Vis kilden til Nogle Ejendommeligheder i Navngivningen indenfor de enkelte Landsdele

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nogle Ejendommeligheder i Navngivningen indenfor de enkelte Landsdele]] !!  !! 
|-
|}



<center><big>'''[[De danske stednavne]]'''</big><br>[[Johannes C. H. R. Steenstrup biografi|Johannes Steenstrup]]




<big><big>'''7. Nogle Ejendommeligheder i Navngivningen<br>indenfor de enkelte Landsdele'''</big></big>
</center>



Ligesom vort Lands forskellige Landsdele har deres særlige Almuemaal, saaledes kan naturlig Stednavnene komme til at vise Forskelligheder i Overensstemmelse med Dialekten, og de kan anvende Ord og Udtryk, som ikke netop findes i andre Landsdele. Allerede i det foregaaende er der nævnt Eksempler derpaa. Imidlertid hersker der i Hovedsagen Ensartethed, og Afvigelserne er kun faa.


Vi vil nævne en lille karakteristisk Forskel mellem alle Landskaber, der ligger Øst for Lille Belt, og saa hele den jydske Halvø lige ned til Ejderen, nemlig i Anvendelsen af det gamle Ord for stor, mykel. Vi træffer Møgel- som Forled i talrige jydske Navne, men overalt paa Øerne og i Skaane Magle-. Til et stort Antal Møglebjerg og Møglehøj i Jylland svarer i Øst Maglebjerg og Maglehøj. Ved Horsens ligger Herregaarden Møgelkær, men ved Hillerød Maglekærgaard, Møgelby findes ved Silkeborg og Magleby’er paa Øerne. Nævnes en Maglemose, véd vi, at man maa søge den paa Øerne, hvor der af saadanne findes lige saa mange som Møgelmoser i Jylland og Slesvig. Allerede i vore ældste Kilder vil vi finde denne Forskel, og den er saa meget mærkeligere, som man ellers i Middelalderen i de østlige og vestlige Dele af Danmark baade i mundtlig Tale og i Litteraturen sagde møgel og ikke magle. Saaledes hedder det i Rimkrøniken om Adils, Konning i Sveriges Land:
<blockquote>
efter Danmark hade han meghel thraa [Attraa]
</blockquote>
og i en Folkevise:
<blockquote>
dér de havde faaet det møgle Guld,<br>saa glad de gik til Strande.
</blockquote>


En anden Forskel ved Anvendelsen af dette Ord staar lige saa fast, nemlig at møgel altid sættes foran Hovedordet (Møgeltønder), medens magle meget jævnlig stilles bagved, som ved Herlufmagle, Raabymagle, Ølsebymagle.


Det er alt fortalt, hvorledes -løse og -rød ikke forekommer i Nørre Jylland, men derimod i alle de østlige Landsdele, og at -lev næsten ganske mangler i Ribe og Ringkøbing Amter, -bøl findes omtrent alene i Jylland og paa Sydfyn og Langeland. Naar indenfor de mindre Omraader en eller anden Endelse mangler, skyldes det vel snarest Tilfældighed; til Eks. findes -sted ikke paa Møen, Samsø eller Langeland.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Johannes C. H. R. Steenstrup]]
[[Kategori:Stednavne]]