Vis kilden til Vers af Havamaal

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávamál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Håvamål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Nökur örindi úr »Hávamáli« (gamalt eddukvæði)]]
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávam&#491;&#769;l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den Høies ord (Hǫ́vamǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamál]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Håvamål (Den Höges sånger)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havi-Maal]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den höges ord (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Taler]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges Sång (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Runatalo þattur Oþins]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Odins höga sånger (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Af Håvamål (C. A. E. Jessen)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Sang (F.W.Horn)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hávamál (F.W.Horn 1887)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamaal (FM)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Hávamál]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odins høie Sang (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rune-Capitlet (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vers af Havamaal]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Højsangen (V.B.Hjort)]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[Mundsmag af den ældre Edda]]'''


<big><big>'''Havamaal'''</big></big>

(Et Uddrag)


ved [[Rasmus Jensen Holm biografi|R. J. Holm]]


Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense hos J. C. Dreyer

1874</center>


----


[[Fil:Óðinn_(NKS_1867_4to).jpg|thumb|300px|right|<center>'''Odin'''</center>]]
::'''1.'''<ref>I Holms udgave er versene ikke nummereret.</ref>
::Alle Kroge
::skarpt du spejde,
::før ind i Hus du gaar;
::altid uvist
::det er at vide,
::hvor Uven sidder paa Bænk.
&nbsp;
::'''2.'''
::Hil dig, Husbond!
::Gjæst er indkommen,
::hvor skal han Sæde faa?
::Det haster meget
::for den, der skal
::ved Dør sin Fremme friste.
&nbsp;
::'''3.'''
::Ild behøver
::den Mand, der kommer
::ind med kolde Knæ.
::Mad og Klæder
::er godt for den,
::der har over Fjælde faret.
&nbsp;
::'''4.'''
::Vid behøver
::den, som vidt vil fare;
::hjemme kan alting gaa;
::men til Vidunder vorder
::den, som intet véd,
::naar han sidder blandt dannede Folk.
&nbsp;
::'''5.'''
::Af egen Forstand
::skal ingen prale,
::heller den tage i Vare;
::trofastere Ven
::faar Manden aldrig
::end Mandevid meget.
&nbsp;
::'''6.'''
::En varsom Gjæst,
::der til Gilde kommer,
::taler lidt og tier,
::lytter med Øren,
::skaader med øjne,
::saa ser en vís sig for.
&nbsp;
::'''7.'''
::Sæl er den,
::som i egen Barm
::bærer sin Lov og Trøst;
::svigfuldt er,
::hvad eje man skal
::i en andens Bryst.
&nbsp;
::'''8.'''
::Sæl er den,
::som i egen Barm
::bærer Lov og Vid;
::ilde Raad
::er ofte taget
::af en andens Bryst.
&nbsp;
::'''9.'''
::Bedre Byrde
::bær man ej
::paa Veje end Mandevid meget;
::det er bedre end Rigdom
::paa ukjendt Sted,
::det er den fattiges Værn.
&nbsp;
::'''10.'''
::Bedre Byrde
::bær man ej
::paa Veje end Mandevid meget;
::værre Byrde
::ej trykker en Mand
::paa Veje end Rus af Øl.
&nbsp;
::'''11.'''
::Ej er saa godt,
::som mange sige,
::Øl for Menneskens Børn;
::jo mer han drikker,
::des mindre kjender
::Manden sit eget Sind.
&nbsp;
::'''12.'''
::Glemsels Hejre
::over Gilder svæve
::og stjæler Folks Forstand.
::Med den Fugls Fjedre
::jeg fængslet blev
::i Gunlades Gaard.
&nbsp;
::'''13.'''
::Drukken var jeg,
::altfor drukken,
::hos den vise Fjalar;
::det om Øl
::er bedst at sige:
::man faar sit Vid igjen.
&nbsp;
::'''14.'''
::Hjorden véd,
::naar Tid det er
::at gaa hjem fra Græsning;
::det véd ej Tossen,
::han kjender ikke
::selv sin Maves Maal.
&nbsp;
::'''15.'''
::Uklog Mand
::om Natten vaager
::og grubler over alt,
::da er han mødig,
::naar Morgenen kommer,
::og Sorgen er som før.
&nbsp;
::'''16.'''
::Uklog Mand
::tror Venner være
::alle, som til ham smile,
::ej skjønner han andres
::spottende Ord,
::naar han blandt kloge sidder.
