Forskjell mellom versjoner av «Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 7.Sang»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Bjovulvs-Drapen
Bjovulvs Nævekamp med Grændel Trold
Linje 20: | Linje 20: | ||
− | + | ::Med sin Hird udgik af Slot | |
− | + | ::Hrodgar til Væltove, | |
− | + | ::Rolig der den Skjoldung-Drot | |
− | + | ::Agtede at sove, | |
− | + | ::Da han imod Grændels Vold | |
− | + | ::Havde sat en Vagt saa bold | |
− | + | ::Under Høielofte. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Vogteren mod Jettevold | |
− | + | ::Brat nu gav tilkiende, | |
− | + | ::At i Kamp med Grændel Trold | |
− | + | ::Uden Sværd i Hænde | |
− | + | ::Gothe-Kæmpen stoled blot, | |
− | + | ::Næst paa Himlens milde Drot, | |
− | + | ::Paa sin Legemsstyrke. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Af sig krænged Bjovulv brat | |
− | + | ::Brynje sin den haarde, | |
− | + | ::Løfted ned sin Hjelmehat, | |
− | + | ::Løste af sin Kaarde, | |
− | + | ::Gav det alt en Svend i Vold, | |
− | + | ::Bad ham det i god Behold | |
− | + | ::Flittig at forvare. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Det var Gothe-Helten god, | |
− | + | ::End, før han sig lagde, | |
− | + | ::Store Ord han falde lod, | |
− | + | ::Talede og sagde: | |
− | + | ::„Ringere end Grændel ei | |
− | + | ::Er i Mod og Styrke jeg | |
− | + | ::Eller i Bedrifter. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Kunde med mit gode Sværd | |
− | + | ::Jeg ham end ombringe, | |
− | + | ::Aldrig dog i denne Færd | |
− | + | ::Vilde jeg det svinge, | |
− | + | ::Da ei hugge kan i Skjold | |
− | + | ::Skarnet, som er kiæk og bold | |
− | + | ::Kun til Nidingsværker. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Vaabenløse, Bryst mod Bryst, | |
− | + | ::Om han det tør vove, | |
− | + | ::Prøve skal vi her en Dyst, | |
− | + | ::Medens Andre sove; | |
− | + | ::Herren i det høie Slot, | |
− | + | ::Som Han finder selv for godt, | |
− | + | ::Dømme os imellem!” | |
− | + | :: | |
− | + | ::Heltebryn og Pande bruun | |
− | + | ::Skjulte nu den Kiække, | |
− | + | ::Sank paa Dyne, sank i Duun | |
− | + | ::Over Kinder begge; | |
− | + | ::Trindt omkring den Herre laae | |
− | + | ::Riddersmænd fra Bølgen blaa, | |
− | + | ::Hvilende i Hallen. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Duve op mod Elskovs Land | |
− | + | ::Atter over Bølge, | |
− | + | ::Det ei haabed nogen Mand | |
− | + | ::Af det hele Følge: | |
− | + | ::For dem skjulte Dødens Sky | |
− | + | ::Fædreland og Fødeby, | |
− | + | ::Folket, de tilhørte. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Hørt de havde, at i Hall, | |
− | + | ::Hvor de gik til Hvile, | |
− | + | ::Dannemænd i Skokketal | |
− | + | ::Sank for Dødens Pile; | |
− | + | ::Ei de kiendte Herrens Raad, | |
− | + | ::Vidste ei: mod Dødens Braad | |
− | + | ::Dem et Skjold var givet. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Ei det Folk fra Væder-Land | |
− | + | ::Tænkte nogensinde, | |
− | + | ::At de Heltes Avindsmand | |
− | + | ::Kunde overvinde: | |
− | + | ::At for Alle skuide Een, | |
− | + | ::Ved den Kraft, han fik til Leen, | |
− | + | ::Seieren erhverve. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Sandelig, al Verdens Magt | |
− | + | ::Herren har i Hænde, | |
− | + | ::Hvem Han tage vil i Agt, | |
− | + | ::Kan ei Skygger blænde, | |
− | + | ::Det man saae, da Fienden fuul | |
