Vis kilden til VIII. Versemaalet i Ynglingatal i Forhold til irsk Versemaal

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=VIII. Versemaalet i Ynglingatal i Forhold til irsk Versemaal]] !!  !!  !! 
|-
|}


<center><big><big>'''[[Den ældste Skaldedigtnings Historie]]'''</big></big>


'''[[Sophus Bugge biografi|Sophus Bugge]]'''<br>1894


<big>'''VIII. Versemaalet i Ynglingatal i Forhold til irsk Versemaal.'''</big></center>


Da irsk Digtning, saaledes som vi har seet, har havt bestemmende Indflydelse paa Anlæg og Indhold af [[Ynglingatal]] ligger det nær at formode, at Yt. heller ikke med Hensyn til sit Versemaal er upaavirket af irsk Digtning.

Det Versemaal, hvori Yt. er digtet, ''kviðuháttr'' har 3-ledede ulige Linjer og 4-ledede lige Linjer. Sievers (Metrik §71, 4) formoder, at det er opstaaet ved Systematisering af en Licenz som spredt findes i fornyrðislag, nemlig den, at 3-ledede Verslinier er blandede ind mellem de 4-ledede (Sievers Metrik § 45, 2). Efter Sievers's Mening (Metrik § 45, 2, Anm. 1) er disse 3-ledede Verslinjer historisk opstaaede som katalektiske Sideformer til de normale 4-ledede, d. e. opstaaede ved Forkortning af disse, ved Bortfald af Slutningssænkningen. Dette synes mig rigtigt men jeg antager, at en ydre Factor her har virket med. I denne Henseende fremhæver jeg paa den ene Side, at slig Katalexe er ukjendt i andre germanske Folks Diktning ifølge Sievers (Metrik § 180). Paa den anden Side fremhæver jeg, at ialfald flere af de Digte, i hvilke 3-ledede Verslinjer oftest forekommer ind imellem de 4-ledede, som [[Rígsþula]], [[Sigurðarkviða in skamma]], [[Guðrúnarhvöt|Guðrúnarhv&#491;t]], [[Hyndluljóð]] og flere<sup><span id="1">([[#Note1|1]])</span></sup> er blevne til i Britannien saaledes som jeg paa et andet Sted skal søge at godgjøre. Endelig minder jeg om, at Ynglingatal, det ældste Digt i hvilket 3-ledede Verslinjer regelret er anvendte, med Hensyn til Anlæg er Etterligning af irske Digte.

Cinaed hua Artacains Digt ''Fianna batar'' har Stropher paa 4 Verslinjer, hver bestaaende af 7 Stavelser og i Regelen indeholdende en Alliteration. I Verslinjen falder der et metrisk Indsnit enten efter 4de eller efter 3dje Stavelse. Det sidste er Tilfældet f. Ex. i Str. 1 L. 3 og 4:

<blockquote>
hil-'''L'''uachair '''l'''uatis curaid,
<br>i n-'''A'''lind, i n-'''l'''armumain.
</blockquote>

«I Luachair pleiede Helte at bevæge sig, i Alind, i Vest-Munster». I kviðuháttr, f. Ex. Yt. 44:

<blockquote>
Ok skæreið
<br>i Skíringssal
<br>of brynjálfs
<br>beinum drúpir
</blockquote>

danne de to ved Allitteration parvis forbundne Linjer tilsammen 7 Stavelser, med metrisk Indsnit efter tredje Stavelse. Jeg tror derfor, at kviðuháttr er opstaaet ved Indflydelse paa fornyrðislag fra den irske 7-stavelses Verslinje. En Virkning af denne har vi sandsynlig allerede at se deri, at 3-stavelses Verslinjer, som foran nævnt, er indsprængte mellem 4-stavelses i flere mythiske og heroiske Kvæder, f. Ex. Rígsþula.

Men ialfald synes det mig umiskjendeligt, at en norsk Skald ved Dannelsen af Strophen i kviðuháttr paa fire Linjepar har tilsigtet Parallelisme med den irske Strophe, som bestaar af 4 Verslinjer, hver paa 7 Stavelser. De lige Linjer i Yt. kan, ligesom Verslinjerne hos Cinaed, ende paa et enstavelses og paa et flerstavelses Ord. Men det er kun paa Stavelseantallet i kviðuháttr, at det irske Versemaal har faaet Indflydelse; der imod har det norske Versemaal ikke optaget Enderimene fra det irske.


----


'''Fotnoter:'''

<small>(<font color=#0033CC>▲</font color=#0033CC> etter fotnoten fører tilbake til teksten)

<ol start="1">

<li><span id="Note1"> Jfr. Sievers i Paul—Braunes Beitr. VI, 308 f. [[#1|▲]]</span>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Sophus Bugge]]