Vis kilden til Rígsþula (FJ)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Rígsþula]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Rigstula]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Rig]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Rigstula (Erik Brate)]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Rígsþula (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Rigssagn (Rígsþula)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Rig (Karl Gjellerup)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Rig (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Rigsmál (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rig-Sagnet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Rig (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Beretningen om Rig]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet om Rig (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Rig (F.W.Horn)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Rigr (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rigs Færd (V.B.Hjort)]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 1 cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-i-finnur-jonsson-9788743011941| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte I''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]


Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]


G. E. C. Gads Forlag

København, 1932


<big><big>'''Rígsþula'''</big></big></center>


::Digtet findes kun i cod. Wormianus af Snorres edda (og dér findes også navnet overleveret); men slutningen af digtet er gået tabt. Overleveringen er ret dårlig. 


<center>___________</center>


::Svá segja menn í fornum s&#491;gum, at einnhverr af ásum, sá er Heimdallr hét, fór ferðar sinnar ok framm með sjóvarstr&#491;ndu. n&#491;kkurri, kom at einum húsab&#339; ok nefndiz Rígr; eptir þeiri s&#491;gu er kvæði þetta. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
Prosa. ''Rígr:'' et enestående navn; man har ment, at det var det keltiske ord for konge; andre har villet sætte det i forb. med det bysantinske ''rhēx'' (gen. ''rhēgós)''. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''1.''' 	 
::Ár kóðu ganga  
::gr&#339;nar brautir  
::&#491;flgan ok aldinn 
::&#491;&#769;s kunnigan,  
::ramman ok r&#491;skvan  
::Ríg stíganda;  
::gekk m&#281;ir at þat  
::miðrar brautar. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
1. ''Ár:'' Fordums, i oldtiden. — ''gr&#339;nar:'' græsbevoksede, tillokkende. — ''&#491;flgan:'' kraftig (fysisk). — ''kunnigan:'' kyndig, vís. — ''ramman:'' om åndelig kraft, måske fremsynt. — ''stíganda:'' dygtig til fods. — ''m&#281;ir:'' videre, fremad. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''2.''' 	 
::Kom hann at húsi,  
::hurð vas á gætti, 
::inn nam at ganga  
::&#281;ldr vas á golfi;  
::hjón s&#491;&#769;tu þar  
::h&#491;&#769;r af árni, 
::Ái ok Edda,  
::aldinfalda. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
2. ''á gætti:'' = senisl. ''opin á gátt'' &#596;: helt åben; ''gætti'', dannet af ''g&#491;&#769;tt'' ‘döråbning’; her, hos den ringeste stand, var der åbent, der var intet at frygte (af gæster). — ''á golfi:'' &#596;: på den stensatte arne. — ''h&#491;&#769;r:'' gråhårede (allerede i en forholdsvis ung alder; kvinden kan endnu føde). — ''af árni:'' sål. hds., ''árn'' ntr. forekommer ikke ellers, men måtte bet. ‘slid’, ‘tungt arbejde’; man har villet skr. ''at arni'', men hds. har ''aarn-'', hvilket tyder på lang vokal. — ''Ái, Edda:'' Oldefar, Oldemor. — ''aldinfalda:'' med en gammeldags ''faldr'' ‘hovedtöj’. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''3.''' 	 
::Rígr kunni þ&#281;im  
::r&#491;&#769;d at s&#281;gja 
::— — — — 
