Vis kilden til Grimnismal (B.C.Sandvig)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Grímnismál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Grimnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimnes Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Grimner]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Grímnism&#491;&#769;l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Grimnesord (Grímnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimnesmál]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Grimners ordskifte (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimnirs Maal]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Grimne (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimner hos Geirrød]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Grimners sång (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimnesmål (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Grimner (KL)]] !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Grimne (F.W.Horn)]] !!  !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimnersmaal (FM)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Eddadigte (Uddrag, Grundtvig)]] !!  !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimnismal (B.C.Sandvig)]] !!  !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimner og Geirrød]] !!  !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Grimner eller den Formummede (V.B.Hjort)]] !!  !!
|-
|}


<center>'''[[Den ældre Edda (B.C.Sandvig) | Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda]]'''


Oversat af<br>'''[[Bertel Christian Sandvig biografi | Bertel Christian Sandvig]]'''
<br>1785


<big>'''Grimnismal'''</big></center>



[[Fil:Grimnismal.jpg|right|410px]] Kong Hraudungr havde to Sønner, den eene heed Agnar, den anden Geirraudr. Agnar var ti Vintre gammel, men Geirraudr otte. De roede begge i en Baad med Kroge og Liner, for at fange Smaafiske, men Vinden drev dem ud i Havet i den mørke Nat. De lede Skibbrud ved Strandbredden og gik i Land, hvor de fandt en Bonde, hos hvilken de vare om Vinteren. Kierlingen opfødde Agnar, men Manden selv Geirraudr.


Om Foraaret gav Bonden dem Skib, og da han og Kierlingen fulgde dem ombord, da talte han engang i Eenrum med Geirraudr. De finge god Vind og komme til deres Faders Boepæl. Geirraudr var forrest i Skibet; han sprang i Land, stødte til Skibet og sagde: Far du, til smaa Fiske æde dig. Skibet foer bort og Geirraudr gik op til Byen, hvor man tog vel imod ham. Da var hans Fader død, thi blev Geirraudr taget til Konge, og blev en berømmelig Mand. 


Odin og Frigg sadde i Hlidskialf og saae over hele Verden. Da sagde Odin: Seer du Agnar, din Fostersøn, hvorledes han avler Barn med en Gygie i en Hule, men min Fostersøn Geirraudr er Konge, og raader nu over Landet. Frigg svarede: han er saa stor en Madniding, at han qvæler sine Giester, naar han synes at der komme formange. Odin sagde, at det var den største Usandhed, og derom væddede de.


Frigg sendte sin Ønskemøe Fulla til Geirraudr, og bad Kongen at tage sig i Agt for den mangvidende Mand, som var kommet i hans Rige, at han ikke skulde forgiøre ham, og sagde ham til Kiendetegn at ingen Hund, hvor rasende den end var, vilde anfalde ham. Det var den største Usandhed at Geirraudr ei var giestfri, dog lod han den Mand gribe, som Hundene ei ville gaae løs paa. Han var i en blaa Pels og kaldte sig Grimnir, men gav ikke mere Efterretning om sig, endskiønt han blev adspurgt. Kongen lod ham pine for at faae ham til at bekiende, og lod ham sette imellem to Ilde, hvor han var i otte Nætter.


Kong Geirraudr havde en Søn, ti Vintre gammel, som hed Agnar efter sin Farbroder. Han gik til Grimnir, gav ham et Horn fuldt at drikke, og sagde at Kongen giorde ilde i at lade ham pines uskyldig. Grimnir drak ud, da var Ilden kommet saa nær, at Pelsen blev svedet. Da sang Grimnir:


::1. Heed er du og gribende,
::Og alt for stor at see til!
::Lad os gaae fra Ilden.
::Skindet svies,
::Skiønt det er opløftet,
::Foran brænder Pelsen.


::2. Otte Nætter sad jeg
::Mellem Ilde her,
::Saa at mig ingen
::Spise bød.
::Uden eene Agnar,
::Som snart skal styre
::Geirraudrs Arving
::Gotnalandet.


