Vis kilden til Völuspá IV (Bugge)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="35%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="9%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="9%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="9%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="9%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="9%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="9%"| Færøysk !!align="center" valign="top" width="9%"| Latin 
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völuspá]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Voluspå]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spådom]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans spådom]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Vøluspá]] !! [[File:Latin Cross.svg|20px|link=Vaticinium volæ]] 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Vǫluspǫ́]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Volvens Spaadom (Vǫlospǫ́)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spaadom]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Våluspå]] !! !! [[File:Latin Cross.svg|20px|link=Vaticinium valae]]
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völuspá (Hauksbók)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Voluspá (JJA)]]  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spaadom (1914)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans spådom (NFS)]] !! !!
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völuspá (Sophus Bugge)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Voluspå (Moderne nynorsk)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vålvens Spaadom]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans Visdom (PAG)]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spaadom (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valas Visdom (AAA)]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvespå (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Vaulo Spa]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvespå (F. Hammerich)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans spådom (KL)]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Valas Spaadom (FM)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spådom (Uddrag, Grundtvig)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Volvens Spaadom (F.W.Horn)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Valasangen]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Völuspá - Vølvens spådom (HA)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens spådom]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vola’s Spaadom (B.C.Sandvig)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spaadom (Holm)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Valas Sandsagn (V.B.Hjort)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vålvens Spaadom (1924)]] !!  !! !!
|-
|}


<center>'''Norrœn Fornkvæði'''<br>'''Sæmundar Edda hins fróða'''<br><br>Af [[Sophus Bugge biografi|Sophus Bugge]]<br>1867
<br><br><big><big>'''[[Völuspá (Sophus Bugge)| Völuspá]]'''</big></big></center>


<br>
<blockquote>
'''Völuspá IV'''<br>
''Codices af Snorra Edda.''



3. ''SnE. I, 38''. 1. alda '''WU'''; halda r. — 2. þat (þar '''U''') er ekki var '''rWU'''. — 3. vara '''rU'''; varat '''W'''. — s&#281;r r; siár '''W'''; sior '''U'''. — 4. unnir '''rW'''; vnd''ir'' '''U'''. — 5. æfa '''W'''; e<sup>i</sup> '''r''' (d. e. eigi); éi '''U''' (d. e. eigi). — 8. gras '''WU'''; g<sup>S</sup> (''d. e.'' gras eller grass?) '''r'''. — hvergi '''U'''; ekki '''rW'''.


5, 5-10. ''SnE. I, 50, hvor disse Verslinjer anføres efter følgende Ord:'' Þeir (Börs synir) gáfu staðar (staþi '''U''') öllum eldingum, sumum á himni, sumar fóru lausar undir himni, ok settu þó þeim stað ok sköpuðu göngu þeim. Svá er sagt í fornum vísindum, at (''Ordene fra'' sumum ''mangle i'' '''U''') þaðan af váru dœgr greind ok áratal, svá sem segir i Völuspá (''de to sidste Ord mangle i ''U''). — 7-10. máni þ. n. v. h. h. m. á., stjörnur þ. n. v. h. þ. s. á. '''rWU'''.


7* 8* ''Jfr. SnE. I, 62:'' Í upphafi setti hann (Allföðr) stjórnarmenn í sæti (''de to sidste Ord mangle i'' '''r'''), ok beiddi þá at dœma með sér örlög manna ok ráða um skipun borgarinnar (dæma orlog manna ok raþa '''U'''); þat (domrinn '''U''') var þar sem heitir Iðavöllr, í miðri borginni. Var þat hit fyrsta þeirra verk, at gera hof . . . . . Annan sal gerðu þeir, þat var hörgr (er horgr var i '''U''') . . . . . þar næst lögðu þeir afla (smiþoþv þeir hvs er þeir logþo afl i '''U'''), ok þar til gerðu þeir hamar ok töng ok steðja, ok þaðan af öll tól önnur, ok þvi næst smíðuðu þeir málm, stein ok tré, ok svá gnógliga þann málm er gull heitir, at öll búsgögn ok öll reiðigögn höfðu þeir af gulli, ok er sú öld kölluð gullaldr, áðr en spilltist af tilkvámu kvennanna; þær kómu ór jötunheimum.