::m&#281;ir s&#281;ttisk hann 
::miðra fl&#281;tja, 
::&#281;n á hlið hvára 
::hjón salkynna. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>
3. ''miðra fl&#281;tja:'' midt på bænken (der var vel kun én). — ''hjón:'' nom. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''4.''' 	 
::Þá tók &#280;dda 
::økkvinn hl&#281;if, 
::þungan ok þykkvan, 
::þrunginn s&#491;&#769;ðum, 
::bar hon m&#281;ir at þat 
::miðra skutla, 
::soð vas í bolla, 
::s&#281;tti á bjóð. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
4. ''økkvinn:'' tykt og klæget. — ''þrunginn s&#491;&#769;ðum:'' opfyldt af avner. Jfr. ''agnar eða sáðir'' (i dårligt brød) Ksksjá s. 129. — ''bar:'' obj. er ''hl&#281;if'' og ''soð. — soð:'' her vist blot ‘kogt vand’; ''soð'' er ellers det vand, hvori kød el. fisk er kogt, men her var vel ingen af delene. — ''bolla:'' kop, vel af træ. — ''bjóð:'' trædisk; ordet bet. vistnok ‘det tilbudte’ og ‘det, hvorpå noget bydes’. Ordet er ensbetydende med ''skutill''. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''5.''' 	 
::Rígr kunni þ&#281;im 
::r&#491;&#769;ð at s&#281;gja, 
::r&#281;is hann upp þaðan, 
::rézk at sofna; 
::m&#281;ir lagðisk hann 
::miðrar r&#281;kkju, 
::&#281;n á hlið hvára 
::hjón salkynna. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
5. ''þaðan:'' er vist her temporalt. — ''r&#281;kkju:'' er her ikke identisk med ''fl&#281;t'', hvad man ellers skulde have troet. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''6.''' 	 
::Þar vas hann at þat 
::þríar nætr saman, 
::gekk m&#281;ir at þat 
::miðrar brautar, 
::liðu m&#281;ir at þat 
::m&#491;&#769;nuðr níu, 
::jóð ól &#280;dda, 
::jósu vatni, 
::h&#491;rvi svartan, 
::hétu þræl. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
6. ''þríar nætr:'' den normale tid for et besøgs varighed. — ''h&#491;rvi svartan:'' ‘sort af (formedelst) hör’ kan ikke være rigtigt; ''h&#491;rund-'' vilde passe godt; man kunde også tænke sig ''h&#491;rvi sv&#281;ipðan, h&#491;rr'' måtte betragtes som noget groft töj, men da ordet bruges om kvinders særke, har dette næppe været tilfældet. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''7.''' 	 
::Vas þar á h&#491;ndum 
::hrokkit skinn, 
::kropnir knúar 
::— — — — 
::fingr digrir, 
::fúlligt andlit, 
::lútr hryggr, 
::langir hælar. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
7. Verset indeholder en beskrivelse af Træl som voksen. — ''kropnir:'' knogede. — L. 4 er gået tabt. — ''digrir:'' tykke, svulne. — ''fúlligt:'' tvært og surt. — ''langir hælar:'' herom kan henvises til Danske stud. 1912, s. 122 ff. Træls gang var »langsom og slæbende«. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''8.''' 	 
::Hann nam at vaxa 
::ok v&#281;l dafna, 
::nam hann m&#281;ir at þat 
::m&#281;gins of kosta,  
::bast at binda,  
::byrðar g&#281;rva,  
::bar hann h&#281;im at þat  
::hrís g&#281;rstan dag. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
8. ''m&#281;gins of kosta:'' prøve sin styrke. — ''bast at binda:'' binde byrder af bast (til at bringe hjem; jfr. følg. l.). — ''g&#281;rstan:'' möjefuld (adj. ''g&#281;rstr'') 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::  '''9.''' 	 
::Þar kom at garði  
::g&#281;ngilb&#281;ina.  
::aurr vas á iljum,  
::armr sólbrunninn, 
::— — — — 
::niðrbjúgt vas n&#281;f,  
::n&#281;fndisk þír. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
9. ''g&#281;ngilb&#281;ina:'' gang-ben, som altid traver på sine ben. ''g&#281;ngill = g&#491;ngull''. — ''aurr:'' smuds; hun går barbenet. — ''armr'' o. s. v.: hun havde også bare arme, &#596;: hun ejede ingen kåbe (''skikkja''). — ''Þír:'' f. ''þiwi-&#640;'' (got. ''þiwi''), trælkvinde. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote> 