− | + | ::Kom nu under Skalkeskjul | |
− | + | ::Skridende til Hallen. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Fienden skiød, og Skuddet gjaldt | |
− | + | ::Kæmpers Øienlaage, | |
− | + | ::Søvnen flux da overfaldt | |
− | + | ::Dem der burde vaage; | |
− | + | ::Alle sov de som en Steen, | |
− | + | ::Alle, ja, saa nær som Een: | |
− | + | ::Hallens Helte-Giemmer. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Det var Bjovulv, gram i Hu | |
− | + | ::Laae til Kamp han rede, | |
− | + | ::Fra Moradset kom og nu | |
− | + | ::Listende den Lede; | |
− | + | ::Hyllet i en Taagesky, | |
− | + | ::Gud forhadt, til Helteby | |
− | + | ::Grændel gik paa Gløder. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Haabet Hans, det Morderskarn, | |
− | + | ::Var, som før saa ofte, | |
− | + | ::Folk at fange i sit Garn | |
− | + | ::Under Høielofte; | |
− | + | ::Derfor svøbt i Mulm han gik, | |
− | + | ::Til sig løfted, for Hans Blik | |
− | + | ::Borgen med Guldtinde. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Vild ei foer den Skalk i Vang, | |
− | + | ::Traadd er Tyvelygte, | |
− | + | ::Ei saa var det første Gang, | |
− | + | ::Hrodgar han besøgte; | |
− | + | ::Før og siden for sin Haand | |
− | + | ::Mage dog til Helteaand | |
− | + | ::Ei han fandt i Hallen. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Gloende fra Top til Taa, | |
− | + | ::Grændel gik med Sorgen, | |
− | + | ::Fuld af alskens ond Attraa | |
− | + | ::Dog han kom til Borgen; | |
− | + | ::Lukt var Dørren, Trolden fnøs, | |
− | + | ::Knytted Næven, hugged løs, | |
− | + | ::Dørren sprang i Splinter. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Ind paa Flisegulvet treen | |
− | + | ::Flux han under Bue, | |
− | + | ::Ud fra hver Hans Øiesteen | |
− | + | ::Stod en Svovellue, | |
− | + | ::Ved det Lys han saae i Hall | |
− | + | ::Bolde Kæmper, nok i Tal, | |
− | + | ::Sovende som Stene. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Svinelumsk den Fraadser green, | |
− | + | ::Spidsede sin Næse | |
− | + | ::Paa dem Alle, hver og een, | |
− | + | ::Tænkte ret at kræse | |
− | + | ::For sig op i Kongens Slot, | |
− | + | ::Slagte ind og leve flot, | |
− | + | ::Levne Liv i Ingen. | |
− | + | :: | |
− | + | ::At af Nornen der var sat | |
− | + | ::Grændse for Hans Glæde, | |
− | + | ::At det var den sidste Nat, | |
− | + | ::Han fik Folk at æde; | |
− | + | ::At i Hallen, hvor han gik, | |
− | + | ::Fulgte ham et Falkeblik, | |
− | + | ::Det ei Grændel vidste. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Ingen Tid gav Trolden bort, | |
− | + | ::Nappede den Næste, | |
− | + | ::Gjorde med ham Pinen kort, | |
− | + | ::Gjorde brat sit Bedste: | |
− | + | ::Brød hans Been og drak Hans Blod, | |
− | + | ::Slugte Haand og slugte Fod, | |
− | + | ::Rakte efter mere. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Videre gik Trolden frem, | |
− | + | ::Sig paa Folk at mætte, | |
− | + | ::Gramsede med Fynd og Klem, | |
− | + | ::Traf og paa den Rette, | |
− | + | ::Mødte Haand, der selv tog fat, | |
− | + | ::Fik med Bjovulv nemt og brat | |
− | + | ::Derved Haand i Hanke. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Flux den Lede mærked dog: | |
− | + | ::Han ei Gothens Mage | |
− | + | ::Til med Klem at trække Krog | |
− | + | ::Traf i sine Dage; | |
− | + | ::Jordens Kreds og runde Bold | |
− | + | ::Kiendte han, men saadant Hold | |
