus saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Matheússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Mathias saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Matthíassaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Mauritius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Maurus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Melabók Landnámu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En version af Landnámabók, hvoraf kun to blade er bevaret.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Melkólfs saga ok Salomons konungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af Merlins spådomme, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Merlinuspá
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oldnordisk oversættelse af den latinske Prophetiae Merlini af den britiske historiker Geoffrey of Monmouth. Sat på vers af den islandske munk Gunnlaugr Leifsson omkr. 1200. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Merseburgerformel, den første




2. Merseburgerformel
Merseburgerformel, den anden




Michaels saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Miðsaga




Milska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En Mariavise fra 14-1500-tallet. Finnur Jónsson kalder det et "et lov- og påkaldelseskvad."
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Milska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Miracula beati Olavi




Mírmans rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer på 12 strofer, digtet over Mírmans saga i slutningen af 1400-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mírmannsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Mírmans saga (/Mírmants)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson:”Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mírmannssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Móðars rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Móðars rímur er digtet i det 16. årh. af en ukendt islænding antageligt på grundlag af en mundtlig tradition. Rimerne handler om en nordislandsk bondekone ved navn Signý, som dør i barselsseng. Hendes datter får moderens navn og hun bliver en meget from kvinde, der slutter sit liv som nonne i Reynistaður. I det 18. årh. blev der skrevet en prosaudgave af rimerne, Móðars þáttr." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Móðarsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Morginsól
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Finnur Jónsson: Morginsól (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Morkinskinna
Morkinskinna
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Morkinskinna" (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Morkinskinna" (Finnur Jónsson), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “Sagaer om Norges konger fra Magnús góði (1035) til Eysteinn Haraldssons død (1157), men da det var komplet sikkert dækkede perioden helt frem til 1177. Skrevet på Island omkring 1220.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45). - ”Morkinskinna («den smulrende skindbog», således kaldet af Torfæus formedelst dens skrøbelige tilstand) synes at være fra 13de århundredes begyndelse, skreven på Island. Bogen begynder med Magnus den godes ankomst til Norge 1035 og slutter med Eysteinn Haraldssons død 1157 med adskillige indskudte þættir om Islændinger især i begyndelsen, med mange viser og i det hele med stor udførlighed. Der er ikke spor af benyttelse af skrevne kilder til 1130, men derefter har den måske optaget Eirikr Oddssons Hryggjarstykki. Sproget er gammeldags og mindre flydende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Morkinskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Muspilli
Muspilli
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oldhøjtysk digt fra ca. 835.
  • Litteratur:




Möðruvallabók
Möðruvallabók
  • Beskrivelse: Manuskript, som indeholder disse sagaer:
Njáls saga
Egils saga
Finnboga saga
Bandamanna saga
Kormaks saga
Víga-Glúms saga
Droplaugarsona saga
Ölkofra saga
Hallfreðar saga
Laxdæla saga
Fóstbræðra saga
Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Möðruvellinga saga




Möttuls saga (/Skikkju saga)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Möttulssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




N

Nafnaþulur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Snorres Edda. Navneremse.
  • Litteratur:




Natons saga Persakonungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Nesjavísur




Nibelungenlied
Nibelungenlied
  • Grundtekst:
    • Oldtysk:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt helteepos fra ca. 1200.
  • Litteratur:




Nicodemus-Evangelium




Níð um Kormák og Steingerði




Níð um Friðrik biskup og Þorvald víðförla




Niddigtning
  • Beskrivelse: "Niddigtning. Níð er en form for forhånelse og bespottelse af en modpart, som allerede kendes fra urgermansk. Den kunne komme til udtryk på forskellige konkrete måder, fx som en udskåret karikatur (tréníð, níðstöng [nidstang] = skáldstöng), men også rent verbalt, hvilket i lovtekster betegnes som tunguníð [tungenid]. – Formen af et sådant níð blev i modsætning til andre krænkelser stærkt formaliseret, næsten ritualiseret gennem stavrimsformler eller i strofer (níðvísur [nidviser]). Som den mest varige form for forhånelse blev skjaldenes niddigtning et frygtet våben som, selv om det i den oldnordiske lovgivning er anført som strafbart, også blev beundret, hvilket fremgår af talrige eksempler på effektiv niddigtning i sagalitteraturen. I Egil Skallagrimssons saga (kap. 56f) er to nidviser bevaret, begge er anvendt i forbindelse med en níðstöng. Et andet ret imponerende eksempel på niddigtningens virkning findes i Þorleifs þáttr jarlaskálds. Offeret her er Hakon Jarl Sigurdson. Også i denne fortælling ses den umiddelbare virkning af niddigtningen at være synlige overnaturlige fænomener. Endnu et eksempel fra sagalitteraturen er digtet Grámagaflím i Bjarnar saga Hítardælakappa. I hvert fald i den overleverede tekst vises her det hedenske aspekt af niddigtningen mod en kristen missionær (fx Krístni saga). Belægget i prosalitteraturen tyder på, at i det mindste i højmiddelalderen lå der i níð en forestilling om, at det involverede homoseksuel praksis og alene af den grund blev det betragtet som specielt æreskrænkende." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Niddigtning (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Níðkvæði um Harald blátönn




