Island i fristatstiden - Forord

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Valtýr Guðmundsson
Island i fristatstiden

1924

Forord

Det er Hensigten, at den her foreliggende Bog, som er skrevet paa Opfordring af »Udvalget for Folkeoplysnings Fremme«, skulde kunne tjene til Afløsning af afdøde Dr. C. Rosenbergs kendte Skrift: »Træk af Livet paa Island i Fristats-Tiden« (1871, »Folkelæsning« Nr. 41). Det var jo for sin Tid en fortræffelig Bog, mens den nu efter et halvt Hundrede Aars Forløb ganske naturligt er blevet i høj Grad forældet. Men da en fornøden grundig Omarbejdelse vilde have berøvet den sit ejendommelige Forfatterpræg, maatte man foretrække at skrive en helt ny Bog.

Da imidlertid Udvalget har ønsket, at denne Bog skulde have en lignende Karakter som Rosenbergs Skrift, har jeg været en Del bundet i Valget af dens Indhold og ikke kunnet gøre den saa omfattende, som jeg havde ønsket og oprindelig havde foreslaaet Udvalget. Jeg har dog søgt at give de vigtigste Træk af Fristatens Historie og ganske særlig af de islandske Kulturforhold i denne Periode, skønt jeg til min store Beklagelse her har været nødt til at udelade adskilligt, som jeg kunde have ønsket at medtage, f. Eks. Skildring af de islandske Næringsveje (Kvægavl, Agerdyrkning, Skibsfart, Fiskeri, Haandværk o. s. v.), som jeg kun har strejfet i § 11. Jeg kunde ogsaa have ønsket at give en noget udførligere Skildring af Klædedragten, Forlystelser, Idrætslivet (f. Eks. Boldspil, Hestekampe o. s. v.) samt af visse Sider af Aandslivet (forskellige hedenske Forestillinger, Overtro, Litteraturen, navnlig Digtningen o. s. v.). Men her maatte jeg af Hensyn til den mig forud tilmaalte Plads indskrænke mig til det mindst mulige. Alligevel trøster jeg mig med, at Bogen paa flere Felter vil give noget mere, end man hidtil har haft Adgang til paa Dansk.

Jeg har inddelt Bogen i Paragraffer, hvad der har vist sig at være en meget praktisk Foranstaltning. Thi netop herved har jeg kunnet spare mig for en Mængde Forklaringer og Anmærkninger, idet jeg blot ved i Parentes at anføre et Paragraftal har kunnet henvise til det Sted i Bogen, hvor den fornødne Forklaring findes.

Med Hensyn til Behandlingen af Egennavne har jeg maaske ikke altid været helt konsekvent. Men man har her ogsaa betydelige Vanskeligheder at kæmpe med. Jeg har dog her gennemgaaende fulgt bestemte Principer. At bruge de islandske Former i et populært dansk Skrift har jeg fundet ugørligt, idet dette kun vilde føre til en forkert Udtale af Navnene og besværliggøre Læsningen. Jeg har derfor, saa vidt muligt, søgt at give Navnene en dansk Form, dels ved at bruge de danske Former, naar samme Navn findes i begge Sprog, enten som Egennavn eller som Fællesnavn (f. Eks. Hrafn = Ravn, Mörðr = Maar), dels ved at ændre lidt paa den islandske Form, saa den fik et mere dansk Udseende og blev i bedre Overensstemmelse med danske Sproglove (f. Eks. Skagafjörðr = Skagefjord, Gellir = Gelle). Jeg har dog ment at burde beholde f (i Stedet for v) i Navne som Olaf, Osvifsdatter o. s. v.), da f jo i saadanne Tilfælde udtales som v, saa der i den Henseende ingen Forskel bliver, hvad enten man skriver det ene eller det andet, medens Navnene dog bedre genkendes i Islandsk, naar man skriver f. Jeg har ogsaa beholdt -son som sidste Sammensætningsled i Fadernavne, f. Eks. Olafsson (ikke Olafssøn), som jeg ikke mener kan volde nogen Ulempe, da -son er saa velkendt, saa vel fra Svensk og Engelsk som endog i mange danske Navne.

Med Hensyn til første Led i Fadernavne har jeg fulgt den Regel at udelukke alle Bøjningsformer med Omlyd og bruge Nævneformen med Tilføjelse af -s af alle Navne med stærk Bøjning (f. Eks. Olafs-son, Høngs-son, Tords-son), medens Navne med svag Bøjning sammensættes med Nævneformen uforandret (f. Eks. Gelle-son, Sturla-son), hvad der bedst stemmer med dansk Sprogbrug (f. Eks. Arne-sen, isl. Árna-son). I enkelte Stednavne har jeg ombyttet -bæ-r med Biformen -by (f. Eks. Kirkeby = Kirkjubær) og i andre Tilfælde ligefrem oversat dem, navnlig hvor enten en korrekt Udtale af den islandske Form vilde falde vanskelig, eller hvor Betydningen af Navnet spillede nogen Rolle for Sammenhængen (Høgedal = Haukadalr, Helligfjæld = Helgafell), medens jeg dog i saa Tilfælde ved kendte Navne har tilføjet den islandske Form i Parentes. Jeg har her fulgt den samme Metode, som Islænderne selv plejer at anvende i deres Behandling af fremmede Navne. De skriver jo ikke København, Malmø, La Manche (Kanalen), United States, men derimod: Kaupmannahöfn, Málmey, Ermarsund, Bandaríki.

Hvad der for mig har været Hovedsagen, er at Bogen kunde baade give et lille Indblik i Islands ældre Historie og Kulturliv og tjene som Hjælpemiddel ved Læsningen af de islandske Sagaer og andre Oldskrifter. I den Hensigt har jeg forsynet Bogen med et udførligt Realregister, hvor interesserede Læsere vil kunne finde de islandske Navne og Former, idet de her i de fleste Tilfælde er tilføjet i Parentes.

Det var oprindelig Tanken, at Bogen, ligesom Rosenbergs Skrift, skulde indeholde en Del Sagastykker, hvilket vilde have givet den et mere populært Præg og kunnet virke ansporende til at gøre sig bekendt med Fristatens Bogskat. Dette er imidlertid af forskellige Grunde — i hvert Fald foreløbig — opgivet. Men herpaa vil der forhaabentlig senere blive raadet Bod.

København, i Marts 1924.

Valtýr Guðmundsson.