::'''10.''' 	 
::M&#281;ir settisk hón  
::miðra fl&#281;tja, 
::sat hjá h&#281;nni  
::sonr húss,  
::r&#339;ddu ok rýndu,  
::r&#281;kkju g&#281;rðu  
::þræll ok Þír  
::þrungin d&#339;gr. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
10. ''rýndu:'' de talte (hviskende) fortrolig sammen. — ''þrungin d&#339;gr:'' slidfulde, glædeløse. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''11.''' 	 
::B&#491;rn ólu þau, 
::bjoggu ok unðu;  
::hygg at héti  
::Hr&#281;imr ok Fjósnir,  
::Klúrr ok Kl&#281;ggi,  
::K&#281;fsir, Fúlnir,  
::Drumbr, Digraldi,  
::Dr&#491;ttr ok H&#491;svir. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
11. ''bjoggu:'' levede som ægtefolk. — ''unðu:'' var tilfreds med livet. — ''Hr&#281;imr:'' hvis stemme er rå(?), ''Fjósnir:'' af ''fjós'' ‘kostald’, ''Klúrr:'' tølper(agtig), ''Kl&#281;ggi:'' tyksak(?), ''K&#281;fsir:'' usædelig(?), ''Fúlnir:'' tvær, ''Drumbr:'' klods, ''Digraldi:'' tyksak, ''Dr&#491;ttr:'' doven, langsom, ''H&#491;svir:'' mörkladen (ulvegrå; ''h&#491;svir'' er ulvenavn, af adj. ''h&#491;ss''). 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''12.''' 	 
::Lútr ok L&#281;ggjaldi,  
::l&#491;gðu garða, 
::akra t&#491;ddu,  
::unnu at svínum,  
::g&#281;ita gættu,  
::grófu torf. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
12. ''Lútr:'' den ludende — ''L&#281;ggjaldi:'' må vist forklares i henhold til det følgende ''l&#491;gðu garða''; det kunde også være afledet af ''l&#281;ggr'' ‘læg’ (langt og tyndt ben?). — L. 3–6 indeholder interessante oplysninger om, hvad der foretoges på en gård; de må tænkes at arbejde for og hos en odelsbonde. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''13.''' 	 
::D&#339;tr v&#491;&#769;ru þær  
::Drumba ok Kumba,  
::Økkvinkalfa 
::ok Arinn&#281;fja, 
::Ysja ok Amb&#491;&#769;tt,  
::&#280;ikintjasna,  
::T&#491;trughypja  
::ok Tr&#491;nub&#281;ina. 
::(þaðan eru komnar  
::þræla ættir). 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
13. ''Drumba:'' fem. til ''Drumbr, Kumba:'' fem. til et ''kumbr'' ‘klods’, jfr. ''kumbaldi, Økkvinkalfa:'' tyklæg, ''Arinn&#281;fju:'' som har næsen i arnen(s aske), ''Ysja:'' stundesløs, stöjende, ''Amb&#491;&#769;tt:'' tjænestekvinde, ''&#280;ikintjasna:'' af uvis betydn., ''T&#491;rtrughypja:'' klædt i pjalter, ''Tr&#491;nub&#281;ina:'' med lange, tynde ben. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''14.''' 	 
::Gekk Rígr at þat  
::réttar brautir,  
::kom hann at h&#491;llu,  
::hurð vas á skíði,  
::inn nam at ganga,  
::&#281;ldr vas á golfi,  
::hjón s&#491;&#769;tu þar,  
::heldu á sýslu. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
14. ''h&#491;llu:'' modsat ''húsi'' i v. 2; jfr. ''sal'' i v. 26; der er stigning i udtrykkene. — ''á skíði:'' jfr. ''dyraskíð'' »det ovenliggende tværtræ i en dörkarm«; dören må have været lukket og dören og dens indfatning af en anden og bedre art end hos Ái og Edda. — ''heldu á sýslu:'' de havde (husflids)arbejde, medens Ái og Edda intet sådant havde. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''15.''' 	 
::Maðr t&#281;lgði þar  
::m&#281;ið til rifjar,  
::vas sk&#281;gg skapat,  
::sk&#491;r vas fyr &#281;nni,  
::skyrtu þr&#491;ngva,  
::skokkr vas á golfi. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
15. ''rifjar:'' af ''rifr'', vævbom, det øverste tværstykke i en væv. — ''skapat:'' tildannet, klippet (på en bestemt måde). — ''sk&#491;r'' o. s. v.: håret har været klippet foran og nået ned midt på panden. — Efter l. 4 mgl. vist et par linjer, hvor der var et ord (verb.), der styrede acc. i l. 5. — ''skokkr:'' synes at bet. en lille kasse, æske, med redskaber; men man væntede snarere her navnet på et klædningsstykke, en kappe; mulig er ordet det s. s. ''skunk'' ntr. hos Rietz. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''16.''' 	 
::Sat þar kona, 
:: sv&#281;igði rokk,  
::br&#281;iddi faðm,  
::bjó til váðar;  
::sv&#281;igr vas á h&#491;fði,  
::smokkr vas á bringu,  
::dúkr vas á halsi,  
::dvergar á &#491;xlum. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
