Vis kilden til Vølvens Spaadom (1914)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="35%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="9%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="9%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="9%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="9%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="9%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="9%"| Færøysk !!align="center" valign="top" width="9%"| Latin 
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völuspá]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Voluspå]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spådom]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans spådom]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Vøluspá]] !! [[File:Latin Cross.svg|20px|link=Vaticinium volæ]] 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Vǫluspǫ́]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Volvens Spaadom (Vǫlospǫ́)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spaadom]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Våluspå]] !! !! [[File:Latin Cross.svg|20px|link=Vaticinium valae]]
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völuspá (Hauksbók)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Voluspá (JJA)]]  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spaadom (1914)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans spådom (NFS)]] !! !!
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völuspá (Sophus Bugge)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Voluspå (Moderne nynorsk)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vålvens Spaadom]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans Visdom (PAG)]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spaadom (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valas Visdom (AAA)]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvespå (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Vaulo Spa]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvespå (F. Hammerich)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans spådom (KL)]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Valas Spaadom (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Valans sång (Rydberg)]] !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spådom (Uddrag, Grundtvig)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Volvens Spaadom (F.W.Horn)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Valasangen]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Völuspá - Vølvens spådom (HA)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens spådom]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vola’s Spaadom (B.C.Sandvig)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens Spaadom (Holm)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Valas Sandsagn (V.B.Hjort)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vålvens Spaadom (1924)]] !!  !! !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vølvens spådom (Brøgger)]] !!  !! !!
|-
|}


<center><big>'''[[To Eddasange]]'''</big><br>'''Slægternes Træ (1914)'''<br>s. 77-101


Oversat af<br>'''[[Thøger Larsen]]'''


<big>'''Vølvens Spaadom'''</big></center>


<blockquote>
Hør mig nu alle
<br>hellige Slægter,
<br>store og smaa
<br>af Heimdals Sønner.
<br>Valfader vil,
<br>at jeg skal melde
<br>om Mænd i Oldtid,
<br>det ældste, jeg veed.
<br><br>Jeg saa' Oldtids
<br>første Jætter,
<br>de har forhen
<br>selv mig fostret.
<br>Jeg husker ni Verdner,
<br>ni Hjem i Træet,
<br>Al-Træets Ungdom
<br>i Underjorden. (1)
<br><br>Aar var aarle
<br>over Ymers Bolig. (2)
<br>Ej var Sand, ej Sø,
<br>ej svale Bølger;
<br>Jord fandtes ikke,
<br>ingen Himmel,
<br>Ginnunga-Gab var,
<br>men Græs aldrig.
<br><br>Før Burs Sønner (3)
<br>lod Lande stige,
<br>da de mægtigt
<br>Midgaard skabte. (4)
<br>Sol sken sønden
<br>paa Sten i Salen,
<br>da groed af Grund
<br>grønne Urter.
<br><br>* Sol kom sydfra
<br>sammen med Maane,
<br>højre Haand
<br>greb Himmelranden.
<br>Sol kendte ikke
<br>sine egne Sale,
<br>Maane kendte ikke
<br>sine egne Kræfter, (5)
<br>Stjerner kendte ikke
<br>deres egne Steder.
<br><br>* Da steg alle Guder
<br>til Skaber-Stole,
<br>hver hellig Gud,
<br>for Raad at holde.
<br>Nat og Næet
<br>gav de Navne,
<br>Navn fik Morgen
<br>og Middagstid,
<br>Mørkning og Aften
<br>for Aar at tælle.
<br><br>Aserne mødtes
<br>paa Idesletten,
<br>der de Helligdom
<br>og Hove bygged,
<br>Smedjer blev opført,
<br>og alting prøvet,
<br>ædelt Metal ved
<br>Esser hamret,
<br>dannet Tænger
<br>og tungt Værktøj.
<br><br>Tavl paa Tunet
<br>tit de leged,
<br>intet de savned,
<br>alt var gyldent,
<br>da kom tre mægtige
<br>Tursemøer,
<br>avlet af Jætter
<br>i Jotunheim. (6)
<br><br>* Da steg alle Guder
<br>til Skaber-Stole,
<br>hver hellig Gud,
<br>for Raad at holde
<br>om, hvem der skulde
<br>skabe Dværgfolk
<br>af Blod-Brænding
<br>og af blaa Ben. (7)
<br><br>* Da blev Modsognir
<br>øverst mellem
<br>alle Dværge,
<br>og dernæst Durin.
<br>I Mands Lighed
<br>dannedes mange
<br>Dværge af Jorden,
<br>som Durin sagde. (8)
<br><br>* Til tre Aser
<br>af Asaskaren,
<br>stærke, gode
<br>Guder kom gaaende,
<br>fandt ved Stranden
<br>svage og arme
<br>Ask og Embla (9)
<br>uden Skæbne.
<br><br>* Aande de drog ej,
<br>Aand de ej havde,
<br>ej Liv, ej Farve,
<br>ej Blod, som leved.

<br>Aande gav Odin,
<br>Aand gav Høner,
<br>Lød gav Loder
<br>og Blod, som leved.
<br><br>* Ask veed jeg stande,
<br>kaldet Yggdrasil,
<br>staar med hvide
<br>Stænk paa Grene.
<br>Derfra kommer Duggen,
<br>som falder i Dale,
<br>over Urds Brønd Asken (10)
<br>evigt grønnes.
<br><br>* Derfra kommer Møer,
<br>mangt vidende,
<br>tre fra den Sø,
<br>som under Træet ses,
<br>(Urd er den ene,
<br>den anden Verdande,
<br>Skuld staar der skaaret
<br>i Stav til tredje,) (11)
<br>Lov de lagde,
<br>Liv for Verdens
<br>Børn de valgte,
<br>voldte Skæbner.
<br><br>Ene sad hun ude, (12)
<br>da den oldgraa kom,
<br>Anelsers Asa,
<br>og saa' i øjet dybt.
<br><br>Hvem spørger mig?
<br>Hvi friste mig?
<br><br>Alt veed jeg, Odin,
<br>hvor du øjet dulgte.
<br>I Mimers Brønd,
<br>den meget kendte.
<br>* Mjød drikker Mimer
<br>hver en Morgen
<br>af Valfaders Pant. (13)
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>Hærfader gav hende
<br>Ringe og Halsbaand,
<br>Sandsigergave,
<br>Spaadomsstave.
<br>Vidt saa' hun, vidt ud
<br>i hver en Verden.
<br><br>Hun saa' Valkyrjer,
<br>vidt fra komne,
<br>færdig at ride
<br>til Goters Folk.
<br>* Skuld holdt Skjoldet,
<br>Skøgul ogsaa,
<br>Gunn, Hild, Gøndul
<br>og Geirskøgul.
<br><br>Den Krig, hun først i
<br>Verden mindes,
<br>kom, da Spydet
<br>stak Gulveig, (14)
<br>og hun i Højs (15)
<br>Hal blev brændt,
<br>tre Gang' brændt,
<br>som tre Gang' baaren.
<br>------
<br>------
<br><br>Heid hun hed, (16)
<br>hvor i Hus hun kom,
<br>Spaadomsvølven,
<br>Ulve hun tæmmed,
<br>Sejd hun evned,
<br>Sejd hun øved,
<br>altid elsket af
<br>onde Magter.
<br><br>Da steg alle Guder
<br>til Skaber-Stole,
<br>hver hellig Gud,
<br>for Raad at holde
<br>om, hvem der List i
<br>Luften blanded
<br>og Ods Mø skænked (17)
<br>til Jætteslægten.
<br><br>Tor ene heftig
<br>Harme viste,
<br>han sidder sjældent,
<br>naar han saadant spørger,
<br>da revned Eder,
<br>Ord og Løfter,
<br>Overenskomster
<br>brødes alle.
<br><br>Hun veed, hvor Heimdals
<br>Horn er under
<br>det hellige lyse
<br>Løvtræ lagt. (18)
<br>Over det øses
<br>Fossevældet
<br>af Valfaders Pant.
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>***
<br><br>Øster sad den oldgraa
<br>i Urskoven (19)
<br>og fostred der
<br>Fenres Yngel;
<br>deriblandt er
<br>den, som bliver
<br>Sols Tyv
<br>i Trolds Ham.
<br><br>Den ved Baarer
<br>fylder Bugen,
<br>oversprøjter med Blod
<br>Guders Bolig.
<br>Sort bliver Solskin
<br>de næste Somre.
<br>Alt Vejr værres.
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>Han sad paa Højen
<br>og slog Harpen,
<br>Gygens Vogter, (20)
<br>gladen Egdir.
<br>Nær ham gol i
<br>Galgegrenen (21)
<br>en skøn rød Hane,
<br>den, som hedder Fjalar.