::3. Hæld med dig, Agnar!
::Thi Hæld dig nu ønsker
::Heltes Behersker.
::For en Drik
::Skal du aldrig
::Bedre Løn nyde.


::4. Land er helligt,
::Som jeg ligge seer
::Aser og Alfer nær.
::Men udi Thrudheim
::Skal Thor være,
::Indtil Guder falde.


::5. Ydalir heder
::Der hvor Ullur haver
::Sig opbygget Sale.
::Alfheim Freyr gave
::I Tids Fødsel
::Guder til Tandfæ.


::6. Boligen den tredie
::Hvor blide Guder
::Med sølv tækked’ Salen,
::Valaskialf heder;
::Den valgte sig
::As i Tids Fødsel.


::7. Saukuabekur heder den fierde,
::Men der kolde Floder
::Lyde oven over.
::Og der Odin og Saga
::Drikke alle Dage
::Glad’ af gyldne Bæggre.


::8. Gladsheimr heder den femte,
::Hvor det guldpryded’
::Valhall høit opreises.
::Men der Hroptur
::Vælger hver Dag
::Sværd-dræbte Helte.


::9. Meget let er
::Dem som til Odin komme,
::Salens Skik at see.
::Tømmeret er Spyd,
::Salen er takt med Skiolde,
::Bænk’ne med Brynier bredte.


::10. Meget let er
::Dem, som til Odin komme,
::Salens Skik at see.
::En Ulv hænger
::Vest for Døren,
::Ørn drypper ovenfra.


::11. Thrymheimur hedder den siette,
::Hvor Thiasse boede,
::Hin den ret stærke Jette,
::Nu beboer Skade
::Guders reene Brud,
::Sin Faders gamle Tofter.


::12. Breidablik heder den Syvende,
::Og der Balder haver
::Sig opbygget Sale.
::I det Landskab,
::Hvor jeg ligge veed
::Færste Troldstave.


::13. Himinbiorg er den ottende,
::Hvor man siger Heimdall
::Freden styre.
::Der drikke Guders Vægt’re
::I roelig Boepæl
::Glade kostbar Miød.


::14. Folkvangur er den niende,
::Men der Freya setter
::Bænke i sin Sal.
::Valen halv
::Vælger hun hver Dag,
::Den halve Odin har.


::15. Glitnir er den tiende
::Den af Guld er opbygt,
::Og med Sølv tækket deslige
::Men der Forseti
::Bygger meste Tid
::Og dysser alle Trætter.


::16. Noatun heder den ellevte,
::Men der Niordur haver
::Sig opbygget Sale,
::Heltes Hersker
::Ganske meenløs
::Et høitømret Billed’.


::17. Riis der blant høit Græs voxer
::I skovfuldt Landskab.
::Men der Sønnen stiger
::Af Hesteryggen,
::Rask at hævne Fader.


::18. Andhrimnir
::Lader i Eldhrimnir
::Sæhrimnir
::Koge, best af Flesk,
::Men kun faa det vide,
::Hvad Einheriar spise.


::19. Gera og Freka
::Mætter den Krigvant’ 
::Priselig’ Kiempefader.
::Men kun af Viin
::Stridberømmelig
::Odin evig lever.


::20. Huginn og Muninn
::Flyve hver Dag
::Ormegrund over.
::Jeg spaaer om Huginn
::At den igien ei kommer,
::Dog frygter jeg meer for Muninn.


::21. Spændt Bue lyder,
::Slangeflok hviler
::Og i Floden Fisk.
::Aae strømmer
::Meget strid
::Val-larm at volde.


::22. Valgrind heder
::Dør, som på Marken staaer,
::Hellig for hellig’ Dørre.
::Gammel er den Dør,
::Men kun faa det vide,
::Hvordan den i Laas lukkes.


::23. Fem hundred’ Gulve
::Og end fyrretyve
::Troer jeg i Bilskirnir at være.
::Blant de Huse,
::Som jeg veed bygde,
::Troer jeg min Søns det største.


::24. Fem hundred’ Dørre
::Og end fyrretyve
::Troer jeg i Valhalla at være.
::Otte Hundred’ Einheriar
::Af hver kunne gaae jævnsides,
::Naar de fare mod Ulven at stride.