Niðrstigningar saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af det apokryfe Nicodemus evangelium, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Niðrstigningarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Niflunga saga




Nikolás saga erkibiskups
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om ærkebiskop Nicolaus af Konstantinopel.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nikolássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Nikulás saga (konungs) leikara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Nitida saga (/Nitídu)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nítídasaga frægu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Nizarvísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson, (1000-tallet).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nizarvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Njals saga
Njáls saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: N. M. Petersen: Nials Saga
    • Dansk: Kim Lembek: "Njals saga" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Norsk: Olav Aasmundstad: Njåls saga.
    • Svensk: A. U. Bååth: Nials Saga.
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. II.
    • Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Njáls saga (Njála) eller Brennunjálssaga eller saga af Njáli Þórgeirssyni ok sonum hans, også kaldet Fljótshliðingasaga, er en af de største og ypperste sagaer så vel hvad stil og sprog, som hvad karaktertegningen og indholdets rigdom angår. Den indeholder begivenheder fra sydlandet fra 960 til 1016, som havde stor betydning i private og offentlige forhold. Først skildres den ædle og heltemodige Gunnarr af Hlíðarendi's bedrifter og drab, dernæst den kloge, lovkyndige og ansete Njáls liv og gruelige endeligt, endelig de fejder og retsstridigheder, dette gav anledning til (blodhævn o. s.v.). Som fortrinligt malede personer kan foruden de nævnte fremhæves Bergþora, Hallgerðr og Njáls søn Skarphéðin. Slægten føres ned til Sæmund frode, der havde hjem i samme egn og af nogle antages for forfatteren, i hvilket tilfælde der dog må være gjort forandringer i fremstillingen. Men det er lige så usikkert, som når Are frode nævnes som forfatter. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Njálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Njarðvikingasaga
  • Beskrivelse: ”Njarðvikingasaga, hvortil der henvises i Laxdæla, er en tabt saga.” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 519). Titlen anvendes dog af N. M. Petersen som alternativ titel til Fortælling om Gunnar Thidrandebane. Se også Halldór Hermannssons kommentar under Gunnars saga[/þáttr] Þiðrandabana.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Njarðvikingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Nord og skade, Brudstykke
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Brudstykket findes gengivet efter en anden tradition hos Saxo.
  • Litteratur:




Noregs Konungatal (1)




Noregs Konungatal (2)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad på 83 strofer om de norske konger fra Halfdan Svarte i 9. årh. til kong Sverrir (d. 1202). Afskriveren hævder, at kvadet er digtet af Sæmund frode, men da han selv er omtalt i digtet, giver dette ikke mening.
  • Litteratur: Mere om bl. a. forfatterskab i Finnur Jónsson: Nóregskonungatal (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Norna-Gests þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Nornagests saga (söguþáttr af Nornagesti) er mærkelig som en blanding af historie og eventyr. Ved Gests fødsel havde vølverne spået, at hans livs varighed skulde betinges af et lys som brændte; ved dets udbrænden skulde han dø. Lyset bevarede han stedse, indtil han 300 år gammel frivillig udslukte sit liv på kong Olav Tryggvasons tid, efter at han havde færdets med Sigurd Favnesbane, Starkad og Lodbrogssønnerne. Sagaen minder om Eddasangene, men alt bærer den sildigere tids præg, også derved at sagaen vil samle alle ting uden hensyn til tid eller sted. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 50).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nornagestsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Nætlur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: De to anonyme digte Dæglur og Nætlur (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nætlur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




O

Octavianus saga keisara




Oddaverjaannáll
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Oddaverjaannáll er en kompilation fra det 16. årh., hvori flere kilder er bearbejdet, heriblandt gamle annaler, som strækker sig op til år 1313. (AM 417, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Oddaverja annáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Oddaverjaþáttr




