Første Qvad om Sigurd Fafnersbane (FM)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821

Förste Qvad om Sigurd Fafnersbane,
Ogsaa kaldet
Gripers Spaadom.

[See den store Udg. II, 123-148. 916-19. Saga-Bibl. II, 57-59]

Griper hed Eylimes Sön, Hjordises Broder; han raadte over Lande, samt var den viseste blandt Mænd og forudsaa tilkommende Begivenheder. Engang red Sigurd ene ud og kom til Gripers Hall. Sigurd var let at kjende. Uden for Salen traf han en Mand som kaldte sig Geiter. Sigurd indlod sig i Samtale med ham og spurgte:

1. "Hvo beboer

Disse Borge,

Hvad nævnes vel

Den Folk-hersker?"

2. GEIT. "Griper heder

Mænds Behersker,

Som raader for

Rige og Folk."

3. SIG. "Er gjæv Konning

Hjemme i Landet?

Vil han vel mig

Unde Samtale?

Sligt behover

Ukjendt Mand;

Snart jeg maa

Griper see."

4. GEIT."Derom glad Konge

Geiter vil spörge

Hvo den mon være

Som vil med Griper tale."

5. SIG. "Sigurd jeg heder,

Af Sigmund avlet,

Men Hjordise er

Fyrstens Moder."—

6. Da Geiter gik

Griper at sige:

"En ukjendt Mand er

Her ude kommen;

Han anseelig

Er at skue;

Han vil Konge!

Med dig tale."

7. Fra Salen udgaaer

Drotten for Helte

Og hilser vel

Kommende Fyrste:

"Dig indbyder jeg Sigurd

För det burde skee;

Men du Geiter!

Grane modtage."

8. Da de raadkloge

Mænd kom sammen,

De Talen begyndte

Og talte om meget.

9. SIG. "Sig mig hvis du veed det

Moderbroder!

Hvordan vil Sigurds

Levnet vendes?"

10. GRIP. "Af Mænd vil du vorde

Störst under Solen,

Ophöjet over

Hver en Konning.

Gavmild paa Guld,

Sparsom paa Flugt,

Herlig at skue

Og i Tale klog."

11. SIG. "Sig gjeve Konge!

Nöjer' end jeg spör

Sigurd— du Snilde!

Hvis see det du troer:

Hvad vil mig först

Til Fremme skee

Naar fra din Vaaning

Vandret jeg er?"

12. GRIP. "Först vil du Fyrste!

Din Fader hævne

Og Eylimes

Hele Sorg udslette.

Du skal de haarde

Hundings Sönner

Tapperlig fælde;

Sejer vil du have."

13. SIG. "Sig du ædle Konge!

Mig din Ætling

Viselig, medens

Vi fortrolig tale —

Seer du vel forud

Sigurds kjække Daad,

Som under hvalte Himmel

Höjest svæve vil?"

14. GRIP. "Ene skal du fælde

Glimrende Slange,

Som graadig ligger

Paa Gnitaheide.

Du skal baade Regins og Fafners

Drab forvolde —

Sandt nu Griper taler."

15. SIG. "Stor min Rigdom vorder

Hvis jeg slige Drab

Öve skal blandt Folk

Som for vist du spaaer.

Overvej end mere,

længere fortæl

Hvad der end mig hændes

I min Levetid?"

16. GRIP. "Du vil finde

Fafners Leje

Og den skinnende

Skat borttage.

Granes Bove med

Guld belæsse,

saa til Giuke ride

Kampberömte Helt!"

17. End maa du Fyrsten

I fortrolig Tale,

Forudseende Konge!

Mere sige —

Giukes Gæst jeg vorder

Og gaaer der fra;

Hvad er end tilbage

Af min levetid?

18. GRIP. "En Fyrstedatter

Paa Fjeldet sover,

Lysfarver i Brynie

Efter Helges Död;

Hugge du skal

Med hvasse Sværd

Og med Fafners Bane

Brynien gjennemskjære."

19. SIG. "Brynien er brudt,

Möen begynder

Atter at mæle

Opvaagnet af Sövnen;

Hvad mon hun da helst

Med Sigurd tale,

Som til hans

Held kan tjene?"

