Stednavne og førkristne kultsteder – Stednavne med hof i Østisland

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Kort: clm.

Stednavne
og førkristne kultsteder

af Carsten Lyngdrup Madsen
2018

18.
Stednavne med hof
i Østisland

1. Hof ved Vopnafjörður

(Norður-Múlasýsla, kort 103)

Den nordligste af Østfjordene hedder Vopnafjord. I bunden af fjorddalen løber elven Hofsá, der har navn efter gården Hof, som ligger omkring 10 km inde i dalen. I lighed med andre fjorddale kunne man have ventet, at dalen hed Vopnafjordsdal, men dens navn er Hofsárdalur, hvilket viser, at Hof-navnet har været betydningsfuldt på denne egn.

Guttormur Þorsteinssons afskrift af tegnene på den gamle kirkedør.

Gården Hof er hovedskuepladsen for handlingen i Vopnafjordinga Saga. Her boede sagaens hovedperson, den dominerende og stridbare høvding Brod-Helge. Nogen selvstændig kultbygning ved gården omtales ikke i sagaen. Men vi hører om en kvinde ved navn Steinvør – en slægtning til Brod-Helge. Om Steinvør fortælles, at hun er hovgydje og har opsyn med hovedhovet. Selv om vi ikke hører, hvor dette hovedhov ligger, efterlader sagaen ikke det indtryk, at det skulle være identisk med Brod-Helges Hof. Goden (eller gydjen) havde ansvar for at vedligeholde hovet, men bønderne i dalen havde også deres forpligtelser. De skulle betale hovskat. Og det er netop denne hovskat, der er anledningen til omtalen af Steinvør. En nordmand ved navn Torleif havde slået sig ned i dalen og ville ikke betale hovskat. Steinvør, som opkræver skatten, går til Brod-Helge for at klage sin nød. Og da han i forvejen havde et horn i siden på nordmanden, tager han sig gerne af sagen. Fortællingen fortaber sig nu i striden mellem de to mænd og det egentlige spørgsmål om hovskatten hører vi ikke mere om. Alligevel ser vi måske netop her et sjældent strejf af praktisk virkelighed fra religionsskiftets tid, for Torleif var kristen, og her har vi måske den simple forklaring på hans uvilje mod at betale hovskat. Som kristen kunne han ikke bidrage til vedligeholdelsen af det hedenske hov.

Kålund gengiver flere sagn i forbindelse med tomter omkring gården Hof, som skulle vise beliggenheden af gårdens gamle gudehus. Blandt disse er en rund tomt, som har navnet Skollahríngr, hvilket kan gengives Fandensring. Her skulle gudehuset have ligget. Dette navn er interessant, fordi middelalderkirkens syn på de gamle guder netop var, at de i virkeligheden var Djævelen selv blot i forskellige former. – At der har levet en stærk lokal tradition omkring gudehuset ved Hof fremgår også af, at man mente, at den gamle kirkedør egentlig var døren fra den gamle hovbygning. Da Oldsagskommissionen i begyndelsen af det 19. århundrede begyndte at indsamle oplysninger om oldsager på Island, modtog de et brev fra præsten ved Hof kirke i Vopnafjord, Guttormur Þorsteinsson. I brevet, som var afsendt i 1811, beskriver præsten den gamle dør og gengiver sagnet, som omgiver den. Han tør dog ikke stå inde for sagnets rigtighed, men forsikrer kommissionen om, at sagnet er to til tre hundrede år gammelt. Han aftegnede også de runer og figurer, som var skåret i døren og bemærker, at døren ”er større end nogen anden islandsk dør, som jeg erindrer mig at have seet.” På døren skulle endvidere have hængt en stor forsølvet jernring, som også forekom præsten at være meget gammel. – Kirken, hvori denne dør skulle have siddet, er for længst borte, og den nuværende gårdkirke er opført i 1902. Da Finnur Jónsson og Daniel Bruun besøgte stedet, var deres konklusion, at disse tomter ”var en grundig undersøgelse og udgravning værd.”

Højderyggen nord for gården hedder Hofsháls, og sydøst for Hof på den anden side af Hofsá ligger en ødegård, som hedder Hofsborg, måske en udflyttergård fra Hof.