&nbsp;
::'''17.'''
::Uklog Mand
::tror Venner være
::alle, som smile til ham;
::først han erfarer,
::naar han kommer til Tinge,
::at faa kun hans Sag vil fremme.
&nbsp;
::'''18.'''
::Omvej er der
::til Uvens Bo,
::staar det end midt paa Vejen;
::men der er Gjenvej
::til gode Venner,
::bo de end langt af Led.
&nbsp;
::'''19.'''
::Eget Bo er bedst,
::om end lidet det er;
::enhver er Herre hjemme;
::Kun tvende Geder
::og en straatakt Hytte!
::det er dog bedre end Bøn.
&nbsp;
::'''20.'''
::Eget Bo er bedst,
::om end lidet det er;
::enhver er Herre hjemme;
::det Hjærte bløder,
::som bede skal
::om Mad til hvert et Maal.
&nbsp;
::'''21.'''
::Fra sine Vaaben
::ej et Fjed
::skal en Mand paa Marken gange;
::thi altid uvist
::det er at vide,
::naar man trænger til Spyd.
&nbsp;
::'''22.'''
::Venner skal gjærne
::glæde hinanden
::med Klæder og gode Vaaben;
::give og lønne
::gjør Venskab langt,
::om ellers alt gaar vel.
&nbsp;
::'''23.'''
::For sin Ven
::man Ven skal være,
::samt for Vennens Ven;
::men en Mand
::bør aldrig være
::Ven med Vennens Fjende.
&nbsp;
::'''24.'''
::Har du en Ven,
::som godt du tror,
::og du godt af ham vil nyde,
::da skal du blande
::dit Sind med hans,
::skifte Gaver og gjæste ham tit.
&nbsp;
::'''25.'''
::Er der en anden,
::som du ilde tror,
::og dog godt af ham vil nyde,
::du tale fagert,
::men andet tænke
::og lønne Svig med Svig.
&nbsp;
::'''26.'''
::I min Ungdom
::ene jeg fór,
::vild jeg fór paa Veje,
::rig jeg mig tyktes,
::da Mand jeg mødte,
::Manden er Mandens Glæde.
&nbsp;
::'''27.'''
::Det Træ hentørres,
::som ene staar,
::bærer ej Bark og Blade,
::saa er med den,
::som ingen ynder,
::hvi skal han længe leve?
&nbsp;
::'''28.'''
::Vís til Maade
::skal hver Mand være,
::ej for vís han være;
::for de Folk
::er det fagrest at leve,
::som vide meget ''vel''.
&nbsp;
::'''29.'''
::Vís til Maade
::skal hver Mand være,
::ej for vís han være;
::vís Mands Hjærte
::vorder ej glad,
::om altfor meget han véd.
&nbsp;
::'''30.'''
::Vís til Maade
::skal hver Mand være,
::ej for vís han være;
::ej bør man vide
::sin Skæbne forud;
::sorgløsest er da Livet.
&nbsp;
::'''31.'''
::Aarle sig rejse
::skal den, der vil tage
::andres Liv og Gods;
::liggende Ulv
::fanger ikke Æde,
::og sovende Mand ej Sejer.
&nbsp;
::'''32.'''
::Hel usæl er ingen,
::selv ej den syge:
::én er sæl ved Sønner,
::én ved Frænder,
::én ved Gods,
::én ved herlig Daad.
&nbsp;
::'''33.'''
::Livet er altid
::bedre end Døden,
::en kvæg<ref>levende</ref> faar nok en Ko,
::Hos Rigmanden saa’ jeg
::Luerne lege,
::Døden stod for Døre.
&nbsp;
::'''34.'''
::Godt det er
::en Søn at eje,
::selv om silde født;
::sjælden ser du
::Bavtastene,
::som ej er sat af Sønner.
&nbsp;
::'''35.'''
::Formue dør,
::Frænder dø,
::selv jeg og skal dø;
::men Hædersnavnet
::aldrig dør
::for den, som det erhverved.
&nbsp;
::'''36.'''
::Formue dør,
::Frænder dø,
::selv jeg og skal dø;
::men ét jeg véd,
::som aldrig dør:
::Dom om hver en død.
&nbsp;
::'''37.'''
::Fulde Folde jeg saa'
::hos Fittings Sønner;
::med Tiggerstav nu de gaa;
::saa er Rigdom,
::som Øjets Blink,
::ustadigst af alle Venner.
&nbsp;
::'''38.'''
::Ros Dagen om Kvælden,
::Kvinden paa Baalet,
::Møen, naar hun er gift,
::Sværd, der er prøvet,
::Is, der har baaret,
::Øllet, naar det er drukket.
&nbsp;
::'''39.'''
::Møens Ord
::skal Mænd ej tro,
::ej heller Konens Tale;
::thi paa rullende Hjul
::bleve Hjærter dem skabte,
::og Svig i Brystet lagt.
&nbsp;
::'''40.'''
::Bristende Bue,
::brændende Lue,
::gabende Ulv,
::skrigende Krage,
::gryntende Svin,
::rodløst Træ,
::voxende Vove,
::sydende Kjedel,
::flyvende Pil,
::faldende Bølge,
::natgammel Is,
::ringlagt Orm,
::Kvindesnak paa Lejet
::og brustne Sværd,
::Bjørnens Leg
::eller Kongens Barn,
::sygnende Kalv,
::selvraadig Træl,
::smigrende Vølve,
::nyfældet Val,
::klare Himmel,
::leende Herre,
::haltende Hund,
::sørgende Skøge,
::din Broders Drabsmand,
::du møder paa Veje,
::halvbrændt Hus
::eller hurtige Hest
::— ej vorde nogen
::saa tryg, at han tror
::paa noget af dette.
&nbsp;
::'''41.'''
::Nu er Havamaal kvædet
::i den højes Hal,
::Mænd, ej Jætter, til Baade.
::Hil den, som kvad det!
::hil den, som kan det!
::hil den, som lytted derpaa!


----


'''Noter:'''

<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Rasmus Jensen Holm]]