9. 10, 5-8. ''SnE. I, 64.''


9, 4. vm þat '''U'''; of þat '''rW'''. — 5. hverr '''WU'''; at '''r'''. — skyldi dverga '''rWU'''. — 6. drott of skepia '''rW'''; drott vm spekia '''U'''. — 7. or brimi bloðgu '''rWU'''. — 8. ok or blaens leggium '''W'''; ok blám<sup>S</sup> le&#610;ivm '''U'''; oc or blam sle&#610;ivm '''r'''.


10,1-4. ''Jfr. SnE. I, 64:'' Móðsognir var œztr (ættztr þeirra '''U'''; dvergr '''r''') ok annarr Durinn '''rWU'''. Blandt dverga heiti i '''A''' (''SnE. II, 469''): Mots&#491;gnir, i '''757''' (''SnE. II, 552''): Motsognir. — 5. þeir '''U'''; þar '''rW'''. — 6. morg vm gerþv '''U'''; mörg of görðuz '''rW'''. — 7. dvergar '''rWU'''. — í jörðu '''rU'''; i iorðu '''W'''. ''Jfr. i Prosastykket:'' af atkvæði guðanna urðu þeir (dvergarnir) vitandi mannvits ok höfðu (hafa '''U''') mannsliki ok búa þó i jörðu ok i steinum. — 8. sem Durinn sagði '''rW'''; sem þeim dýrinn kendi '''U'''.


11. 12. ''SnE. I, 64. 66.''


11, 1. '''W''' ''tilføier ok mellem de to Navne; ligesaa i L. 2.'' — 4. Alþiofr '''WU'''; Alþiolfr '''r''' ''urigtig''. — 5. Nár ''mangler i'' '''U'''. — ok ''mangler i'' '''rWU'''. — 6. Nipingr '''rW'''; Niningr '''U''' ''urigtig''. — 7. Bifurr Bafurr '''r'''; Bavo&#640; (''eller'' Bavvr) '''W'''; Bivor Bavrr '''U'''. ''Jfr. blandt dverga heiti i'' '''757''' (''SnE. II, 552'') Biuorr Bauorr; i '''A''' (Sn. E. II, 469) Bivorr Blavorr. — 8. Bavmbav&#640; '''r'''; Bombv&#640; (eller Bombo&#640;) '''W'''; Bambavrr '''U'''. ''Jfr. blandt dverga heiti i'' '''A''' (''SnE. II, 469'') og '''757''' (II, 552) Bumburr. — 9. Ori Onarr '''W'''; Orr Annarr '''U'''; Onarr '''r''', ''hvor det første Navn mangler''. — 10. Oinn '''r'''; Onni (eller Oinn) '''U'''; Ái '''W'''. ''Jfr. Oinn Sig. II, 2 og blandt dverga heiti i'' '''A''' (''SnE. II, 470'') og i '''757''' (II, 553). — Mioþvitnir '''U'''; Mi&#491;ðvitnir '''W'''; Moðvitnir '''r'''.


12, 1. Viggr '''U'''; Vigr '''rW'''. — 2. Þorinn '''rWU'''. — 3. Þror Þroin  '''rW'''; Þior Þorinn '''U'''. — 4. Þekkr  '''rW''';  ''mangler i'' '''U'''.   —  Litr  ok Vitr '''W'''; Litr Vitr '''r'''; Vitr ok Litr '''U'''. — 5. Nyr '''rW'''; ''mangler i'' '''U'''. —  ok ''mangler i'' '''rWU'''. — 6. ''mangler i'' '''rWU'''. — 7. Rekkr  Ráðsviðr '''rWU''', ''Blandt dverga  heiti i'' '''A''' (''SnE. II, 470'') og '''757''' (II, 553) ''staar baade'' Reginn ''og''  Rekkr (''af det sidste Navn kan  i'' '''757''' ''nu kun re... skjelnes''). — 8. mangler i '''rWU'''.