− | + | ::Ei i nogen Kæmpe. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Grændel blev om Næsen bleg, | |
− | + | ::Bange som en Hare, | |
− | + | ::Ønskede sig, uden Steg, | |
− | + | ::Hjem i Djævleskare; | |
− | + | ::Thi beværtet han i Slot | |
− | + | ::Fandt sig nu ei nær saa godt | |
− | + | ::Som i gamle Dage. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Dog, det var ei Bjovulvs Agt | |
− | + | ::Fuglen saa at slippe, | |
− | + | ::Til sig trak han af al Magt. | |
− | + | ::Trolden maatte trippe, | |
− | + | ::Op sig reiste Gothen nu, | |
− | + | ::Kom de store Ord ihu, | |
− | + | ::Hvormed han sig lagde. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Gothen tog i Grændel fat | |
− | + | ::Alt med Bjørnekræfter, | |
− | + | ::Grændel, som en Aal saa glat, | |
− | + | ::Snoed sig derefter, | |
− | + | ::Haanden gleed, og Fienden slap, | |
− | + | ::Gothen dog ham fulgte rap, | |
− | + | ::Lod ham langt ei løbe. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Trolden, skiøndt med liden Lyst, | |
− | + | ::Vilde nu dog prøve, | |
− | + | ::Om han kunde ved en Dyst | |
− | + | ::Ei faae Lov at løbe, | |
− | + | ::Næverne, saa tænkte han, | |
− | + | ::Jeg saa godt som nogen Mand | |
− | + | ::Vel forstaaer at bruge. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Det dog lærte Grændel brat: | |
− | + | ::Gothen bedre dysted, | |
− | + | ::Thi til Vægs han saa blev sat, | |
− | + | ::At hans Kallun rysted; | |
− | + | ::Huult det gungrede i Hall, | |
− | + | ::Det for Kruus var Knald og Fald, | |
− | + | ::Alle Daner bæved. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Rasende blev Grændel nu, | |
− | + | ::Vrede var de Begge, | |
− | + | ::Brødes, saa det var en Gru, | |
− | + | ::Under Borgevægge. | |
− | + | ::Sært, at dog ei sank i Gruus | |
− | + | ::Hrodgars fagre Kongehuus | |
− | + | ::Ved den Kæmpe-Trætte! | |
− | + | :: | |
− | + | ::Vist nok var den Borg fuldstærk | |
− | + | ::Bygget ei af Pinde, | |
− | + | ::Mage til det Mesterværk | |
− | + | ::Skulde seent man finde: | |
− | + | ::Inde var, som ude, her | |
− | + | ::Kunstelig paa Kryds og Kvær | |
− | + | ::Alt med Jern bebundet. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Dog ved Bulderet omkuld, | |
− | + | ::Efter Folketalen, | |
− | + | ::Mangen Bænk, besat med Guld, | |
− | + | ::Faldt i Drikkesalen, | |
− | + | ::Skiøndt der var i Skjoldung-Land | |
− | + | ::Ei saa klog en Tømmermand, | |
− | + | ::Han det muligt troede. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Trodse, havde alle sagt, | |
− | + | ::Trolde kan de Blokke, | |
− | + | ::Ei ved List og ei ved Magt | |
− | + | ::De sig lade rokke; | |
− | + | ::Kun for den som æder Eg, | |
− | + | ::Kun i Luens vilde Leg, | |
− | + | ::Styrte slige Bænke! | |
− | + | :: | |
− | + | ::Vidt fra Hallen hørtes nu | |
− | + | ::Fremmed Lyd opstige, | |
− | + | ::Nørre-Daner giøs i Gru, | |
− | + | ::Alle, vil jeg sige, | |
− | + | ::I hvis Øren trængte ind, | |
− | + | ::Farende paa Hvirvelvind, | |
− | + | ::Brølet af Guds Fiende. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Det var Troldens Svanesang, | |
− | + | ::Som i Luften hvined | |
− | + | ::Med saa huul og fuul en Klang, | |
− | + | ::Ilde nu han grined: | |
− | + | ::Med sin Helsot, til sin Harm, | |
− | + | ::Fængslet af en Kæmpearm | |
− | + | ::Grændel stod i Stampe. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Det var Gothe-Kæmpen bold, | |