Hofteigur ved Jökulsá. Ill.: clm.

2. Hofteigur ved Jökulsá á Brú

(Norður-Múlasýsla, kort 103)

Tre store jøkelfloder løber i nord-nordøstlig retning gennem det østlige Island. Alle tre floder hedder Jökulsá (Jøkelså). For at kende forskel har de hvert sit tilnavn. Den første hedder Jökulsá í Fljótsdalur (Jøkelså i Fljotsdal), den anden Jökulsá á Fjöllum (Jøkelså ved Fjeldet) og den tredje Jökulsá á Brú (Jøkelså ved Broen). Ved sidstnævnte flod ligger gården Hofteigur. Historien om denne gård findes i Landnamsbogen og i en nu tabt saga – Jökulsdæla saga – hvoraf en enkelt side er bevaret. Her fortælles det, at en landnamsmand ved navn Hakon tog land i denne del af Jøkelsdalen. Overfor ham boede en mand ved navn Torstein og imellem de to lå en mark (teigur), som endnu ikke var taget. De to mænd blev enige om at overgive dette stykke jord til hovet, hvorefter det fik navnet Hovmarken – Hofteigur. Sagaforfatteren siger, at der stadig ses spor efter det gamle blotsted.

I umiddelbar nærhed af gården Hofteigur findes enkelte tomter og flere stednavne, som peger i samme retning. Kålund fortæller, at tomterne benævnes Goðatóptir (Gudetomterne), og at et lille vandløb bag gården hedder Blótkelda (Blotkilde, se illustrationen i kap. 14). Omkring Hofteigur findes også stednavne, som peger i samme retning. Skråningerne ovenfor vandløbet hedder Blótkeldumelar. Ifølge stednavneforskeren Sigurður Gunnarsson har pladsen, hvor tomterne ligger, engang båret navnet Goðanes (Gudenæs), og et tidligere brugt vadested over Jøkelså hed Goðavað (Gudevad). Fjeldet bag gården hedder Hofteigsfjall og et par km vest for Hofteigur lå førhen en gård ved navn Disastaðir (Disested). Uden at angive sin kilde fortæller Kålund, at denne gård er den samme som gården Hjarðarhagi. Disastaðir skulle altså være flyttet og i den forbindelse have skiftet navn. Han fortæller, at baggrunden for denne flytning var, at de vrede guder hjemsøgte gårdens beboere, da disse gik over til kristendommen og skilte sig af med deres træguder ved at styrte dem i floden.

Hof ved Lagarfljót. Ill.: clm.

3. Hof ved Lagarfljót

(Norður-Múlasýsla, kort 104)

Den første af de tre jøkelfloder, Jökulsá í Fljótsdalur (Jøkelså i Fljotsdal) løber gennem Fljótsdal og har sit udløb i den sydlige ende af den lange smalle sø Lagarfljót. På søens nordlige bred ligger gården Hof. Gården er ikke omtalt i Landnamsbogen eller i sagaerne og har ikke sat sig spor i nogen lokal tradition. Ser vi efter stednavnespor, vil vor søgning være så godt som forgæves, for kun en nabogård hedder også Hof – eller mere præcist Hof 2, som det er almindeligt på Island. Af større interesse er dog tre andre stednavne ved søen, nemlig de to næs Freysnes (Frejsnæs) og Þorsnes (Torsnæs) og gården Freyshólar. Ved Freysnes mente man at have fundet hovrester, men dette afvistes af Finnur Jónsson. Desuden ligger der bag gården Þingmúli øst for søen et jordstykke, som har navnet Goðatun (Gudemark). Kålund omtaler her nogle gamle tomter Goðatóptir, ligesom en stor klippeblok i nærheden skulle kaldes Goðasteinn. Endelig er der på sydsiden af Lagarfljót et næs (og en gård), som hedder Mjóanes (eller Mjóvanes), hvor der findes en hovtomt, som ifølge Finnur Jónsson minder meget om Hofstadir ved Myvatn.

