3. Indholdet i Kalevala
Elias Lönnrot grupperede de indsamlede sange efter indhold. At gøre dette udgjorde et kolossalt arbejde. Ikke nok med at antallet af sange var stort, men de enkelte sange forelå i mange varianter, der i større eller mindre grad adskilte sig fra hinanden. En forudsætning for at kunne gruppere sangene var overblikket over det store persongalleri, en anden var at afgøre, hvilke sange, der naturligt hørte sammen under samme tema og endelig skulle grupperingen få hele materialet til at udgøre et sammenhængende epos. Forskellige udgivelser af Kalevala følger generelt Lönnrots disponering af stoffet men har undertiden grupperet sangene forskelligt og under forskellige overskrifter. I den følgende oversigt over Nye Kalevalas indhold gives en generel og overordnet gruppering inddelt efter, hvilken sagnkreds de enkelte sange tilhører.
A. Første sagnkreds om Väinämöinen
1. Sang
Sangeren begynder med en skabelsesmyte. Luftens jomfru stiger ned i havet, hvor hun befrugtes af vinden og havet og bliver vandets moder. En vildand bygger rede og lægger sine æg på hendes knæ. Æggene ruller ned og knuses, men heraf opstår jord, himmel, sol, måne, stjerner og skyer. Vandets moder skaber kysten og havets bund og føder Väinämöinen, som længe driver omkring på havets bølger, indtil han endelig når land.
2. Sang
Väinämöinen ser, at landet er helt uden træer, men vækstguden Pellervoinen sår alle træsorter. Egen trives ikke i begyndelsen, men sås igen og skyder nu op så frodigt, at den skygger for solen og månen. Egen fældes, fugle synger og græs, urter og bær vokser frem. Svedjebruget indføres og himmelguden Ukko giver vækst og regn.
3. Sang
Väinämöinen bliver vidt berømt gennem sin sangkunst. Joukahainen taber en sangdyst mod Väinämöinen og udfordrer ham til kamp. Väinämöinen synger ham ned i en mose. Joukahainen lover ham sin søster Aino, hvorefter Väinämöinen lader ham slippe op fra mosen. Joukahainens moder glæder sig over at få Väinämöinen som svigersøn, men Aino gribes af uro og bryder i gråd.
4. Sang
Väinämöinen møder Aino i en lund og frier til hende. - Aino skynder sig grædende hjem og fortæller sagen for sin mor. Moderen forsøger at trøste og overtale hende men uden held. Datteren siger, at hun ikke ønsker at blive en gammel mands hustru. Bedrøvet forlader hun hjemmet, farer vild i skoven og kommer til en strand, hvor hun går ud for at bade men omkommer i bølgerne. Moderen græder dag og nat over sin datter.
5. Sang
Väinämöinen forsøger at fiske Aino op fra vandet, og får også fat på hende i skikkelse af en fisk, men hun undslipper ved at springe ud af båden. Hun når dog at fortælle ham, hvem hun er. Väinämöinen forsøger forgæves at overtale hende til at vende tilbage. Forstemt begiver han sig hjem, hvor hans mor råder ham til at søge sig en hustru blandt Pohjas døtre.
6. Sang
Bevæbnet med bue og pil venter Joukahainen på Väinämöinen ved vejen ind til Pohjola. Da han ser Väinämöinen komme ridende over floden, skyder han en pil mod ham, men rammer i stedet hesten. Väinämöinen styrter i vandet; en voldsom storm driver ham ud på det store hav.
7. Sang
I flere dage driver Väinämöinen omkring på havet, men til sidst tager en ørn ham på ryggen og bærer ham til Pohjola. Louhi, Pohjolas værtinde, finder Väinämöinen på stranden. Hun hjælper ham op til gården og tager imod ham på bedste vis. Väinämöinen længes hjem, men Louhi vil ikke lade ham rejse, før han har smedet tryllekværnen Sampo til hende. Til gengæld skal han få hendes datter til ægte. Väinämöinen, der ikke selv kan smede, lover at få den kunstsnilde Ilmarinen til at gøre det. Louhi giver ham hest og slæde og han drager hjemad.