− | + | ::Fik dertil han Evne, | |
− | + | ::Aldrig i den lede Trold | |
− | + | ::Liv han vilde levne, | |
− | + | ::Thi den Morder, tænkte han, | |
− | + | ::Gavner aldrig nogen Mand, | |
− | + | ::Giør kun ny Ulykker. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Det var Bjovulvs gode Mænd, | |
− | + | ::Gothlands Kæmpeskare, | |
− | + | ::Deres Herre, deres Ben, | |
− | + | ::Vilde de forsvare, | |
− | + | ::Blotted Sværd i Farens Stund, | |
− | + | ::Hugged til af Hjertens Grund | |
− | + | ::Og af alle Kræfter. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Skrup nu fik paa hver en Leed | |
− | + | ::Grændel, men ei Skramme, | |
− | + | ::Staal og Jern paa ham ei beed, | |
− | + | ::Thi med Runer ramme | |
− | + | ::Bedste Sværd i Kæmpehaand | |
− | + | ::Han forvandlede til Vaand, | |
− | + | ::Døved Odd og Egge. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Det alligevel den Trold | |
− | + | ::Blev til liden Baade, | |
− | + | ::Pokker dog han gik i Vold, | |
− | + | ::Nornen vilde raade; | |
− | + | ::Trodset havde han sin Gud, | |
− | + | ::Nu han saae, hvad der kom ud | |
− | + | ::Af den Heltegierning. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Han, som Ondt med Fryd i Sind | |
− | + | ::Fremmed efter Evne, | |
− | + | ::Mærked nu: Hans eget Skind | |
− | + | ::Kunde ogsaa revne; | |
− | + | ::Saa at svarlig ham fortrød | |
− | + | ::Brydningen paa Liv og Død | |
− | + | ::Med Kong Higlaks Frænde. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Ja, den Trold nu Lemme-Last | |
− | + | ::Fik i Slagets Bulder: | |
− | + | ::Knokler knak, og Sener brast. | |
− | + | ::Armen sprang fra Skulder; | |
− | + | ::Bjovulv stod med Heltekaar, | |
− | + | ::Grændel løb med Banesaar, | |
− | + | ::Fægtende med Hæle. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Svøbt i Taage Trolden kom | |
− | + | ::Til sin Røverkule, | |
− | + | ::Kunde dog sin Krøblingdom | |
− | + | ::For sig selv ei skjule, | |
− | + | ::Vidste, at i Graven stod | |
− | + | ::Alt han med den ene Fod, | |
− | + | ::Talte var Hans Dage. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Gladelig hver Dannemand | |
− | + | ::Dandsed nu paa Tilje, | |
− | + | ::Frelst var Hrodgars Slot og Land, | |
− | + | ::Fremmet var Hans Vilje; | |
− | + | ::Dagværk stort det var forvist, | |
− | + | ::Øvet under Nattefrist | |
− | + | ::Til Øst-Daners Glæde. | |
− | + | :: | |
− | + | ::Ja, den Gothe-Kæmpe bold, | |
− | + | ::Sig til Priis og Ære, | |
− | + | ::Havde skudt for Daner Skjold, | |
− | + | ::Maatte kiær dem være, | |
− | + | ::Havde raadt paa Vaanden Bod, | |
− | + | ::Nidingen traadt under Fod, | |
− | + | ::Standset Landeplagen! | |
− | + | :: | |
− | + | ::Herom Syn for Sagn man fik, | |
− | + | ::Der nu under Bue | |
− | + | ::Helten seierrig indgik, | |
− | + | ::Lagde frem til Skue | |
− | + | ::Haand og Arm og Skulderblad, | |
− | + | ::Gribetøi, som fulgtes ad, | |
− | + | ::Da han Grændel styned. | |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
[[Kategori:Alfabetisk indeks]] | [[Kategori:Alfabetisk indeks]] |
Revisjonen fra 22. des. 2013 kl. 21:05
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Bjovulvs Nævekamp med Grændel Trold
- Med sin Hird udgik af Slot
- Hrodgar til Væltove,
- Rolig der den Skjoldung-Drot
- Agtede at sove,
- Da han imod Grændels Vold
- Havde sat en Vagt saa bold
- Under Høielofte.
- Vogteren mod Jettevold
- Brat nu gav tilkiende,
- At i Kamp med Grændel Trold
- Uden Sværd i Hænde
- Gothe-Kæmpen stoled blot,
- Næst paa Himlens milde Drot,
- Paa sin Legemsstyrke.
- Af sig krænged Bjovulv brat
- Brynje sin den haarde,
- Løfted ned sin Hjelmehat,
- Løste af sin Kaarde,
- Gav det alt en Svend i Vold,
- Bad ham det i god Behold
- Flittig at forvare.
- Det var Gothe-Helten god,
- End, før han sig lagde,
- Store Ord han falde lod,
- Talede og sagde:
- „Ringere end Grændel ei
- Er i Mod og Styrke jeg
- Eller i Bedrifter.
- Kunde med mit gode Sværd
- Jeg ham end ombringe,
- Aldrig dog i denne Færd
- Vilde jeg det svinge,
- Da ei hugge kan i Skjold
- Skarnet, som er kiæk og bold
- Kun til Nidingsværker.
- Vaabenløse, Bryst mod Bryst,
- Om han det tør vove,
- Prøve skal vi her en Dyst,
- Medens Andre sove;
- Herren i det høie Slot,
- Som Han finder selv for godt,
- Dømme os imellem!”
- Heltebryn og Pande bruun
- Skjulte nu den Kiække,
- Sank paa Dyne, sank i Duun
- Over Kinder begge;
- Trindt omkring den Herre laae
- Riddersmænd fra Bølgen blaa,
- Hvilende i Hallen.
- Duve op mod Elskovs Land
- Atter over Bølge,
- Det ei haabed nogen Mand
- Af det hele Følge:
- For dem skjulte Dødens Sky
- Fædreland og Fødeby,
- Folket, de tilhørte.
- Hørt de havde, at i Hall,
- Hvor de gik til Hvile,
- Dannemænd i Skokketal
- Sank for Dødens Pile;
- Ei de kiendte Herrens Raad,
- Vidste ei: mod Dødens Braad
- Dem et Skjold var givet.
- Ei det Folk fra Væder-Land
- Tænkte nogensinde,
- At de Heltes Avindsmand
- Kunde overvinde:
- At for Alle skuide Een,
- Ved den Kraft, han fik til Leen,
- Seieren erhverve.
- Sandelig, al Verdens Magt
- Herren har i Hænde,
- Hvem Han tage vil i Agt,
- Kan ei Skygger blænde,
- Det man saae, da Fienden fuul
- Kom nu under Skalkeskjul
- Skridende til Hallen.
- Fienden skiød, og Skuddet gjaldt
- Kæmpers Øienlaage,
- Søvnen flux da overfaldt
- Dem der burde vaage;
- Alle sov de som en Steen,
- Alle, ja, saa nær som Een:
- Hallens Helte-Giemmer.
- Det var Bjovulv, gram i Hu
- Laae til Kamp han rede,
- Fra Moradset kom og nu
- Listende den Lede;
- Hyllet i en Taagesky,
- Gud forhadt, til Helteby
- Grændel gik paa Gløder.