13. ''Jfr. SnE. I, 66''. — 1. 2. ''Disse Linjer staa lige efter'' Vindálfr Þorinn ''og umiddelbart foran'' Þrór Þróinn i '''rWU'''. — 2. Vali '''rWU'''. — 3. 4. ''Disse Linjer staa som de sidste i et Vers umiddelbart efter'' Dúfr Andvari (15, 6) i '''rWU'''. — 3. Heptifili '''rUA''' (''SnE. II, 470'') '''757''' (II, 553); Heftifili '''W'''. — 4. Hárr Sviarr '''W'''; Hárr Siarr '''r'''; Hár segir '''U''' ''urigtig. Blandt dverga heiti i'' '''A''' (''SnE. II, 470'') ''staar baade'' Hár ''og'' Hannerr; i '''757''' (''SnE. II, 553'') ''er det første af disse Navne ulæseligt, men det andet er skrevet'' Hannarr. ''Jfr. 15, 3. — 5-10. mangle i'' '''rWU'''. — 7. ''Blandt dverga heiti i'' '''A''' Hornbori (''saa Ungers Afskrift; i  SnE. II, 470 urigtig'' Hænbvi);  i '''757''' (''SnE. II, 553'') kan kun horn. . . læses. '' — 9. ''Jfr. blandt dverga heiti i'' '''A''' (''SnE. II, 469'') og '''757''' (II, 553) Aurvargr.


14* ''Jfr. SnE. I, 66:'' En þessir kómu frá Svarins (Svarnis '''U''') haugi til Aurvanga á Jöruvöllu (saa '''W'''
= ioru v. '''rU'''), ok er þaðan kominn Lofarr (saa '''W'''; Lovarr '''U'''; ok eru komnir þaðan Lovarr '''r'''); þessi eru nöfn þeirra. ''Dette prosaiske Stykke følger efter Navnene'' Hárr Sviarr ''og gaar foran Navnene'' Skirfir Virfir. 


15. ''SnE. I, 66. Foran Navnet'' Draupnir ''og efter Navnet'' Ráðsviðr ''staar følgende Prosastykke:'' En þessir eru ok dvergar ok búa i steinum, en inir fyrri i moldu. — 1. Þar var ''mangler i'' '''rWU'''. —  Draupnir '''rW'''; Dramir '''U''' ''urigtig''.  — 2. Dolgpvari '''rWU'''. '''A''' (''SnE. II, 469 f.'') og '''757''' (II, 552 f.)  ''har blandt dverga heiti som to  Navne i forskjellige Linjer'' Dolgr ''og'' Þrasir (i '''757''' ''kan kun ....er skjelnes)''. — 3. H&#491;rr '''rW'''; Hár  '''U'''. ''Jfr. blandt dverga heiti i'' '''A'''  (''SnE. II, 470'') og '''757''' (II, 553) Heri. ''Se og 13,4''.— Hugstari '''rWU'''.  ''Jfr. blandt dverga heiti i'' '''A''' (''SnE. II, 470'') Hogstari og i '''757''' (II, 553) Hugsta..— 4. Hleðiolfr '''rW''';  Hleiðolfr '''U'''. ''Jfr. blandt dverga  heiti i'' '''A''' (''SnE. II, 470'') og '''757''' (II, 553) Hlioðolfr. — Gloinn  '''rWA''' (''SnE. II, 470'') '''757''' (II, 553); Gloni (''eller'' Gloin) '''U'''. — 5. 6. i '''rWU'''. — 7. Skirfir Virfir '''r'''; Skirvir Virvir '''WU'''.


16, 1-4. ''SnE. I, 68.'' — 1. Alfr Yngvi '''U'''; Alfr Ingi '''rW'''.     — 2. Eikinskialdi '''W'''; Eikinskialli '''U''';  Eikinn skialdi '''r'''. — 3. Falr Frosti  '''rWU'''. — 4. Fiðr Ginnarr '''rW''';  Fiðr Ginar '''U'''.


17.* 18.* ''Jfr. SnE. I, 52:'' Þá erþeir Börs synir gengu með sævarströndu, fundu þeir tré tvau ok tóku upp tréin ok sköpuðu af menn; gaf hinn fyrsti önd ok lif, annarr vit ok hrœring, þriði ásjónu, málit ok heyrn ok sjón; gáfu þeim klæði ok nöfn ''(Ordene fra'' gáfu ''mangle i'' '''U'''); hét karlmaðrinn Askr, en konan Embla (Emla '''U''').


