Stednavne og førkristne kultsteder – Stednavne med hof i Sydisland

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Kort: clm.

Hof kirke ved Öræfajökull. Ill.: clm.

Stednavne
og førkristne kultsteder

af Carsten Lyngdrup Madsen
2018

19.
Stednavne med hof
i Sydisland

Når vi i Sydisland finder forholdsvis få Hof-navne, skyldes det ikke, at landsdelen har været tyndere befolket end de andre dele af landet. Snarere tværtimod. Forklaringen skal snarere findes i de naturgivne forskelle. Sydlandet har været hårdere ramt af vulkanudbrud end den øvrige del af landet. Det samme gælder de altødelæggende oversvømmelser især i det sydøstlige hjørne. Det er også i Sydlandet, at sandstorme har drevet folk til at opgive deres ejendom og tvunget dem til at flytte. Dertil kommer, at klimaet i Sydisland er betydeligt mere fugtigt end i de andre landsdele. I det sydlige Island kunne tørvevæggene ikke holde mere end 20-25 år, hvorimod de i det mere tørre klima mod nord kunne holde i 50-70 år.

1. Hof ved Öræfajökull

(Austur-Skaftafellssýsla, kort 87)

Vatnajökulls sydligste tunge hedder Öræfajökull. Syd for denne ligger gården Hof. Gården er ikke omtalt i Landnamsbogen, og så at sige ingen traditioner har knyttet sig til stedets tidlige historie. Men selv om gårdens historie i dag er glemt, afslører flere stednavne i det omkringliggende landskab, at dens historie har været betydelig nok til at sætte varige spor. Ind mod jøklen stiger landskabet, og det første fjeld her hedder Hofsfjall og det næste Goðafjall. Til dette “Gudefjeld” knytter sig stedets eneste sagn. Her skulle tomter fra hovet efter sigende findes. Nedenfor (syd for) gården hedder et markområde Hofsbakkar og omkring gården ligger (eller har ligget) flere andre gårde med Hofnavne – muligvis udflyttergårde: Litlahof, Heima-Hof, Hofskot. Ved gården ligger en af Islands seks bevarede tørvekirker Hofskirkja. Her menes at have været kirke i hvert fald i 700 år, og selv om bygningen er skiftet ud op til flere gange, er der ikke nogen grund til at tro, at navnet er det. Med sit næsten symbolsk sammensatte navn kommer den lille græstørvskirke til at stå som et vidnesbyrd om både den gamle og den nye religion.

2. Hof ved Seljaland

(Rangárvallasýsla, kort 48)

Lidt vest for en anden af Sydlandets jøkler Eyjafjallajökull ligger gården Seljaland ikke langt fra den berømte Seljalandsfoss. På denne gårds jord findes en tomt, som kaldes Hoftorfa og som på nogle kort benævnes Goðahof. I en indberetning til Oldsagskommissionen fra 1821 sendte den lokale sognepræst Steingrímur Jónsson en udførlig beskrivelse af tomten ledsaget af en plantegning, som viser dens beliggenhed. To fjeldbække løber sammen og forener sig i en større å ved navn Hofsá, hvorved der dannes en trekantet slette – Hoftorfa – mellem de to bække. Her ligger tomten, hvis karakteristiske form fremgår af Jónssons tegning. Dette hov kendes ikke fra sagaerne eller fra Landnamsbogen og ingen gårdnavne i nærheden knytter sig til stedet. For Kålund er manglen på skriftlige overleveringer og fraværet af gårdnavne et yderligere argument for, at der her er tale om et autentisk hov, for derved kan man udelukke, at sagn i senere tid skulle være opstået på baggrund heraf. Derfor siger han også, at det næppe er med urette, at Seljalandshof udgives for ”lævningerne af et hedensk tempel (hov).”

3. Stórahof og

4. Minnahof ved Eystri Rangá

(Rangárvallasýsla, kort 48)

To steder i Sydisland finder man et tvillingepar af Hof-navne, hvor to Hof-gårde ligger med ganske kort afstand. I begge tilfælde hedder de Store-Hof og Lille-Hof (Stórahof og Minnahof). Det første par vi skal se på er beliggende nordvest for Eyjafjallajökull på nordsiden af Østre Rangå (Eystri Rangá) ikke langt fra den historiske gård Keldur, som i dag er frilandsmuseum. Om Minnahof er der ikke meget at fortælle, men Storahof er både kendt fra skriftlige kilder og fra tomter, som menes at være resterne af hovet. En af de store gamle slægter, som forlod Norge under opgøret med Harald Hårfager var Ketil Hæng og hans familie. Som søn af en jarl havde han allerede i Norge været en indflydelsesrig høvding. Da han kom til Island, tog han et stort landstykke, hvor han lod andre fremtrædende mænd bo. Selv byggede han gården Hof (Stórahof). ”Sit navn har naturligvis gården — som så mange andre på Island — af det her i sin tid opførte gudehus, der dog ikke omtales i sagaerne,” siger Kålund. Han fortæller også, at den plads, der nu udgør tunet, førhen skulle have heddet goðalágar (gudeplads), og at han i bunden af en lang grønklædt sænkning har fået forevist en oval tomt på omkring 10 x 9 m, som skulle være ”gudehusets tomt”.