- Haabet Hans, det Morderskarn,
- Var, som før saa ofte,
- Folk at fange i sit Garn
- Under Høielofte;
- Derfor svøbt i Mulm han gik,
- Til sig løfted, for Hans Blik
- Borgen med Guldtinde.
- Vild ei foer den Skalk i Vang,
- Traadd er Tyvelygte,
- Ei saa var det første Gang,
- Hrodgar han besøgte;
- Før og siden for sin Haand
- Mage dog til Helteaand
- Ei han fandt i Hallen.
- Gloende fra Top til Taa,
- Grændel gik med Sorgen,
- Fuld af alskens ond Attraa
- Dog han kom til Borgen;
- Lukt var Dørren, Trolden fnøs,
- Knytted Næven, hugged løs,
- Dørren sprang i Splinter.
- Ind paa Flisegulvet treen
- Flux han under Bue,
- Ud fra hver Hans Øiesteen
- Stod en Svovellue,
- Ved det Lys han saae i Hall
- Bolde Kæmper, nok i Tal,
- Sovende som Stene.
- Svinelumsk den Fraadser green,
- Spidsede sin Næse
- Paa dem Alle, hver og een,
- Tænkte ret at kræse
- For sig op i Kongens Slot,
- Slagte ind og leve flot,
- Levne Liv i Ingen.
- At af Nornen der var sat
- Grændse for Hans Glæde,
- At det var den sidste Nat,
- Han fik Folk at æde;
- At i Hallen, hvor han gik,
- Fulgte ham et Falkeblik,
- Det ei Grændel vidste.
- Ingen Tid gav Trolden bort,
- Nappede den Næste,
- Gjorde med ham Pinen kort,
- Gjorde brat sit Bedste:
- Brød hans Been og drak Hans Blod,
- Slugte Haand og slugte Fod,
- Rakte efter mere.
- Videre gik Trolden frem,
- Sig paa Folk at mætte,
- Gramsede med Fynd og Klem,
- Traf og paa den Rette,
- Mødte Haand, der selv tog fat,
- Fik med Bjovulv nemt og brat
- Derved Haand i Hanke.
- Flux den Lede mærked dog:
- Han ei Gothens Mage
- Til med Klem at trække Krog
- Traf i sine Dage;
- Jordens Kreds og runde Bold
- Kiendte han, men saadant Hold
- Ei i nogen Kæmpe.
- Grændel blev om Næsen bleg,
- Bange som en Hare,
- Ønskede sig, uden Steg,
- Hjem i Djævleskare;
- Thi beværtet han i Slot
- Fandt sig nu ei nær saa godt
- Som i gamle Dage.
- Dog, det var ei Bjovulvs Agt
- Fuglen saa at slippe,
- Til sig trak han af al Magt.
- Trolden maatte trippe,
- Op sig reiste Gothen nu,
- Kom de store Ord ihu,
- Hvormed han sig lagde.
- Gothen tog i Grændel fat
- Alt med Bjørnekræfter,
- Grændel, som en Aal saa glat,
- Snoed sig derefter,
- Haanden gleed, og Fienden slap,
- Gothen dog ham fulgte rap,
- Lod ham langt ei løbe.
- Trolden, skiøndt med liden Lyst,
- Vilde nu dog prøve,
- Om han kunde ved en Dyst
- Ei faae Lov at løbe,
- Næverne, saa tænkte han,
- Jeg saa godt som nogen Mand
- Vel forstaaer at bruge.
- Det dog lærte Grændel brat:
- Gothen bedre dysted,
- Thi til Vægs han saa blev sat,
- At hans Kallun rysted;
- Huult det gungrede i Hall,
- Det for Kruus var Knald og Fald,
- Alle Daner bæved.
- Rasende blev Grændel nu,
- Vrede var de Begge,
- Brødes, saa det var en Gru,
- Under Borgevægge.
- Sært, at dog ei sank i Gruus
- Hrodgars fagre Kongehuus
- Ved den Kæmpe-Trætte!
