Jomsvikingadrapa (C.C.Rafn)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Kilde til denne oversættelse: Codex Regius.

Kongesagaer

Oldnordiske Sagaer
Bind 11

Biskop Bjarnes
Jomsvikingadrapa

Paa Dansk ved C. C. Rafn
København, 1829

1.

Ingen Høvding jeg æsker

Til mit Kvad at høre,

Man til Sangen ei lytted,

Søgte Hæder dog vandtes;

Nu for Folket det raske

Digt jeg vil fremsige,

Om end ingen Helte,

Ætberømte, mig høre.

 

2.

Sorgens Kvide atter

Rammer mig som andre,

Stor Kummer nu voldte

Mig den yndige Kvinde;

Dog til en Sang at kvæde

Megen Lyst jeg nærer,

Om end i Elskovs Sager

Uheld er mig hændet.

 

3.

Det er længe siden

Da jeg fik kjær en Kvinde,

Guldsmykket, den unge

Mø mit Hjerte fastholdt;

Dog kun lidet har jeg

Om den yndige kvædet,

Vel det passer sig for mig

Om en Kvinde at synge (1).

 

4.

Fjernt jeg var ei under

Fosser, Galdre (2) jeg ikke

Øved……

Kvæde man maa om meget

Andet ……

Skjalden om Kampens Bulder,

Dette Saga-Kvad jeg

Vil for Folket fremføre.

 

5.

Hørt vi har, at i Jomsborg

Fem Høvdinger fordum

Sade, (mig den fagre

Kvinde min Glæde røved);

Vel man bør at opregne

Tapre Heltes Bedrifter,

Der er om mærkelige

Krigeres Færd at synge.

 

6.

Allevegne Harald

Vældige Kampe førte,

Og de stridslystne Frænder

Skarpe Sværde rødned;

De af den gamle Tro fik

Vaabens Klirren siden

Der at høre, Vesetes

Søn de hjælpe vilde.

 

7.

Fremmerst skal de raske

Krigeres Høvding nævnes

Ypperst i alt, en herlig

Seier han vandt i Kampen;

Ei blandt frækne Helte

Kunde i Farens Prøve

Nogen lignes med Aages

Modige Søn i Kjækhed.

 

8.

Sigvald hed de i Kampfærd

Raske Krigeres Høvding,

Ogsaa en Flok af djærve

Helte Thorkel styred,

Hver en Kanp den stærke

Bue med Sigurd deeltog,

Vide Rygtet kaldte

Vagn dog taprest af alle.

 

9.

Stolte Helte til Danmark

Styred med deres Skibe,

Udbredt Hæder og Magt de

Vandt sig, hvor de fore,

Og de Gjæve drukke

Deres Fædres Gravøl,

Dette Møde, veed jeg,

Voldte dem mange Sorger.

 

10.

Vilde da Folk, at Helte

Hæder søge skulde,

(Herligt Stof til Digte

Sligt et Møde Giver);

Og nu raskt de begyndte

Store Løfter at gjøre,

Drikkegammen ej liden

Var der da i Hallen.

 

11.

Let til Heftighed opbragt

Løfte Sigvald gjorde,

Bue var strax tilrede

Saadan Kamp at øge;

Høit de loved at jage

Hakon fra sit Rige,

Eller ham Livet røve,

Bittert Had de næred.

 

12.

Færdig strax den kjække

Bue var til med tapre

Sigvald i Stridens haarde

Tummel bort at drage;

Helten sagde, at Havard

Ham ledsage skulde,

Og at over Aslaks

Følge han sig glæded.

 

13.

Villig til i Kampen

Djærven Bue at følge,

Saa da talte den frækne

Vagn i Mænds Forsamling,

Helten gjorde det løfte,

(Heftig Sorg mig paakommer),

At han Thorkels fagre

Datter ægte skulde.

 

14.

(Mig en velbaaren Kvinde

Røver min hele Glæde)

Fyrsten bød Folket skyde

Skibene strax paa Vandet,

(Grusom Sorrig mig den

Ædle Mø forvolder)

Folkenes Hær, i Striden

Øvet, gik om Bord nu.