8. Sang
På hjemvejen får Väinämöinen øje på en ung smukt klædt pige, som sidder på himlens kant. Han anmoder straks om hendes hånd. Pigen giver ham sit ja, men kun hvis han kan bygge en båd af hendes spinderok og bringe den ud på vandet uden selv at røre den. Väinämöinen går straks i gang med arbejdet, men hugger sig selv i knæet med sin økse og formår ikke at standse blødningen. Han søger hjælp på tre forskellige gårde og finder til sidst en gammel mand, som lover at hjælpe ham.
9. Sang
Väinämöinen fortæller om jernets oprindelse, men den gamle forbander jernet og ved hjælp af sine besværgelser lykkes det ham at standse blødningen. Han salver og forbinder såret og Väinämöinens knæ heles igen.
10. Sang
Hjemme igen opfordrer Väinämöinen nu Ilmarinen til at begive sig til Pohjola, hvor han kan vinde den unge Pohja-datter ved at fremstille Sampo-kværnen. Ilmarinen er ikke interesseret, men ved list lykkes det dog Väinämöinen at få ham til at rejse til Pohjola. Her smeder han kunstkværnen Sampo, som Pohjolas værtinde straks gemmer inde i et bjerg. Pohja-datteren afslår dog at gifte sig med ham, og Ilmarinen vender hjem med uforrettet sag.
B. Første sagnkreds om Lemminkäinen
11. Sang
Lemminkäinen frier til den fornemme Kyllikki. Han formår dog ikke at vinde hendes hjerte, så han bortfører hende med vold og rejser hjem med hende. Kyllikki begræder sin skæbne og bebrejder Lemminkäinen. De ender dog med at aflægge hellige løfter til hinanden. Han lover hende aldrig at drage i krig, og hun lover aldrig at tage del i landsbydansen. Lemminkäinens mor glæder sig over sin søns lykke og den unge svigerdatter.
12. Sang
Kyllikki glemmer sit løfte og Lemminkäinen bliver så vred, at han straks beslutter at søge sig en anden hustru i Pohjola. Hans mor frygter, at denne færd vil koste ham livet. Men Lemminkäinen ruster sig til rejsen og begiver sig til Pohjola. Her får han ved trolddom alle gårdens mænd til at fortrække undtagen en gammel hyrde.
13. Sang
Lemminkäinen frier til Pohjas datter, men betingelsen er, at han først skal fange Hiisis elg. Lemminkäinen skaffer sig ski, begiver sig tappert ud på jagt og indhenter til sidst elgen, som dog undslipper igen, hvorefter Lemminkäinen uheldigvis brækker sine ski.
14. Sang
14. Ved hjælp af stærke sange og bønner til skovens guder lykkes det Lemminkäinen at indfange elgen. Nu bliver han bedt om at tæmme Hiisis ildsprudlende hest. Også den opgave fuldfører han. Som en tredje og sidste prøve kræver Louhi, at han skal skyde en svane på Tuonis flod. Han begiver sig til floden, men her venter den gamle hyrde fra Pohjola, som dræber ham og kaster hans krop ud i Tuonis strøm. Tuonis søn hugger Lemminkäinens lig i stykker.
15. Sang
Kyllikki og moderen forstår nu, at Lemminkäinen er død. Moderen haster til Pohjola, hvor hun kræver svar af Louhi på, hvad der er sket med hendes søn. Hun går straks til floden, hvor hun samler delene af Lemminkäinens krop op af vandet. Hun sammenføjer delene og ved hjælp af besværgelser kalder hun sin søn til live igen.
C. Anden sagnkreds om Väinämöinen
16. Sang
Väinämöinen vil bygge en båd og sender vækstguden Pellervoinen af sted efter træ. Men for at færdiggøre båden mangler han tre magiske ord. Da han ikke finder dem nogen steder, begiver han sig til de dødes land Tuonela i håb om at finde ordene der. Han finder dem dog ikke og slipper kun derfra ved sin trolddomskunst. Hjemkommen advarer han andre om at begive sig til Tuonela.
17. Sang
Väinämöinen vækker jætten Vipunen af sin søvn under jorden for af ham at få de tre ord. Vipunen sluger ham hel, men Väinämöinen begynder at pine ham indefra. Vipunen forsøger forgæves at befri sig fra sin gæst, men Väinämöinen vil ikke at forlade ham, før han har fået de tre ord. Vipunen udsynger nu al sin viden for Väinämöinen, som til gengæld stiger op fra hans indre, vender tilbage til sit arbejde og fuldfører båden.
