Om bjergfolk, man har set eller hørt
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 14
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
38. Den Gang a var Hjordedreng, saa a ved højlys Dag en komme op paa en Høj henne i Hjortsballe Hedebakker og vinke med en Del Strimler.
39. A har tit hørt noget Fussieri i mit Hus, og a har mærket, te Bjærgfolkene de haandterede mine Sager, men a har altid været sikker paa, te de ingen Fortræd kunde gjøre mig. A har ogsaa hørt dem slaa Kister i Laase.
40. Naar Folk om Natten kjørte forbi Vanddamshøj, kunde de se nogle røde Garnnøgler, der trillede imellem Hestenes Ben.
(38-40) Niels Rasmussen Murer, Bøskovdal.
41, I den sydlige Del af Skjævinge Sogn er der en Høj, der kaldes Tuledys, hvor man forsikrer, at der fordum har vist sig Spøgelser, som lignede Trolde.
Resen i, 57.
42. Det er kun ti Aar siden der blev set en Dværg her nør paa Marken, han gik inde i Kornet. Nogle Husfolk deres Børn saa Dværgene. Moderen hed Kande-Else.
Jens Heden, Vester-Hassing.
43. I en Høj paa Frederikshøjs Hede boede der Bjærgfolk. Det var nogne bitte smaa nogne, de var som Børn paa en 9 Aar. Vi kunde se dem om Morgenen ved Solens Opgang, naar vi laa i vor Seng, de rendte op og ned ad Højen. A sagde: "Hvi kan Børnene ikke passe Kreaturerne," for a mente, det var dem, der løb der oppe og lod Hövederne passe sig selv.
Niels Lavrids Pedersen, Goderim, Frejlev Hede.
44. Nærved Landsbyen Svallerup hæver sig en Høj, hvor der har været set Trolde. De Nærboende kalder dem Bjærgherrer og paastaar, at de er blevne sete i stor Mængde ride omkring Højen. Naar de, der bor paa Stedet, kommer til Torvs, kalder de andre dem for Spøg Bjærgherrer.
Resen I, 66.
45. Moder, som er fra Ejdrup, har fortalt, at hun en Gang gik langs en Rugager. Da saa hun en lille én, som løb inde i Rugen med en rød Lue paa. Hun troede først, at det var Naboens Dreng, men da saa hun, at han saa saa grim ud i Ansigtet, og saa kunde hun forstaa, at det var en Dværg.
(Fortalt af Niels Kr. Kristensen). Søren Hansen, Giver.
46. Det er nu mange Aar siden Mogens Andersen paa Hakkildgaard døde, det er en Gaard lige sønden for Eskjær Skov. Han havde en Gang boet i Tisse. Det var Mogens's fulde Mening, at der var Nisser til, og han havde selv set dem.
Hans Datter har fortalt mig, at en Morgenstund han kom kjørende fra Tisse og her op ad Grinderslev, og de var flere paa Vognen, da saa de allesammen henne paa et Dige lidt fra Vejen, der sad en Række Nisser, og de sad helt stille. Det var nogle ganske smaa nogle med røde Luer paa, og det var jo højlys Dag, da de saa dem. De kjørte videre, men for deres Øjne var det at se til som Nisser.
Lærer P. K. Breum, Mogenstrup.
47. Der graves som bekjendt hugne Tørv ude paa Heden. En Middag, som a trak om med Faarene der ude, laa der en glimrende Ting som Porcellæn paa en af de bare Pletter, hvor der var gravet, og oven paa Rishøj sad en Tingest som et stort Barn. Ned i Højen var der nu ogsaa et Hul som et Maarhul, det vidste a nok, og der var altid Færdsel ind. A morede mig tit med at stoppe det fuldt af Lyng, men naar a kom igjen, var det altid taget ud.
Filip Mikkelsen, Rind.
48. Iisbjærghøj ved Klitten, hvoraf er set meget Spøgeri. Ja, end synligen omgaaes med Menneskene, hvilket gammel Folk kan mindes.
Kjeld Christensen, Nors og Tved. Indber. til O. Worm. - Efter strenge Hr. Cantzelers Befaling.
49. Der er flere Høje, der kaldes Brokhøje ude efter Havet paa Gjerrild Mark lidt nordøst for Stokbro, og der var Dwarre. En kunde se dem gaa og pusle der til visse Tider, og de gik og bar Byldter ned i den største Høj. Paa den Høj var ogsaa to Stenovne. Det var jo nogle bitte Skabninger.
Niels Mortensen, Stokbro.
50. Under Tølløsegaard bruges et Overdrev, Grøndted kaldet, der mest bestaar af Bakker og Bjerge. Deri skal være saadan Vrimmel af Trolde, at Bønderne, naar man anstiller sig at tro deres Fortællinger, ikke bliver trætte af at fortælle. Mest er ogsaa der Troldenes Pudserier rettede mod Fruentimmerne.
Oldn. Ark. Løjtnant Winther.
51. A er barnefødt i Asferg Østerhede. Da a var en 6, 7 Aar, sad a en Aften i Forretning ude paa Møngen og saa en bitte Mand med en rød Lue paa og rød Vest komme oppe fra Ulvkjæret og gaa langs med en Hedevej lidt fra Huset, og han stilede ned efter Vildmosen. A skyndte mig ind og fortalte, hvad a havde set, og saa sagde min Fader: "Han skal ikke enlig ud mere om Aftenen."
Søren Knudsen, Kovsted.
52. En unævnt Musiker, der for Tiden er i Odense, saa to Jomfruer og en Dreng komme ud af en Rugmark i Agedrup Sogn, og Drengen sagde: "Rasmus!" til en anden Dreng, som gik paa Marken. Han sagde: "Ja!" men en tredje Dreng, som i det samme kom til, sagde: "Du maa ikke svare ham."
Hans Broder, som ogsaa kom ridende derforbi i samme Tid paa et Par Heste, blev bange for disse Spøgelser ved højlys Dag. Hestene blev nu sky og kastede ham af, og han brak den ene Arm tæt oppe ved Skulderen.
Jacob Rasmussen, Stensby.
53. Min Bedstefader, Kristen Pedersen Sortfeld, troede paa Nisser og Bjærgfolk. Han var en Gang henne i Klitterne at stjæle Havtorn. Det var den Gang ikke anset for noget uhæderligt, men det skete da alligevel om Natten, da de nok vidste, at de ikke maatte. De hug dem om Natten og kjørte dem hjem om Natten. Det var nu i Rubjærg Klit, de tog dem.
Saa var de da henne at hente et Læs, og de havde da faaet et rigtig stort Læs paa Vognen, men saa snart de kjørte af Sted, saa væltede de. De læssede igjen og væltede paany. Saa bandede den gamle:
"Nu skal Fanden annamme mig de bitte graa Kåle lige godt have Tak, nu skal de ikke narre mig tiere.
Han gik da hen og skrabede et Kors foran hvert af Hjulene og et foran selve Vognen, og saa læssede de igjen og kjørte. Nu kom de ud af Klitten uden at vælte. Min Fader var med, og han har siden fortalt det, men han var den Gang kun et Barn. Saa vilde han have at vide, hvad det var for graa Karle.
"Ja, der sidder netop et Par henne," sagde den gamle, og saa pegede han hen paa en Bakkeskrænt. Men min Fader kunde ingen se.
Lærer Severin Christensen, Skjoldborg.
54. Naar vi Skolebørn kom fra Skole i Højbjærg, skulde vi gjennem to Skove: Palstrup Skov og Rotterdam Skov. Om Vinteren blev vi fri Kl. 2, for vi havde en lang Vej, og det kunde blive helt mørkt, inden vi kom hjem. Vi Skovboere fulgtes da ad, og det var just ikke rart at komme gjennem Skoven, naar det blev mørkt.
En Eftermiddag, vi gik gjennem Rotterdams Skov, siger en af Drengene, i det han peger hen paa et Skaar, som var i det Dige, der løb langs med Vejen paa den anden Side af Grøften:
"Nej se, der sidder en hvid Mand med en rød Lue paa."
Vi saa derhen, og indenfor Diget paa Kanten af en lille Høj sad Manden. Bag ved den skraanede Skoven ned ad, og vi saa allesammen Manden.
Hver Aften senere, naar vi kom der forbi, kunde vi se den Mand, og vi var saa angst for at gaa der forbi og klyngede os til hinanden, længe før vi kom til Stedet.
Cathrine Tafteberg, Horsens.