16. ''kona:'' hustru. — ''sv&#281;igði rokk:'' svejede, böjede, spindetenen, der var lang og tynd. — ''br&#281;iddi faðm:'' bredte ud sine arme, det er den naturlige bevægelse ved dette arbejde, der her åbenbart menes. Tenen holdes i venstre hånd, medens den höjre trækker i tråden. — ''bjó til váðar:'' gjorde forberedelse til vævning; ''váð = vaðmál. — sv&#281;igr:'' böjet ''faldr'', hovedbeklædning. — ''smokkr:'' en slags vest. — ''dvergar:'' muligvis smykker el. spænder (B. Nermann), men sikkert vides ikke, hvad ordet bet. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''17.''' 	 
::Afi ok Amma  
::&#491;&#769;ttu hús; 
::Rígr kunni þ&#281;im  
::r&#491;&#769;ð at s&#281;gja, 
::[m&#281;ir s&#281;ttisk hann  
::miðra fl&#281;tja, 
::&#281;n á hlið hvára  
::hjón salkynna]. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
17. ''Afi, Amma:'' Bedstefar, Bedstemor. — L. 5–8 mgl. her, men kan med sikkerhed indsættes. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''18.''' 	 
::[Þá tók Amma]  
::— — — — 
::vas kalfr soðinn  
::krása baztr. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
18. L. 1 er analogisk suppleret. — ''kalfr:'' dette ægtepar står på et höjere trin m. h. t. føden. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''19.''' 	 
::[Rígr kunni þ&#281;im  
::r&#491;&#769;ð at s&#281;gja] 
::r&#281;is frá borði,  
::réð at sofna,  
::m&#281;ir lagðisk hann  
::miðrar r&#281;kkju,  
::&#281;n á hlið hvára  
::hjón salkynna. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
19. L. 1–2 er analogisk tilföjede. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''20.''' 	 
::Þar vas hann at þat  
::þríar nætr saman;  
::liðu m&#281;ir at þat  
::m&#491;&#769;nuðr níu; 
::jóð ól Amma,  
::jósu vatni,  
::k&#491;lluðu Karl,  
::kona sv&#281;ip ripti. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
20. ''Karl:'' &#596;: bonde. — ''ripti:'' svøb (af lærred). 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''21.''' 	 
::— — — —		 
::rauðan ok rjóðan,  
::riðuðu augu. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>   
21. Er kun en lille rest af et vers, hvori Karl nærmere beskreves. — ''rauðan:'' betegner snarest det rødblonde hår, ''rjóðan'' barnets røde kinder (der viser dets sundhed). — ''riðuðu:'' bevægede sig livligt. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''22.''' 	 
::Hann nam at vaxa  
::ok v&#281;l dafna, 
::øxn nam at t&#281;mja,  
::arðr at g&#281;rva,  
::hús at timbra  
::ok hl&#491;ður smíða,  
::karta at g&#281;rva  
::ok k&#281;yra plóg. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
22. Beskrivelsen her tyder på en storbondes virksomhed og landboforhold. — ''arðr, plóg:'' to forskellige plovarter. — ''karta:'' lastvogne; ordet er et keltisk låneord. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''23.''' 	 
::H&#281;im óku þá  
::hanginluklu,  
::g&#281;itakyrtlu,  
::giptu Karli; 
::Snør h&#281;itir sú,  
::s&#281;ttisk und ripti,  
::br&#281;iddu blæjur  
::ok bú g&#281;rðu. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
23. ''hanginluklu:'' ved hvis bælte der hænger nögler; hun har allerede dette sin husmoderværdigheds tegn. — ''g&#281;itakyrtlu:'' en hvis kjortel er af gedeskind, der må have været anset som særlig fint. — ''Snør:'' egl. sönnekone (svigerdatter), her brugt som egennavn. — ''ripti:'' brudeslør el. gift kones hovedtöj. — ''br&#281;iddu blæjur:'' det sm som ''r&#281;kkju g&#281;rðu'', men udtrykket antyder et finere sængetöj; ''blæja'' ‘sængetæppe’. — ''bú g&#281;rðu:'' indrettede deres hus (husholdning). 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''24.''' 	 
::B&#491;rn ólu þau,  
::bjoggu ok unðu,  
::hét Halr ok Dr&#281;ngr,  
::H&#491;ldr, Þegn ok Smiðr,  
::Br&#281;iðr, Bóandi,  
::Bundinsk&#281;ggi, 
::Búi ok Boddi,  
::Brattsk&#281;ggr ok S&#281;ggr. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
24. De her optrædende navne (der jo ikke alle er egl. egennavne) er gennemsigtige. — ''Br&#281;iðr'' kan vel ikke bet. andet end ‘bred’, d. v. s. stout, ''Bundinsk&#281;ggi:'' mand med flettet(?) skæg, ''Boddi'' hører måske sm med roden i ''bjóða'', ‘betaleren’, ''Brattsk&#281;ggr:'' med stejlt (nedhængende?) skæg. Bortset fra de 3 navne, betegner de øvrige stilling og virksomhed. Flere findes også som virkelige egennavne. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::Her mgl. måske vers om sönnernes virksomhed. 


