Forskjell mellom versjoner av «Runedigt (B2)»
| Linje 173: | Linje 173: | ||
| − | 1-2. Fæ volder frænders strid; ulven fødes i skoven. | + | 1-2. ([[Bilde:Rúnakvæði fé.png|15px]]) Fæ volder frænders strid; ulven fødes i skoven. |
| − | <br>3-4. ”Ur” – slagger – kommer af dårligt jærn; ofte løber reven over snemarkene. | + | <br>3-4. ([[Bilde:Rúnakvæði ur.png|15px]]) ”Ur” – slagger – kommer af dårligt jærn; ofte løber reven over snemarkene. |
| − | <br>5-6. Turs volder kvinders sygdom; få blive muntre af modgang. | + | <br>5-6. ([[Bilde:Rúnakvæði þurs.png|15px]]) Turs volder kvinders sygdom; få blive muntre af modgang. |
| − | <br>7-8. Os (munding) er de fleste rejsendes vej; men skeden er sværdets. | + | <br>7-8. ([[Bilde:Rúnakvæði óss.png|15px]]) Os (munding) er de fleste rejsendes vej; men skeden er sværdets. |
| − | <br>9-10. Ridt siger man er verst for hestene; Regin smedede det bédste sværd. | + | <br>9-10. ([[Bilde:Rúnakvæði ræið.png|15px]]) Ridt siger man er verst for hestene; Regin smedede det bédste sværd. |
| − | <br>11-12. Kaun (Bylder) er börns vækstforringende plage; ulykken gör mennesket blegt. | + | <br>11-12. ([[Bilde:Rúnakvæði kaun.png|15px]]) Kaun (Bylder) er börns vækstforringende plage; ulykken gör mennesket blegt. |
| − | <br>13-14. Hagl er det koldeste af kornarter; Kristus skabte den gamle verden. | + | <br>13-14. ([[Bilde:Rúnakvæði hagall.png|15px]]) Hagl er det koldeste af kornarter; Kristus skabte den gamle verden. |
| − | <br>15-16. Nød gör ens vilkår trange; den nøgne skamfryser i frosten. | + | <br>15-16. ([[Bilde:Rúnakvæði nauð.png|15px]]) Nød gör ens vilkår trange; den nøgne skamfryser i frosten. |
| − | <br>17-18. Isen kalder vi en bred bro; den blinde behøver at ledes. | + | <br>17-18. ([[Bilde:Rúnakvæði is.png|15px]]) Isen kalder vi en bred bro; den blinde behøver at ledes. |
| − | <br>19-20. Åring er menneskenes lykke; jeg antager, at Frode var gavmild. | + | <br>19-20. ([[Bilde:Rúnakvæði ár.png|15px]]) Åring er menneskenes lykke; jeg antager, at Frode var gavmild. |
| − | <br>21-22. Solen er landets lys; jeg falder på knæ for relikvierne. | + | <br>21-22. ([[Bilde:Rúnakvæði sól.png|15px]]) Solen er landets lys; jeg falder på knæ for relikvierne. |
| − | <br>23-24. Ty er den blant aserne enhændede; ofte må smeden blæse. | + | <br>23-24. ([[Bilde:Rúnakvæði Týr.png|15px]]) Ty er den blant aserne enhændede; ofte må smeden blæse. |
| − | <br>25-26. Birk er det løvgrönneste blant trær; Loke var heldig i sin falskhed(s gærninger). | + | <br>25-26. ([[Bilde:Rúnakvæði bjarkan.png|15px]]) Birk er det løvgrönneste blant trær; Loke var heldig i sin falskhed(s gærninger). |
| − | <br>27-28. Mennesket er muldens forøgning; høgens klo er stor (vid). | + | <br>27-28. ([[Bilde:Rúnakvæði maðr.png|15px]]) Mennesket er muldens forøgning; høgens klo er stor (vid). |
| − | <br>29-30. Fos er det vand, der falder ned af bjærget, men guld (klenodier, el legetöjsstykker?) er kostbarheder. | + | <br>29-30. ([[Bilde:Rúnakvæði lǫgr.png|15px]]) Fos er det vand, der falder ned af bjærget, men guld (klenodier, el legetöjsstykker?) er kostbarheder. |
| − | <br>31-32. Takstræet er det vintergrönneste træ; hvor det brænder, plejer man at føle svie. | + | <br>31-32. ([[Bilde:Rúnakvæði ýr.png|15px]]) Takstræet er det vintergrönneste træ; hvor det brænder, plejer man at føle svie. |
[[Kategori:Alfabetisk indeks]] | [[Kategori:Alfabetisk indeks]] | ||
Nåværende revisjon fra 26. feb. 2024 kl. 10:47
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Runedigt
(fé) uældr frænda róge,
fœðest ulfr í skóge.
(úr) er af illu jarne,
oft lœypr ræinn á hjarne.
(þurs) vældr kuenna kuillu,
kátr uærðr fár af illu.
(óss) er flestra færða
fǫr, en skalpr er suærða.
(ræið) kvæða rossom uæsta,
Reghinn sló suærðet bæsta.
(kaun) er bæygja barna,
bǫl gørvir mann fǫlvan.
(hagall) er kaldastr korna,
Kristr skóp hæimenn forna.
(nauð) gørir næppa koste,
nœktan kælr í froste.
(ís) kǫllum brú bræiða,
blindan þarf at læiða.
(ár) er gumna góðe,
get ek at ǫrr var Fróðe.
(sól) er landa ljóme,
lúti ek helgum dóme.
(Týr) er æinendr ása,
oft uærðr smiðr at blása.
(bjarkan) er laufgrœnstr lima,
Loki bar flærðar tíma.
(maðr) er moldar auki,
mykil er græip á hauki.
(lǫgr) er, er fællr or fjalle,
foss, en gull ero nosser.
(ýr) er vetrgrœnstr viða,
uant er þar er brennr at suíða.
1-2. (
) Fæ volder frænders strid; ulven fødes i skoven.
3-4. (
) ”Ur” – slagger – kommer af dårligt jærn; ofte løber reven over snemarkene.
5-6. (
) Turs volder kvinders sygdom; få blive muntre af modgang.
7-8. (
) Os (munding) er de fleste rejsendes vej; men skeden er sværdets.
9-10. (
) Ridt siger man er verst for hestene; Regin smedede det bédste sværd.
11-12. (
) Kaun (Bylder) er börns vækstforringende plage; ulykken gör mennesket blegt.
13-14. (
) Hagl er det koldeste af kornarter; Kristus skabte den gamle verden.
15-16. (
) Nød gör ens vilkår trange; den nøgne skamfryser i frosten.
17-18. (
) Isen kalder vi en bred bro; den blinde behøver at ledes.
19-20. (
) Åring er menneskenes lykke; jeg antager, at Frode var gavmild.
21-22. (
) Solen er landets lys; jeg falder på knæ for relikvierne.
23-24. (
) Ty er den blant aserne enhændede; ofte må smeden blæse.
25-26. (
) Birk er det løvgrönneste blant trær; Loke var heldig i sin falskhed(s gærninger).
27-28. (
) Mennesket er muldens forøgning; høgens klo er stor (vid).
29-30. (
) Fos er det vand, der falder ned af bjærget, men guld (klenodier, el legetöjsstykker?) er kostbarheder.
31-32. (
) Takstræet er det vintergrönneste træ; hvor det brænder, plejer man at føle svie.
