Samiske trommer – Trommeskindenes motiver

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Manker no. 64

Temaside: Samisk religion og mytologi


Trommeskindenes motiver

Tor Gjerde
Samiske trommer

Gengivet på Heimskringla
efter aftale med forfatteren, 2026
Dansk oversættelse Carsten Lyngdrup Madsen

Siden er under opbygning

Aftegninger af trommeskindenes motiver

Et af de vigtigste aspekter ved de samiske trommer er de stærkt symbolske motiver på trommeskindet. På grund af mange trommers dårlige bevaringstilstand er disse ofte vanskelige eller umulige at studere ud fra fotografier og kan kun undersøges gennem omhyggeligt udførte tegninger med høj kontrast. Det eneste fuldstændige og præcise sæt af sådanne tegninger er det, som Ernst Manker udarbejdede til bind 2 af sin monografi om trommerne.

Da det næppe er muligt at diskutere motiverne nærmere uden at henvise til denne kilde, som ikke er let tilgængelig, har jeg – ikke uden betænkelighed – valgt at medtage dem her, dog uden den nummerering, der i Mankers værk forbinder hvert enkelt symbol med den indgående analyse, som udgør kernen i hans fremstilling. Tegningerne præsenteres ganske enkelt i den rækkefølge, Manker anvendte, og er opdelt i de tre kategorier rammetrommer, skåltrommer og rammetrommer med indadgående flange.

Efter de to første kategorier følger tegninger af trommer, som nu er gået tabt, samt tegninger, der hævder at forestille trommer, men som må betragtes som forfalskninger eller i bedste fald misforståede gengivelser.

Rammetrommer – hovedsagelig med sydsamisk dekorationsstil

Disse trommer er kendetegnet ved et centralt solkors (som dog mangler på én enkelt tromme) og et ubrudt bånd langs kanten. Derimod mangler de vandrette linjer, som i alle andre dekorationsstile opdeler trommefladen i særskilte felter. De enkelte figurer er typisk placeret på solkorsets arme, på det ydre bånd eller frit "svævende" mellem disse. Mindre lige eller svagt buede bånd, som danner grundlinje for yderligere figurer, kan enten svæve frit eller forgrene sig fra det ydre bånd, fra solkorset eller fra hinanden.

Solkorset er normalt udformet som en rombe med arme, der strækker sig ud i alle fire verdenshjørner. Dette motiv er sjældent forskudt fra midten i horisontal retning, men er ofte placeret markant under trommefladens geometriske centrum og mere sjældent over dette.

Endepunktet af den nederste arm er ofte udsmykket, i mange tilfælde med en slags åbning (måske en huleåbning). Ifølge ældre beskrivelser var dette udgangspunktet for den messingring eller det stykke rensdyrtak, som blev anbragt på trommeskindet, når trommen blev brugt til spådom. De eneste andre figurer, der almindeligvis findes på denne arm, er helligdagsmændene. Disse tre figurer (undertiden kun én eller to) er som regel de mest stiliserede af alle menneskefigurer og gengives ofte blot som enkle kors.

Også den øverste arms endepunkt er ofte udsmykket, men på andre måder end den nederste. En almindelig form er en kort tværstang, som danner en grundlinje, hvorpå én eller flere figurer er placeret i oprejst stilling. I øvrigt kan der ikke påvises nogen tydelig præference for orienteringen af de enkelte figurer.

• 

  Manker, no. 1
• 

  Manker, no. 2
• 

  Manker, no. 3
• 

  Manker, no. 4
• 

  Manker, no. 5
• 

  Manker, no. 6
• 

  Manker, no. 7
• 

  Manker, no. 8
• 

  Manker, no. 9
• 

  Manker, no. 10
• 

  Manker, no. 11
• 

  Manker, no. 12
• 

  Manker, no. 13
• 

  Manker, no. 14
• 

  Manker, no. 15
• 

  Manker, no. 16
• 

  Manker, no. 17
• 

  Manker, no. 18
• 

  Manker, no. 19
• 

  Manker, no. 20
• 

  Manker, no. 21
• 

  Manker, no. 22
• 

  Manker, no. 23
• 

  Manker, no. 24
• 

  Manker, no. 25
• 

  Manker, no. 26
• 

  Manker, no. 27
• 

  Manker, no. 28
• 

  Manker, no. 29
• 

  Manker, no. 30
• 

  Manker, no. 31
• 

  Manker, no. 32
• 

  Manker, no. 33
• 

  Manker, no. 34
• 

  Manker, no. 35
• 

  Manker, no. 36
• 

  Manker, no. 37
• 

  Manker, no. 38
• 

  Manker, no. 39
• 

  Manker, no. 40
• 

  Manker, no. 41
• 

  Manker, no. 42
• 

  Bindaltrommen

Tegninger af tabte trommer

• 

  Forbus 1727
• 

  Jessen 1767
• 

  Leem 1767
• 

  Olsen 1884

Tvivlsomme tegninger

Tegninger, som næppe repræsenterer autentiske trommer.