19. ''SnE. I, 76.'' — 1. standa '''U'''; ausinn '''rW''', — 2. Yggdrasill '''WU'''; Yggdrasils '''r'''. — 3. hár baðmr heilagr '''rW'''; hár borinn heilagr '''U'''. — 6. þærs '''W'''; þær '''U'''; er '''r'''. — dali '''rWU'''. — 7. stendr hann œ yfir grænn '''W'''; stendr hann æ yfir grv&#628; '''r'''; stendr yvir grein '''U'''.


20.* ''Jvfr. SnE. I, 72:'' Þar stendr salr einn fagr (staþr einn '''U''') undir askinum við brunninn, ok ór þeim sal koma þrjár meyjar, þær er svá heita: Urðr, Verðandi, Skuld; þessar meyjar skapa mönnum aldr.


25. 26. ''SnE. I, 138. Disse Vers anføres efter en længere Fortælling om hvordan Sleipner blev til; af denne aftrykkes her kun følgende Ord:''	. . . Þá settust guðin á dómstóla sína ok leituðu ráða, ok spurði hverr annan, hverr þvi hefði ráðit at gipta Freyju i jötunheima, eða spilla loptinu ok himninum svá, at taka þaðan sól ok tungl ok gefa jötnum . . . En er æsirnir sá þat til viss, at þar var bergrisi kominn, þá varð eigi þyrmt eiðunum, ok kölluðu  þeir á Þór: ok jafnskjótt kom hann, ok því næst fór á lopt hamarrinn  Mjöllnir. . .


25. 3. goð '''rW'''; gvþ '''U'''. — 4. um '''U'''; of '''rW'''. — 5. hverr '''rWU'''. — alt ''mangler i'' '''V'''. — 6. lævi '''W'''; læfi '''r'''; levi '''U'''. — 8. Óðs mey '''rW'''; osk mey '''U'''.


26. 1-4 ''efter'' 5-8 i '''rV'''; 5-8 ''mangle'' i '''W'''. — 1. Þar vá '''U'''; þat va '''W'''; þat va&#628; '''r'''. — 2. þrunginn móði '''WU'''; þrvngin moþi '''r'''. — 4. of fregn '''rWU'''. — 7. meginlig '''r'''; meginlik '''U'''.— 8. fóru '''rU'''.


28. 7-14. ''SnE. I, 70''. — 8. þú '''WU'''; a '''r''' — 9. í '''W'''; í þeim '''U'''; vr þeim '''r'''. — 11. mjöð '''WU'''; moð '''r'''. — 13. veði '''WU'''; veiþi '''r'''. — valföðrs '''rW'''; valsfavþ '''U'''. — 14. vituð þer '''rW'''; viti þer '''U'''. —


37* ''Jfr. SnE. I, 198:'' Þá mælti Gangleri: "Hvat verðr þá eptir, er brenndr er himinn ok jörð ok heimr allr, ok dauð goðin öll ok allir einherjar ok allt mannfólk? ok hafit þér áðr sagt, at hverr maðr skal lifa i nokkvorum heimi um allar aldir." Þá segir Þriði: "Margar eru þá vistir góðar ok margar illar; bazt er þá at vera á Gimle á himni (a Gimle meðr Svrti '''U'''), ok allgott er til góðs drykkjar, þeim er þat þykkir gaman, i þeim sal er Brimir heitir; hann stendr á Okolni (''saa'' '''W'''; stendr ok á himni '''r''' ''urigtig''). Sá er ok góðr salr er stendr á Niðafjöllum, görr af rauðu gulli; sá heitir Sindri. Í þessum sölum skulu byggja góðir menn ok siðlátir." ''Slutningen har'' '''U''' ''langt kortere saaledes:'' gott er til dryckiar i brimle eða þar sem heitir sindri. þar byggia goþir menn.


38. 39, 1-4. 7-8. ''SnE. I, 200.''


38, 1. veit ek standa '''rWU'''. — 3.náströndu á '''rW'''; nástravndv á '''U'''. ''I det forudgaaende Prosastykke har alle tre Hskrr. Formen'' Náströndum. — 5. falla '''rWU''', — 6. um '''U'''; of '''rW'''.


