Island i fristatstiden - III. Det daglige Liv
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Island i fristatstiden
1924
III. Det daglige Liv
27. Boligen.
Beboelseshuset bestod i Regelen af mindst 4 sammenbyggede Huse, hvert under eget Tag, der kan betragtes som Værelser i én større Bygning, nemlig: Stuen, Skaalen (Soveværelset), Ildhuset (Køkkenet og Madburet (Spisekamret). Sammenstillingsformen var hyppigst den, at hele Bygningen bestod af en dobbelt Længe eller to Rækker Huse, der alle var forenede ved en eneste Gang (Forstue), hvorfra man kunde komme ind i hvert enkelt af dem (Fig. 8).
28. Stuen var indrettet paa følgende Maade:
Væggene (Fig. 9 aa) var som Regel af Jord og Sten (undtagelsesvis af utilhugne Tømmerstokke). Taget bares af fire Rækker Stolper, en Række Yderstolper langs hver Sidevæg (Fig. 9 bb) og to Rækker Inderstolper langs Midten af Stuen (Fig. 9 cc). Yderstolperne var i Højde lige med Væggene, men paa Indersiden i Regelen beklædt med Panel (Fig. 9 dd, jfr. Fig. 11), saa at de blev usynlige fra Stuens Indre. Ovenpaa disse
Stolpers Hoveder laa der langs den øverste Vægkant svære Bjælker, som kaldtes »Stavlægjer« eller »Sviller« (Fig. 9 ee), og paa dem hvilede igen Enderne af Tværbjælker (Strækbjælker), der enten strakte sig tværs over Stuen (Fig. 9 f) eller blot var Halvbjælker imellem Yder- og Inderstolperne (Fig. 10bb). Som Fortsættelse af Inderstolperne stod der saa igen ovenpaa Tværbjælkerne Tagstolper, der kaldtes Dværge (Fig. 9 hh), som understøttede to Sideaase eller »Brynaase« (Fig. 9gg), imellem hvilke der gik en Hanebjælke eller »Vagel« (Fig. 9 i), og ovenpaa denne var der igen anbragt en kort Tagstolpe (Fig. 9 j), der understøttede Mønningaasen (Fig. 9k). Saa vel imellem Svillerne og Sideaasene som imellem disse og Mønningaasen laa der svære Spær eller »Skraarafter« (Fig. 9 ll og mm), og ovenpaa dem igen paa langs af Taget enten tynde Taglægter (Fig. 12) eller undertiden en Bræddeforskalling, hvorpaa der kom et Lag af Kviste, Ris eller desl., samt endelig Tagdækningen, et tykt Dække af Grønsvær, som i Regelen udvendig var bevokset med Græs (Fig. 9). Denne Tagkonstruktion kaldtes Aastag, i mindre
Fodnoter