18. Sang
Väinämöinen sejler nu i sit nye fartøj til Pohjola for at fri til den smukke Pohja-datter. Også Ilmarinen begiver sig afsted i samme ærinde, men han er til hest. Da Louhi ser de to friere nærme sig, råder hun sin datter til at vælge den gamle Väinämöinen, men pigen foretrækker Ilmarinen.
D. Første sagnkreds om Ilmarinen
19. sang
Ilmarinen træder ind i Pohjolas stue og anmoder om pigens hånd. Louhi forlanger dog, at han først må bestå tre farlige prøver. Han skal pløje en mark fuld af slanger, han skal fange dødsguden Tuonis bjørn og endelig skal han indfange en stor gedde i Tuonis sorte flod. Ilmarinen består prøverne og forloves med Pohjola-værtindes datter. Misfornøjet begiver Väinämöinen sig hjem.
20. Sang
I Pohjola gøres der klar til bryllup; en mægtig okse slagtes. Øl brygges, og bryllupsmad tilberedes. Invitationer sendes ud i alle retninger; kun Lemminkäinen inviteres ikke.
21. Sang
Brudgommen og hans følge ankommer og modtages i Pohjola. Gæsterne bliver rigeligt beværtede med mad og drikke. Väinämöinen synger og takker værtsfolkene.
22. Sang
Bruden gøres klar til afrejsen og tænker på den svundne fortid og den usikre fremtid. Hun overvældes af sorg og bryder i gråd.
23. Sang
Bruden undervises og får råd om, hvordan hun skal opføre sig i sit nye hjem. En gammel kvinde skildrer sit liv som pige, som hustru, og efter hun forlod sin mand.
24. Sang
Brudgommen formanes om, hvordan han skal behandle sin unge hustru. En gammel mand fortæller, hvordan han bragte sin hustru til lydighed. Bruden siger farvel til alle i sit hjem. Ilmarinen rejser afsted med pigen og når sit nye hjem på tredjedagen.
25. Sang
Bruden, brudgommen og alle gæsterne modtages i Ilmarinens gård. Gæsterne forplejes med rigelige mængder mad og drikke; Väinämöinen synger og priser værten, værtinden, taleren, brudgommen og alle gæsterne.
E. Anden sagnkreds om Lemminkäinen
26. Sang
Vred over ikke at være blevet inviteret til brylluppet beslutter Lemminkäinen sig for at aflægge Pohjola et uanmeldt besøg. Hans mor frygter igen det værste af denne rejse. Han mødes rigtignok af mange farer på vejen, men ved hjælp af sin trolddomskunst lykkes det ham at overvinde dem alle.
27. Sang
Lemminkäinen ankommer til Pohjola og opfører sig overmodigt. Pohjola-værten bliver vred, men formår ikke at besejre Lemminkäinen med sin trolddom, og det kommer til kamp mellem de to. Duellen ender med, at Lemminkäinen hugger hovedet af Pohjola-værten. Louhi lover en grum hævn over denne handling.
28. Sang
Lemminkäinen flygter fra Pohjola og når hjem, hvor han spørger sin mor, hvor han kan søge sikkerhed for Pohjolas hær, som er efter ham. Moderen bebrejder ham besøget i Pohjola, men råder ham til at drage ud over de mange have til en ø, hvor hans far engang levede i skjul, mens der var krig.
29. Sang
Lemminkäinen når lykkeligt frem til øen. Her lever han livet blandt øens kvinder, indtil mændene på øen bliver vrede og beslutter, at han skal dø. Lemminkäinen tager hurtigt flugten og efter mange strabadser når han endelig hjem. Her finder han gården nedbrændt og hele området ødelagt. Han sukker over den skæbne, der må have ramt hans mor. Han finder hende dog i live i en skjult hytte i skoven. Lemminkäinen lover hævn over Pohjolas krigerne.
30. Sang
Ledsaget af sin tidligere våbenbroder Tiera begiver Lemminkäinen sig atter mod Pohjola. Men Louhi sender bidende kulde og frost mod dem, hvilket får deres båd til at fryse fast på havet. Gennem kraftige besværgelser lykkes det til sidst Lemminkäinen at fordrive frosten. Sammen med sin kampfælle går han i land, strejfer længe omkring i ødemarken og vender til sidst hjem.
F. Sagnkredsen om Kullervo
31. Sang
Untamo ligger i strid med sin bror Kalervo. Han dræber Kalervo og hele hans slægt undtagen en gravid kvinde, som nogen tid senere føder sønnen Kullervo. Allerede som barn beslutter Kullervo sig til at hævne sig på Untamo, som ved flere lejligheder forsøger at slå drengen ihjel. Untamo ender med at sælge ham som træl til smeden Ilmarinen.
32. Sang
Kullervo arbejder nu som hyrde. Men Ilmarinens hustru har uvilje mod ham. En dag sender hun ham på marken med gårdenes kvæg og bager en sten ind i et brød, som hun giver ham med. Derefter drives kvæget ud på græs under mange besværgelser og beskyttelsesord mod bjørnen.
33. Sang
Da Kullervo skærer i stenen, ødelægger han sin kniv, som var det eneste han havde arvet efter sin far. Som hævn driver han kvæget ned i mosen og samler i stedet en hjord af ulve og bjørne, som han om aftenen driver hjem til gården. Ilmarinens hustru går ud for at malke sine køer, men mødes af de vilde dyr og sønderrives.
34. Sang
Kullervo flygter fra Ilmarinens gård, vandrer modløs omkring i ødemarken, men en gammel skovkvinde giver ham anvisninger til at finde hjem. Ved Laplands grænser finder han sin moder. Hun fortæller, at hun længe har troet, at han var død. Hun fortæller også, at hendes ældste datter er forsvundet under bærplukning.
35. Sang
I skoven støder Kullervo på sin forsvundne søster. Uden at vide, hvem hun er, lokker han hende op i sin kane og forfører hende. Næste dag finder søskendeparret ud af den rette sammenhæng, og søsteren kaster sig i fortvivlelse i floden og drukner. Kullervo haster hjem og fortæller sin mor om den frygtelige begivenhed. Moderen opfordrer ham til at finde et afsides sted, så tiden kan lindre hans sorg, men Kullervo vil først søge hævn over Untamo.
36. Sang
Kullervo ruster sig og når frem til Untamola, hvor han dræber alle stedets folk og sætter ild til gårdene. Da han atter vender hjem, finder han gården forladt, og kun den gamle gårdhund i live. Sammen med hunden begiver han sig ud i skoven og passerer det sted, hvor han forførte sin søster; han gribes af fortvivlelse og styrter sig ind over sit sværd.
G. Anden sagnkreds om Ilmarinen
37. Sang
Ilmarinen sørger over sin døde hustru og smeder sig en ny brud af guld og sølv, men formår ikke at give hende liv. Han hviler en nat ved hendes side, men oplever kun kulde fra den gyldne skikkelse. Han vil forære guldkvinden til Väinämöinen, men han forsmår gaven.
38. Sang
Ilmarinen begiver sig til Pohjola for at fri til sin afdøde kones yngre søster, men bliver mødt af hån og foragt. Vred over dette bortfører han pigen og sætter kursen hjemad. På vejen forulemper hun Ilmarinen, som fuld af fortrydelse forvandler hende til en fugl. Han vender hjem og fortæller Väinämöinen om den velstand, der råder i Pohjola fordi de ejer Sampo.
H. Tredje sagnkreds om Väinämöinen
39. Sang
Väinämöinen opfordrer Ilmarinen til at følge med til Pohjola for at hente Sampo tilbage. De to helte drager afsted. Undervejs træffer de Lemminkäinen, som slutter sig til dem som tredje mand.
40. Sang
Nedenfor en fos fæstnes Sampofarernes båd til ryggen af en stor gedde. Gedden dræbes, en del af den tages med, koges og fortæres. Af geddens kæbeben fremstiller Väinämöinen en kantele. En efter en forsøger de at spille på den.
41. Sang
Väinämöinen spiller så fortryllende på sin kantele, og alle levende væsener, endda luftens, jordens og havets guder, nærmer sig for at lytte. Alle bliver rørt til tårer af sangen; selv fra Väinämöinens øjne drypper store, klare tårer, som falder til jorden, flyder ned i havet og forvandles der til smukke perler.
42. Sang
Heltene ankommer til Pohjola. Da Louhi hører, at det drejer sig om Sampo samler hun krigsfolk omkring sig. Väinämöinen begynder at spille på sin kantele, hvilket får krigerne og hele Pohjolas befolkning til at falde i søvn. Det lykkes de tre helte at få fat på Sampo. Lykkelige rejser de derfra med Sampo i båden. Tre dage senere vågner Pohjolas værtinde op fra sin søvn og opdager at Sampo er røvet. Hun sender tyk tåge og en voldsom storm ud over havet mod Sampofarerne. Under stormen falder Väinämöinens kantele i havet.