4. Hof i Mjóifjörður og

5. Hof i Norðfjörður

(Suður-Múlasýsla, kort 114)

To af de mindre Østfjorde hedder Mjóifjörður og Norðfjörður. Begge disse fjorde har en gård ved navn Hof. Dvs. Hof i Mjoifjord er for længst forladt, mens Hof i Nordfjord stadig findes. Fælles for dem begge er dog, at de ikke er omtalt i nogen af de skriftlige kilder, og at de eneste spor af deres historie skal findes i det omgivende navnestof og den folkelige tradition. Hof i Mjoifjord ligger ved åen Hofsá yderst i den lille dal Hofdalur. Inderst ender dalen i en kløft, som hedder Hofsgjá. I fjeldet øst for dalen støder vi på navnene Hofsfjall, Goðatindur (Gudetinde) og Goðabotn (Gudegrund). Ifølge Finnur Jónsson findes på denne egn en mundtlig tradition om, at gudehovet skulle have ligget i en dal oppe i fjeldet, hvilket Jónsson dog finder usandsynligt. – Hof i Nordfjord er fattigere på navne og lokale traditioner. Her finder vi kun et par navne i fjeldet bag (dvs. nord for) gården, nemlig Hoflaugartindur og Hofsgjá. 

Hof ved Alftafjörður. Ill.: clm.

6. Hof ved Alftafjörður

(Suður-Múlasýsla, kort 106)

Fjorden Alftafjord er en af de sydligste Østfjorde. Her finder vi den næste Hof-gård, som er lidt mere kendt end de forrige. Det er en af de gårde, som er omtalt i Landnamsbogen, hvor vi hører, at den norske høvding Bødvar den Hvide tog land i denne egn og bosatte sig på gården Hof. ”Der rejste han et stort hov.” Omtalen af Hof i den lille Fortælling om Torsten Oksefod er næsten enslydende. Her tilføjes blot, at Bødvar var hovgode ved hovet. Bødvars sønnesøn var den berømte høvding Sida-Hal, som omtales i flere sagaer. Også han boede på Hof, men efter at have mistet sin unge søn Tidrande flyttede han i sorg fra den fædrene gård. Sønnens død tilskrives de gamle guder, der i vrede over trosskiftet kræver deres offer. Dette offer blev den unge Tidrande. Da den kristne missionær Tangbrand kommer til Island, giver Sida-Hal ham husly og er selv blandt de første til at antage den nye tro.

Et antal navne i området omkring Hof knytter sig til navnet. Dalen hedder Hofsdalur, elven Hofsá og deltaet Hofshólmar. På fjeldet inderst i dalen ligger to små søer – Hofsvötn – og en mindre jøkel – Hofsjökull – opkaldt efter Hof (ikke at forveksle med den langt større jøkel af samme navn i det indre højland). Bag gården ligger et trappeformet fjeld ved navn Goðatindar (Gudetinder). Kålund henviser til en tradition, ifølge hvilken gudehovet skulle have ligget på dette fjeld. 

Nord for Alftafjord ligger den smukke Berufjord omgivet af nogle af Islands højeste tinder. Blandt disse er Bulandstindur, hvor en klippeafsats bærer navnet Goðaborg. Et gammelt sagn fortæller, at historien bag dette navn er, at fjordens bønder efter religionsskiftet bar deres gudestøtter op på klippen og styrtede dem ud over afsatsen. Motivet med at styrte de udtjente træguder ud over en kant har været udbredt på Island.

Hoffell kirke. Ill.: clm.

7. Hoffell i Hoffellsdalur

(Austur-Skaftafellssýsla, kort 106)

Når man nærmer sig den sydøstlige del af Island, er landskabet aldeles domineret af den enorme Vatnajökull – en gletcher, som dækker et areal dobbelt så stort som Sjælland. Hele vejen rundt om jøklen strækker større eller mindre istunger sig ind mellem fjeldene. Selv om disse istunger udgør en del af Vatnajökull, er de også hver for sig navngivet. En af disse tunger hedder Hoffellsjökull og er opkaldt efter en Hof-lokalitet i nærheden. Umiddelbart øst for tungen ligger en lille dal ved navn Hoffellsdalur, som løber helt ind mod jøklen. Langs den strækker de stejle fjelde Hoffellsfjall sig og i bunden af dalen løber Hoffellsá, som ender sit løb langs stensletten Hoffellstögl. Her ligger gården Hoffell. Det er denne gård, som er kilden til disse navne. Landnamsbogen fortæller, at Audun den Røde købte land her og boede på gården Hoffell, hvor han fik opført et stort hov.