Oddgeirs rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer på 10 strofer om Holger danske efter afsnittet om ham i Karlamagnússaga. Digtet i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Oddgeirsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Oddgeirs þáttr danska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tredje del af Karlamagnús saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Oddmjór
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Litteratur:




Oddrúnarkviða




Odds þáttr Ófeigssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Odd Ufeigsøn
    • Dansk: Kim Lembek: "Totten om Od Ufejgssøn" (Islændingesagaerne, V, 2014).
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Odd Ofeigsson i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
  • Beskrivelse: Þáttr; “Odds þáttr Ófeigssonar står i Morkinsk. 105-9. Denne Oddr er Bandamanna-sagas hovedperson…; þáttr’en er etslags tillæg til denne saga. ” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 542).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Odds þáttr Ófeigssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Oddverja þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Udførlig skildring af stridighederne mellem biskop Þorlákr þórhallson og Jón Loptsson, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ófeigs saga ok Reykhverfinga




Ófeigs þáttr




Ólafs ríma Haraldssonar




Óláfs rímur Tryggvassonar (1)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Óláfs rímur Tryggvassonar [1] er en udgave af Eindriða þáttr ilbreiðs i Den store Saga om Olaf Tryggvason." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Óláfs rímur Tryggvassonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Óláfs rímur Tryggvassonar (2)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Óláfs rímur Tryggvassonar [2] er en versbearbejdning af beretningen om Svolderslaget i Olaf Tryggvasons saga, hovedsageligt efter Oddr Snorrasons udgave. Teksten begynder med den gamle mands profeti, hvori det forudsiges, hvordan slaget vil ende for kongen." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Óláfs rímur Tryggvassonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ólafs saga frækna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh. som bygger på Saxos fortælling om Ole hin frøkne, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ólafs saga helga Haraldssonar (af Snorre Sturlasson)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45-49.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).; Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ólafs saga helga Haraldssonar (Den legendariske saga)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Den legendariske saga om Olaf den hellige. I Wikipedia.no skriver Finn Bjørklid: ”Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en av kongesagaene, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den hellige fra 1000-tallet. Helgenbiografien om Olav skiller seg fra den tradisjonelle kirkelige legenden ved at den fremhever religionshistoriske og kongeideologiske aspekter ved Olavs hellighet. - Dette verket er tungt basert på den nå stort sett tapte Den eldste saga om Olav den hellige. Komposisjonen eller sammensetningen av teksten er meget primitiv og klossete, og sagaen består i prinsippet av en rekke adskilte anekdoter som er avledet fra skaldekvad. - Sentralt i sagaen står Olavs kristusliknende martyrdød. Sagaens skildringer av Olavs kamp og død på Stiklestad i 1030 sees på som en parallell til Kristi offerdød på korset på Golgata. Både Den legendariske saga og Flateyjarbóks Olavs saga understreker Olavs kristuslikhet i den grad at han nesten fremstår som en norrøn kristusfigur. - Religionshistorikeren Gunnhild Røthe har i doktoravhandlingen Helt, konge og helgen pekt på den endetidsstemningen som preger fortellingen om slaget på Stiklestad. Kongens død blir forfattet som en kosmisk katastrofe. Fortellingen peker dels bakover mot førkristne tanker omkring verdens undergang, og dels mot kristne apokalyptiske forestillinger. Således har martyrfortellingen om Olavs død doble referanserammer. Sagaens bilde av Olav som kriger kan sees både i lys av det førkristne norrøne krigerideal og middelalderens korsfarerideal. - Den anonyme forfatteren kan ha vært norsk, og sagaen har trønderske måltrekk. Den er bevart i et eneste norsk manusskript fra midten av 1200-tallet. Antagelig ble det forfattet tidlig på 1200-tallet, kanskje på Island. Snorre Sturlasson kjente antagelig til dette verket eller et tilsvarende da han skrev sin første saga om Olav den hellige og deretter hovedverket som dominerer i Heimskringla. For Snorre var det derimot viktig å skille det legendariske stoffet fra det historiske.” Anden titel: Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ólafs Saga hins helga hin mesta (Den historiske saga / Den store saga)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Den store saga om Olaf den Hellige. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45-49.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ólafs saga kyrra
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ólafs saga Tryggvasonar (af Snorre Sturlasson)




