Forskjell mellom versjoner av «Agnete og Havmanden»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
 
(8 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist)
Linje 13: Linje 13:
  
  
−
'''Kæmpe– og Trylleviser'''<br><big><big>'''11. Agnete og Havmanden'''</big></big><ref>Indl. S. 68; DgF. II Bd. Nr. 42.</ref>
+
'''Kæmpe- og Trylleviser'''<br><big><big>'''11. Agnete og Havmanden'''</big></big><ref>Indl. S. 69; DgF. II Bd. Nr. 38.</ref>
  
  
−
'''[[Danske Folkeviser i Udvalg]]'''<br>Ved [[Axel Olrik biografi|Axel Olrik]] og Ida Falbe-Hansen
+
'''[[Danske Folkeviser i Udvalg]]'''<br>Ved [[Axel Olrik biografi|Axel Olrik]] og [[Ida Falbe-Hansen biografi|Ida Falbe-Hansen]]
 
</center>
 
</center>
  
  
  
−
::1. Kongen han lader en Havfrue gribe,
+
::1. Agnete hun ganger paa Højelands Bro<ref>1 Højelands Bro, et vilkaarlig lavet Stednavn (egl. en Misforstaaelse af Højeloftsbro i de ældre Folkeviser). </ref>,
−
::— den Havfru danser paa Tilje —
+
::da kom der en Havmand fra Bunden op,
−
::og den lader han i Taarnet knibe<ref>1 knibe, slaa i Lænker. </ref>.
+
::— haa haa haa —
−
::— for hun skulde fremme hans Vilje.
+
::da kom der en Havmand fra Bunden op.
  
  
−
::2. Dronning kalder paa Svende to:
+
::2. „Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
−
::— den Havfru danser paa Tilje —
+
::og vil du være Allerkæresten min?“
−
::„I beder den Havfru ind for mig gaa!“
 
−
::— for hun skulde fremme hendes Vilje.
 
  
  
−
::3. Ind kom den Havfru, stedtes for Bord:
+
::3. „Og ja, saa Mænd, det vil jeg saa,
−
::— den Havfru danser paa Tilje —
+
::naar du vil føre mig til Havsens Bund,“
−
::„Hvad vil I mig, Dronning, hvi sendte I mig Ord?
 
−
::— jeg fremmer ikke eders Vilje.“
 
  
  
−
::4. Dronning hun klapper paa Hynde blaa:
+
::4. Han stopped hendes Øre, han stopped hendes Mund,
−
::„Vil du, Havfru, her hvile paa?“
+
::saa førte han hende til Havsens Bund.
  
  
−
::5. „Hvi vil du saa forraade mit Liv!
+
::5. Der var de tilsammen i otte Aar,
−
::dér ligger under<ref>5 derunder ligger. </ref> de hvasse Kniv.“
+
::syv Sønner hun ved den Havmand faar.
  
  
−
::6. „Vedst du det, da vedst du mer:
+
::6. Agnete hun sad ved Vuggen og sang,
−
::du sige mig af min Skæbne fler<ref>6 sig mig mere vedrørende min Skæbne. </ref>.“
+
::da hørte hun Engelands Klokker de klang.
  
  
−
::7. „Du est med de Sønner tre,
+
::7. Agnete hun ganger for den Havmand at staa:
−
::dit unge Liv lader du for de.
+
::„Og maa jeg mig udi Kirken gaa?“
  
  
−
::8. Den ene skal Konning i Danmark være,
+
::8. „Ja, vel maa du i Kirken gaa,
−
::den anden skal Kronen af røde Guld bære.
+
::naar du vil komme igen til Børnene smaa.
  
  
−
::9. Den tredje skal blive saa vis en Mand,
+
::9. Men naar du kommer paa Kirkegaard,
−
::dit unge Liv lader du for ham.“
+
::da maa du ikke nedslaa dit favre gule Haar.
  
