Vis kilden til Krákumál (B. C. Sandvig)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Krákumál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Norsk dikting etter vikingtidi]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Krákumál (B. C. Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Krákumál (Fornaldarsögur Norðurlanda)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Krákumál (C. C. Rafn)]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[Skjaldekvad]]'''</center>


<center>'''[[Danske Sange af det ældste Tidsrum]], <br>indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter'''


Oversat af<br>'''[[Bertel Christian Sandvig biografi | Bertel Christian Sandvig]]'''<br>København, 1779


<big>'''Krákumál'''</big><br>Udgivet under titlen <br>'''Biarkemaal, siunget af Kong Regner Lothbrog'''</center>



<blockquote>
<br>Vi hugged’ med Sværde 
<br>Ei for ret længe siden, 
<br>Da vi til Gautland ginge, 
<br>Jordgrav’ren at myrde. 
<br>Da erholdt jeg Thora. 
<br>Siden kaldte mig Hofmænd, 
<br>Da Lyngkryb’ren dræbtes, 
<br>Lothbrog for den Gierning. 
<br>Med blanken Staal jeg dræbte 
<br>Den bugted’ Jordkryber. 
<br><br>Vi hugged’ med Sværde. 
<br>Meget ung var jeg, da vi skaffed’ 
<br>Østen i Øre’Sundet 
<br>Saarstrøm graadig’ Ulve. 
<br>De guulbened’ Fugle 
<br>Vi skaffed’, der hvor haarde 
<br>Sværd siunge ved de høie 
<br>Hielme, meqen Føde. 
<br>Eet Saar var hele Havet; 
<br>I Blod svømmed’ Ravnen.
<br><br>Vi hugged’ med Sværde, 
<br>Høit bar’ vi da Spyde, 
<br>Tyve Aar vi talte, 
<br>Roes indlagde altid. 
<br>Vi slog’ otte Jarle, 
<br>Østen ud for Dinuminne. 
<br>Ørne fik da tilstrækk’lig 
<br>Giestning i den Trefning. 
<br>Saarsveed faldt i Havet, 
<br>Hæren misted’ Livet. 
<br><br>Vi hugged’ med Sværde, 
<br>Hedins Koner kom til os, 
<br>Da vi Helfinger sendte 
<br>Til Asernes Sale. 
<br>Vi lagde op i Ifa, 
<br>Odden kunde da bide, 
<br>Saar var hver en Bølge, 
<br>Af Blod rødmed Jorden. 
<br>Staalbrand hvined’ paa Brynier, 
<br>Saarsilden kløved’ Skiolde. 
<br><br>Vi hugged’ med Sværde, 
<br>Da saae jeg ingen flygte, 
<br>Før paa Roerbænkes Heste 
<br>Heraudur faldt i Striden. 
<br>Ei kløver efter hannem 
<br>Bedre Jarl med lange 
<br>Skibe Søefugls Marker 
<br>Lige ind til Havnen. 
<br>Saa bar den Sikling stedse 
<br>Til Strid tappert Hierte.
<br><br>Vi hugged’ med Sverde,
<br>Kasted’ vore Skiolde,
<br>Da Aadselrøveren rendte
<br>Mod Stridsmænds høie Bryster.
<br>Da beed paa Maage-Skier’ne
<br>Dybtsaarend’ Sværd i Striden.
<br>Blodsprengt blev Skioldets Maane
<br>Før end Kong Ravn nedfældtes.
<br>Da af Mande-Isser
<br>Flød hede Sveed paa Brynien.
<br><br>Vi hugged’ med Sverde. 
<br>Da for Junduris Øer 
<br>Kunde Ravnen bekomme 
<br>Føde nok at slide. 
<br>Da fik Fala’s Heste 
<br>Spise nok paa eengang; 
<br>(Ondt om een at tale). 
<br>Medcns Solen opstod 
<br>Strengskudte Pile fløie, 
<br>Fra Buen stødtes Jernet. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Høit tudede Kaarder 
<br>Førend paa Ullaraker 
<br>Eystein maatte falde. 
<br>Vi gik med de Dødes 
<br>Guld pryded’ til Striden. 
<br>Liiglyset skar Skioldes 
<br>Marker i Hielme-Møde. 
<br>Nakkens Most udaf Saaret 
<br>Flød af kløv’de Hierne.
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Holdte Skiolde i Blodet, 
