Den omvendte synder
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Den omvendte synder
Af þrim félögum
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2021
.jpg)
For at gøre det kendt for enhver, hvilken hjælp den salige Maria yder alle dem, der bekender sig til hende, skal der fortælles om en klerk, som drog udenlands for at besøge hellige og berømte steder. Og da han kom til et kloster, hvor der boede seks klerke, tog de godt imod ham og lod ham deltage i deres måltider og deres fællesskab i øvrigt. Og om natten stod de op til ottesangen, og det samme gjorde denne klerk. Men da de begyndte deres bønner, sang de først Marias tidebøn så højtideligt, som var det på en stor helligdag. Og da Marias ottesang var afsluttet, da sang de dagens ottesang, således som denne klerk havde forventet, at man ville gøre. Derefter gik de hen for at sove. Da de stod op om morgenen, spurgte den nyankomne mand ham, der var leder af dette fællesskab, hvordan det kunne være, at de bad så højtideligt til Sankt Maria, når dette — så vidt han vidste — ikke var hendes helligdag. Han svarede: »Jeg er forpligtet til — uanset hvad andre gør — hver dag at tilbede fru Sankt Maria af hele mit hjerte og af al min formåen, for hendes venlighed har frelst mig fra evige pinsler, og siden jeg ser, at du er en mand, som er meget trofast og videbegærlig i guddommelige anliggender, så skal jeg fortælle dig, hvorledes sagen hænger sammen:
Vi var tre fæller, som alle var drevet af forfængelighed, og vi levede i høj grad efter vores lyster, men i strid med Gud og Guds påbud. Og da min ærværdige herre Jesus Kristus ville straffe mig og kalde mig fra dette syndige liv, da fik jeg i søvne den åbenbaring, at jeg befandt mig på et ting, hvor der var mange til stede, og dér sad Herren på sin stol omgivet af talrige engle og helgener. Jeg hørte, at han fortalte de tilstedeværende, hvordan folk havde gjort ham imod, og hvilken straf der skulle følge. Jeg var meget opsat på at høre alt, hvad der blev sagt, men jeg var dog også meget bange. Og da jeg gik nærmere, da forstod jeg, at Herren talte om os tre fæller, og han indledte sin tale således: »Jeg ønsker,« sagde han, »— at I nu fortæller mig, hvilken dom denne mand, som her er til stede, skal have sammen med sine fæller. De har længe ikke frygtet mig, men ført sig frem med forkastelig adfærd uden ende, og de har aldrig af kærlighed gjort gode gerninger efter mine påbud. Jeg har mindet dem om, at de skulle forbedre sig og bekende sig til mig. Jeg har længe tålt deres misgerninger og ikke bemærket nogen ændring til det bedre.« De tilstedeværende svarede og sagde, at vi havde gjort os fortjent til evige pinsler, og vi blev derpå dømt til evige pinsler for vores gerninger. Men da jeg stod skælvende dér, da så jeg, at Guds moder rejste sig fra den plads, hvor hun hidtil havde siddet, og hun trådte ydmygt og fagert hen foran sin søn, og jeg hørte, at hun for min skyld rettede denne bøn til Herren: »Jeg beder dig — min søn! — om mildhed, og om at du skåner denne mand. Selv om han har gjort meget imod dig, så har han dog hver dag sunget bønner til mig. Og som det hedder i dit lovbud, at gør en mand en nok så lille gerning — bare den er god — så skal den ikke være ulønnet, og således har denne mand trods sin store og lange tjeneste ikke fået belønning af mig. Og nu skal denne mand, som ellers blev dømt til døden, skænkes livet på min forbøn.« Da så Herren venligt på hende og sagde: »Som du ønsker — kæreste moder! — skal jeg på din forbøn frelse denne mand, og jeg vil skænke ham evig lykke, såfremt han vil angre sine synder.« Da vendte den salige Maria sig imod mig og sagde: »Drag du nu af sted, men tag dig i agt for forseelser, så du ikke får en strengere straf end den, du nu blev idømt.« Efter denne åbenbaring kom jeg til dette kloster, og jeg skiltes da fra mine fæller, for de fører stadig det samme liv som før. Nu vedrørende det, at vi hver dag højtideligt synger bønner til Maria: En af disse seks klerke, som du nu ser her, ville ikke deltage i disse tjenester og var åndsfraværende, men så åbenbarede den hellige Maria sig for ham og sagde: »Selv om du ikke vil tjene mig sammen med dine brødre, så skal du ikke laste dem eller gøre nar ad dem, når de kærligt henvender sig til mig.« Efter dette tjente denne broder — i lighed med de andre — fru Sankt Maria med den største kærlighed.«
Og da klerken, som var kommet til stedet, hørte om denne hændelse, da priste han Gud og den salige Maria. Og tilsvarende skylder alle, der siden hører dette, at de af hjertelig varme vækkes til lovprisning af den salige dronning Maria.