39, 1. Skulu þar vaða '''rWU'''. — 3. menn meinsvara '''rW'''; menn meinsvarar '''U'''. — 4. morðvargar '''rW'''; morþingar '''U'''. — 7. 8. ''indledes med de pros. Ord:'' En í Hvergelmi er verst. — 7. þar kvelr '''WU'''; þa kvelr '''r'''. — 8. framgengna '''WU'''; fram gega '''r'''.


40. 41. ''SnE. I, 58. 60.''


40, 1. Austr byr '''rWU'''. ''Jfr. i Prosastykket'' Gýgr ein býr fyr austan Miðgarð. — aldna '''rW'''; arma '''U'''. ''Dog har'' '''U''' ''i det pros. Stykke:'' Gamla trollkona er moþir margra iotna. — 2. Járnviði '''rU'''; ia<sup>r</sup>nviðiu '''W'''. — 3. fœðir '''rWU'''. — 6.	einna nökkurr '''rW'''; ima nockvr  '''U'''. — 7. tjúgari '''rW'''; tregari '''U'''.


41, 5. svört verða '''rWU'''. ''Jfr. i Prosastykket:'' þaðan týnir sól skini sínu. — 6. um '''U'''; of '''rW'''. — veðr oll ualvnd '''W'''; verþr avll valvd '''r'''; verþr oll va. ly. '''U'''. — vituð ér enn eða hvat '''rW'''; v. einn ''ok'' h. '''U'''.


45. ''SnE. I, 186. Jfr. i det  forudgaaende Prosastykke'''. . . . eru um alla veröld orrostur miklar, þá drepast brœðr fyrir ágirni sakar, ok engi þyrmir föður eða syni i  manndrápum ok sifja sliti (eða  sifivm '''U'''). — 2. verþaz '''rW''';  verþa '''U'''. — 5. i heimi '''U'''; með hölðum '''rW'''. — 7. ske&#610;iolld '''r''';  skeggi&#491;lld '''W'''; Ske&#610; olld '''U'''. — 8. skildir klofnir '''rW'''; skilldir  klofna '''U'''. — 10. áðr '''rW'''; vndz '''U'''. — 11. 12 ''mangle'' i '''rW'''.