I sysselmanden Magnús Ólafssons indberetning af oldtidslevn fortæller han, at der nord for gården – langt inde på Hoffellsfjall –siges at findes en Goðaborg, hvor man i hedensk tid har tilbedt guderne. Han fortæller også, at der endnu skulle findes gudebilleder og mange rigdomme på stedet. Flere skulle på afstand have set hovbygningen, ”ja én er endog kommen så nær, at han har kunnet skimte metaldøren, men ingen har haft mod til nærmere at undersøge sagen, da ulykke rammer dem, som således nysgerrig forgriber sig på oldtidslevningerne.”

Andre lokaliteter i Østisland

Selv om der er større spredning på relevante stednavne i Østfjordene, har de dog også deres andel af øvrige stednavne, som påviser tilstedeværelsen af den gamle religion. Således:

1. Øvrige Hof-navne: Bl.a. Hofteigsheiði, Hoffell

2. Hørg-navne: Bl.a. Hörgárdalur, Hörgar

3. Blot-navne: Bl.a. Blótkelda

4. Hellig-navne: Bl.a. Helgustaðir, Helgustaðafjall

5. Gude- og Ase-navne: Dísastaðir, Goðaborg, Goðabotn, Goðatun

6. Jætte-, trolde-, dværge-navne: Jötnar, Tröllagil, Tröllaklaufir

7. Mytologiske navne: Freyshólar (Frej), Þorsnes, Þórsmörk (Tor).

Hertil kommer nogle få andre lokaliteter, hvis relevans ikke så meget bygger på stednavne som på sagn, mundtlige overleveringer og skriftlige kilder.

A. Hofströnd i Borgarfjörður, (kort 113). Overfor det lille fiskerleje Bakkagerði inderst i Borgarfjord ligger gården Hofströnd. Ved denne gård har man ment, at nogle gamle tomter var rester af et gudehov, som skulle have ligget her. Hverken gården eller hovet er kendt fra de skriftlige kilder. Eneste stednavn ud over gårdens, som kunne tale for et hov her, er åen i dalen, som hedder Helgá (Helligå). Et par km. sydvest for Hofströnd ligger gården Desjarmýri, som ifølge indberetningen til Oldsagskommissionen er opkaldt efter nogle dysser. Ifølge traditionen skulle disse dysser stamme fra trosskiftets dage og være det synlige bevis på et opgør mellem kristne og hedninge.

B. Bessastaðir i Fljótsdalur, (kort 104). I Fljotsdal syd for Lagarfljotsøen ligger gården Bessastaðir. Denne gård er kendt fra Droplaugsønnernes Saga og Fljotsdæla Saga. Her boede den vise høvding Spak-Bersi (eller Spak-Besse) Asserson. Bersi havde ifølge de to sagaer et stort gudehov og havde stor tillid til den gamle religion. I en slem snestorm søger brødrene Helge og Grim deres tilflugt i gudehovet. Droplaugsønnernes Saga fortæller:

”. . . men da de havde gået en fjerdedel af vejen, blev de overfaldet af et heftigt uvejr og vidste ikke, hvor de var, før de stødte på et hus; de gik rundt om det og fandt en dør, og da skønnede Helge, at det var Spag-Bersis blothus; så vendte de om og kom hjem, da der var en tredjedel af natten tilbage.”

Fljotsdæla Saga fortæller også om disse hændelser, men med langt flere detaljer. Heraf fremgår det også, at Helge ikke har samme tiltro til gudernes formåen som hans fosterfader Bersi.