<br>Da vi Saarboret salved’ 
<br>Hen ved Borgundar-Holmen. 
<br>Spydskye kløved’ Skiolde, 
<br>Af Buerne fløi Jernet. 
<br>Volnir faldt i Slaget, 
<br>Den tapperste blant Konger. 
<br>Liig laae langs ved Stranden. 
<br>Ved Rovet glæddes Ulve. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Striden tog til i Styrke, 
<br>Førend Kong Freyr dræbtes 
<br>I Fleminge-Landet. 
<br>Den blaae blodbestænkte 
<br>Haarde Saargraver naaede 
<br>Hognas gyldne Kiortel 
<br>Fordum — Møer begræd’de 
<br>Den haarde Morgen Slagtning; 
<br>Spise nok fik Ulven.
<br><br>Vi hugged’ med Sverde,
<br>Utallige nedlagdes
<br>Paa Eirefers Skier;
<br>Der Englanæs ligger.
<br>Vi seiled’ til Krigen,
<br>Sex Dage før Hæren dræbtes,
<br>Vi holdt Odde-Messe,
<br>Før Solen var opstaaet.
<br>Da maatte for vor Kaarde
<br>Valthiofr i Striden falde.
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Blodet randt af Kaarden 
<br>Ned i Barda-Fiorden; 
<br>Liig blev der nok til Høgen. 
<br>Høit lød Buen, hvor Odde 
<br>Bede dybt i Brynien; 
<br>Svolnis Hatte klingde 
<br>I Skede-Luens Trætte. 
<br>Piil ædderhvas til Saaret 
<br>Fløi, med Blodsveed bestænket. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Holdt’ fortrylled’ Skiolde 
<br>Høit i Hillda’s Leege, 
<br>Ved Hiadninga-Viigen. 
<br>Mænd kunde man skue, 
<br>Hvis Sverd kløved’ Skiolde. 
<br>I Aadselsilds Bragen 
<br>Opsledes Mænds Hielme. 
<br>Det var som smukke Piger 
<br>I Seng hos sig at legge. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Haard Storm paakom Skiold’ne. 
<br>Liig faldt ned til Jorden 
<br>Nord for Humber-Floden. 
<br>Det var en Morgen tilig, 
<br>Alle maatte flygte 
<br>Fra Striden, hvor de hvasse 
<br>Sverde beed’ Hielm-Marken. 
<br>Det var som unge Enker 
<br>I Høisæd’ at kysse. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde. 
<br>Herthiofr blev nedlagt, 
<br>Den Syndre Øers Hersker, 
<br>Seiren kom paa vor Side. 
<br>Der i Sverde-Regnen 
<br>Raugvalldur misted’ Livet. 
<br>Stor Sorg paakom da Høgen. 
<br>Thi før i Sverde-Leegen 
<br>Vist treffed’ Hielmryst’ren 
<br>Med Buebadets Pile. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>En laae over den anden, 
<br>Stridglade Høg der glæd’des 
<br>Ved Hilldas haarde Leege. 
<br>Ei giorde Irers Hersker 
<br>Paa Fienden Ørn, ei Vildsviin. 
<br>Der mødtes Sverd og Skiolde, 
<br>Kong Marstan blev givet 
<br>I Vedra-Fiorden sultne 
<br>Ravne til lækkert Bytte. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Der saae jeg mangen falde 
<br>Om Morgenen for Sværdet 
<br>I Jern-Odders Trette. 
<br>Der og min Søn traf hastig 
<br>Skedes Torn ved Hiertet, 
<br>Eigill betog der Agnar 
<br>Den uforsagte Livet. 
<br>Høit lød ved Hambers Skiorte 
<br>Spyder: Faner skinned’. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Ordholdne Mænd der hugdes 
<br>I smaa Stykker af Sverde 
<br>For Endils Søe-Ulve. 
<br>Det var den hele Uge 
<br>Som Viin as Piger skienk’des. 
<br>Røde var’ Egis Asne 
<br>Blevne i Vaabenbraget. 
<br>Skaaret var ringet Brynie 
<br>I Skiolldungers Fegtning. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde,
<br>Haarfager saae jeg mørkne,
<br>Den Møers og Enkers Elsker
<br>En Morgen tilig.
<br>Det var som Viinhorns Nympher
