Hulda

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Norske folkesagn og eventyr

Hulda

Oversat fra norsk af
Anker Eli Petersen
© 2006

Der var mange som så hulden før, og nogen blev nok taget ind i bjerget også. Jeg har hørt om en som havde været bjergtagen. Han fortalte at der sad en og spillede på violin, og at hulden var i grøn trøje og rød kjole, og bar en hvid mælkespand på armen. Hvad han ellers havde set, kan jeg ikke huske.
   På en gård i Selbjøden så de engang en hulde. Konen skulle til ildhuset for at se efter gløder om morgenen. Da sad hulden der og havde sit barn løst. Da konen så det, gik hun ikke ind, men ville vente til hulden var færdig. Senere, da hun kiggede ind i ildhuset, var hulden borte, men der lå et sølvbælte tilbage på ildstedet. Det skulle være tak for at hun ikke gjorde hulden noget. Jeg har hørt at de så huldekøer i marken. De var altid sorte eller grå.

Kilde: NFS. Knut Nauthella 1 s.79-92. Udateret opskrift.