Ólafs saga Tryggvasonar (Den store saga)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Den store saga om Olaf Tryggvesøn
    • Dansk: C. C. Rafn: Olaf Tryggvesøns Saga i “Oldnordiske sagaer”, bd. I-III, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: J. Sephton: The saga of King Olaf Tryggwason who reigned over Norway A.D. 995 to A.D. 1000, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54.
  • Litteratur:




Ólafs saga Tryggvasonar (af Odd Munk)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga. Oversættelse af den islandske munk Odd Snorrasons latinske biografi over kong Olaf Tryggvason. Skrevet omkring 1190. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54 eller Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ólafs þáttr Geirstaðaálfs




Ólafsdrápa 1




Ólafsdrápa 2
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson (Hallar-Steinn), (1000-tallet). Hyldestdigt til den norske konge Olaf Kyrre.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Óláfsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Ólafsdrápa sænska




Olgeirs saga danska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af Holger Danske Krønike, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ór Hamborgar historíu




Origo Gentis Langobardorum




Orkneyinga saga
Orkneyinga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga om de orknøiske jarler. Regnes almindeligvis med til kongesagaerne. - ”Orkneyingasaga. Orknøernes historie begynder med Sigiird jarl og den behandles i denne saga, der omfatter tiden fra slutningen af 9de århundrede til noget efter 1200. Begyndelsen «frá jörlum» stemmer med Snorres jarlesaga, og det er klart, at sagaen egenlig er sammensat af flere enkelte jarlesagaer; ti de mellemliggende partier er meget kort behandlede. Ellers er sagaen af samme art som de almindelige, opfyldt af vers, og synes at have orknøiske beretninger til grundlag. Da forfatteren beråber sig på Snorre, kan affattelsestiden ikke være ældre end omtr. 1250; men yngre er den heller ikke..” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 67).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Orkneyingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Orkneyinga þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: To afsnit af Orkneyinga saga, som kun er bevaret som afsnit af Ólafs saga helga i Flateyjarbók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ormars rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af en nu tabt fornaldersaga. Må antages at være fra begyndelsen af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ormarsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ormars þáttr Framarssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Orms saga barreyjarskálds
  • Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Orms þáttr Stórólfssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Orm Storolfsøn
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: "Totten om Orm Storolfssøn" (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Orm Storolfssøn i “Oldnordiske sagaer”, bd. III, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Orm Storolfssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Orms þáttr Stórólfssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Ormssona saga




Osantrix þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt af Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Perifert nævnt af FJ.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Osantrixþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Óspak saga Önundarsonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Ósvalds Saga konúngs hins helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Annaler for Nordisk Oldkyndighed", 1854, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: Thorleif Gudm. Repp.: Kong Osvald den Helliges Saga i "Annaler for Nordisk Oldkyndighed", 1854, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Egtl. titel: Saga Ósvalds konúngs hins helga. Saga over den engelske helgenkonge Osvald (635-642).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ósvaldssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Ottars og Ulfstens Rejseberetninger




Óttars þáttr svarta
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Ottar svartes tått
    • Dansk: Kim Lembek: "Totten om Ottar den Sorte" (Islændingesagaerne, I, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur:




Otto þáttr keisara
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 107-114, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. Stykket indeholder beretningen om konflikten mellem kejser Otto på den ene side og Harald Blåtand og Hakon Jarl på den anden. Poppos jernbyrd, Haralds dåb og Hakons tvangsdåb og senere forkastelse af troen er også omtalt.
  • Litteratur:




Otuels þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sjette afsnit af Karlamagnús saga.
  • Litteratur:




P

Pálls saga biskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Jesper Lauridsen: Biskop Pauls saga.
    • Dansk: C. Westergård-Nielsen: Biskop Pálls saga i "Edda og Saga".
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Páls saga eremita
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Páls saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Pamphilus saga og Galatheu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af latinsk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pamphilús ok Galathea (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Parcevals saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Parcevalssaga med Valversþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Partalopa saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Partalópasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Passio et miracula Beati Olavi




Passio sancti Edmundi
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Annaler for nordisk oldkyndighed", 1852, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn og Jon Sigurdsson i "Annaler for nordisk oldkyndighed", 1852, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Vita over den engelske helgen-konge Edmund, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Passio Sancti Kanuti regis et martyris