::25. Heidrun heder Geed,
::Som staaer paa Kiempefaders Boelig,
::Og bider af Lerads Blade.
::Hank-Kar fylde den skal
::Af den reene Miød.
::Neppe den Saft fattes.


::26. Den Hiort heder Eikthirnir,
::Som staaer paa Kiempefaders Boelig’
::og bider af Lerads Blade.
::Men af hans Vier
::Drypper i Huergelmer,
::Deraf flyde Vand allevegne.


::27. Sid og Vid
::Sækinn og Eikinn,
::Svøl og Gunnthro,
::Fiorm og Fimbulthul,
::Rin og Rennandi,
::Gipul og Gaupul,
::Gaumul og Geirvimul
::Omflyde Guders Rigdom.


::28. Thin og Vin,
::Thaull og Haull,
::Grad og Gunnthorin,
::Vinaae den eene.
::Den anden Vegsuinn,
::Tredie Thiodmuna.


::29. Nyt og Naut,
::Naun og Hraun,
::Slid og Hrid,
::Sylgur og Ylgur,
::Vid og Van,
::Vaund og Straund,
::Giaull og Leitur,
::De flyde Mennesker nær,
::De falde til Helved’.


::30. Kaurmt og Aurmt,
::Og Vadsteder to,
::Dem skal Thor vade
::Hver en Dag,
::Naar til Doms han gaaer
::Ved Asken Yggdrasil.
::Thi heele As-bro
::Staaer i Lue,
::De hellige Vande er’ lunkne.


::31. Gladur og Gyllir,
::Gler og Skeidbrimir,
::Silfrintoptur og Sinir,
::Gisl og Falhofnir
::Gulltoppur og Lettfeti,
::Dem ride Aser
::Hver en Dag
::Naar til Doms de fare,
::Ved Asken Yggdrasil.


::32. Trende Rødder
::Staae mod tre Hiørner
::Under Asken Yggdrasil.
::Hel boer under den eene
::Den anden Frostkiemper,
::Tredie Mennesker.


::33. Ratatoskur
::Heder Eegernet,
::Som løbe skal
::Paa Asken Yggdrasil.
::Ørnens Ord han skal ovenfra bære,
::Og sige Nidhøggur forneden.


::34. Hiorte ere og fire,
::Som af Hæfingar-Aae
::Paa Udklipper gnave.
::Dainn og Dvalinn,
::Duneyr og Durrathor.


::35. Flere Slanger ligge
::Under Asken Yggdrasil,
::End nogen betænke kan
::Uvittig Abe.


::36. Goinn og Moinn,
::De ere Grafvitnis Sønner,
::Grabakur og Grafvolludur,
::Ofnir og Suafnir,
::Troer jeg, skulle evig
::Qvistene gnave.


::37. Asken Yggdrasil
::Taaler Arbeide
::Mere end Mænd vide.
::Hiort foroven gnaver,
::Det paa Siden raadner,
::Nedentil Nidhøggur slider.


::38. Hrist og Mist
::Vil jeg mig skulle Horn bære,
::Skeggiauld og Skaugul,
::Hildi og Thrudi,
::Hlaukk og Herfiotur,
::Gaull og Geirraudul,
::Randgrid og Radgrid,
::Reiginleif,
::De skienke Einheriar Øl.


::39. Arvakur og Alsuidur
::De skulle herefter
::Kolde Solen føre.
::Og under deres Axle
::Skiulte blide Guder,
::Aser, Kul af Jern.


::40. Svaul heder 
::Skinnende Skiold, som er
::Sat for Solen af Guder.
::Steen og Hav
::Veed jeg at skulle brænde,
::Om den falder derfra.


::41. Skaull heder Ulven,
::Som følger hin den glindsende Guddom
::Til Værgers Skove.
::En heder Hati,
::Den er Søn af Hrodvitnir,
::Og gaaer for Himlens klare Brud.


::42. Af Ymers Legem
::Blev Jorden dannet,
::Havet af hans Sved,
::Bierg af Beenen’,
::Af Haaret Træer,
::Af Hovedet Himlen.