<br><br>Gyldenkammen
<br>gol hos Aser.
<br>Den vækker Helte
<br>hos Hærfader.
<br>En anden galer
<br>under Jorden,
<br>Hanen som Sod
<br>i Hels Sale.
<br><br>Jeg saa' Balder,
<br>blodig Guddom,
<br>Odins Barns
<br>skjulte Skæbne.
<br>Jeg saa' vokse
<br>højt paa Volden
<br>tynd og yndig
<br>Mistelten.
<br><br>Hød traf med Buen, (22)
<br>Træet var Pilen,
<br>som mig syntes
<br>sorgbevinget.
<br>Men Frigg begræd (23)
<br>i Fensale
<br>Valhals Ve.
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>En saa' hun ligge
<br>under Kilde-Lunden,
<br>en, som ligned
<br>Loke i Lænker.
<br>Der sidder Sigyn (24)
<br>støt ved hans Side,
<br>smiler aldrig.
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>Da snor Vale (25)
<br>viede Tove,
<br>haardt de holder,
<br>tvundet af Tarme.
<br><br>***
<br><br>Aa gaar af øster
<br>i Edderdale,
<br>Sværdenes Blod-Aa,
<br>som hedder Slid.
<br><br>* Nordligt stod der
<br>i Nidefjælde (26)
<br>Sal af Guld
<br>for Sindres ætter. (27)
<br>En anden Sal
<br>saas i Okolne, (28)
<br>Jættens Brygsal,
<br>som hedder Brime. (29)
<br><br>Sal saa' hun stande
<br>fjernt fra Solen
<br>paa Dødningestrand
<br>med Døren mod Nord,
<br>Edderdraaber stænker
<br>ind ad Lugen,
<br>slynget henad Vægge
<br>er Slangerygge.
<br><br>Der saa' hun vade
<br>i sejge Vande
<br>Meneds-Mænd
<br>og Mordulve,
<br>den, som faar Elskov af
<br>andres Kvinder,
<br>der suged Nidhugs
<br>Næb de døde,
<br>Ulv sled i Aadsel.
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>Frem ser jeg længer,
<br>meget kan jeg sige
<br>om Ragnarok,
<br>Faldets Rædsel. (30)
<br><br>Brødre hinanden
<br>Banesaar hugge,
<br>Børn af Søskende
<br>Blodsbaand bryde,
<br>Grundene larme,
<br>Gygerne flyve,
<br>og ingen Mand
<br>skaaner andre.
<br><br>Vildt lever Verden,
<br>Hor saa vide,
<br>Hugtid, Hærtid,
<br>halve Skjolde,
<br>Vindtid, Ulvtid,
<br>saa vælter Verden.
<br><br>Mims Sønner ile,
<br>thi Skæbnen galer (31)
<br>ud af det gamle
<br>Gjallerhorn.
<br>Højt blæser Heimdal,
<br>Horn er i Luften,
<br>Ord skifter Odin
<br>med Mims Hoved. (32)
<br><br>Da skælver Yggdrasils
<br>Ask, det gyser
<br>gennem det gamle Træ.
<br>Da løses Jætten.
<br>Garm glammer højt (33)
<br>ved Gnipahule.(34)
<br>Lænken brister,
<br>og Ulven løber.
<br><br>Hrym ager østfra
<br>med Skjoldet hævet.
<br>Jordslangen snor sig
<br>i Jætteharme.
<br>Ormen slaar Dybet,
<br>og ørnen skriger,
<br>har Ligkød paa Næbet,
<br>Naglfar løsner. (35)
<br><br>Skib gaar østfra,
<br>Muspels Mænd kommer, (36)
<br>over Hav ledet,
<br>og Loke styrer.
<br>Alle Uvætter
<br>med Ulven følger,
<br>Byleists Broder (37)
<br>er med paa Færden.
<br><br>Surt kommer sydfra (38)
<br>med svaje Luer,
<br>Valguders Sol
<br>fra Sværdet skinner.
<br>Klipper knage,
<br>og Gyger klage,
<br>døde træder Helvej,
<br>Himlen kløves.
<br><br>* Hvad nu med Aser?
<br>Hvad nu med Alfer?
<br>Nu gnyr al Jotunheim,
<br>Aser gaa til Tinge.
<br>Dværge stønne
<br>ved Stendøre,
<br>Bjergvægs vise.