- Vist nok var den Borg fuldstærk
- Bygget ei af Pinde,
- Mage til det Mesterværk
- Skulde seent man finde:
- Inde var, som ude, her
- Kunstelig paa Kryds og Kvær
- Alt med Jern bebundet.
- Dog ved Bulderet omkuld,
- Efter Folketalen,
- Mangen Bænk, besat med Guld,
- Faldt i Drikkesalen,
- Skiøndt der var i Skjoldung-Land
- Ei saa klog en Tømmermand,
- Han det muligt troede.
- Trodse, havde alle sagt,
- Trolde kan de Blokke,
- Ei ved List og ei ved Magt
- De sig lade rokke;
- Kun for den som æder Eg,
- Kun i Luens vilde Leg,
- Styrte slige Bænke!
- Vidt fra Hallen hørtes nu
- Fremmed Lyd opstige,
- Nørre-Daner giøs i Gru,
- Alle, vil jeg sige,
- I hvis Øren trængte ind,
- Farende paa Hvirvelvind,
- Brølet af Guds Fiende.
- Det var Troldens Svanesang,
- Som i Luften hvined
- Med saa huul og fuul en Klang,
- Ilde nu han grined:
- Med sin Helsot, til sin Harm,
- Fængslet af en Kæmpearm
- Grændel stod i Stampe.
- Det var Gothe-Kæmpen bold,
- Fik dertil han Evne,
- Aldrig i den lede Trold
- Liv han vilde levne,
- Thi den Morder, tænkte han,
- Gavner aldrig nogen Mand,
- Giør kun ny Ulykker.
- Det var Bjovulvs gode Mænd,
- Gothlands Kæmpeskare,
- Deres Herre, deres Ben,
- Vilde de forsvare,
- Blotted Sværd i Farens Stund,
- Hugged til af Hjertens Grund
- Og af alle Kræfter.
- Skrup nu fik paa hver en Leed
- Grændel, men ei Skramme,
- Staal og Jern paa ham ei beed,
- Thi med Runer ramme
- Bedste Sværd i Kæmpehaand
- Han forvandlede til Vaand,
- Døved Odd og Egge.
- Det alligevel den Trold
- Blev til liden Baade,
- Pokker dog han gik i Vold,
- Nornen vilde raade;
- Trodset havde han sin Gud,
- Nu han saae, hvad der kom ud
- Af den Heltegierning.
- Han, som Ondt med Fryd i Sind
- Fremmed efter Evne,
- Mærked nu: Hans eget Skind
- Kunde ogsaa revne;
- Saa at svarlig ham fortrød
- Brydningen paa Liv og Død
- Med Kong Higlaks Frænde.
- Ja, den Trold nu Lemme-Last
- Fik i Slagets Bulder:
- Knokler knak, og Sener brast.
- Armen sprang fra Skulder;
- Bjovulv stod med Heltekaar,
- Grændel løb med Banesaar,
- Fægtende med Hæle.
- Svøbt i Taage Trolden kom
- Til sin Røverkule,
- Kunde dog sin Krøblingdom
- For sig selv ei skjule,
- Vidste, at i Graven stod
- Alt han med den ene Fod,
- Talte var Hans Dage.
- Gladelig hver Dannemand
- Dandsed nu paa Tilje,
- Frelst var Hrodgars Slot og Land,
- Fremmet var Hans Vilje;
- Dagværk stort det var forvist,
- Øvet under Nattefrist
- Til Øst-Daners Glæde.
- Ja, den Gothe-Kæmpe bold,
- Sig til Priis og Ære,
- Havde skudt for Daner Skjold,
- Maatte kiær dem være,
- Havde raadt paa Vaanden Bod,
- Nidingen traadt under Fod,
- Standset Landeplagen!
- Herom Syn for Sagn man fik,
- Der nu under Bue
- Helten seierrig indgik,
- Lagde frem til Skue
- Haand og Arm og Skulderblad,
- Gribetøi, som fulgtes ad,
- Da han Grændel styned.