55. Paa Borup Mark i Søndersled Sogn, i Husmand Lars Jensens søndre Lod, er en lille Banke, Trindbanke kaldet, hvori boer en mægtig Troldefamilie. Beboerne forsikre at have set dem ofte og beskrive dem som omtr. ¾ - 1 Alen høje, sortegraa af Udseende eller Ansigts farve, sædvanligen gaa paaklædte med en rød Kabusse paa Hovedet.
Byerne der omkring er fulde af Historier om disse Personers Pudserier, som i Almindelighed gaar ud over Fruentimmerne.
Saare mærkeligt er det, at den gamle Moder til Familien kun sjælden lader sig se, og de øvrige kun efter Høst. Bønderne tror, at Troldene tilbringer den øvrige Sommertid i Skaane.
Oldn. Ark. Løjtnant Winther.
56. Doktor, der boede i Stjær Bakker, gik en Aften og ledte efter hans Ko. Da han kom om til Store-Rammelaas, stod der en lille Mand forved ham med en bredpullet Hat paa. Han tykte, han kjendte ham. "Hvad, er det dig, Jens?" sagde han. Da sank den lille Mand lige ned i Aasen. Saa vidste han, Bjærgmanden boede der endnu. Det foregik, mens a var en Dreng.
Jens Jensen, Velling.
57. Her paa Andsager Bys Vestermark ligger 3 Høje, 1. kaldet Lange Laaddenhøj, fordi den er overgroet med Buskads af Eg og sligt, 2. Store trinde Laaddenhøj og 3. Lille trinde Laaddenhøj. Paa og omkring de 2 første siger Traditionen et Par Bjærgtrolde at være set og i Hast igjen forsvundne. De havde Anseende som et Par smaa Drenge. Der skal og nu og da være hørt en Tummel og Skrummel i samme Høje, hvilket har efterladt en Tanke om, at en Skat der maa hvile, der længe siden var eftersøgt, om ikke Buskadserne havde været til Hinder.
Præsteindb. til Biskop Bloch. Jessen, Præst, Andsager.
58. Der var en Dag nogle Folk ude at arbejde paa Ballum Mark. Saa gav det sig saa stærkt til at regne, idet de gik hjem ad, og de saa, at der kom en lille Mand og gik ind ad Gaardene til. De troede jo, at det var en lille Mand, som boede der i Byen, men det var det ikke, for en Snedker, der stod ude i Stalden og snedkrede, saa nok, at lige Hatten skred forbi den lukkede nedre Halvdør, mere kunde han ikke se af ham. Men da han lige sprang hen til Døren, var der ingen i Gaarden, Og heller ingen var kommen ind.
P. Klemmensen, Hoven Højskole.
59. Vi har set Dværgene i Pilhøj de hundrede Gange. A tjente i 4 Aar paa Restrup, men gik hjem hver Aften her til Sønderholm, og a fulgtes med en Mand, der var Ladefoged, og hvis Kone sad til Leje her i Byen. Der var aldrig nogen Aften, a gik forbi Pilhøj, uden Dværgene var jo til Færds.
Lars Hansen Dun, Sønderholm.
60. Da de jyske Soldater i den engelske Krig laa ude paa Langøre ved Harediget, hvor der var en Befæstning, skulde Provst Flemmer ud at præke for dem. De skulde kjøre med ham fra Besser, og Degnen skulde kjøre med, han var Feltdegn og tillige Kusk for Præsten - de kaldte ham siden Jens Degn.
Præsten havde Mark øst for Bøgebjærg, og naar nu Jens kom hjem med Præsten om Natten efter turen til Langøre, skulde han ride Hestene ud paa Marken og sætte dem.
Saa var det en Nat, han kom ridende, da saa han en Dreng staa ved en Ko og tumle med den og ryste med Tøjret. Saa raabte han:
"Vil du lade Koen staa, Dreng, ellers skal Dæwlen regier dæ!"
Han red videre og fik Hestene sat. Men da han kom tilbage, stod Drengen atter ved Koen. Saa løb han efter ham efter Gammelskov langt nord paa, hvor der er et stort Overdrev, og imellem Mark og Overdrev er et stort gammelt Skjel-Stendige. Der løb Drengen op, og Jens Degn bag efter. Men saa saa han, at Drengen havde en lang Manke, der flagrede efter ham i Maaneskinnet. Han blev da ræd og gik tilbage. Da han kom forbi Koen, stod Drengen atter og slog med Tøjret. Nu blev han saa bange, at Haarene rejste sig om Ørerne af ham, og saa skyndte han sig ind til Byen. Der traf han en Del Ungdom og Soldater paa Gaden, og saa siger han:
"Hvis I vil se Fanden, da er han her oppe i Marken ved en Ko."