20. GRIP. "Hun vil dig, Mægtige!

Runer lære;

Alle dem som Folk

Fatte burde

Og af hver Mands Tunge

Udsiges skulde —

Liv med Lægedom,

Konge, Held dig fölge!"

21. SIG. "Nu er det forbi,

Kloge Taler lærte,

Og jeg er deden

Færdig at ride.

Overvej end mere,

Længere fortæl

Hvad vel mere vil

I mit Levnet hændes?"

22. GRIP. "Du skal hitte

Heimers Bolig

Og fro være

Folkstyrerens Gjæst —

Tabt er det Sigurd!

Hvad jeg forudsaa,

Ej bör meer end saa

Griper udfrittes." —

23. SIG. "Det Ord du nu talte

Bringer mig Sorg;

Længer seer du Fyrste!

I Fremtiden ind;

Alt for stor Ulykke

Du veed skal Sigurd hændes,

Derfor Griper! du

Meer ej sige vil."

24. GRIP. "For mig din Alders

Ungdom laa

Lysest at

Eftergrandske.

Ej særdeles vis

Kaldes jeg med rette

Eller forudseende —

Tabt er det jeg vidste!"

25. SIG. "Ingen Mand jeg kjender

Ovenfor Jorden,

Som flere Ting kan see

Forud, end du Griper!

Intet skal du fortie

Hvor fælt det end er,

Om end min Skjæbne

Ulykkelig vorder."

26. GRIP. "Ej er til Laster

Dit Levnet bestemt,

Det ypperlige

Ædling! vel du mindes;

Thi dit Navn,

Spydstormens Forkynder!

Hædres skal medens

Mennesker leve."

27. SIG. "Værst det mig tykkes,

Hvis med slig Besked

Sigurd maa fra

Kongen skilles.

Alt forud bestemtes —

Ædle Moderbroder!

Vejen, hvis du vil,

Vise jeg dig beder."

28. GRIP. "Nu skal jeg Sigurd

Nöje berette,

Da Fyrsten mig

Dertil nöder;

Vistnok du veed

At Lögn er ej dette:

En Dag er dig

Til Död beskikket."

29. "Ej vældig Folkeherskers

Vrede jeg önsker,

Heller vil jeg Gripers

Gode Raad modtage —

For vist vil jeg vide

Om kjært det end ej blir

Hvad sees nu kan

At Sigurd forestaaer."

30. GRIP. "Hos Heimer er

En faver Qvinde,

Kaldet af

Mænd Brynhilde

Budles Datter,

Men haardsindet Mö

Fostres af Heimer

Herlig Konning."

31. SIG. "Hvi gjelder det mig

At Möen er

Faver at skue,

Fostret af Heimer?

Det skal du Griper!

Klarlig sige

Thi (min) hele Skjæbne

Du seer forud."

32. GRIP. "Heimers den favre

Fosterdatter

Dig fleste Glæder

Vil betage;

Ej en Sövn du sover,

Ej om Sager taler.

Ej Mennesker ændser —

Uden Möen du seer."

33. SIG. "Hvad er da til Tröst

For Sigurd bestemt?

Sig Griper! det,

Hvis see det du troer.

Naaer jeg vel den Brud,

Og med Fæstensgave

Kjöber den skjönne

Kongedatter?"

34. GRIP. "I skulle alle

Eder vinde,

Fuldelig fast

Faa dog holde.

Har du været Giukes

Gjæst en Nat,

Glemmer du Heimers

Vakkre Fostermö."

35. SIG. "Hvad er sligt Griper!

Forklar mig det vel!

Kan du trolöst Sind

I Kongens Hjerte see?

At jeg mod den Mö

Löfter skal bryde,

Hvem jeg elske tyktes

Af min hele Sjæl?"

36. GRIP. "Her rammes du Fyrste!

Af Andres Svig,

Og maa undgjelde

Grimhildes Raad;

Lyshaaret Qvinde

Dig vil tilbyde

Sin Datter og Helten

Med Rænker omspænde."

37. SIG. "Skal jeg da besvogres

Med Gunnar og dem,

Og gaae hen

Gudrun at ægte?

Fuldvel gift

Da Fyrsten var,

Hvis gruelig Harm

Mig ej plaged."

38. GRIP. "Dig skal Grimhilde

Fuldstændig bedaare,

Hun beder dig bejle

Til Brynhilde

For Gunnar den

Gothers Drot;

Hastig Kongens Moder

Reisen du forjætter."

