To forord

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Små eventyr

To forord

Formáli

oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882

---

1.

En skriver

Til gavn for dem, der måtte komme efter, har denne verdens forstandige folk oversat alskens visdom til latin for almindelige menneskers skyld — den slags, der lå gemt og var skjult i tågemørket. Men da ikke alle har fået den gave af Gud, at de kan forstå latin, så vil vi oversætte disse fortællinger til norrøne udgaver, som dannede folk passende kan bruge som underholdning, og på den måde udbrede dem til glæde og morskab.

Vi påtog os ikke dette arbejde, fordi vi mente at besidde bedre sprogfærdigheder end andre, som vi kan sidestilles med, men tværtimod på opfordring af de fæller, som vi ikke med rimelighed kan nægte den smule, som vi evner. Og dette siger vi ikke, fordi vi ønsker at bebrejde Gud, der fordeler sine gaver, sådan som han finder passende for enhver, men derimod fordi dette kun er af ringe værdi sammenlignet med den store sproglige formåen, han har anbragt i nogle menneskers bryst.

2.

Den menneskelige naturs drejende hjul er indrettet på den måde, at det er tilbøjeligt til at fortsætte fremad, hvad enten dette er godt eller skidt. For hvis et menneske bliver slapt i udførelsen af det gode, da væbner Djævelen sig straks for at tvinge sjælen til unyttige gerninger, for uvirksomheden er nærmest at finde ved en korsvej, hvor mennesket enten kan vælge at ile videre til det værre, eller også vil det forekomme ham mere lovende at vende om og ruste sig til at tjene Gud. Men hvis et menneske vender sig bort fra det gode og slår sig i følge med ondskaben, da stikker han sin hals i Djævelens snare og er meget mere ynkværdig end det dyr, der går ude og aldrig vil opnå at få en indsigtsfuld sjæl.

Når et forstandigt dyr kommer på en græsgang, skelner det den ene vækst fra den anden, og det vælger det gode for at holde sig i live, men forkaster det andet. Og hvad er — i den rette forståelse af kristendommen — Guds fårefloks græsgang andet end den hellige skrift? For den giver kristne mennesker forskellige urter, både gode og dårlige; de gode giver den til næring og evig mæthed, men de andre forbyder den og lader en hård straf følge, såfremt de indtages.

Dette er de gode urter, vokset i hellig jord, som behager Gud: kærlighed til Gud, næstekærlighed og ydmyghed; mildhed og barmhjertighed; velvilje og tålmodighed; arbejdsomhed og åndelig glæde; gavmildhed og almisseuddeling; godhed og påpasselighed; mådehold og afholdenhed — foruden alle de øvrige, der giver mennesket liv og leder til evig lykke.

Deres modsætninger er: lystighed og forfængelighed; misundelse og ond vilje; vrede og uretfærdighed; sløvhed og dovenskab; begær og ærekrænkelse; frås og drukkenskab; svig og utugt. Dette er de urter, som smager sødt for dem, der elsker det verdslige, men de er så svigefuldt onde, at de slår mennesker ihjel, hvis de indtages med uforstand.

Nu fremgår det tydeligt af disse ord og forklaringer, at den, der sammensatte denne lille bog af forskellige eventyr, ønskede at lede os bort fra ond bagtalelse, falske eder og unyttig snak, men føre os hen til den gode glæde. Og selv om denne lille bog også indeholder fortællinger, som mere forekommer underholdende end særligt hellige, skyldes det snarest overbærenhed og gode hensigter fra den, som satte den sammen, for at vi hellere skulle høre dette blandede udvalg end noget, der alene drejer sig om synd og brøde.

---

Noter: