Vellekla (Einarr skálaglamm)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Skjaldekvad

Einarr skálaglamm

Vellekla

Oversættelse: C. C. Rafn (1827)

1.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Jeg beder landets modige bevogter at høre mit digt; hør jarl, på kvadet.]

2.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Digtet høres af dens hele mandskab, som gør kampen stærk.]

3.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Jeg vil komme til at frembære mit digt for søkrigeren; jeg vil ikke lade mig særlig opfordre dertil.]

4.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Thi alle andre fyrster med mange dygtige egenskaber har langt mindre at sige hos Bestlas søn (Odin) end du; jeg er begyndt at digte om kampe.]

5.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Digtet fremføres af mig; bedrifterne vil altid pryde fyrsten; digtet lyder højt.]

6.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Nu vokser mit digt; fyrstens mænd give lyd i hallen og lytte til digtet.]

7.
Og den ordholdne Kriger
Ude havde en Flaade,
Glad i Gønduls Uvejr (1),
Græmmende sig ved Ophold,
Hejste han højt i Masten
Hedins vældige Stridsejl (2),
Og til Kamp mod Konger
Kjækt den Høvding ilte.

8.
Ej til Piles Uvejr
Egge man turde Helten,
Mødte Rovfugles Mætter
Munter og fro til Kampen;
Brat af Hlakas Sejl (3) han
Buehaglen rysted,
Føde den frækne Kriger
Fuldelig gav til Ulve.

9.
Førtes mange Kampe,
Før efter Guders Villje
Orlogsmanden indtog
Østerlandenes Rige.

10.
Helten, som hævned sin Fader,
Hædersminde jeg kvæder,
Mægtige Valens Vogter
Vældig Krigere fældte.

11.
Helten paa Hersers Kroppe
Hagl af Odde lod regne,
Modig i Strid, og mange
Mænd til Valhal sendte.
Han, som de stærke Havets
Heste ejed, lod Sværde,
Dødende, ofte i Odins
Uvejr paa Skjolde hamre.

12.
Fældte sine Fjender
Fyrsten Hjælmbedækket,
Voxte Mængden af Valhals
Venner derved meget;
Faldt i denne Træfning
Trende Jarlesønner,
Derved den herlige Høvding
Hæder sig erhverved.

13.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Krigeren vendte ikke tilbage, før end han havde hævnet sin fader; han fik Hørdekongens liv i sin magt; der har aldrig været nogen, og der vil aldrig fødes nogen kriger, som har vist sig i besiddelse af en sådan jarlemagt. Derom fortæller den ene den anden og berømmer det.]

14.
Fylker syv hin fromme
Frækne Guldets Vogter,
Vandt fra Kvinden, og Riget
Vendte sig da fra hende.

15.
Alle de ødelagte
Offerhuse hin kloge
Fyrste lod rejse atter
For Lorridas (4) Dyrker;
Thi den mægtige Guddom
Gav til Ravne de Jætters (5)
Kroppe paa hele Havet,
Held gav’ Guder i Striden

16.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Og de nådige guder vender sig til blotene; den mægtige kriger vinder hæder ved sligt; nu er jorden frugtbar som tilforn; den gavmilde mand lader krigerne igen glade befolke gudernes templer.]

17.
Under Jarlen nu ligger
Alt norden for Vigen,
Vældige Hakons Rige
Vide sig udbreder.

18.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Ingen højbåren kriger fødtes på jorden, der bevirkede en sådan fred, undtagen Frode.]

19.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Atter for anden gang tog jarlen på sine skibe nordfra; krigeren begav sig til et møde (kamp) med Ragnfrød..]

20.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Skibene med krigeren ombord førtes (af strømmen) til land; det afbrød kampen på søen; sårenes mængde lød højt; ikke vilde den krigerske, gavmilde efterkommer af Odin først bede kongen om fred. Jarlen gav ikke efter for kongen.]

21.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Krigeren erklærede sig villig til at holde stand på kamppladsen, hvis kongen vilde kæmpe; hæren var falden omkring kongen.]

22.
Det var meer at berømme,
Da den kamplystne Høvding
Lod fra Norden stævne
Ned til Sogn sin Flaade;
Fyrsten af fire Lande
Førte Mænd til Kampen,
Derfor værned hin Tapre
Vældig hele Folket.

23.
Og med Rovdyrs Mætter
Paa de hurtige Skibe
Vovede frem at drage
Droster syv til Kampen;
Gjenlyd hele Norrig
Gav, da Rækkerne mødtes,
Døde Kroppe i Mængde
Foran Næssene svømmed.

24.
Morderes mægtige Straffer
Mødte siden Kongen,
Stort var Mandefaldet
I den anden Drabning;
Skibes Helt at vende
Skjoldene bød til Kysten,
Og paa det modvendte Fylke
Flaaden til Land at varpe.

25.
Heftig var Kampen, før Helte
Havde under Gribbens
Skarpe Kløer tvunget
Tre Gange hundrede Kæmper;
Deden kunde den djærve
Daadfulde Fyrste gange,
Glad ved Byttet, til Flaaden,
Gavn det var for Kæmper.

26.
Hændtes det og, at Havets
Heste løb fra Norden,
Førende frækne Kriger,
Fore de sønder til Danmark;
Men den vældige Hørders
Herre de danske Fyrster,
Hjælmbedækket, paa Havets
Jætter (6) da besøgte.

27.
Og den gjæve Konning
Vilde i Kampen prøve
Skovlandets tapre Fyrste,
Som fra Norden ankom;
Thi bød Drotten den haarde
Høvding i Brynjeuvejr (7)
Værge sit Forsvarsværk (8) mod
Vældige Fjenders Anfald.

28.
Let det var ej mod deres
Hær i Striden at gange,
Skjønt den store Høvding (9)
Styred det haarde Anfald.
Søens Hestes Fører
Fordrede Kamp, da fra Sønden
Krigeren foer med Frisers,
Frankers og Venders Hære.

29.
Klirrede Kaarder, da Sværdlegs
Mænd stødte Skjolde sammen;
Han, som gav Ørnen Føde,
Fandtes stridbar i Kampen;
Søhestes tapre Kriger
Saxer vendte paa Flugten,
Saa mod væbnede Knægte
Værgede Fyrsten Gjerdet (10).

30.
Han, som de flyende Fjender
Fældte, gik paa Marken,
Guder om Skjæbnen at fritte,
Gaves ham Held til Striden;
Saae da Krigeres Høvding
Hidsige Aadselgribbe,
Goterne Offermanden (11)
Ødelægge vilde.

31.
Sværdes Møde holdt Jarlen,
Der hvor forhen ingen
Under hvælvede Skjolde
Viste sig for at hærje;
Længere op fra Havet
Ingen har gyldne Skjolde,
Gjennem hele Gotland
Gik i Kampfærd Fyrsten.

32.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Krigeren ophobede valdynger på marken; gudernes ætling kunde rose sig af sejren; Odin fik val; hvilken tvivl kan der være om, at guderne styrer fyrsternes slægtforringer; jeg mener, at de overvældende stærke guder gør Hakons magt stærk.]

33.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Manden (jeg) lader fyrsten nyde digtet; jeg modtager hans kostbarheder (som gave); fyrsten glæder mændenes skare.]

34.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Den kampdjærve Bue, som kom, kamplysten, til kamp sydfra med den hjælmbedækkede Sigvalde, tilbød kamp.]

35.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Ikke beskyttede brynjerne, skønt stærkt sammenføjede, krigerne under heltens angreb.]

36.
Mangler
[Finnur Jónsson parafraserer strofens indhold således: Hærstyreren gav de fjældvante ravne føde, og spydene klirrede; ravnen mættede sig ved de faldne.]

37.
Hvor veed Folk saa under
Én Behersker, som Jarl er
Selv (det burde man tænke)
Sexten Jarler ligge.

Fodnoter:
1) Valkyriens Uvejr d. e. Kampen.
2) De røde, kampbebudende Skjolde.
3) De røde, kampbebudende Skjolde.
4) Thors.
5) Gunhilds Sønner.
6) Skibene.
7) Kampen.
8) Danevirke.
9) Otto.
10) Danevirke.
11) Hakon

Kilder:

1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)

Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."