::43. Af hans Øienbryn
::Giorde blide Guder
::Midgard for Folks Afkom.
::Men af hans Hierne
::Bleve de tykke Skyer
::Alle skabte.


::44. Ullurs Naade haver
::Og alle Guders,
::Den som rører først ved Ilden.
::Thi da skulle Verdner
::Aabnes for Asers Sønner
::Naar de aabne kogende Kilder.


::45. Ivaldurs Sønner
::Ginge i Tids Fødsel
::Skidbladner at skabe,
::Best af Skibe.
::Helliged’ det til Freyr,
::Niardurs nyttig Søn.


::46. Asken Yggdrasil,
::Er blant Træer det beste,
::Skidbladner blant Skibe,
::Odin blant Aser,
::Blant Heste Sleipnir,
::Blant Broer Bifraust,
::Blant Skalder Bragi,
::Blant Høge Habrok,
::Garmur blant Hunde.


::47. Lette Ting har jeg nu talt
::For Seirguders Sønner,
::Derved skal Vibiorg vaagne.
::Alle Aser
::Det skal forkyndes
::Paa Ægirs Bænke,
::I Ægirs Giestebud.


::48. Jeg heed Grimur,
::Jeg heed Gangleri,
::Herjan og Hialmberi,
::Thekkur og Thridi,
::Thundur og Udur,
::Helblindi og Har.


::49. Sadir og Suipall
::Og Sanngetall.
::Gerteitur og Hnikar,
::Bileygur og Baleygur,
::Bolverkur, Fiolner,
::Grymir og Grimnir,
::Glausvidir og Fiolsvidur.


::50. Sidhattur, Sidskeggur,
::Sigfaudur, Hnikudur,
::Alfaudur, Valfaudir,
::Atridur og Farmatyr.
::Med et Navn jeg nævndes aldrig,
::Mens jeg blant Folk vandred’.


::51. Grimnir jeg kaldtes
::Hos Geirrauders.
::Og Jalk hos Osmundars,
::Og da Kialar,
::Da jeg Vognen drog,
::Og Thror til Tings.


::52. Oski og Omi,
::Og Jafnhar og Biflindi,
::Gaundlir og Hagbardur blant Guder.


::53. Svidir og Svidrir,
::Som jeg heed hos Saukmimers,
::Da bedrog jeg ham den gamle Jette.
::Da jeg Midvitnirs,
::Den berømte Søns, blev
::Eeneste Drabsmand.


::54. Drukken er du, Geirraudr!
::Formeget har du drukket,
::Meget har du mistet,
::Da du min Yndest tabte,
::Alle Einheriars
::Og Odins Yndest.


::55. Meget jeg dig sagde,
::Lidt husker du nu,
::Og dig svige Venner.
::Min Vens Sværd jeg nu seer
::At ligge
::Ganske med Blod rødfarvet.


::56. Sværdmattet Val
::Skal nu Yggur have.
::Dit Liv veed jeg er levet.
::Vaersomme er’ Dyser,
::Nu kan du Odin see,
::Kom til mig nu, om nu magter!


::57. Odin jeg nu heder,
::Yggur jeg forhen heed,
::Jeg heed Thundur for den Tid.
::Vakur og Skilfingur,
::Vafudir og Hroptatyr,
::Gautur og Jalkur blant Guder.


::58. Ofnir og Suofnir,
::Som jeg troer at være skabt’
::Alle af eene mig.


Kong Geirraudr sad og havde sit Sværd paa Knæet halv uddraget. Da han hørde at Odin var kommet der, stod han op og vilde tage ham fra Ilden. Men Sværdet slap af hans Haand, og faldt paa Jorden paa Grebet. Kongens Fod gled fra ham og han faldt fremad, saa at Sværdet stod igiennem ham, hvorved han fik sit Banesaar. Da forsvandt Odin, men Agnar var siden længe Konge der.


<br>
<small><FONT COLOR=49727E>'''Note:''' I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / ''clm.''</FONT COLOR=49727E></small><br>




[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Bertel Christian Sandvig ]]