Vis kilden til Wessobrunner Gebet (Hammerich)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Oldtysk !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Wessobrunner Gebet]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Wessobrunner Gebet]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Wessobrunner Gebet (Hammerich)]] !!  !! 
|-
|}


[[Bilde:Frederik Hammerich.jpg|thumb|Peter Frederik Hammerich]]

<center><big>'''Vessobrunner bøn'''</big><br>'''


oversat af<br>[[Frederik Hammerich biografi|Peter Frederik Hammerich]]<br>De episk-Kristelige oldkvad hos de Gotiske folk<br>København, 1873</center>




<blockquote>
<br>Så spurgte jeg som sandest 
<br>sagn iblandt mænd ! 
<br>Ej var der jord 
<br>og ingen himmel, 
<br>hverken træ
<br>der var eller bjærg;
<br>stjærne sås ej,
<br>sol ej lyste, ej måne sken,
<br>ej det mægtige hav.

<br><br>Da intet der var,
<br>ej ende eller grænse:
<br>én eneste var der dog, 
<br>almagts Gud,
<br>den mildeste mand, 
<br>og mange var hos ham
<br>af hellige ånder.

<br><br>''Herefter følger en kort bøn.''</blockquote>


'''Anmærkning:'''
<br>Lige som vi begyndte Angelsaksernes digtning med det oldkvad, hvori brydningen mellem hedenskab og kristendom klarest  udtaler sig, således også her. Det er den efter findestedet så kaldte  Vessobrunner bøn. Målføret tager Müllenhoff for oldsaksisk, andre  for højtysk med indblanding af oldsaksisk. Digtet må omtrent være  fra Karl den stores tid. <sup>1)</sup> 

”Så har jeg spurgt", med den formel, vi kænde så godt fra Angelsakserne, begynder også den tyske skjald. Den er her ikke blot formel, men fuld virkelighed, og hans hjemmel er ikke bibelen men mytologien. Efter den følge næmlig 10 linjer, hvori Vølvespås 3dje strofe i Munchs udgave og det halve af den 5te tydeligt klinge igennem, idet de to sidste linjer se ud som omskrivning af Ginnungagap, det gabende, det grænseløse gab. Alt peger på, at de må være tagne ud af et lignende oldsaksisk hedensk kvad, som alle kændte. Kædmons skabelseshistorie viste jo også tilbage til minder fra hedenskabet. 

Og dette er det mærkelige ved brudstykket, et nyt vidnesbyrd om, hvorledes den dybsindige myte kan gå umiddelbart over i en Kristens forestillinger. Som Pavlus peger på et hedensk hellensk vers om vort slægtskab med Gud (Ap. saga 17, 28), således peger her den gamle skjald på skabelsesmyten. Han vilde ikke have gjort det, havde han ikke levet i tider, da kristendommen første gang gryede for hans folk.

Så har han selv sat et par linjer til om den almægtige Gud og hans engle, forestillinger, der heller ikke kunde være helt fremmede for hans landsmænd, såfræmt de da, hvad vi vist tør holde på, har kændt Vølvespås syn om verdensfornyelsen, ”når den store kommer til styret og giver en evig lov”.

Om nu skjalden selv eller en anden har føjet den efter det oversatte følgende bøn til, turde stå tvivlsomt hen. Den skal måske være vers, men er i så fald ikke gjort godt; i øvrigt har vi den også optegnet på et andet sted. <sup>2)</sup>

De lærde, der har syslet med udlæggelsen af vort brudstykke, fræmsætte adskillige gisninger. De hedenske vers var måske oprindeligt digtede i det så kaldte ljódaháttr og senere omændrede af en ukyndig: de kristelige vers var tagne ud af en større digtning som Kædmons om englefaldet og skabelsen. Sligt kan imidlertid på sagens nuværende standpunkt kun tages for gætning.

<br>'''Noter:'''
<br>1) Både digtets tekst og den didhørende literatur findes hos E. Müllenhoff u. W. Scherer: Denkmäler deutscher poesie u. prosa aus dem VIII— XII jahrhundert s. 1 og 243 flgd. S.lign: Die beiden ältesten deutschen Gedichte, durch die Brüder Grimm, 80 flgd.
<br>2) W. Wackernagel: Geschichte der deutschen Litteratur 1, 45.


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:P. Fr. A. Hammerich]]