-"Aa, det er noget Sludder," sagde de og morede dem over ham. Saa slog han til Væddes med dem om en Daler, og saa gik han og en hel Flok op til Koen igjen. Da laa den ganske rolig og tyggede Drøv, og han havde tabt Væddemaalet.
J. Sørensen, Østerby.
61. Førhen var Bøgsted Skov som til Fælled, og vi gik derover og tog af Træet, mange havde ikke andet end det, de tog der.
A havde en Dag været ude i Kaisirup, og den Gang a saa gik hjem, kommer a forbi en El i Skoven, der laa og var fældet. A lavede jo Træskeer, som a gjør endnu, og saa tænkte a: "Det var endda skjønt at have den hjemme." A var ved at løfte paa den, men Grenene var ikke hugget af, og a kunde nok mærke, a kunde ikke bære den. Saa gik a hjem og gik tilbage igjen ved Solens Nedgang med en lille Sav. Nu snit a alle Grenene af og vilde saa skjære Stammen lidt over. Den Gang a havde nær faaet den over, da stod der en lille Trykkert lige æfor ved mig, han var paa Højeisen som min Kjæp, en bitte tyk Trøndt var det. A slipper Træet og vil have ham set bedre efter, men da sak han lige ned i Jorden, og aldrig det mindste Spor var der af ham at opdage. A tog nu det ene Stykke og bar hjem, og siden gik a ud og tog det andet, men a saa ikke mere Tegn til Fyren. A har tit gaaet der forbi siden og tænkt over, hvad a den Gang saa.
Kristen Jensen Skippershøj, Klastrup Huse.
62. Der er en Høj inde i Tinning Skov imellem Tinning og Haldum, der kaldes Skegebjærg-Højen (ogsaa udtalt Skæjjbjærg-Højen). Bedstefader fortalte, at i den Høj boede Skegebjærg-Manden. Han kom ind i den Gaard i Tinning, der laa nærmest ved Skoven, og satte sine lange Tænder ind over Havedøren, saa man kunde se Mærkerne af dem.
Der blev ogsaa fortalt, at Folk havde staaet ovenpaa Højen og hørt dem slaa deres Pengekister i Laase der nede.
1908. Lektor R. Olsen, Vejle.
63. Der er et stort Vad, som de kalder Fusvad, det er der, hvor Hjelmslev og Ning og Framlev Herreder støder sammen, og har i gammel Tid været et meget befærdet Vad i Adslev Sogn.
Min Faders Bedste moder gik der nede ved Aaen som Hjordetøs og passede Køer, og hun traf nogle Smaafolk, som gik og puslede der nede ved Vadet, og talte med dem. De havde røde Luer paa, men blev saa væk lige for hendes Øjne.
Mikael Jensen, Adslev.
64. En Mand fra Vetterslev skulde en Aften ride til Ringsted. Det havde regnet nogle Dage, men saa var det blevet Frostvejr, og det Vand, der stod paa Vejen, var frossent. Da han nu kom noget hen ad Vejen, saa han pludselig en lille Mand med en rød Hue paa Hovedet, der løb og fejede paa Isen. Manden turde ikke ride forbi ham, og saa skyndte han sig at vende om og red tilbage til Vetterslev. Det har en ældre Kone fra min Egn fortalt mig, og hun paastod, at det var sandt.
Samme Kone fortalte ogsaa en anden Historie om Bjærgfolk eller Nisser, som hun kaldte dem. Om Sommeren plejede Bønderne i Sigersled Sogn at slippe Hestene ud paa Hovmarken, der hører til Ringsted Kloster, om Aftenen, og saa hentede de dem igjen tidlig om Morgenen. Saa en Morgen, Folkene var komne for at hente Hestene, saa de en Mængde smaa Puslinger rende ude paa en Eng, og da sagde en af Mændene:
"Naa, vi er nok komne for tidlig op i Dag."
Saa gik de hjem igjen og lod Hestene gaa. Der er en stor Høj paa Sigersted Mark, og der skulde Puslingerne være fra. Der siges ogsaa, at samme Høj flere Gange har staaet paa fire gloende Pæle, og man har set Nisserne dandse der inde.
Niels Frederik Nielsen, Høm.
