Torsvegen gjennom Urdbøuri
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Gamle vegar i Rauland
Rauland historielag 1995.
Til denne vegen knyter det seg ei mytisk segn om guden Tor. Tor var kjend for styrken sin, og med hamaren Mjølne slo han ihel troll og jotner. Den eldste oppskrifta er frå 1770 av Engelbret Michaelsen:
"Imellem Ødegaarden paa Rolandstrand og en Gaard under Fieldet kaldet Uhrebøe, er utfaldet et af de største Fielde, som mig er bekiendte. Samme overmaade Bierg har opfyldt en heel Dal en Fierding Vei lang, og Gaaet tvert over en stor Søe, som den ganske har opfyldt, saa at der nu sees ei andet, end en forfærdelig Steenhob, som man ikke kand see Ende paa. Om dette Fjelds Undergang fortælles følgende Fabel: I Fordums Tiid skal denne Dal have været et Kirke-Sogn, og da der engang var et Brøllup, indfandt sig et fælt Bierge-Trold, hvis navn var Toer Trollebane, Just da Brudefolkene falde i deres største Fornøyelse og Glæde, og fordrede Øl at drikke: Men da intet kunde forslaa til hans store Mave og tørstige Natur, havde de den Dristighed at nægte ham mere, af Frygt for, han skulde opdrikke alt deres Øl og spilde deres hele Gilde. Herfore blev han vred. En Mand, som mærkede dette og var mer godhiertig tog ham med sig, og gav ham en heel Tønde af sit eget, som han hastig ud drak. Denne Mands Godhed befant ham saa vel, at han tok ham med sig og satte ham i Sikkerhed og som Vidne til hvad der skulde skee. Derefter tok han sin hammer og udslog det heele Fjeld, og ødelagde saaledes den heele Bøygd med alt det deri var, saa ingen blev frelst, uden den ene Mand, og for den Skade han havde lidt, opryddede han for ham den Gaard Urebøe, og gav hm den igjen, og derfor bære samme Gaard Navn af denne store Uer. Men til Lykke for de Folk, som skal drage denne Vei, var, at Toer slog for sterkt med sin Hammer, saa den fløy af Skaftet og blev borte; dette satte den gode Mand i saadan Knibe, at han maate gjøre et Løfte, at hvis han fandt den igjen, vilde han rydde en Vei igiennem Ueren, saa at Folk kunde gaae der igiennem; fandt derpaa sin Hammer, og efterkom sit Løfte. - Saaledes fortælles denne Tildragelse. Vist nok er det, at der er et meget stort Bierg udfalden, som ingen veed Aarsagen til, altsaa opdigtes saadanne Historier for at vise en Slags Oprindelse til saadanne Hendelser. Merkelig er det dog, at Folk har faaet Vei, skiønt meget ond og slem, igiennem denne overmaade store Steen-Hob, hvor Steene saa store som Huuse ligger ovenpaa hinanden i mange Lav, og det til en eeneste Gaard."
J. M. Lund (1785) fortel óg om dette "fjeldskredet som skulde ha borttaget en hel bygd med sin kirke".
Den høgste steinen i uri blir kalla kyrkjesteinen (V.R.I. s.18 og 148)
Torsvegen var einaste vegen mellom Arabygdi og Urbø og dei hine gardane til 1961-62 då nyvegen vart skoten gjennom uri.