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>Da kommer Hlins (39)
<br>Harm anden Gang,
<br>naar Odin gaar
<br>til Ulvkampen,
<br>og Beles lyse
<br>Bane mod Surt, (40)
<br>da falder Friggs
<br>Fryd i Kampen.
<br><br>* Da maa den store
<br>Søn af Sejrfader
<br>Vidar kæmpe
<br>med Valdyret, (41)
<br>haardt han hugger
<br>Hvedrungs Søn sit (42)
<br>Sværd til Hjertet,
<br>hævner sin Fader.
<br><br>Da kommer den stærke
<br>Søn af Hlodyn (43)
<br>harmfuld Midgaards Vogter
<br>nedhugger Ormen.
<br>Ni Fjed gaar da
<br>Fjørgyns Søn, (44)
<br>isnet af øglen,
<br>men uden Angest.
<br><br>Folk har ej mer
<br>i Midgaard hjemme.
<br><br>Sol ser hun sortne,
<br>synke Land i Hav,
<br>haste af Himlen
<br>herlige Stjerner.
<br>Røg formørker
<br>Maaneskiven. (45)
<br>Højt leger Hede
<br>ved Himmelbuen.
<br><br>Op ser hun komme
<br>andre Tider
<br>Jord af Vande,
<br>grøn af Vaaren.
<br>Fosser falde,
<br>ørn flyver over,
<br>som paa Fjældet
<br>Fisken hugger.
<br><br>Aser mødes
<br>paa Idesletten,
<br>mindes den slagne
<br>Muldomslynger, (46)
<br>og mindes der
<br>de mægtige Domme
<br>og Fimbultys (47)
<br>første Runer.
<br><br>Der skulle atter
<br>underfulde
<br>gyldne Tavler
<br>i Græsset findes,
<br>dem, som i Oldtid
<br>(Guders Førers
<br>og Fjølnes Slægts) (48)
<br>ætter havde.
<br><br>Da skal usaaede
<br>Agre vokse.
<br>Bittert skal bedres,
<br>Balder skal komme,
<br>Høder og Balder bebo
<br>Hropts Højsale, (49)
<br>de gode Valguder.
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>Selv faar Høner (50)
<br>sin Lod i Hænde.
<br>Sønner af begge hans
<br>Brødre bygge (51)
<br>i Vindhjem vide.
<br>Veed I mer eller hvad?
<br><br>Sal ser hun straale,
<br>mer end Solen,
<br>gyldne Tage
<br>i Gimle.
<br>Der skal det bedste
<br>Folk da bygge,
<br>og alle Dage
<br>dejligt leve.
<br><br>Da kommer den høje
<br>til Herredømme
<br>hid fra oven,
<br>han raader for alting,
<br>siger Domme
<br>og jævner Sager,
<br>hellig Lov
<br>fra ham skal holdes.
<br><br>***
<br><br>Frem flyver den skummelt
<br>skinnende Drage,
<br>øglen dernede
<br>fra Nidefjælde.
<br>Paa Flugt over Val
<br>ved Nidhugs Fjedre
<br>Lig hænger ned. Nu maa hun synke.
</blockquote>

'''Fodnoter.'''

(1) <i>Altræet</i> = Yggdrasil.
<br>(2) <i>Ymer</i> d.v.s. Mumleren (<i>ymja</i> d.v.s. udsende en dæmpet susende Klage, svag „Galm“. <i>Ymr</i> d.v.s. dump Larm eller maaske Lyden af Frøernes Kor i et fjernt Kær; Lyden af den skridende Bræ; Naturstemme). <i>Ymer</i> = Aurgelmir = Dyndgalmer (Morænegalmer; <i>Galm</i> d.v.s. en lummer, vildsom og tudende Søndenvind, forud for Regn. Ordet eksisterer endnu i Vestjysk og er rimeligvis beslægtet med "gale" og "galdre"). Ifølge "Vafþruðnismál" hed Aurgelmirs Søn Þruðgelmir (Storgalmer) og dennes Søn Bergelmir (Bjerggalmer). Niflheimsbrønden Hvergelmers Navn betyder overensstemmende hermed: den galmende Kilde.
<br>(3) Odin, Vile og Ve.
<br>(4) Midgaard = Menneskenes Verden.
<br>(5) Sol og Maane tænkes her mere som Personer end som Ting, derfor Stedordet "sine" i Stedet for "dens". Dette Billede stammer vistnok fra Egne højt mod Nord, hvor man samtidigt har set Sol og Maane paa Himlen, hvad Bjørnstj. Bjørnson engang har henledet Opmærksomheden paa. De to sidste overskydende Linjer er rimeligvis senere sat ind.