Perseus saga (sterka Calixsonar)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen prosaudgave af Persíus rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Pétrs saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pétrs saga postula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Pétrsdrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Pétrsdrápa er en dróttkvættdrápa på 54 strofer om aposlen Peters liv bygget på Pétrs saga postola. Digtet stammer fra omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pétrsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Philippus saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Filippus saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Physiologus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hertil slutter sig på en måde den berømte Physiologus eller Bestiarius, uagtet dette skrift i egenligste forstand er teologisk-moraliserende. Det opregner mange dyr, fugle, slanger, samt rent fabelagtige uhyrer, som kort karakteriseres ved en enkelt for øjemedet særlig fremhævet egenskab, hvorfra der så drages slutninger eller sammenligninger med Kristus eller mennesket, eller deres færd opstilles som advarsel for dette. Dette skrift er oversat på islandsk allerede i det 12. årh. og findes i et af de ældste hdskrr., AM 673 a, 4°, med billeder af de enkelte dyr (og flere tegninger); det hele er litografisk udgivet med udførlig indledning og forklaring af V. Dahlerup i Aarbøger for nord. Oldkh. 1889." (Kilde: FJ.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Physiologus (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Pilatus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit om Pilatus i Gyðinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Plácidus drápa/ Plácitíús drápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Plácidus drápa (”Hyldestdigt til Plácidus”) er en udgave af Placiduslegenden (se Placidus saga) i drottkvætt versemål. Den kan være skrevet så tidligt som 1150 – i hvert fald før 1180. Pergamentfragmentet, hvorpå den er overleveret, stammer fra tiden omkring 1200." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Plácidusdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Placidus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Polostors saga frækna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Polykarpus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Sebastianus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Pontanus saga ok Diocletianus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden titel: Sjö meistara saga. Oversættelse af dansk værk (De syv vise mestre), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Pontus saga konungssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaversion af Pontus rímur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Prestsaga Guðmundar goða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Biografi over biskop Guðmundr Arason, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Prestssaga Guðmundar Arasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Profectio Danorum in Hierosolymam




Prologus (til Heimskringla)




Prologus (til Snorra Edda)




Q

Quadraginta Militum Passio
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




R

Rafns saga




Ragnars saga loðbrókar ok sona hans




Ragnarsdrápa




Ragnarssona þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. Lund: Skjoldungernes Saga, (s. 96-107).
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Þáttr af Ragnars sonum.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ragnarssonaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Randvers saga fagra
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Rauðs þáttr ok sona hans




Rauðs þáttr (hins) ramma
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rauðsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Rauðúlfs þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rauðólfsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Reginsmál




Reimars saga ok Fals sterka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Reinalds saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tabt riddeersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Rekstefja
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Hallar-Steinn, (12. årh.).
  • Litteratur:




Remigius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:




Rémundar saga keisarasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rémundarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Rémundar saga ok Melissínu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Reykdæla saga ok Víga-Skútu
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: Gisli Magnússon: "Røgdølernes og Dræber-Skudes saga" (Islændingesagaerne, IV, 2014).
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Vémundar saga ok Víga-Skútu. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
    • “. . . en islændingesaga, som udspiller sig i det 10. årh. på Nordisland. Sagaen består af to dele, der kun er løseligt forbundet. Første del handler om Vémundr fra Reykjadalr og dennes ædelmodige slægtning Askell gode; anden del handler om Víga-Skúta fra Mývatnssveit og hans stridigheder med svigerfaderen Víga-Glúmr.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Reykdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Reykdæla þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. ”Ca. 1001-1002. Oprindelig en selvstændig þáttr (skrevet i det 13. årh.), men nu optaget i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
  • Litteratur:




Rígabels saga konungs ok Alkanus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Rígsþula
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Rigsmål/Sangen om Rig. ”Rigsþula, som almindelig men mindre rigtigt kaldes Rigsmál, danner overgangen fra gude- til heltekvadene og handler om stændernes oprindelse. Rigr ɔ: Heimdal finder i hytten oldefader (ái) og oldemoder (edda), hvis afkom er þræll, trælleslægten, i huset bedstefader (afi) og bedstemoder (amma), som føder karl, bondeslægten; i salen træffer han fader og moder, hvis søn jarl ægter en datter af hersen; den yngste af deres sønner er konr ungr eller konungr. Fremstillingen er udførlig udmalet og tankegangen et forsøg på at forklare den borgerlige tilstands udvikling i Nordens hedenold.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rígsþula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Ríkarðs saga ráðuga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Rímbegla
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Rímbegla (ca.: ”Kludderberegning”) er den beskedne titel på en afhandling, som er bevaret i et håndskrift i tre forskellige men dog relaterede udgaver. Den handler om månedernes længde og antal, månens cyklus og planeternes bane, de islandske feriedage, datoen for påske og verdens alder. Teksten er en selvstændig kompilation af latinske kilder (Beda, Hieronymus, Gerlandus, Johannes de Sacrobosco) og er skrevet - i hvert fald delvist - i det 12. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rímbeygla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Rimbert: Ansgars Levned




