Vis kilden til Sofus Kristian Larsen biografi

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sofus Kristian Larsen biografi]] !!  !! 
|-
|}



[[Bilde:Sofus K Larsen.gif|thumb|Sofus K Larsen]]

<center>'''[[Biografisk oversigt]]'''<br><br><big>'''Sofus Kristian Larsen'''</big><br>'''(1855-1938)'''</center>

<br><br>'''Larsen, Sofus Kristian''', dansk Biblioteksmand og Filolog, f. i Kbhvn 10. Septbr 1855, blev Student 1872, Cand. philol. 1880 og Dr. phil. 1889 (''Studia critica in Plutarchi scripta moralia''). 1883 ansattes han som Assistent ved Universitetsbiblioteket, hvis Chef han blev 1909. Som saadan vil hans Navn særlig være knyttet til den haardt tiltrængte, men længe forsømte planmæssige Konservering af Bibliotekets værdifulde Haandskriftsamlinger, et Arbejde, der desuden har fremkaldt interessante boghistoriske Undersøgelser fra hans Haand, som Redegørelsen for Renaissancetidens Posebind (1920). Med den om stor Lærdom og Skarpsindighed vidnende Afh. »Endnu en Gang liden Kirstin og Prins Buris«, der 1898 fremkom i »Aarb. f. nord. Oldkyndighed«, indledede han en aarelang Beskæftigelse med den danske Middelalders Folkevisedigtning. I Afh. »Kritiske Studier over vore Folkeviser«, der 1902 offentliggjordes i Tidsskriftet »Dania«, gjorde han udførligt Rede for den Metode, der efter hans Mening bør anvendes ved Visernes Restitution, og i det store Værk »Niels Ebbesen’s Vise med kritisk Kommentar« (1908) bragtes den i praktisk Anvendelse over for en enkelt Vise. I Sammenhæng med Folkevisestudierne staar Behandlingen af andre Sider af middelalderligt Kulturliv (»Kvindeligt Haandarbejde i Middelalderen« [1915] og »Antik og nordisk Drømmetro« [1917], begge i »Aarb. f. nord. Oldkynd.«). Efter en Udflugt til Kartografiens og Opdagelsesrejsernes Historie med Afh. »Danmark og Portugal i 15. Aarh.« og »De store Opdagelser og den danske Søfart« (begge 1919) er han i sin sidste Bog »Fire danske Viser fra Middelalderen« (1923) vendt tilbage til sit Hovedemne: Folkeviseteksternes Restitution; et større Arbejde om Ebbe Skammelsen’s Vise har længe været under Forberedelse. Med al Respekt for den skolede Metodik, der lægges for Dagen i hans Folkevisearbejder, kan Fagfællers Tilslutning til Fremgangsmaaden og Resultater næppe siges at være opnaaet. 
<br>''C. S. P.''

Kilde: '''''Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)'''''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Biografisk oversigt]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Sofus Kristian Larsen]]