  
−
::10. Hun klædte den Havfru i Skarlagen rød,
+
::10. Og naar du kommer paa Kirkegulv,
−
::— den Havfru danser paa Tilje —
+
::da maa du ikke gaa til din Moder i Stol.
−
::Hun fulgte hende til Strande med alle hendes Møer.
 
−
::— nu havde hun fremmet hendes Vilje.
 
  
  
−
::11. Den Havfru satte sig paa Bølgen blaa,
+
::11. Naar Præsten nævner den høje,
−
::— den Havfru danser paa Tilje —
+
::da maa du dig ikke dybt nedbøje.“
−
::Dronning hun fældte saa modige Taar.
 
−
::— for hun havde fremmet hendes Vilje.
 
  
  
−
::12. „Du tørst ikke græde for mig<ref>12 du tørst, du behøver. Altsaa er Tankegangen: du har ikke Grund til at græde for min Skyld &#596;: paa Grund af det, som jeg har sagt dig; ti du har en Trøst, som jeg ikke har: en Gang at skulle opnaa Salighed.</ref>:
+
::12. Han stopped hendes Øre, han stopped hendes Mund,
−
::— den Havfru danser paa Tilje —
+
::saa førte han hende til den engelandske Grund.
−
::Himmerigs Dør staar aaben for dig.
+
 
−
::— nu har jeg fremmet din Vilje.“
+
 
 +
::13. Da hun kom paa Kirkegaard,
 +
::da slog hun ned sit favre gule Haar.
 +
 
 +
 
 +
::14. Den Tid hun kom paa Kirkegulv,
 +
::da gik hun til sin kær Moder i Stol.
 +
 
 +
 
 +
::15. Da Præsten nævnte den høje,
 +
::hun monde sig dybt nedbøje.
 +
 
 +
 
 +
::16. „Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
 +
::hvor har du været i otte Aar fra mig?“
 +
 
 +
 
 +
::17. „I Havet har jeg været i otte Aar,
 +
::syv Sønner har jeg der med Havmanden faaet.“
 +
 
 +
 
 +
::18. „Og hør du, Agnete, kær Datter min;
 +
::hvad gav han dig for Æren din?“
 +
 
 +
 
 +
::19. „Han gav mig det røde Guldbaand,
 +
::der findes ikke bedre om Dronningens Haand.
 +
 
 +
 
 +
::20. Han gav mig et Par guldspændte Sko,
 +
::der findes ikke bedre paa Dronningens Fod.
 +
 
 +
 
 +
::21. Og han gav mig en Harpe af Guld,
 +
::at jeg skulde spille paa, naar jeg var sorrigfuld.“
 +
 
 +
 
 +
::22. Den Havmand han gjorde en Vej saa bred<ref>22 gjorde en Vej saa bred, Havmandens tunge Skikkelse frembragte en bred Sti, hvor han havde gaaet.</ref>,
 +
::fra Stranden og til Kirkegaardens Sten.
 +
 
 +
 
 +
::23. Den Havmand han ind ad Kirkedøren tren,
 +
::alle de smaa Billeder de vendte sig omkring.
 +
 
 +
 
 +
::24. Hans Haar var som det pureste Guld,
 +
::hans Øjne de var saa sorrigfuld.
 +
 
 +
 
 +
::25. „Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
 +
::og dine smaa Børn de længes efter dig.“
 +
 
 +
 
 +
::26. „Lad længes, lad længes, saa saare som de vil,
 +
::slet aldrig kommer jeg mere dertil.“
 +
 
 +
 
 +
::27. „Tænk paa de store, og tænk paa de smaa,
 +
::og tænk paa den lille, som i Vuggen laa.“
 +
 
 +
 
 +
::28. „Ret aldrig tænker jeg paa de store eller smaa,
 +
::langt mindre paa den lille, der i Vuggen laa,
 +
::— haa haa haa —
 +
::langt mindre paa den lille, der i Vuggen laa.“
  