<br>(6) Maaske Nornerne: Urd, Verdande og Skuld. - Efter Viktor Rydberg menes dog Gulveig, Heid og Angerbode, der ifølge hans Fremstilling i ''Fädernas gudasaga'' er en og samme Person, født tre Gange, sml. Verset om Gulveg: "tre Gange brændt, som tre Gange baaren".
<br>(7) Af Ymers Krop.
<br>(8) Herefter følger en Opremsning af Dværge; Remsen tilhører et senere Indskud i Digtet og bærer Mærke af Tilfældighed:

<blockquote>
Ny og Næde,
<br>Nordri og Sudri,
<br>Austri og Vestri,
<br>Altjof, Dvalin,
<br>Nár og Nain
<br>Bivor, Bavor,
<br>Bømbur, Nori,
<br>An og Anar,
<br>Al, Mjødvitnir.
<br><br>Veig og Gandalf,
<br>Vindalf, Train,
<br>Tekk og Torin,
<br>Tror, Vit og Lit,
<br>Nár og Nyraad,
<br>nu har om Dverge
<br>- Regin og Rádsvid -
<br>ret jeg talet.
<br><br>File, Kile,
<br>Funden, Nale,
<br>Hepte, Vile,
<br>Hanar, Svior,
<br>Billing, Brune,
<br>Bild og Bure,
<br>Frar, Hornbore,
<br>Fræg og Lone,
<br>Aurvang, Jare,
<br>Eikinskjalde.
<br><br>Nu er det Tid
<br>Dværge at tælle
<br>i Dvalins Flok
<br>fra ham til Lofar.
<br>De, der søgte
<br>fra Stensalen
<br>til Lervangen
<br>og Jordens Valer.
<br><br>Der var Draupner
<br>og Dolgthrase,
<br>Hár, Haugspore,
<br>Hlævang, Glói,
<br>Skirver, Virver,
<br>Skafid, Ai.
<br><br>Fjalar og Froste,
<br>Finn og Ginnarr,
<br>Here, Høgstare,
<br>Hljodolf, Móin.
<br>Mindes skal,
<br>mens Tiden lever,
<br>Leddenes Tal
<br>i Lofars Tavle.
</blockquote>


(9) De første "Mennesker".
<br>(10) Det er ikke usandsynligt, at Tanken om Urds Brønd oprindeligt stammer fra Kendskab til den store Geysir paa Island - eller muligt til et andet varmt vulkansk Væld. Geysir betyder Sprudler (af geysa eller geisa). I "Odins Ravnegalder" kan Udtrykket for Urds Kilde oversættes ved <i>Springvældet</i>. - De hvide Dyndstænk paa Yggdrasils Grene er maaske Stjernerne.
<br>(11) Dette Stykke er vistnok senere Tilføjelse. Navnene betyder <i>Vorden</i>, <i>Vordende</i> og <i>Skyld</i>. De to førstnævnte er altsaa en Fortids- og en Nutidsnorne. "Vordende" udtrykker dog samtidig Bevægelsen mod Fremtiden. Nogen stillestaaende Væren synes ikke at kendes. "Skyld" er rimeligvis en Hævnnorne, maaske den samme, som omtales blandt Valkyrjerne: "Skuld holdt Skjoldet" osv. Rydberg kalder Urd "den fornemste Norne, Skæbnens og Dødens Dis", Verdande "en af de tre store Norner", Skuld "Norne, Valkyrjernes Anførerinde".
<br>(12) Vølven (Heid?).
<br>(13) Odins øje, sat i Pant hos Mimer.
<br>(14) Gulveig var Udsending fra Vanerne til Aserne. Mordet paa hende fremkaldte Krigen (se Note 6).
<br>(15) Høj = Odin (se <a href="../snorre/index.php">"Gylfaginning"</a>).
<br>(16) Heid er rimeligvis Vølven, der fremsiger Kvadet (se Note 6).
<br>(17) Ods Mø = Freja.
<br>(18) Gjallerhornet under Yggdrasil.