43. Sang
Pohjolas værtinde udruster et krigsskib og begiver sig ud for at forfølge Sampofarerne. Da hun når dem, begynder en kamp på havet, hvor Kalevalas mænd sejrer. Det lykkes dog Pohjolas værtinde at kaste Sampo overbord, hvor den knuses. De større stykker synker ned og bliver til skatte på havets bund; de mindre drives op på stranden af bølger og vind. Pohjolas værtinde lover snarlig ulykke over Kalevala.
44. Sang
Väinämöinen søger forgæves at fiske sin tabte kantele op fra havet. Han fremstiller en ny harpe af træ, spiller på den og glæder igen alle omkring sig.
45. Sang
Pohjolas værtinde sender hidtil ukendte sygdomme ind over Kalevala. Men Väinämöinen helbreder folket gennem kraftfulde besværgelser og medicin.
46. Sang
Pohjolas værtinde udsender en bjørn for at ødelægge kvæget i Kalevala. Väinämöinen dræber bjørnen, hvorefter der holdes en bjørnefest, som man havde gjort det i Kalevala siden gammel tid. Väinämöinen spiller og synger og ønsker, at der også fremover må være glæde og fest i Kalevala.
47. Sang
Solen og månen stiger ned for at lytte til Väinämöinens spil. Pohjolas værtinde indfanger dem, indespærrer dem i et bjerg og røver til sidst også ilden fra Kalevalas stuer. Mørke hersker i naturen; Ukko, luftens gud, overvældes af sorg og tænder en ny ild. Ilden falder ned til jorden. Väinämöinen og Ilmarinen begiver sig ud for at finde den. Luftens datter fortæller, at ilden er faldet i søen og er blevet slugt af en fisk. Väinämöinen og Ilmarinen forsøger at fange fisken men forgæves.
48. Sang
Til sidst lykkes det dog at fange fisken. Ilden finder de i dens mave, men pludselig flygter ilden, hvorved Ilmarinens bliver slemt forbrændt. Ilden når skoven, forbrænder store landområder og bevæger sig stadig fremad, indtil den endelig indfanges og føres til de mørke hytter i Kalevala. Ilmarinens forbrændinger læges med besværgelser.
49. Sang
Ilmarinen smeder en ny sol af guld og en ny måne af sølv, men får dem ikke til at lyse. Ved sine synske evner ser Väinämöinen, at solen og månen er indespærret i et bjerg, og han begiver sig til Pohjola. Efter en voldsom kamp gribes Pohjolas værtinde af frygt og slipper solen og månen ud fra bjerget. Da Väinämöinen atter ser solen og månen på himlen, hilser han på dem og udtrykker ønsket om, at de fremover altid må følge deres bane trygt og bringe glæde og velstand over hans hjemstavn.
I. Sagnet om Mariatta
50. Sang
En ung pige ved navn Mariatta lever i stor kyskhed. Hun opholder sig på heden som fårehyrde. En dag spiser hun et fortryllet bær, som gør hende gravid. Ni måneder senere føder hun en søn. Drengen forsvinder, men findes igen i en mose. Han har endnu ikke noget navn og der sendes bud efter den gamle Virokannas, som skal døbe og navngive ham. Denne tøver dog med at døbe en faderløs dreng og Väinämöinen kommer til for at sige god for drengen. Men han siger tværtimod, at drengen skal lægges tilbage i mosen for at slutte sit korte liv der. Pludselig taler det lille barn og siger, at Väinämöinen har afsagt en urimelig dom, og at det ikke er første gang, han har handlet urimeligt. Virokannas døber nu drengen og udnævner ham til konge over Karelen. Väinämöinen bliver vred over drengens ord og forlader stedet, men forudsiger, at den dag vil komme, hvor man ønsker ham tilbage for at skaffe sit folk en ny Sampo, en ny kantele, en ny sol og en ny måne. I sit kobberskib sejler han bort til de fjerne egne, hvor himmel og hav forenes. Kun sin kantele og de høje runesange efterlader han til evig glæde for Finland. Herefter slutter sangeren.
_(29025064180).jpg)