::'''25.''' 	 
::&#280;nn hétu svá 
::&#491;ðrum n&#491;fnum, 
::Snót, Brúðr, Svanni,  
::Svarri, Sprakki, 
::Fljóð, Sprund ok Víf,  
::F&#281;ima, Ristill;  
::þaðan eru komnar  
::karla ættir. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
25. ''&#280;nn:'' fremdeles (hed börnene sål.). — Det samme gælder om døtrenavnene; de er alle sammen velkendte betegnelser for kvinder, mest brugte i digtning. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''26.''' 	 
::Gekk Rígr þaðan  
::réttar brautir,  
::kom hann at sal,  
::suðr horfðu dyrr,  
::vas hurð hnigin, 
::hringr vas í gætti,  
::gekk hann inn at þat,  
::golf vas stráat. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
26. ''suðr:'' for at betegne den mest hensigtsmæssige indretning, mod sol og lunhed. — ''hnigin:'' sænket, d. v. s. lukket. — ''hringr:'' ring, (jfr. Forsakirke-ringen); den var ''í gætti'', inde i selve dörkarmen. — ''stráat:'' halmbestrøet, betegner et fremskridt fra de tidligere nævnte. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     

::'''27.''' 	 
::S&#491;&#769;tu hjón,  
::s&#491;&#769;usk í augu,  
::Faðir ok Móðir  
::fingrum léku;  
::sat húsgumi  
::ok snøri str&#281;ng,  
::alm of b&#281;ndi,  
::&#491;rvar sk&#281;pti. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
27. ''s&#491;&#769;usk í augu:'' de så hinanden ''(kærligt)'' i öjnene. — ''fingrum léku:'' de legte med fingrene, må betegne fingrenes sysselsættelse med de straks efter nævnte ting. Både mandens og konens virksomhed betegner et fremskridt og höjere art af virksomhed. Hds. har at ''leika'', som ikke kan være rigtigt. — ''húsgumi:'' findes kun her og i Guðr. I, 9–10, jfr. ''húskona'' i næste vers. — ''str&#281;ng:'' &#596;: buestræng. — ''b&#281;ndi:'' satte bånd &#596;: strænge på (buen). 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''28.''' 	 
::&#280;n húskona  
::hugði at &#491;rmum,  
::strauk of ripti,  
::st&#281;rti &#281;rmar,  
::k&#281;isti fald, 
::kinga vas á bringu,  
::síðar sl&#339;ður,  
::s&#281;rk bláfáan. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
28. L. 2: »iagttog sine arme«, giver ingen god mening; ''&#491;rmum'' bör vist rettes til ''&#281;rmum'' ‘ærmer’, men der kommer ganske vist ''&#281;rmar'' bagefter. — ''strauk:'' glattede. — ''ripti:'' se v. 23. — ''st&#281;rti:'' af ''st&#281;rta'', stramme, stive. — ''k&#281;isti:'' toppede, gjorde buet, krum. — ''fald:'' ‘hovedbedækning’. — ''kinga:'' brosche. — ''sl&#339;ður:'' en slags kappe, der fra halsen af faldt ned over ryggen og til fødderne. — ''bláfáan:'' blå(sort)farvet, el. mulig -stribet. — I de sidste to linjer må et verbum underforstås (''hafði'' el. lign.). 