46, 5-8. 47, 1-4. 48. 50. 51. 52. 53. 55. 56. 57. ''SnE. I,192. 194. 196. 198. Disse Vers indføres efter følgende prosaiske Stykke:'' Þá verðr þat, er mikil tíðindi  þykkja,  at úlfrinn gleypir sólina, ok þykkir mönnum þat mikit mein; þá tekr annarr úlfrinn tunglit, ok gerir sá ok mikit úgagn; stjörnurnar hverfa af himninum. Þá er ok þat til tíðinda, at svá skelfr jörð öll ok björg, at viðir losna ór jörðu upp, en björgin hrynja, en fjötrar allir ok bönd brotna ok slitna; þá verðr Fenrisúlfr lauss. Þá geysist hafit á löndin, fyrir því at þá snýst Miðgarðsormr i jötunmóð (i&#491;tunheima '''U''' ''feilagtig'') ok sœkir upp á landit. Þá verðr ok þat, at Naglfar (Naglfaræ '''U''') losnar, skip þat er svá heitir; .... en í þessum sævargang flýtr Naglfar; Hrymr heitir jötunn, er stýrir Naglfara. En Fenrisúlfr ferr með gapanda munn, ok er hinn efri kjaptr við himni, en hinn neðri við jörðu; gapa mundi hann meira, ef rúm væri til; eldar brenna ór augum hans ok nösum. Miðgarðsormr blæss svá eitrinu, at hann dreifir lopt öll ok lög, ok er hann allógurligr, ok  er  hann  á aðra hlið úlfinum. I þessum gný klofnar himinninn, ok ríða þaðan Muspells synir: Surtr ríðr fyrst, ok fyrir hánum ok eptir bæði eldr brennandi; sverð hans er gott mjök, af því skínn bjartara en af sólu (sverþ hans er sva biart sem sol '''U''') . . . . Muspells megir sœkja fram á hann völl er Vígriðr heitir; þar kemr ok þá Fenrisúlfr ok Miðgarðsormr, þar er ok þá Loki kominn ok Hrymr, ok með hánum allir Hrímþursar, en Loka fylgja allir Heljar sinnar (þar er ok Loki ok Hrymr með honvm. Loka fylgia ok hellornar '''U'''); en Muspells synir hafa yfir sér fylking, er sú björt mjök . . . .	En er þessi tíðindi verða, þá stendr upp Heimdallr ok blæss ákafliga i Gjallarhorn ok vekr upp öll guðin, ok eiga þau þing saman. Þá ríðr Óðinn til Mímis brunns ok tekr ráð af Mimi fyrir sér ok sínu liði. Þá skelfr askr Yggdrasils, ok engi lutr er þá óttalauss á himni  eða jörðu. Æsir hervæða sik ok allir einherjar, ok sœkja fram á völluna (vollinn '''U'''): ríðr fyrstr Oðinn með gullhjálm ok fagra brynju ok geir sinn, er Gungnir heitir; stefnir hann móti Fenrisúlfi, en Þórr fram á aðra hlið hánum, ok má hann ekki duga hánum, því at hann hefir fullt fang at berjast við Miðgarðsorm. Freyr berst móti Surti, ok verðr harðr samgangr áðr Freyr fellr; þat verðr hans bani, er hann missir þess hins góða sverðs, er hann gaf Skirni. Þá er ok lauss orðinn hundrinn Garmr er bundinn er fyrir Gnípahelli (Gnipalvndi '''U'''), hann er it mesta forat; hann á víg móti Tý, ok verðr hvárr öðrum at bana. Þórr berr banaorð af Miðgarðsormi, ok stigr þaðan braut niu fet; þá fellr hann dauðr til jarðar fyrir eitri því, er ormrinn blæss á hann (niv fet vm eitr ormsins '''U'''). Úlfrinn gleypir Óðin, verðr þat hans bani; en þegar eptir snýst fram Viðarr ok stígr öðrum fœti í neðra kjapt úlfsins; annarri hendi tekr hann inn efra kjapt úlfsins, ok rífr sundr gin hans, ok verðr þat úlfsins bani. Loki á orrostu við Heimdall, ok verðr hvárr annars bani. Því næst slyngr Surtr eldi yfir jörðina, ok brennir allan heim.


46, 6. á lopti '''WU'''; alopt '''r'''. — 7. mælir '''WU'''; mer (''ligner:'' mey) '''r'''. — 8. Mims '''rW'''; mimis '''U'''.


47, 3. aldna '''W'''; alna '''rU'''. — 4. en jötunn losnar '''rW'''; æsir erv a þingi '''U'''.


48, 2. hvat er með álfum '''rW'''; hvat með asynivm '''U'''. — 3-4 ''mangler i'' '''U''' (jvfr. 47,4). — 3. gnygr '''W''';
ymr '''r'''. — 6. steindurum '''r'''; steindyrum '''W'''; steins dyrvm '''U'''. — 7. ''mangler i'' '''U'''. — ve&#610;bergs '''r'''; uegbergs '''W'''.


50 ''mangler i'' '''U'''. — 1. austan  '''rW'''. — 5. knýr '''W'''; ky&#640; '''r'''. — 6. en ari hlackar '''W'''; avrn mvn hlacka '''r'''. — 7. niðf&#491;lr '''rW'''. — 8. Naglfar '''W'''; Naglfal '''r''' ''urigtig''.


51. ''mangler i'' '''U'''. — 1. Kioll ferr austan '''rW'''. — 3. of '''rW'''. — 5. fara '''W'''; þarro '''r'''. — fiflmegir '''rW'''. — 8. byleiz '''r'''; byleistz '''W'''.— í för '''rW'''.


52 ''anføres SnE. I, 40 (hvor det ogsaa findes i '''U''') foruden SnE. I, 194 (hvor det mangler i'' '''U'''), - 1. Surtr '''rW'''; Svartr '''U'''. —	2. læví '''W&#945;&#946;'''; levi '''U'''; leivi '''r&#945;''';  leifi '''r&#946;'''.— 6. gifr '''rW'''; gvþ<sup>r</sup> '''U'''.— hrata '''W&#946;U'''; rata '''r&#945;&#946;W&#945;'''.


53 ''mangler i'' '''U'''. — 2. hamr  '''rW'''. — 7. þar '''rW'''. — 8. anga  '''r'''; angan '''W'''.