• 

  Negri 1700
• 

  Von Hogguer 1828
• 

  Friis 1871, 2

Skåltrommer – hovedsagelig med ume-, pite-, lule- og nordsamisk dekorationsstil

Disse trommer er kendetegnet ved en horisontal linje, som opdeler trommefladen i et mindre øvre og et større nedre felt. Ofte står tre eller flere gudefigurer på denne linje, mens et rensdyr "svæver" over dem. Enkelte andre figurer kan også forekomme frit svævende i dette område, og langs kanten af det øvre felt ses ofte bygningslignende strukturer, som muligvis forestiller boliger.

Det er anvendelsen af det nederste felt, der adskiller de fire undertyper inden for denne kategori. De umesamiske trommer har her et solkors ligesom de tilgrænsende sydsamiske trommer. De pitesamiske motiver har derimod en lodret skillelinje i midten, således at trommefladen opdeles i tre felter af omtrent samme størrelse. De lulesamiske trommer har igen en fremstilling af solen centralt placeret i det nedre felt, men her er den cirkelformet snarere end korsformet. De nordsamiske trommer har endnu en horisontal linje, som strækker sig over trommens fulde bredde, således opdeles fladen i tre rækker af cirka samme størrelse. En enkelt nordsamisk tromme, som undertiden betragtes som en selvstændig undertype (den eneste fra Finnmark), har både det øverste og det midterste felt yderligere opdelt af vandrette linjer, således at trommefladen får fem vandrette rækker – eller endnu flere, hvis man også medregner de delvise linjer.

Selv om det formentlig er en oversimplificering, synes det øverste felt på alle typer at repræsentere gudernes verden, mens menneskenes verden findes nedenfor. På de nordsamiske trommer er underverdenen fremstillet som en særskilt nederste række, mens den på de øvrige trommer udgør et mere begrænset område langs den nederste del af yderkanten.

• 

  Manker, no. 45
• 

  Manker, no. 46
• 

  Manker, no. 47
• 

  Manker, no. 48
• 

  Manker, no. 49
• 

  Manker, no. 50
• 

  Manker, no. 51
• 

  Manker, no. 52
• 

  Manker, no. 53
• 

  Manker, no. 54
• 

  Manker, no. 55
• 

  Manker, no. 56
• 

  Manker, no. 57
• 

  Manker, no. 58
• 

  Manker, no. 59
• 

  Manker, no. 60
• 

  Manker, no. 61
• 

  Manker, no. 62
• 

  Manker, no. 63
• 

  Manker, no. 64
• 

  Manker, no. 65
• 

  Manker, no. 66
• 

  Manker, no. 67
• 

  Manker, no. 68
• 

  Manker, no. 69
• 

  Manker, no. 70
• 

  Manker, no. 71

Tegninger af tabte trommer

• 

  Huitlok 1642
• Sheen 1671.jpg

  Sheen 1671
• 

  Rudbeck d.æ. 1689, 1
• 

  Rudbeck d.æ. 1689, 2

Tvivlsomme tegninger

Tegninger, som næppe repræsenterer autentiske trommer.

• 

  Schefferus 1673
• 

  Rudbeck d.æ. 1689, 3
• 

  Rudbeck d.æ. 1689, 4
• 

  Rudbeck d.æ. 1689, 5
• 

  Wegelius 1754

Flangetrommer – kemisamisk dekorationsstil

De to bevarede kemisamiske trommer har de to vandrette linjer til fælles med de nordsamiske trommer, men adskiller sig fra disse på en række punkter. Som rammetrommer med indvendig flange er de betydeligt større – faktisk de største af alle rammetrommerne.

Deres størrelse giver plads til en omsluttende kantbort, som ofte mangler på de mindre skåltrommer. Både denne bort og de horisontale linjer er udført som dobbeltlinjer med ornamentik mellem linjerne.

Et særligt kendetegn, som kun disse to trommer deler, er, at både kantborten og de vandrette linjer afbrydes dér, hvor de skærer den vertikale midterakse (som i øvrigt ikke er markeret på nogen anden måde).

• 

  Manker, no. 43
• 

  Manker, no. 44

Oversigt over bevarede trommer

No.	Type	Oprindelse	Først kendt	Placering
1	rammetromme	Lycksele, Sverige	1688	Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
2	rammetromme	Åsele, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
3	rammetromme	Åsele, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
4	rammetromme	Åsele, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
5	rammetromme	Sydsamisk, Norge eller Sverige		Ethnologisches Museum, Berlin
6	rammetromme	Granbyn, Lycksele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Stockholm (deponeret i Silvermuseet, Arjeplog)
7	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
8	rammetromme	Lycksele Lappmark (?), Sverige		Kungliga Livrustkammaren, Stockholm
9	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
10	rammetromme	Sydsamisk område, Sverige		Museum für Völkerkunde, Leipzig
11	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
12	rammetromme	Sydsamisk område (?), Norge	1779	Vitenskapsmuseet, Trondheim
13	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
14	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
15	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
16	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
17	rammetromme	Sydsamisk område (?), Sverige		Museum für Völkerkunde, Leipzig
18	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
19	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
20	rammetromme	Vapsten, Lycksele Lappmark, Sverige	1723	British Museum, Department of Ethnography, London
21	rammetromme	Umbyn, Lycksele Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
22	rammetromme	Sydsamisk område, Sverige (?)		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm (deponeret i Finland)
23	rammetromme	Åsele eller Lycksele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
24	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
25	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
26	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
27	rammetromme	Granbyn, Lycksele Lappmark (?), Sverige	1726	Musée de l'Homme, Paris
28	rammetromme	Åsele Lappmark, Sverige		Stockholm (deponeret i Världskulturmuseet, Göteborg)
29	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
30	rammetromme	Folddalen, Nordtrøndelag, Norge	1727	Henneberger Museum, Meiningen (på Meininger Museum)
31	rammetromme	Sydsamisk område, Norge eller Sverige	1723	Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
32	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Örbyhus slott
33	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Skoklosters slott
34	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Völkerkundesammlung der Hansestadt Lübeck
35	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
36	rammetromme	Sydsamisk område (?), Norge eller Sverige		Rautenstrauch-Joest-Museum, Köln
37	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
38	rammetromme	Sydsamisk område (?), Norge eller Sverige		Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
39	rammetromme	Rans Lappby, Åsele Lappmark, Sverige	1730	Musée de l'Homme, Paris
40	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
41	rammetromme	Åsele Lappmark (?), Sverige		Naturkunde-Museum, Kassel
42	rammetromme (ring)	Sydsamisk område (?), Norge eller Sverige		Jämtlands läns Museum, Östersund
43	rammetromme (flanget)	Kemi Lappmark, Finland		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
44	rammetromme (flanget)	Kemi Lappmark, Finland		Museum für Völkerkunde, Leipzig
45	skåltromme	Grans Lappby, Sorsele, Sverige	1723	Stockholm (deponeret i Svenska Linné-sällskapets Museum, Uppsala)
46	skåltromme	Sorsele (?), Sverige		Naturkunde-Museum, Kassel
47	skåltromme	Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
48	skåltromme	Sverige		Privateje (Kemner), Ystad
49	skåltromme	Nord for Ume älv, Sverige	1787	Schloss Waldenburg (på Museum Waldenburg)
50	skåltromme	Nord for Ume älv, Sverige	1746	Privateje (Fullerö) (deponeret i SHM, Stockholm)
51	skåltromme	Norge eller Sverige	1654	Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
52	skåltromme	Norge eller Sverige	1706	Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
53	skåltromme	Norge eller Sverige		Museo Preistorico ed Etnografico, Rom
54	skåltromme	Pite Lappmark, Sverige		University Museum of Archaeology and Anthropology, Cambridge
55	skåltromme	Pite Lappmark (?), Sverige		Museum für Völkerkunde, Hamburg
56	skåltromme	Pite Lappmark (?), Sverige	1681	British Museum, Department of Ethnography, London
57	skåltromme	Pite eller Lule Lappmark (?), Sverige		Privateje (C. Gripenstedt), Bysta gård, Örebro
58	skåltromme	Lule Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Stockholm (deponeret i Norrbottens museum, Luleå)
59	skåltromme	Lule Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
60	skåltromme	Lule Lappmark (?), Sverige		Privateje (Bergshammar), Fögdö, (angiveligt solgt, sandsynligvis til et museum i Norrland, men dens nuværende placering er ukendt.)
61	skåltromme	Lule Lappmark (?), Sverige		University Museum of Archaeology and Anthropology, Cambridge
62	skåltromme	Lule Lappmark (?), Sverige		Dala Fornsal, Falun (at Dalarna museum)
63	skåltromme	Lule Sámi område (?), Norge eller Sverige	1668	Museum für Völkerkunde, Dresden
64	skåltromme	Lule Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
65	skåltromme	Lule Lappmark (?), Sverige		Museum für Völkerkunde, Leipzig
66	skåltromme	Lule Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
67	skåltromme	Torne Lappmark (?), Sverige		Statens historiska museer, Nordiska museet, Stockholm
68	skåltromme	Torne Lappmark (?), Sverige		Museum für Völkerkunde, München
69	skåltromme	Torne Lappmark (?), Sverige	1808	Lunds Universitets Historiska Museum, Lund
70	skåltromme	Nordsamisk område (?), Norge eller Sverige		Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København
71	skåltromme	Finnmark, Norge	1691	Nationalmuseet, Den etnografiske Samling, København