Herefter følger 4 linjer, der næppe kan være en beskrivelse af Moder; det må have hørt andet steds hen; det er her v. 49. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     

::'''29.''' 	 
::Rígr kunni þ&#281;im  
::r&#491;&#769;ð at s&#281;gja;  
::m&#281;ir s&#281;ttisk hann  
::miðra fl&#281;tja, 
::&#281;n á hlið hvára  
::hjón salkynna. 

 
::'''30.''' 	 
::Þá tók Móðir  
::m&#281;rkðan dúk,  
::hvítan af h&#491;rvi,  
::hulði bjóð, 
::hón tók at þat  
::hl&#281;ifa þunna,  
::hvíta af hv&#281;iti,  
::ok hulði dúk. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
30. ''m&#281;rkðan:'' med indvævede (el. påsyede) billeder. — ''hulði:'' dækkede. — þunna: modsat ''økkvinn, þykkvan'' i v. 4. — ''hulði:'' antyder rigeligheden af levene, jfr. ''fulla'' i følg. v. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''31.''' 	 
::Framm s&#281;tti hón  
::fulla skutla, 
::silfri varða á bjóð  
::fáin fl&#281;ski  
::ok fogla st&#281;ikða,  
::vín vas í k&#491;nnu,  
::varðir kálkar, 
::drukku ok d&#339;mðu,  
::dagr vas á sinnum. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
31. L. 3 er uden tvivl indskud; den overfylder verset og er uden nogen forlydsforbindelse. — ''fáin:'' hds. har ''faan'' ok, hvilket er meningsløst; ''fáin'' ‘glinsende’ er træffende rettelse. — ''fl&#281;ski:'' flæske- el. kød-stykker; det er vel svineflæsk, der menes. — ''varðir:'' omfattede med sølv el. guld, &#596;: kanten. — ''á sinnum = á f&#491;rum'', ved at ende. 

Beskrivelsen viser, at hjemmet er fint og beværtningen fin og overdådig. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''32.''' 	 
::Rígr kunni þ&#281;im  
::r&#491;&#769;ð at s&#281;gja; 
::r&#281;is Rígr at þat,  
::r&#281;kkju g&#281;rði, 
::[m&#281;ir lagðisk hann  
::miðrar r&#281;kkju, 
::&#281;n á hlið hvára,  
::hjón salkynna]. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
32. L. 5–8 mgl. hds., men må suppleres. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''33.''' 	 
::Þar vas hann at þat  
::þríar nætr saman  
::gekk hann m&#281;ir at þat  
::miðrar brautar 
::liðu m&#281;ir at þat  
::m&#491;&#769;nuðr níu;  
::sv&#281;in ól Móðir,  
::silki vafði,  
::jósu vatni, 
::Jarl létu h&#281;ita. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
33. silki: atter fremskridt i livsforholdene. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''34.''' 	 
::Bl&#281;ikt vas hár,  
::bjartir vangar, 
::&#491;tul v&#491;&#769;ru augu  
::s&#281;m yrmlingi. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
34. Her mgl. vist et halvvers. — ''Bl&#281;ikt:'' gult. — ''&#491;tul:'' hvasse, hvilket var tegn på höj, ædel byrd. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''35.''' 	 
::Upp óx þar  
::Jarl á fl&#281;tjum,  
::lind nam at sk&#281;lfa,  
::l&#281;ggja str&#281;ngi,  
::alm at b&#281;ygja,  
::&#491;rvar sk&#281;pta,  
::fl&#281;ini at fl&#281;ygja,  
::fr&#491;kkur dýja,  
::h&#281;stum ríða,  
::hundum verpa,  
::sverðum bregða,  
::sund at fr&#281;mja. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
35. Verset består af 12 linjer; enten er 4 linjer et indskud, og da snarest l. 5–8 el. er det rest af 2 vers; dette er måske det sandsynligste. — ''á fl&#281;tjum:'' i huset, hjemmet. — ''lind:'' spyd. — ''fl&#281;ini:'' pil. — ''fr&#491;kkur dýja:'' ryste spyd, ''frakka'' egl. frankisk spyd; men denne l. er ensbetydende med l. 3, hvilket måske taler for uægtheden af l. 5–8. — ''verpa:'' &#596;: under jagten, der herved antydes. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''36.''' 	 
::Kom þar ór runni  
::Rígr gangandi, 
::Rígr gangandi,  
::rúnar k&#281;ndi, 
::sitt gaf h&#281;iti,  
::son kvazk &#281;iga;  
::þann bað hann &#281;ignask  
::óðalv&#491;llu. 
::(óðalv&#491;llu,  
::aldnar byggðir.) 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
36. ''ór runni:'' ud af skoven. — ''rúnar:'' som den höjeste kundskab. — L. 9–10 er vist senere tilföjede. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''37.''' 	 
::R&#281;ið hann m&#281;ir þaðan  
::myrkvan við, 
::hélug fj&#491;ll,  
::unz at h&#491;llu kom,  
::skapt nam at dýja,  
::sk&#281;lfði lind,  
::h&#281;sti hl&#281;ypði  
::ok hj&#491;rvi brá,  
::víg nam at v&#281;kja,  
::v&#491;ll nam at rjóða,  
::val nam at f&#281;lla,  
::vá til landa. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
37. Dette vers er overfyldt med l. 5–8, de er her ubetinget uægte og er kun en genklang og efterligning af v. 35. Grundtvig antog, at det hele var indkommet her på urette sted. Dette er imidlertid ikke sikkert. V. 38 danner en lige så god fortsættelse af v. 37 som af v. 36. At Jarl, der har lært anvendelsen af våben, også bruger dem, er naturligt. Han optræder altså erobrende og øger sine tidligere besiddelser. — ''h&#491;llu:'' hvilken, angives ikke, hvad der er mærkeligt. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''38.''' 	 
::Réð &#281;inn at þat  
::átján búum,  
::auði nam skipta,  
::&#491;llum v&#281;ita  
::m&#281;iðmar ok m&#491;sma,  
::mara svangrifja;  
::hringum hr&#281;ytti. 
::hjó sundr baug. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
38. ''átján búum:'' 18 gårde, &#596;: 18 odelsjorder, hvilket må siges at være en stor besiddelse, da »15 gårde« åbenbart er en stor rigdom, se Oddrgr. 20. — ''m&#491;sma:'' ukendt ord, kostbarheder? L. 7–8 (og l. 3) er de hos skjaldene atter og atter forekommende udtryk for fyrsters gavmildhed. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''39.''' 	 
::Óku ærir 
::úrgar brautir, 
::kómu at h&#491;llu, 
::þars H&#281;rsir bjó, 
::m&#281;y átti hann 
::mjófingraða, 
::hvita ok horska, 
::hét sú &#280;rna. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
39. Óku: viser at der forudsættes norske (og ikke islandske) forhold. — ''H&#281;rsir:'' er her egennavn, men vel symbolsk. Der nævnes en konge(!) Hersir i Naumudal, men han er en sagnfigur. — ''mjófingraða:'' smalfingret, hvilket, når der var tale om en kvinde, ansås for smukt. — ''&#280;rna:'' er vel dannet som fem. til ''&#490;rn''; andre henfører det til ''ern'' ‘rask’. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     

::'''40.''' 	 
::B&#491;&#769;ðu h&#281;nnar 
::ok h&#281;im óku, 
::giptu Jarli, 
::gekk hón und líni, 
::saman bjoggu þau 
::ok sér unðu, 
::ættir jóku 
::ok aldrs nutu. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
40. ''líni:'' brudesløret. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''41.''' 	 
::Burr vas hinn &#281;lzti, 
::&#281;n Barn annat, 
::Jóð ok Aðal, 
::Arfi, M&#491;gr, 
::Niðr ok Niðjungr, 
::n&#491;&#769;mu l&#281;ika, 
::Sonr ok Sv&#281;inn, 
::sund ok tafl. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
41. Navnene betegner for de meste ‘efterkommer’, hvorved den adelige herkomst særlig betones. — ''Burr:'' sön. — ''Aðal:'' findes ikke ellers sål., men betegner her vel den ‘höjbårne’. — ''Niðjungr:'' afledet af ''niðr'' ‘sön, efterkommer’. — Stillingen af de smhørende ord (i l. 5–8) er ret enestående i eddadigtene. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''42.''' 	 
::Kundr hét &#281;nn, 
::Konr vas hinn yngsti; 
::upp óxu þar 
::Jarli bornir, 
::h&#281;sta t&#491;mðu, 
::hlífar b&#281;ndu, 
::sk&#281;yti skófu, 
::sk&#281;lfðu aska. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
42. ''Kundr, Konr:'' betydn. den s. s. i det foregående. — ''b&#281;ndu:'' må vist bet. det s. s. i ''alm b&#281;ndi'' (v. 27), ‘sætte bånd’, i skjolde, &#596;: ''skjaldarf&#281;tlar'', måske er også ''mundriði'' iberegnet. — ''aska:'' spyd. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''43.''' 	 
::&#280;n Konr ungr 
::kunni rúnar, 
::ævinrúnar 
::ok aldrrúnar, 
::m&#281;ir kunni hann 
::m&#491;nnum bjarga, 
::&#281;ggjar d&#281;yfa, 
::ægi lægja. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
43. Konr ungr: hentydning til ''konungr'' ‘konge’. — ''kunni rúnar:'' dem havde han vel lært af sin fader. — ''ævinrúnar, aldrrúnar:'' omtr. af sm betydn., ‘runer, der angår liv og alder’, skaber langt (og behageligt) liv. Jfr. smstillinger som ''aldrsáttr og &#339;vinsáttr, aldartryggðir'' og ''ævintryggðir. — bjarga:'' &#596;: i livsfare, særlig på søen. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''44.''' 	 
::Kl&#491;k nam fogla,  
::kyrra &#281;lda, 
::sefa of sv&#281;fja,  
::sorgir lægja 
::— — — — 
::afl ok &#281;ljun  
::átta manna. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
44. ''Kl&#491;k:'' kvidren. — ''sefa of sv&#281;fja:'' stille sindet &#596;: dets hæftighed (vrede) o. s. v.; dette er den simpleste opfattelse, og dertil passer godt den følg. l. — ''afl ok &#281;ljun:'' det er styret af et verb. ''(átti)'' i de tabte linjer. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''45.''' 	 
::Hann við Ríg jarl  
::rúnar d&#281;ilði,  
::br&#491;gðum b&#281;itti 
::ok b&#281;tr kunni,  
::þá &#491;ðlaðisk  
::ok &#281;iga gat  
::Rígr at h&#281;ita,  
::rúnar kunna. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
45. ''rúnar d&#281;ildi:'' kappedes (med ham) i runekundskaber. — ''kunna:'' strider imod det foregående, og passer ikke til ''þá &#491;ðlaðisk'', ti han havde lært runerne för. Der skal vist læses ''kunni'', og sætningen bliver begrundende »ti han kunde runer«. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''46.''' 	 
::R&#281;ið Konr ungr 
::kj&#491;rr ok skóga,  