 

15.

Søndenfra de raske

Mænd med Flaaden styre

Over Havet, den kolde

Sø paa Heltene drev da;

Isnende Bølger sloge

Mod de tætte Bræder,

Og paa Siderne skvalped;

Uveir døiede Folket.

 

16.

Saa fortælle Kampens

Mænd, at med en Flaade

Julenat, paa Jædren

Jomsvikingerne landed;

Altfor hidsige vare

Heltene efter Striden,

Geirmund da de raske

Krigere overfalde.

 

17.

Norrigs høie Jarler

Heltene, som fra Sønden

Komne vare, til Landsers

Møde offentlig bøde

Samlet i føie Tid der

Fandt man en mægtig Flaade,

Mangen tapper Kriger

Mødte til Sværdelegen.

 

18.

(Mig en velbaaren Kvinde

Røver min hele Glæde)

Ilden, for Skoven farlig,

Vidt om Øerne rased;

(Grusom Sorrig mig den

Ædle Mø forvolder)

Op af Husene Luen

Slog, og Freden forstyrred.

 

19.

Man fortæller, at trende

Tapre Høvdinger over

Hver af Flaaderne vare,

Folk det har i Minde,

Der hvor den haarde Kampfærds

Øvere mødtes paa breden

Hjørungevaag, den Træfning

Tyktes heel navnkundig.

 

20.

Hakon Landet saa tappert

Værgede, som man kunde

Vente, Erik rødned

Villig Sværdes Egge;

Man fortæller, at Armod ,

Var den tredie Høvding,

Munter var og af Folket

Afholdt denne Kriger.

 

21.

Nu de vrede Helte

Heftig Skjoldene stødte

Sammen til Strid, en vældig

Hær forsvared Landet;

Fem de vare mod een af

Vikingehæren, man siger,

At det i Stridens Ophav

Ikke mærkes kunde.

 

22.

(Mig en velbaaren Kvinde

Røver min hele Glæde)

Haarde Anfald de gjorde

…….

(Grusom Sorrig mig den

Ædle Mø forvolder)

Sværdegnyet voxte,

…….

 

23.

Sigvald bød sin til Angreb

Haarde Trop at gange

Djærvt mod Hakon, ikke

Fred var nu hans Ønske;

Hjelme og Skjolde kløved

Haralds kamplystne Søn nu,

Frem for Skandserne trængte

Kjækt han nogle Gange.

 

24.

Der gik den raske Bue

Haardt i Kampen frem med

Sine Folk, man siger,

Sikkert det kunde ventes;

Haarde Hug uddeelte

Heltene, da de ginge

Rasende frem, og vakte

Rædsom Vaabentummel.

 

25.

Heftig Guld-Bue kløved

Hjelme med blanken Kaarde,

Ned lod han i Skuldre

Bryniernes Slider (3) gange;

Haarde Hug uddeelte

Havard til Fjenders Skarer,

Og mod Aslak at stride

Ondt det var for Helte.

 

26.

(Mig en velbaaren Kvinde,

Røver min hele Glæde)

Staalenes Iling sused,

Pilene sprang fra Buen;

(Grusom Sorrig mig den

Ædle Mø forvolder)

Fat i Buestrengen

Greb de kjækkeste Helte.

 

27.

Man med mange Slags Vaaben

Værgede sig i Striden,

Bue fældte for Fode,

Blodige Isser kløved;

Grusomt sunge i Heltes

Hænder de skarpe Sværde,

Stærkt lod Aages Arving

Blod paa Spydene dryppe.

 

28.

Vanskelig var for Kæmper

Vagn i den haarde Træfning,

Frem gik med den frækne

Fører Heltene modig,

Der hvor i Odins Uveir

Aages Søn hin tapre

Banehug tildeelte

Brat den modige Armod.

 

29.

Spydgny øgede Hæren

Allevegne, jeg hørte,

Maatte for mægtige Helte

Mænd tilbagevige,

Indtil i Piles Uveir

Ond mod Mennesker, Hakon,

Grufuld Gjerning skete!

Grumt sin Søn fik ofret.

 

30.