Rimer

Rimer (isl. rímur, plur., sing. ríma) kaldes visse islandske digte eller digtarter, der opstod i 14. årh. og afløste den gamle drapedigtning. Den gamle, tunge form afløstes nu af en lettere, idet man anvendte 4-liniede strofer (også 3-liniede), der rimer parvis; hvert liniepar er, som tidligere, forbundet med de normale rimbogstaver. Foruden slutningsrimene kan også indrim anvendes, og disse kan stilles på meget forskellig vis, hvorved künstlerier let kan indtræde og også indtrådte, hvilket bl.a. førte til, at det hele blev mere eller mindre tomt Klingklang. Oprindeligt bestod et sådant digt af kun én afdeling, én ríma, men da indholdet tidlig hentedes fra en saga, viste det sig hensigtsmæssigt at dele det i afdelinger (svarende til kapitler), der kaldtes rímur, og for at gøre disse mindre ensformige blev de enkelte afdelinger affattede i forskellige versemål. Disse rimer blev meget hurtigt overordentlig populære, idet de fremsagdes med et vist rytmisk foredrag for Husets befolkning om aftenen i vintertiden og udgjorde således hele århundredet igennem, ja næsten helt ned til vore dage, folkets vigtigste åndelige underholdning. Rimeligvis er de også i en vis periode blevne benyttede til at danse efter (de kaldes også undertiden »danse«). I forbindelse hermed står sandsynligvis den omstændighed, at hver afdeling (rime) i reglen indledes med et for sig selv stående afsnit, der intet har med det øvrige indhold at gøre; det hedder mansöngr, egl. kvindesang (eller Elskovssang). Her fremtræder digterens egne følelser og Stemninger og især hans Forhold til det andet køn (deraf navnet); det er små lyriske digte, der ofte er værdifulde og stemningsrige; desværre bliver de også hurtig stereotype og trivielle. Hovedindholdet af rimer er hentet fra den historiske litteratur, sagaerne, for størstedelen fra de uhistoriske og opdigtede sagaer, der, fordi de var forholdsvis ny, interesserede mest. De færreste er digtede over emner fra de historiske sagaer, deriblandt den ældste rima, Olafsrima (om Olaf den Helliges Fald) af Einar Gilsson. Også humoristiske emner behandledes, Skíðaríma. Som bemærket digtedes rimer helt ned til vore dage, og en af landets betydeligste digtere fra den senere tid, B. Gröndal, er bl.a. forfatter til rimer. Efter reformationen pådrog rimer sig den nidkære gejstligheds mishag; præsterne opfordrede til at hente emner fra Bibelen, og sådanne rimer blev også digtede, men de vandt ingen popularitet, og det lykkedes ikke at få bugt med de gamle. F. J.




Rochus saga hins helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Roðberts saga Húnalandskonungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Roðberts þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om Robert af Normandiet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Róðudrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Róðudrápa, et arvekvad (af Þórðr Sjáreksson) om Olaf den hellige, forfattet omkr. 1031. Navnet betyder »Korsdigtet«, og har måske hensyn til kongens martyrdød. Deraf haves kun et vers om slaget i Helgeåen." (Kilde: FJ.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Róðudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Rollants rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Rollants rímur, en versbearbejdning af Agulandus þáttr i Karlamagnús saga, hvori duellen mellem Rollant og Ferakut er beskrevet. Stammer fra det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rollantsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Rómanus saga riddara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Rómverja saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat kompilation af flere klassiske værker, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rómverjasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Rosania saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Roskildekrøniken




Rudents saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:




Runedigt
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Islandsk: Matthías Viðar Sæmundsson: Norska rúnakvæðið
  • Beskrivelse: Anonymt runekvad fra 1200-tallet.
  • Litteratur:




Runhenda
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Einarr Skúlason, (12. årh.).
  • Litteratur:




Runzivals þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:




Rögnvalds þáttr ok Rauðs




Rögnvaldsdrápa