::kolfi fl&#281;ygði,  
::kyrði fogla. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
46. ''kolfi:'' en pil uden od. — ''kyrði:'' bragte til (dødens) stilhed, skød ihjæl. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''47.''' 	 
::Þá kvað þat kráka,  
::sat kvisti &#281;in: 
::»Hvat skalt Konr ungr  
::kyrra fogla?  
::h&#281;ldr mætti þér  
::h&#281;stum ríða, 
::[hj&#491;rvi bregða]  
::ok h&#281;r f&#281;lla. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
47. ''kráka:'' som den visdomsfugl, kragen (og dens nære frænde ravnen) mentes at være; jfr. fortællingen om Olaf kyrre, bonden og kragen. — ''kvisti:'' dativ uden præpos., findes også ellers. — ''mætti þér: þér'' er dativ, ‘vilde der være kraft (ævne) i (hos) dig’. — Kragen anviser Konr d. unge större og ædlere opgaver end at skyde småfugle. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''48.''' 	 
::Á Danr ok Danpr  
::dýrar hallir, 
::&#339;ðra óðal  
::an ér hafið;  
::þeir kunnu v&#281;l  
::kjóli at ríða,  
::&#281;gg at k&#281;nna,  
::undir rjúfa. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
48. ''Danr ok Danpr:'' på grund af at digtets slutning mangler, står man her overfor vanskeligheder. Snorre har (i Yngl.s.) følgende slægtregister: ''Rígr'' (som først blev kaldt konge på dansk mål) — ''Danpr — Drótt'' (moder til ''Dyggve''), søster til ''Danr mikilláti; Danr'' er altså ''Danps'' sön. Arngrimr Jónsson siger i sin Skj&#491;ldungas. at ''Rígr'' (en mand som i sin samtid ikke var den ringeste af stormænd) giftede sig med ''Dana'', en datter af en ''Danpr'' (i Danpsted); deres sön var ''Danr'' (Danskernes konge). Det er ikke umuligt, at dette beror på digtets slutning, som Arngrim således må have haft. Om digtets forf. har haft den samme opfattelse, kan ikke siges. Af rækkefølgen: ''Danr–Danpr'' kan ikke meget sluttes. Så meget synes sikkert, at kragen må have anvist Konr det sted, hvor han kunde hænte sig en brud; dette er en logisk og nødvendig parallel til de foregående ægteskaber. Det er fristende heri at se en hentydning til Harald hårfagres giftermål med den stolte danske prinsesse. — ''&#339;ðra óðal:'' her sigtes vel til det danske rige. — Om den sidste halvdel blot indeholder en alml. beskrivelse af de to, eller om deri antydes en kamp mellem Danr–Danpr og Konr, er det ikke let at sige, snarest vel det første. Heri kan da ligge, at det vilde være en god støtte for Konr at indgå svogerskab med så mægtige og kyndige fyrster. — ''kjóli:'' sål. må der læses for ''kjól. — k&#281;nna:'' prøve. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''49.''' 	 
::Brún bjartari, 
::brjóst ljósara, 
::hals hvítari  
::hr&#281;inni mj&#491;llu. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
49. Findes i hds. efter v. 28, men beskrivelsen synes kun at kunne passe på den höjeste dame i digtet, altså Kons hustru. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
 
::'''50.''' 	 
::Bjoggu hjón,  
::bauga d&#281;ilðu.« 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey>  
50. Dette linjepar henføres i hds. til v. 23, men passer ikke godt dér.     
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     

     
     

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]