<br>Bad os havde varmet
<br>Udi Ila-Sundet.
<br>Kong Ørn der misted’ Livet,
<br>Blod-Maaner saae jeg briste.
<br>Hærens Liv der endtes.
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Sverde-Leeg vi da holdte 
<br>Tappert paa Lindiseire, 
<br>Med Lofdunger trende. 
<br>Faa fik deraf Glæde, 
<br>I Ulvegab faldt mange. 
<br>Høg sleed der Kiød med Ørnen, 
<br>Mætte bortfløi’ de begge. 
<br>Irers Blod i Havet 
<br>Regnede i Slaget. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Høie Sverd beed’ Skiold’ne, 
<br>Da de guldfarved’ Spyde 
<br>Hillda’s Bark omgnav’de. 
<br>Paa Onlugs Øe det synes 
<br>Aarhundreder igiennem. 
<br>Thi der til Sverdeleegen 
<br>Lofdungerne fremginge. 
<br>Blodrødt var om Aaens Slette 
<br>Af Saars vinged’ Drage. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde, 
<br>Hvad vissere end Døden? 
<br>Skiønt Mand i Odde-Haglen 
<br>I første Led er stillet. 
<br>Den Livet tit begræder 
<br>Som ei ondt har lidet. 
<br>Ondt er den frygtbetagne 
<br>Ørn til Strid at vække. 
<br>Den Frygtsomme ei kommer 
<br>Sit Hierte til Nytte. 
<br><br>Vi hugged’med Sverde, 
<br>Den Lov jeg kalder billig, 
<br>At i Sverdeblanding 
<br>Staaer en mod den anden. 
<br>Ei vige Mand for Fienden! 
<br>Det er den tappres Adel. 
<br>Altid bør Møers Elsker 
<br>Staae tapper i Sverd-Larmen. 
<br><br>''(Her fattes to Linier i Originalen.)''
<br><br>Vi hugged’ med Sverde. 
<br>Mig synes i Sandhed 
<br>At vi følge Skiebnen; 
<br>Faa undgaae Nornens Love. 
<br>Jeg ei tiltænkte Ella 
<br>Over min Død at raade; 
<br>Da halvdød jeg Blodet skiulte, 
<br>Og stødte Skib’ i Havet. 
<br>Da skaffed’ vi de vilde 
<br>Dyr Mad i Skotlands Fiorde. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde. 
<br>Det glæder mig altid 
<br>At Baldurs Faders Bænke 
<br>Til Giestebud er’ pryded’. 
<br>Snart vi Øl ssal drikke 
<br>Udaf Hierne-Skaller. 
<br>Ei sukker Mand ved Døden 
<br>I prægtig Fiolnis Huse. 
<br>Ei kommer jeg med onde 
<br>Ord til Vidris Sale. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde. 
<br>Gid Aslaugs Børn alle 
<br>Med hvasse Sverd her maatte 
<br>Bitter Krig opvække. 
<br>Vidste de tilvisse 
<br>Om der’s Faders Ufærd. 
<br>Og hvor mange Ædder- 
<br>Fyldte Slanger mig slide.
<br>Jeg Moder fik til mine 
<br>Børn, tapper som deres Hierte. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde. 
<br>Der lider nu mod Døden. 
<br>Haard er min Nød af Øglen, 
<br>Hiertet bebygger Snogen. 
<br>Jeg haaber dog at mine 
<br>Sønner Vidris Stave 
<br>I Ellas Blod skal farve, 
<br>Blaae var de før, nu røde. 
<br>Ei skal de raske Kiemper 
<br>Roligt Sæde giøre. 
<br><br>Vi hugged’ med Sverde. 
<br>Eet og halvtredsindstyve 
<br>Slag Under mine Faner 
<br>Kan jeg i alt optælle. 
<br>Mindst tænkte jeg større 
<br>Konge end mig at finde. 
<br>Jeg lærte i min Ungdom 
<br>Sværdet rødt at farve. 
<br>Os Aserne indbyde. 
<br>Døden bør ei begrædes. 
<br><br>Vi skynde os til Slutning. 
<br>Mig Dyser hiembyde, 
<br>Som fra Herians Sale 
<br>Er’ mig sendte af Odin. 
<br>Glad skal jeg Øl med Aser 
<br>I Høisædet drikke. 
<br>Min Livstid er forløbet, 
<br>Nu skal jeg døe med Latter! 
</blockquote>

{{DEFAULTSORT:Krákumál (B. C. Sandvig)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Bertel Christian Sandvig]]