Adskillige navne i området understreger betydningen af Ketils hov. På den anden side af Rangá ligger fjeldet Helgafell, nord for gården ligger et stort sandområde, som i dag hedder Geitsandur, men tidligere hed Hofsandur.

Ud over Minnahof har der været to andre hof-gårde henholdsvis Gamlahof og Hofshjáleiga. Et næs vest for gården hedder Hofsnes, og en å lidt nord for gården hedder Hofsíki.

Mindesmærke over kirken på Stórahof (Þjórsá). Ill.: clm.

5. Stórahof og

6. Minnahof ved Þjórsá

(Árnessýsla, kort 47)

Det andet par af Hof-navne, ligger ved Sydlandets store elv Tjorså (Þjórsá). Vi har ikke noget kendskab til disse to gårdes oprindelse og tidlige historie. Ved Minnahof er der fundet en del tomter, uden at der dog har kunnet udledes noget deraf. Det ser ud til, at den eneste kilde til denne lokalitet er nogle få navne omkring de to gårde. Øst for gården ligger en hedestrækning, som hedder Hofsheiði. Et næs ned mod elven hedder Hofsnes, og et tidligere vadested over Tjorså hedder Hofsvað. Netop ved dette vad har vi måske alligevel en skygge af fortiden, som knytter sig til disse Hof-gårde. Ikke langt fra vadestedet bruser vandfaldet Buðafoss. Ifølge sagnet ofrede man i førkristen tid til denne fos ved en bestemt klippeblok. Denne blok, som nu ikke længere er synlig, kaldtes blótstein – offersten. I en såkaldt sognebeskrivelse fortælles det, at der i nærheden af samme fos er fundet flere tomter, hvoraf en blev kaldt Blóthof (Offerhov). Samme kilde sætter såvel Blóthof som Blótstein i forbindelse med Minnahof.

Hof ved Selfoss. Ill.: clm.

7. Hof ved Selfoss

(Árnessýsla, kort 37)

Et par kilometer sydøst for byen Selfoss ligger der en lille klippeholt på en mark. Holten har navnet Hof ligesom gården, der ligger på den. Også om dette Hof er skriftlige kilder og mundtlige traditioner aldeles tavse, og meget bedre bliver det ikke, når vi begynder at lede efter stednavne i området. Dog vækker Hofs nabogård opmærksomhed ved sit navn Disarstaðir (Disernes – dvs. gudindernes – sted). Men heller ikke om denne gård kendes andet end navnet.

Andre lokaliteter i Sydisland

Ud over de her nævnte Hof-navne finder man i denne fjerding blandt andet disse navne:

1. Øvrige Hof-navne: Bl.a. Goðahof, Hoftorfa, Hofsá 

2. Hørg-navne: Bl.a. Hörgsá, Hörgsdalur, Hörgsland

3. Blot-navne: Bl.a. Blótsteinn,

4. Hellig-navne: Bl.a. Helgadalur, Helgafell, Helgusandar,

5. Gude-navne: Bl.a. Goðahóll, Goðahof

6. Jætte-, trolde-, dværge-navne: Bl.a. Tröllafoss, Tröllkona, Álfstaðir,

7. Mytologiske navne: Bl.a. Ásgarður (Asgård), Þórsmörk (Tor), Freysnes (Frej).

Selv om Sydisland ikke har mange Hof-lokaliteter, som kendes fra Landnamsbogen eller andre skriftlige kilder, så er også denne del af landet rig på andre lokaliteter og stednavne, som kaster lys over de første generationer af bosættere og deres religiøse liv.

A. Freysnes (Kort 87. Gården er ikke afsat på Geodætisk Instituts kort, men det er kort 87, som dækker området). Omkring 12 km nordvest for Hof ved Öræfajökull ligger gården Freysnes lige neden for Svinafellsjökull. En af de farverige personer fra Njals Saga hedder Flose. Flose boede på en gård nedenfor Svinafellsjökull. Floses fader var hovgode og blev kaldt Tord Frejsgode. At Freysnes vidner om Frej er ikke til at komme uden om, men måske er dette ligefrem stedet, hvor Tord Frejsgode har boet.

B. Ölfusvatn (Kort 37). Islands største sø Thingvallasøen (Þingvallavatn) har navn efter landets gamle tingsted Thingvellir (Þingvellir). Ved sydenden af søen ligger gården Ölfusvatn. Navnet betyder Ölfussøen, og man mener, at dette har været søens oprindelige navn. På gården boede i sagatiden høvdingen Grimkel, der var søn af landnamsmanden Bjørn Guldbærer. Sagaen beretter, at Grimkel havde opført et gudehus ved sin gård. Der var udskårne gudefigurer inde i hovet, og hovet var særligt viet til en af de mindre kendte guder Torgerd Hørgabrud.

