Samiske trommer – Klassificering og geografisk udbredelse
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Klassificering
og geografisk udbredelse
Samiske trommer
Tor Gjerde
Gengivet på Heimskringla
efter aftale med forfatteren, 2026
Dansk oversættelse Carsten Lyngdrup Madsen
De samiske trommer er ovale trærammer (sydsamisk: gievrie) eller skåle (nordsamisk: goavddis), der er beklædt med renskind. Trommeskindene er dekoreret med karakteristiske mønstre, der er malet med en rød farve fremstillet ved at tygge på elletræsbark. Af de tusinder, der engang fandtes, er der kun 71 trommer tilbage med intakte skind, mens mønstrene på nogle få flere er delvist kendt fra tidlige moderne tegninger af varierende nøjagtighed.
Klassificering og geografisk udbredelse
Trommerne kan klassificeres ud fra deres konstruktion og dekorative stil. Selvom det nøjagtige oprindelsessted kun er kendt for et fåtal af de bevarede trommer, synes udbredelsen af hver type at stemme så nøje overens med området for et bestemt samisk sprog (hvis man medregner det nu uddøde kemi-samisk), at de betegnelser, der bruges om sprogene, med en vis forsigtighed også kan anvendes på trommetyperne.
Kortet viser de samiske sprogs seneste historiske udbredelse samt, hvor mange der i dag benytter sprogene, eller det omtrentlige årstal for, hvornår de uddøde. Ikonerne viser de vigtigste kendetegn ved de respektive trommetyper samt antallet af bevarede trommer. Skriftlige kilder bekræfter, at der også fandtes trommer i andre østsamiske områder end Kemi, men ingen af disse er bevaret, og hverken deres konstruktion eller design kendes.
De samiske sprog kan ordnes i et sprogtræ, men deres indbyrdes forhold beskrives måske bedre som et kontinuum, hvor nabodialekter som regel er indbyrdes forståelige. På samme måde kan trommetyperne inddeles i større kategorier, men med det samme iboende problem: Uanset hvilket kendetegn der vælges som grundlag for en gruppe, vil dens afgrænsning også adskille trommer, som deler andre fælles træk. Desuden bruges de betegnelser, der almindeligvis anvendes om sådanne kategorier, også om grene på sprogtræet, uden at disse nødvendigvis svarer præcist til hinanden.
Diagrammet til venstre rummer to oplagte muligheder for kategorisering: enten parvis i rækker, hvilket giver en nordlig, en polarcirkulær og en sydlig kategori, eller – intuitivt mindre nærliggende – i kolonner, hvilket giver en østlig og en vestlig kategori, der hver kun omfatter én type, samt en central kategori med fire typer. På trods af de tydelige ligheder i dekorationen, både mellem de sydsamiske trommer og de nærliggende umesamiske trommer og mellem de kemisamiske og de nordsamiske trommer, er den sidstnævnte kategorisering sandsynligvis den bedste af to grunde. For det første deles de fleste af de træk, som lule- og pitesamiske trommer har til fælles, også af ume- og nordsamiske trommer. Den foreslåede kategori omkring Polarcirklen ville derfor blive defineret ved negative kriterier – nemlig ved fraværet af et centralt solkors og ved ikke at have mere end to vandret adskilte felter. For det andet svarer de tre kolonner i høj grad til forskellige konstruktionstyper.
Der findes to hovedtyper af konstruktion: rammetrommer, hvor skindet er spændt over en lav "cylinder" af bøjet træ, som afstives af en tværstang, der samtidig fungerer som håndtag, og skåltrommer, hvor en afrundet skål er udhugget af ét stykke træ, og som har to aflange åbninger i bunden, der udgør grebet. Disse er som regel mindre end rammetrommerne. Begge typer var udviklet, før nogen af de bevarede trommer blev fremstillet, men skåltrommen er typologisk set en senere udvikling, opstået gennem en undertype af rammetrommer med en indadgående flange på den nederste rand af trommens korpus.
På de almindelige rammetrommer består trommens korpus af et tyndt træbånd, der er bøjet til en oval form. Denne type svarer til de sibiriske shamantrommer, den irske bodhrán og flere andre trommetyper fra forskellige dele af verden. Med fire mindre undtagelser svarer denne undertype til den sydsamiske dekorationsstil, selv om den oprindeligt må have været den almindelige trommetype i alle områder.
Undtagelserne er to skåltrommer med sydsamisk dekoration og én rammetromme med umesamisk dekoration – alle tre med visse overgangstræk også i dekorationen – og endelig en meget sen sydsamisk tromme, hvis rammeformede korpus som den eneste er udhugget af et stort stykke træ ligesom skåltrommerne. I øvrigt er alle de centralsamiske trommer skåltrommer, mens de to kemisamiske trommer er rammetrommer med flange, større end nogen af de almindelige rammetrommer. Resterne af en meget gammel, mindre rammetromme med flange uden trommeskind er fundet i det centralsamiske område, hvilket tyder på, at skåltrommerne er udviklet fra denne form.