55 ''mangler i'' '''U'''. — 1.2. Gengr  Óðins son við úlf vega '''rW'''. — 3. Viðarr of veg '''rW'''. — 5. hveðrungs '''W'''; hveðrvgs '''r'''. — 6. of  '''rW'''. —   7.  hi&#491;r '''W'''; hio&#640; '''r'''. —


56 ''mangler i'' '''U'''. — 1. Gengr (''for'' Þá kemr) '''rW'''. — 2. hloðýniar '''W'''; hl&#491;ðyniar '''r'''. — 3-12. neppr af (at '''r''') naðri niðs ókviðnum; munu halir (hallir '''r''') allir  heimstöð (heim steið '''r''') ryðja, er af móði drepr Miðgarðs veorr '''rW'''.


57, 1. mun sortna '''rWU''', — 2. sigrfolldinar '''U'''; s&#491;kkr fold í mar '''rW'''. — 4. heiðar '''rU'''; heiðum '''W'''. — 6. ok aldrnari '''rWU'''.


59* 60.* 61* 62* ''Jfr. SnE. I, 200. 202:'' upp skýtr jörðunni þá ór sænum,  ok er þá græn ok fögr; vaxa þá akrar ósánir;. . . . koma þar Baldr ok Höðr (kemr þar Baldr '''W''', ''hvor Ordene'' ok Höðr ''ere udslettede)'' frá Heljar; setjast þá allir samt ok talast við ok minnast á runar sinar ok rœða of tiðindi þau, er fyrrum höfðu  verit,  ok Miðgarðsorm  ok um Fenrisúlf; þá finna þeir (finnaz þar '''W''') í grasinu gulltöflur þær, er æsirnir höfðu átt.


64. ''SnE. I, 78. 80''. — 1. veit ek standa '''rWU'''. — 3. þaktan '''WU'''; betra '''r'''. — 4. Gimle '''rWU'''. — 5. þar '''rU'''; þann '''W'''. — 7. um '''WU''';  of '''r'''.
 

</blockquote>
<br>
<br>


----

<br>
<big>'''Noter:'''</big>
<br><br>

Verstallene referere sig til den først trykte Tekst af Völuspá. Tallet er udmærket med Stjerne, naar Vers ikke i sin poetiske Form er optagt men kun paa Prosa omskrevet i SnE.


7.* Forf. af Gylfag. maa altsaa af Völuspá V. 7 have kjendt samme Tekst som i '''R''' og ikke som i '''H'''.


11, 9. ''Ánarr'' eller ''Ónarr'' er Navnet paa Jords Fader (SnE.  I, 54).    I '''r'''  kaldes han der rigtignok '''Annarr''', men Vokalens Længde er sikret ved Fms. VI, 140, hvor ''Ánars'' danner Helrim med ''hánum'', og ved SnE. I, 320, hvor ''Ónars'' danner Helrim med ''gróna''.


13, 4. ''Hannarr'' er maaske en rigtigere Form end ''Hanarr''. Navnet maa da udledes af ''hannr (hannarr) '', der synes at have samme Betydning som ''hagr''; df. ''sjónhannr (sjónhannarr)'', om den der efter Øiemaal godt kan  bedømme et Arbeides Værd,  ''sjónhenni'',  Subst. f.   (se Unger i Saga Ól.k. ens helga, Chr. 1853, S. 254.)


15, 3.  Jfr. ''kuggr Hárs'', Dvergeskibet, Skáldh. rím. 5, 2.


16, 3.   ''Falr'' "Dverg" vil Eg.  ogsaa finde i et Skaldevers SnE. I, 240.   Men i Völuspá er ''Fjalarr'' sikkert det rette; jvfr. Fortællingen om Dvergene ''Fjalarr'' og ''Galarr'' i SnE. I, 216 f.


17.* 18.* Menneskenes Skabelse fortælles i Gylfaginning umiddelbart efter Himmelens og Jordens Skabelse og før Livet paa Idavolden og Dvergenes Skabelse.


20.* Forf. af Gylfag. har altsaa i Völuspá 20, 3 læst ''sal'' og ikke  ''sæ'',  i 4 ''und'' og ikke ''á''.