Ifølge indberetningen fra 1817 kunne man på dette tidspunkt se mange rester af hovtomten, som var en stor rund tomt, hvorfra mange sten stak op. Da Kålund besøgte stedet knap 60 år senere, så man derimod ingen rester. Dog gør han to interessante iagttagelser på stedet. For det første noterer han, at man syd for gården finder en lille høj ved navn Hofhol. På Kålunds tid stod her et fårehus, som blev kaldt »hofhus«. Her skulle Grimkels hov have ligget.  For det andet omtaler han to firkantede stenblokke, som var muret ind i husets sokkel. De var karakteristiske ved, hvad han kalder ”en fadformig fordybning”. Kålund mindes at have set den slags sten på andre gårde og foreslår, at de kan have været vievandskar fra den katolske tid, da de også er opført i gamle oversigter over kirkeinventar. Sagnet siger dog, at før stenene fik deres nuværende placering, stod de foran den gamle kirke, og før dette igen hørte de til det gamle gudehov, hvor de blev benyttet ved ofringerne. På Kålunds tid kaldtes stenene ikke andet end ”blotsteinn” . – Man kunne være fristet til at spørge, om det var en sådan sten der sigtes til i sagaen, når det siges, at Torsten guldknap ”kastede sig på knæ for den sten, hvor han blotede, og gjorde sin bøn.”?

C. Úthlíð (Kort 47). I det frodige område mellem Biskupstungur og Laugardalur nordøst for søen Apavatn ligger gården Úthlíð, som i Landnamsbogen hedder Hlíð en ytri. Her boede høvdingen Geir Gode. Nogle tomter nedenfor den gamle kirke mentes at stamme fra denne beboelse, og især en rund tomt med en diameter på omkring 12 m har vakt interesse. Hele området med dets tomter kaldes goðahof og blev anset for den gamle gudehustomt. Hertil føjer Kålund: ”. . . til for ikke mange år siden skal her i tomten have stået en »blótbolli«, en omtrent én alen høj sten med en bred og flad 3-6 tommers fordybning oven i.” Efter Finnur Jónssons skøn kunne vi i denne tomt stå med resterne af en virkelig hovtomt.

D. Svertingstaðir (Ukendt lokalitet). En af landnamstidens fremtrædende høvdinge hed Jørund Gode. Han var beslægtet med den tidligere nævnte Ketil Hæng. Jørund boede på gården Svertingsted. Om ham fortæller Landnamsbogen: “Han byggede et stort hov der. Et trekantet jordstykke mellem Krossár og Jöldustein var endnu ikke taget. Om dette landstykke bar Jørund ild og lagde det til hovet.” Det fortælles, at Jørunds gård lå vest for Markafljót, men ellers vides intet hverken om gården eller hovet.

E. Eyjafjallajökull (Kort 58). I området omkring jøklen Eyjafjallajökull findes flere navne, som ikke kan knyttes til en og samme lokalitet, men er spredt over et stort område. På kanten af jøklen ved Steinsholt ligger en grøn skråning, som hedder Hoftorfa. Man ved ikke, hvilket hov stedet har taget navn efter, men Kålund påpeger, at der under en klippeblok midt i skrænten vises et sted, hvor hovet skal have stået.

Det højeste punkt på Eyjafjallajökull hedder Goðasteinn eller Guðnasteinn, og der knytter sig flere sagn til dette navn. Et sagn handler om en jætte ved navn Gudna, som skulle have boet her. Et andet fortæller, at man efter kristendommens indførelse flyttede egnens hedenske gudebilleder herop og skjulte dem her.

F. Spredte navne. Spredt ud over Sydisland findes et større antal navne, som også har deres udspring i førkristen kultur. En lille slette nordøst for Thingvallasøen ved Hrafnabjörg hedder Hofmannaflöt (flöt: flade). To græsbevoksede smådale ved den lille å Kaldilækir i Haukadal tæt ved Geysirområdet kaldtes Goðalágar. Lág betyder en fordybning eller en lille dal. Ifølge Kålund anvendes dette ord ofte ved gårde, hvor det menes, at der har stået et gudehov. 10-15 km sydøst for Eyrarbakki ligger Gaulverjabær. Syd for kirken ligger en rund bakke og foran denne en lille fordybning, hvor sagnet vil, at der har stået et gudehus. I en antikvarisk indberetning kaldes dette sted for Goðadalr, men indberetteren forbinder dog navnet med goder og ikke guder. Det samme er tilfældet med to lokaliteter ved Altinget, skovområdet Goðaskógr og bjergpasset Goðaskörð og måske også en grøn strækning ved Torsmörk (Þórsmörk), som hedder Goðaland. På Vestmannaøerne har man både et Helgafell og en hørg-lokalitet. Den sidste – Hörgaeyrr – antages at være det sted, hvor Hjalte og Gissur landede tømmer til en kirke. Ifølge Kristni Saga valgte de at placere kirken ”hvor der før var gudehuse og holdtes blot.”

 

Fodnoter