Vis kilden til Þórsdrápa (Eilifr Guðrúnarson)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Þórsdrápa (Eilifr Guðrúnarson)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Thors-Dråpa (AC)]] !! 
|-
|}


<center>'''[[Den norsk-islandske skjaldedigtning]]'''


ved<br>[[Finnur Jónsson]]<br>1912-1915


<big>'''Eilifr Guðrúnarson'''<br><big>'''Torsdrape'''</big><br>Þórsdrápa</big></center>



<blockquote>
1. 
<br>Midgårdsormens fader æggede jætternes banemand til at rejse hjemmefra; Loke var dygtig til at lyve, (ti) Odins lidet pålidelige ven (Loke) erklærede, at der kun var grønne vange til Geirrøds hjem. 
<br>
<br>2. 
<br>Den uforfærdede Tor lod ikke Loke længe bede sig om at drage på vandring, — de havde lyst til at knuge jætteslægten — da jættebesøgeren (Tor), kraftigere end Gandviks beboere, gjorde sig rede til at rejse fra Odins hjem til jætternes boliger. 
<br>
<br>3. 
<br>Tjalfe blev hurtigere til at gøre sig i stand til rejsen med mændenes anfører end den troldkyndige Sigyns menederske ægtemand; — således lyder min sang — ; de to jættekvindedræbere begav sig nu på vandring. 
<br>
<br>4. 
<br>Og de kampvante gik, indtil jættekvindernes banemand kom til en elv — det var dengang, da den handleraske Tor, hidsig i sind, agtede at slå jættens brud ihjæl. 
<br>
<br>5. 
<br>Og jættekvindens fjende vadede over opsvulmede elve, der, piskede af haglstormen, væltede ned ad bjærget. Kraftig vadede den ophidsede jættedræber over den brede flod, hvor vandene spyede giftig kulde. 
<br>
<br>6. 
<br>De stak spydene foran sig ned i elvens bund; dens glatte runde sten sov ikke; stavene (spydene) sang, idet de stødte mod stenene, og den brusende bjergstrøm fór, stormpisket, afsted med klippestykker. 
<br>
<br>7. 
<br>Tor så elvens strøm bryde på sine kraftige skuldre; styrkebæltets gud så ingen bedre udvej end at erklære, at hans styrke (højde) skulde vokse til himlen, medmindre flommen aftog. 
<br>
<br>8. 
<br>Odins hjems stolte edelig forbundne vikinger, kyndige i kamp, vadede kraftig, mens strømmen væltede frem; bjærgstrømmen, opsvulmet af storm og regn, bruste stærkt mod ham, som forøger jætternes nød. 
<br>
<br>9. 
<br>[Og så gik det] Indtil Tjalfe hængte sig fast, så at han kom til at svæve i luften, ved Tors skjoldbånd — det var en kraftprøve for himmelkongen —; [de opdagede nu, at] jættekvinder gjorde strømmen så strid for stavene. Jættekvindens bane, bister i hu, havde også Grids stav med sig. 
<br>
<br>10. 
<br>[Dog] tabte disse mænd, fri for lyde og stridbare, ikke modet ved den dybe bjærgelvs rasende strøm. Tors sind blev [netop] stedse mere dristigt og skånselsløst. Hverken Tors ellers Tjalfes hjærte bævede af frygt. 
<br>
<br>11. 
<br>Og siden havde de forbundne kæmper, der undlod at benytte deres sværd, en kamp med jætter, førend de kom til at have en hjælmleg med Geirrød selv. 
<br>
<br>12. 
<br>Det kolde Sverrigs fjendeskare flygtede for jætternes undertrykker; i faren greb de flugten; da Odins ætling stod urokkelig, måtte jætterne bukke under. 
<br>
<br>13. 
<br>Hvor herserne, med modigt sind, nu gik ind i jættens hus, blev der larm og støj blandt jætterne. Men Tor blev bragt i en farlig knibe ovenover jættekvindens hætte (hoved); det var et fjendtligt fredsbrud. 
<br>
<br>14. 
<br>Og de [Tor og Tjalfe] stødte hovederne op imod bjærghulens tag; [til gengæld] blev de [jættekvinderne] stangede med sværdene; kærrens styrer knækkede den gamle ryg i bægge hulekvinderne. 
<br>
<br>15. 
<br>Jordens søn viste der sin sjældne idræt — og dog holdt jætterne ikke op med deres drikkelag(?) — buespænderen, dværgens ætling, skød den i essen kogte jærnstang ud imod Tors mund. 
<br>
<br>16. 
<br>Jættens overvinder greb i luften det tunge jærnboltstykke. 
<br>
<br>17. 
<br>Så at kampens fremskynder, Freyas gode Ven, greb med sin hånd jærnbolten i luften, da jættens glødende flamme fløj vredt fra hånden [på jætten] mod Truds kærlige fader. 
<br>
<br>18. 
<br>Jættens hal bævede, da jættens brede hoved faldt ind under husets gamle søjle; Ulls herlige stefader slog kraftigst jærnbolten midt ned i jættens bæltested. 
<br>
<br>19. 
<br>I sin vrede tilintetgjorde han ganske jætteynglen med sin bloddryppende hammer; jættens banemand vandt [en fuldstændig] sejr; heller ikke manglede han, vognens gud som voldte jætterne sorg, bistand af sin rejsefælle. 
<br>
<br>20.
<br>Den af menneskene dyrkede jættedræber kæmpede med kraft med skovens myge gren; ikke kunde jætterne tilføje ham, der forminskede deres alder og blev godt støttet [af Tjalfe], nogen skade. 
<br>
<br>21. 
<br>Vred stod Vrøskvas broder; Magnes fader vandt sejr; hverken Tors eller Tjalfes hjærte bævede af frygt.
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]