”Under en slem snestorm farer Helge og Grim vild. De kommer da til en stor rund bygning, som Helge genkender. Helge siger: ”Jeg kan sandelig godt genkende, hvor vi er. Dette er min fosterfader Bersis gudehov og der er rislende kilder under...” Stedet kaldes Bersis Brønd. Grim sagde: ”Lad os hurtigst muligt komme væk herfra.” ”Nej!” sagde Helge, ”Jeg vil indenfor og se, hvordan det er indrettet.” Så gik han til lågen og gav låsen et stort slag med hjaltet på sit sværd, så låsen gik op. Derpå gik de hen til hovet, brød det op og gik indenfor. Da sagde Grim: ”Det er ufint af dig, broder, at bryde ind med vold og magt og ødelægge alting. Jeg ved, at din fosterfader Bersi ville blive virkelig vred, hvis han fandt ud af det.” - Helge svarede: ”Jeg vil se, hvordan disse fjender reagerer, for det er ikke sikkert, at jeg får brug for flere kræfter næste gang. Hvis ikke de magter at gøre modstand i dag, vil de ikke være guder næste gang.” - Derpå gik Helge ind i hovet og så, at der var så lyst, at der ingen skygger var derinde. Alle væggene var dækkede af tæpper. På begge bænkene stod der figurer af guder. Alt skinnede af guld og sølv. Figurerne stod stirrende og bød ikke de nyankommne ind. - På højsædets nederste bænk sad Frej og Tor på samme plads. Helge vendte sig mod dem og sagde: ”Der sidder I kæltringer. De, som dyrker jer, må tro, at I er højtærede høvdinge. Hvis I vil, at vi brødre skal komme til at tro på jer, ligesom andre gør, så rejs jer og vis jeres gæstfrihed ved at invitere os ind, for det er slemt vejr udenfor. Hvis I gør det, vil vi tro på jer, ligesom alle andre gør. Men bliver I ved med jeres hovmod og ikke tilbyder os nogen hjælp, så har vi ikke mere at tale om.” De holdt fast ved deres værdighed og forblev tavse. – Så gik Helge hen over gulvet. Frigg og Freja sad der. Han gentog, hvad han havde sagt, til dem. Han sagde, at han ville tjene dem med stor ære, hvis de nu ville vise deres godhed mod ham. – Da sagde Grim: ”Lad nu være med at tale mere med disse djævle. Lad os komme ud herfra.” – Helge sagde: ”Jeg skal ikke gøre som alle andre, der vælger den nemme løsning.” Han greb da fat i Tor og Frej, trak dem ned af højsædet og hev klæderne af dem. Så gik han fra den ene til den anden af guderne og hev tøj og smykker af dem alle. Derpå væltede han dem ned på gulvet fra deres sokler. Til sidst bar han dem alle over i et hjørne og dækkede dem til. – Grim sagde: ”Dette er en dårlig spøg, hvis ikke de kan lide det, men du kan godt forberede dig på din fosterfaders Bersis vrede, for dette er en ond gerning.” – Helge svarede: ”Men jeg mener, at jeg aldrig har gjort nogen bedre gerning i hele mit liv, for guderne fik mig til at fare vild i dag, hvilket aldrig er sket for mig før.” – Helge gik udenfor og efterlod hovet åbent. Hele bygningen var omgivet af snedriver.”

Kålund fortæller, at man sydvest for gården fremviser stedet, hvor dette gudehus skulle have ligget, og at det kaldes Goðaborg. I slutningen af middelalderen blev der som nærmeste nabo til Bersis hov oprettet et kloster – Skriðuklaustur, der i dag fungerer som et kulturcenter.

  C. Hof ved Papýli, (Ikke afsat på kort). Den præcise beliggenhed af Østlandets sidste Hof-lokalitet er ikke kendt. Den kendes alene fra Landnamsbogen, som placerer den i Østfjordene og nævner den i forbindelse med de lokaliteter, som er behandlet her. I al sin korthed hedder det: ”Torgeir var søn af Voss-Ulf og boede på Hof i Papýli.” Navnet i sig selv hører til en gruppe navne, som begynder med Pap-. Ifølge Islændingebogen og Landnamsbogen går disse navne tilbage til de såkaldte paper – keltiske munke, som havde slået sig ned på Island før nordboerne kom. Blandt disse navne er Papey, Papafjörðr, Papós, Papýlisfjall. Ud over at Papýlis beliggenhed har været i Østlandet, vides intet om det nævnte Hof.

 

Fodnoter