26. Kan man af Ordene ''þá varð eigi þyrmt — Mjölnir'' slutte, at Forfatteren af Gylfag. i Völuspá V. 26 har læst Linjerne ''á gengusk — fóru'' foran ''þórr — fregn'', saaledes som '''rU''' har det?


38. 39. Fortællingen om Naastrand i Gylf. følger efter det ved 37* aftrykte pros. Stykke.


41, 7. Ligesom '''rW''' her har ''válund'' for ''válynd'', saa har jeg i det vestlige af øvre Telemarken oftere hørt ''vaalundt (vaalónnt)'', usikkert, for det hos Aasen anførte ''vaalynt''.


46-57. Den prosaiske Fortælling om Ragnarok i Gylfaginning grunder sig ikke blot paa Völuspá: Meget er en Gjengivelse af Vers i andre gamle Digte, saaledes de her ovenfor udeladte Ord: ''Völlrinn Vígriðr er hundrað rasta víðr á hvern veg'' af Vafpr. V. 18; andet grunder sig vistnok paa Folkesagn og Folketro, der ikke var fæstet i poetisk Form; saaledes de ovenfor udeladte Fortællinger om, hvoraf Skibet Naglfar og Vidars Sko dannes, og de dertil knyttede Formaninger; endelig tilhører vel ogsaa noget Forfatteren alene. Jeg har alligevel ovenfor paa nogle faa Stykker nær aftrykt den hele Fortælling, for at kunne meddele den i Sammenhæng, da den ikke er uden Vigtighed for Tekstkritiken i Völuspá. Den fortjener i denne Henseende saameget større Opmærksomhed, som den forudsætter en Tekst af Völuspá, der tildels er forskjellig fra og fuldstændigere end den, hvori Versene af dette Digt ere meddelte i de os levnede Hskrr. af SnE. Saaledes ere Ordene: ''ok stígr þaðan braut níu fet'' en Gjengivelse af Verslinjerne ''gengr fet níu &#9474; Fjörgynjar burr'' (I, V. 56, L. 9. 10), der ikke findes i Codd. af SnE., men derimod i '''R'''. — Jeg skal her tilføie nogle Ord om Forholdet mellem enkelte Stykker af denne Fortælling i Gylfaginning og Vers i Völuspá. Ordene: ''Hrymr heitir jötunn, er stýrir Naglfara'' grunde sig vistnok bare paa en Misforstaaelse af Völuspá I, V. 50. — Naar det i Gylfag. fortælles, at Muspells Sønner ride til Kampvolden anførte af Surt og at Hels Skarer følge Loke, saa sér dette ud til at være rigtigere end Fremstillingen i Völuspá I, V. 51. Dog kan Forf. af Gylfag. her neppe have havt for sig og fulgt en Tekst af Völuspá, som har været væsentlig forskjellig fra den, vi have; ti følgende Ord paa et andet Sted i Gylfag. (SnE. I, 138): ''Naglfar (Naglfari'' '''rU''') ''er mest skip; þat er á Muspell (þat eigo Mvspellz megir '''U''') synes at vise, at han i Völ. I, 51, 2 har læst ''Muspells''. Fremstillingen i Gylfag. er vel given efter Ytringer i andre Digte (som f. Eks. Lokas. 42; Fáfn. 15), efter Folkesagn og efter Forfatterens eget Skjøn. — Ordene ''engi lutr er þá óttalauss á himni eða jörðu'' synes snarere at være en Gjengivelse af Völuspá I, V. 48: ''Hvat er með ásum — veggbergs vísir'', end af Völuspá I, V. 41, L. 5-8: ''hræðask allir — gleypir. —'' Ordene: ''Þá er ok lauss orðinn hundrinn Garmr er bundinn er fyrir Gnípahelli'' synes at vise, at Forf. af Gylfag. har havt en Tekst af Völuspá for sig, hvor Linjerne ''Geyr Garmr — renna'' ligesom i '''H''' fulgte efter Verset ''þá kemr Hlínar — falla angan;'' dog synes han at have misforstaat disse Linjer og efter en anden Kilde at have tilføiet Kampen mellem  Ty og Garm.


52. '''&#945;''' betegner "på første Sted", '''&#946;''' "paa andet Sted".




[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Sophus Bugge]]