<br>(19) Egentlig "Jærnskoven". Efter "Dansk Ordbog for Folket" (Dahl og Hammer) er Jærnskoven den tætte Skov paa Danmarks Sydøstgrænse i Oldtiden: Dänischwold. - Viktor Rydberg siger: "Jærnskoven (járnviðr), en i de nordligste og østligste Egne beliggende Skov, opfyldt af Vidundere og Trolddom, Tilholdssted indtil Ragnarok for Gulveig-Angerbode, Egdir, Hate og andre "Fenres Slægtninge" - "Den oldgraa" er Angerbode, ved Loke Ophav til Fenre, Hel og Midgaardsormen.
<br>(20) Gyge = Jættekvinde.
<br>(21) Yggdrasil, hvori Odin hang i ni Nætter ("Odins Galge", egl. "Odins Hest").
<br>(22) Hød = Odins Søn, Balders Broder.
<br>(23) Frigg = Odins Hustru.
<br>(24) Sigyn = Lokes Hustru.
<br>(25) Vale = Lokes Søn, der i Skikkelse af en Ulv rev sin Broder Narve itu, hvorefter Aserne bandt Loke med hans Tarme.
<br>(26) Nidefjælde = Næets Fjælde (Mørkefjælde).
<br>(27) Sindre = Gnistsprederen, et Dværgenavn, hentyder maaske til en Vulkan.
<br>(28) Okolne = Ukold (Kuldefri).
<br>(29) Brime = den, der foraarsager Brænding (Bruser), maaske snarere Jættens Navn.
<br>(30) Ragnarok = Gudernes "Tusmørke", Verdens Undergang. (Egl.: "Ragnarok, Sejrsgudernes Fald").
<br>(31) Jeg har oversat "mjøtuðr" ved Skæbne uden at være helt sikker paa Meningen.
<br>(32) Vanerne afhuggede Mimers Hoved, men det beholdt desuagtet sin Visdom.
<br>(33) Garm = Ulvehund.
<br>(34) Gnipahule = Hulen i Bjergtinden.
<br>(35) Naglfar = Lignegleskibet.
<br>(36) Efter V. Rydberg betyder <i>Muspel</i> Verdensfordærvelsen, betegnes ellers som en varm Verden i Syd (Troperne?), maaske tillige Stedet for Underverdenens Ild.
<br>(37) Loke.
<br>(38) Surt (Sort?), Muspeiheims Hersker.
<br>(39) Hlin = Frigg.
<br>(40) Beles Bane = Frey.
<br>(41) Valdyret = Fenrisulven.
<br>(42) Hvedrung = Loke.
<br>(43) Hlodyns Søn (Jordens Søn) = Tor.
<br>(44) Fjørgyns Søn = Tor.
<br>(45) "Geisar eimr við aldrnára" giver næppe nogen helt sikker Mening. Jeg tror dog, at disse Ord maa oversættes: "Røg vælter frem ved Maanen". Da denne Læsemaade afviger fra de tidligere mig bekendte Oversættelser, maa jeg angive mine Grunde dertil. Jeg mener, at "aldrnári" betyder "Aldernærer" (eller "Tidsaldernærer") og har samme Betydning som Alfernes "ártala" ("Aartæller") i "Alvismál". Nordboerne har sikkert tidligt regnet med Maaneaar ligesom andre primitive Folk, hvad "ártala" som Betegnelse for Maanen viser. Det stemmer ogsaa godt hermed, at Maanens og Solens Fader i "Vafthrudnismál" hedder "Mundilfæri" (Tidfører), hans Søn, Maanen, kan da passende hedde "Tidnærer". Ved Sammensætningen med "aldr" er vel mest taget Hensyn til Stavrimet ("eimr"). Det vilde ogsaa være paafaldende, om Maanens Forsvinden ved Verdens Undergang var ladet ud af Betragtningen, naar baade Solens, Jordens og Stjernernes er omtalt. Desuden giver Verset i den ovenanførte Gengivelse en ret ligefrem og kortfattet Fremstilling af et stort Lands Forsvinden i Havet ved en vulkansk Katastrofe, ledsaget af forudgaaende Jordskælv ("Midgaardsormen"), hvad jeg tror har været Ophavet til denne Spaadom (Atlantis Undergang?). Man har forhen oversat "aldrnári" ved <i>Slægtsopholderen</i> (Yggdrasil), senere ved <i>Ild</i>.
<br>(46) Midgaardsormen.
<br>(47) Fimbulty = den øverste Gud.
<br>(48) Fjølne = Odin.
<br>(49) Hropt = Odin.
<br>(50) Høner er Broder til Odin.
<br>(51) Høners Brødre er Odin og Lodur.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Thøger Larsen]]