(Mig en velbaaren Kvinde

Røver min hele Glæde)

Bugnende af Føde

Ulven paa Ligene traadte;

(Grusom Sorrig mig den

Ædle Mø forvolder)

Rovdyret over Benet

Gabede, og var mættet.

 

31.

Da jeg hørte, at rædsomt

Rased fra Norden Hølges

Datters haarde Uveir (4),

Haglen paa Hjelmene rasled;

Der hvor Stormen Skyers

Stene (5) førte i Heltes

Spillende Øine, af Vunder

Sprudled hvislende Blodet.

 

32.

Modet da for Jarlen

Mindskedes, jeg hørte,

At sin Flaade den Feige

Førte ud af Striden;

Sigvald høit i Masten

Seilene bød at heise,

Bølgen pladsked paa Borde,

Blæsten i Seilskjød pusted.

 

33.

Der lod Vigfus Veien

Vorde let for Aslak,

Dødsmaaden, der ham gaves,

Dvæler i Folkeminde;

Tapre Thorleif brød de

Tykke Been i den stærke

Havard, haardt med Køllen

Hug han fra sig deelte.

 

34.

(Mig en velbaaren Kvinde

Røver min hele Glæde)

Ud om Øerne dreve

Døde Kroppe for Strømmen;

(Grusom Sorrig mig den

Ædle Mø forvolder)

Troldkvindehestes (6) Hunger

Helten ganske bortjog.

 

35.

Over Borde at gange

Bue bød alle sine

Helte, Vagns med Vaaben

Værged sig forud mandig;

Krigeren med de tunge

Kister villig sprang i

Søen, andre han ikke

Undte Deel i sin Rigdom.

 

36.

Steg da den frygtelige

Kriger over Borde,

Kisterne bar den kjække

Guld-Bue ud fra Skibet;

Ofte kunne siden

Modige Folk der see en

Skrækkelig Orm paa Sundet

Over Guldet ruge.

 

37.

Skuden, hørte jeg, værged

Vagn med sine Helte,

Ryddede vare ellers

Alle deres Skibe;

Den ei kunde nogen

Jarlens Mand bestige,

Ned de voldsomt styrted

Eriks Mænd af Skibet

 

38.

Oppe stode der efter

Ene tredive raske

Ungersvende, som yded

Vagn en kraftig Bistand;

Aldrig jeg hørte at andre

Ikke flere Mænd mod

Haarde Heltes Anfald

Have saa kjækt sig værged.

 

39.

Med de danske Fjender

Helten gik i Land da,

Spydet med Blod var farvet,

Død laae paa Skibene Hæren;

Vagn sine Krigere raaded,

Ikke bort at flygte,

Enige tilsammen

Sade de hele Natten.

 

Atten Mand lod Erik

Aanden strax opgive,

Mændenes Hær heel meget

Mindskedes for Vagn nu;

Modige Helte mælte

Manddomsord blandt Fjender,

Længe de Kjækheds Ord skal

Leve i Folkemunde!

 

Og med Øxen hævet

Ilte Thorkel Leira,

Da om Kvinden kvæded

Krigeren Elskovssange;

Han da agted den tapre

Aages Søn at hugge,

Men til Hævnen rede

Vagn ham før nedlagde.

 

”Vil du," kvad til Vagn hin

Vise og bolde Fyrste,

”Modige, gjæve Kriger!

Gives af mig Livet?"

”Ei jeg det vil, om ikke

Udført faaer jeg Løftet,

Som jeg gjorde," sagde

Sværdlegs Mand til Jarlen.

 

Gavmild Erik Helte

Gods og Livet skjænked,

Folk det med Roes omtalte,

Tolv med Vagn blev skaaned.

 

Da gik glad at ægte

Ingeborg hin prude

Skjoldegnyets Kæmpe,

Skyndte dertil mange.

Noter:

1) Hertil gaaer Indledningen, der ligesom de følgende i Parenthes indsluttede Omkvæde ere Kjærlighedsdigte.
2) Tryllekunster
3) D. e. Sværdet.
4) D. e. den af Troldkvinden opvakte Hagl.
5) Haglkornene.
6) D. e. Ulvenes