Marsk Stig og hans Hustru

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Erik Klipping
middelaldermotiv

Dansk folkedigtning

Historiske viser
26. Marsk Stig og hans Hustru.

Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen

1. Det var unge Hr. Marstig,

han skulde i Leding fare;

hjemme blev Konning Erik,

voldtog hans Hjertenskære.

Men Fruen hun sidder i Sælland, saa mangt der hun sørger.

2. Det var Herre Marstig,

han kom af Leding hjem;

ikke vilde hans kære Hustru

gaa hannem ud igen.

3. Det var Herre Marstig,

han ind ad Døren tren;

ikke da vilde hans kære Hustru

stande ham op igen.

4. Længe stod Hr. Marstig,

og tænkte han ved sig:

„Hvi mon ikke min kære Hustru

stande op imod mig?“

5. „Den Tid I af Landet for,

da var jeg en Ridders Frue;

nu er jeg Dronning i Danmark,

det maa jeg saa lidet love.

6. I skal aldrig Søvnen sove

paa min hvide Arm,

før I faar vejet Konning Erik,

som mig har gjort den Harm.“

7. Det var Herre Marstig,

han svared ikke et Ord;

saa red han til Landsting,

Konning Erik imod.

8. Det var Herre Marstig,

han ganger ad Tinge fram;

ham hilste baade Riddere og Svende,

saa mangen ærlig Mand.

9. Op stod Konning Hr. Erik

og tog ham i sin Haand:

„Vær velkommen, Hr. Marstig,

hjem til Rige og Land!“

10. Det svared Herre Marstig,

han var i Sinde vred:

„Ilde har jeg stedt min megen Møde,

der jeg af Landet red.

11. Jeg red mig af Landet ud,

jeg vandt baade Revel og Ri;

hjemme sad I, Konning Erik,

voldtog min væne Viv!“

12. „Hør du, Herre Marstig,

du vredes ikke ved mig!

otte Borge udi Sælland

dem vil jeg unde dig.“

13. „Otte Borge udi Sælland

kommer mig ikke Sorg af Hue;

saa Mænd ved, Dannerkonning,

langt kærer har jeg min Frue!

14. Hør I, Dannerkonning,

I mærker fuldvel mit Ord:

jeg bliver eder aldrig tro eller huld,

imeden jeg lever paa Jord.“

Men Fruen hun sidder i Sælland, saa mangt der hun sørger.