  
Linje 91: Linje 147:
 
[[Kategori:Tekster på dansk]]
 
[[Kategori:Tekster på dansk]]
 
[[Kategori:Axel Olrik]]
 
[[Kategori:Axel Olrik]]
 +
[[Kategori:Ida Falbe-Hansen]]

Nåværende revisjon fra 30. mar. 2019 kl. 10:13

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Agnete og Havmanden
Vilhelm Kyhn, 1861
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
11. Agnete og Havmanden[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen


1. Agnete hun ganger paa Højelands Bro[2],
da kom der en Havmand fra Bunden op,
— haa haa haa —
da kom der en Havmand fra Bunden op.


2. „Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
og vil du være Allerkæresten min?“


3. „Og ja, saa Mænd, det vil jeg saa,
naar du vil føre mig til Havsens Bund,“


4. Han stopped hendes Øre, han stopped hendes Mund,
saa førte han hende til Havsens Bund.


5. Der var de tilsammen i otte Aar,
syv Sønner hun ved den Havmand faar.


6. Agnete hun sad ved Vuggen og sang,
da hørte hun Engelands Klokker de klang.


7. Agnete hun ganger for den Havmand at staa:
„Og maa jeg mig udi Kirken gaa?“


8. „Ja, vel maa du i Kirken gaa,
naar du vil komme igen til Børnene smaa.


9. Men naar du kommer paa Kirkegaard,
da maa du ikke nedslaa dit favre gule Haar.


10. Og naar du kommer paa Kirkegulv,
da maa du ikke gaa til din Moder i Stol.


11. Naar Præsten nævner den høje,
da maa du dig ikke dybt nedbøje.“


12. Han stopped hendes Øre, han stopped hendes Mund,
saa førte han hende til den engelandske Grund.


13. Da hun kom paa Kirkegaard,
da slog hun ned sit favre gule Haar.


14. Den Tid hun kom paa Kirkegulv,
da gik hun til sin kær Moder i Stol.


15. Da Præsten nævnte den høje,
hun monde sig dybt nedbøje.


16. „Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
hvor har du været i otte Aar fra mig?“


17. „I Havet har jeg været i otte Aar,
syv Sønner har jeg der med Havmanden faaet.“


18. „Og hør du, Agnete, kær Datter min;
hvad gav han dig for Æren din?“


19. „Han gav mig det røde Guldbaand,
der findes ikke bedre om Dronningens Haand.


20. Han gav mig et Par guldspændte Sko,
der findes ikke bedre paa Dronningens Fod.


21. Og han gav mig en Harpe af Guld,
at jeg skulde spille paa, naar jeg var sorrigfuld.“


22. Den Havmand han gjorde en Vej saa bred[3],
fra Stranden og til Kirkegaardens Sten.


23. Den Havmand han ind ad Kirkedøren tren,
alle de smaa Billeder de vendte sig omkring.


24. Hans Haar var som det pureste Guld,
hans Øjne de var saa sorrigfuld.


25. „Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
og dine smaa Børn de længes efter dig.“


26. „Lad længes, lad længes, saa saare som de vil,
slet aldrig kommer jeg mere dertil.“


27. „Tænk paa de store, og tænk paa de smaa,
og tænk paa den lille, som i Vuggen laa.“


28. „Ret aldrig tænker jeg paa de store eller smaa,
langt mindre paa den lille, der i Vuggen laa,
— haa haa haa —
langt mindre paa den lille, der i Vuggen laa.“



Fodnoter

  1. ↑ Indl. S. 69; DgF. II Bd. Nr. 38.
  2. ↑ 1 Højelands Bro, et vilkaarlig lavet Stednavn (egl. en Misforstaaelse af Højeloftsbro i de ældre Folkeviser).
  3. ↑ 22 gjorde en Vej saa bred, Havmandens tunge Skikkelse frembragte en bred Sti, hvor han havde gaaet.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Agnete_og_Havmanden&oldid=51730»