39. SIG. "Ulykker mig vente,

Det skue jeg kan;

Sigurds Lykke

Raver til Fald,

Hvis den ædle Mö,

Som höjt jeg elskte,

Jeg begjære skal

En Anden til Haande."

40. GRIP. "I skulle alle

Eder vinde,

Gunnar og Högne,

Du Konge! den tredie,

Thi undervejs I skulle

Skikkelser bytte

Gunnar og du —

Griper lyver ikke."

41. "Hvortil skal sligt?

Hvi skulle vi bytte

Skikkelser og Lader

Mens vi paa Reisen ere?

Vist andres Falskhed

Fölger dermed

Fiendtlig i alt —

Fortæl mere Griper!"

42. "Da har du Gunnars

Udseende og Lader,

Men dine Talegaver

Og vældige Forstand;

Dig vil du fæste

Den höjmodige

Heimers Fosterdatter —

Ingen det kan hindre."

43. SIG. "Værst det mig tykkes,

Ond skal jeg Sigurd

Kaldes blandt Mænd

Af slig Bedrift.

Ikke jeg vilde

Lokke med Svig

Den Ædlinge-Brud

Som ypperst jeg kjendte."

44. GRIP. "Du skal hvile,

Hærens Anförer!

Reen hos Möen,

Som hun din Moder var;

Derfor skal medens

Mennesker leve,

Folkets Konning!

Hædres dit Navn.

45. Sigurds og Gunnars

Bryllupper skulle

Begge sammenfejres

I Giukes Sale.

Da hytter I Hamme

Naar hjem I komme,

Dog hver sit Sind

Selv beholder."

46. SIG. "Skal vel Gunnar

Herlig blandt Mænd

Ægte ædel Qvinde?

Sig mig det Griper!

Skjönt rasksindet

Heltens Brud tre Nætter

Sovet har hos mig —

Sligt er vist uhört!

47. Hvor kan til Glæde

Siden vorde

Svogerskab blandt Mænd,

Sig mig det Griper!

Vil det vel

Siden bringe

Gunnar Fryd

Eller selve mig?"

48. GRIP. "Eder vil du mindes,

Maa dog tie,

Men under Gudrun

God Forening;

Brynhilde sig tykkes

En Brud ilde gift;

Svig hun ophitter

Sig at hævne."

49. SIG. "Hvad vil til Bod

Den Brud vel tage,

Da vi hende

Have sveget?

Qvinden har af mig

Sorne Eder,

Ingen opfyldte —

Og kun liden Glæde."

50. GRIP. "Hun vil Gunnar

Klarlig sige,

At vel du ikke dine

Eder skaante,

Da ypperlig Konge,

Giukes Arving,

Af ganske Hjerte

Helten troede."

51. SIG. "Hvad er dette Griper!

Du mig fortælle:

Kan sligt sandfærdig

Siges om mig,

Eller hædret Qvinde

Lyver mig paa

Og sig selv tillige?

Sig mig Griper! det."

52. GRIP. "Mod dig vældig Frue

Drevet af Vrede

Og umaadelig Sorg

Ej ret vel sig teer —

Aldrig du den Ædle

Skade volder,

Dog Kongebruden

Maatte pröve Svig."

53. SIG. "Skal kjække Gunnar,

Guttorm og Högne

Siden efter hendes

Tilskyndelser gaa?

Ville Giukes Sönner

Paa mig deres Svoger

Sværdseg blodfarve? —

Sig det end Griper!"

54. GRIP. "Grumhed da omgiver

Gudruns Hjerte,

Hendes Brödre dig

Myrde skulle;

Intet til Glæde

Siden vorder

For vis Qvinde,

Det volder Grimhilde.

55. Det skal dig tröste,

Du Hærförer!

Den lykke er Heltens

Liv beskjæret.

Ingen större Mand

Vil du paa Jorden komme

Under Solens Veje,

Sigurd! end du."

56. "Vi skilles — Held os fölge!

Mod Skjæbnen ingen Magter;

Nu har du Griper!

Gjort hvad jeg bad.

Gjerne du vilde

Mig have spaaet

Et blidere Liv

Hvis maattet du havde!" —

---

Noter: