Oversigt over de islandske håndskrifter i Danmark

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Betænkning vedrørende de i Danmark beroende islandske håndskrifter og museumsgenstande


afgivet af

den af Undervisningsministeriet under 13. marts 1947 nedsatte kommission


OVERSIGT OVER DE ISLANDSKE HÅNDSKRIFTER I DANMARK

Af den store mængde skindbøger, membraner, som fandtes på Island omkring midten af det 16. århundrede, er kun nogle ganske enkelte havnet i biblioteker uden for Norden. Af de nordiske lande har Norge 3 membraner foruden de ca. 100 fragmenter, der findes i det norske rigsarkiv, medens Sverige har ialt 64 pergamenthåndskrifter, der er erhvervet dels som krigsbytte eller ved køb fra Danmark, dels ved rigsantikvaren Johan Hadorphs ovenfor s. 12 omtalte betydelige indsamling i det 17. århundrede.

Alt, hvad der iøvrigt er tilbage af de gamle skindbøger (eller brudstykker af sådanne), findes nu i Danmark. Den største del findes i Den Arnamagnæanske Samling, resten i Det kongelige Bibliotek. Indholdsmæssigt fordeler hovedparten af håndskrifterne sig mellem følgende tre hovedgrupper: lovhåndskrifter, håndskrifter til kirkeligt brug samt digtning, historie- og sagalitteratur. Foruden skindbøgerne findes imidlertid i de danske samlinger som ovenfor nævnt et stort antal papirhåndskrifter. I det følgende skal gives en kort oversigt over håndskrifterne og disses proveniens.


Det kongelige Bibliotek.

a) De 15 skindbøger:

  1. Flatøbogen (Gl. kgl. Sml. 1005, I–II, fol.). Skrevet 1387–94 samt i 15. århundredes slutning. Indeholder norske kongesagaer, bl. a. beretningen om Leif den Lykkeliges opdagelse af Vinland.
  2. Grågåsen (Gl. kgl. Sml. 1157, fol.). Skrevet ca. 1250. Det betydeligste islandske lovhåndskrift.
  3. Ny kgl, Sml. 1824 b, 4to. Skrevet ca. 1400. Indeholder Völsunga saga og Ragnar Lodbrogs saga med Krákumál.

— Disse tre håndskrifter skænkedes Frederik III 1656 af Brynjólfur Sveinsson.


  1. Hrokkinskinna (ɔ: bogen med de runkne blade; Gl. kgl. Sml. 1010, fol.). Skrevet i 15. århundrede. Indeholder norske kongesagaer.
  2. Tomasskinna (Gl. kgl. Sml. 1008, fol.). Skrevet ca. 1400. Indeholder ærkebisp Thomas af Canterburys historie og Olaf den Helliges saga.
  3. Gl. kgl. Sml. 2868-69, 4to. Skrevet ca. 1400. Indeholder Njals saga.
  4. Annales regii (Gl. kgl. Sml. 2087, 4to). Skrevet ca. 1300 med senere tillæg. Indeholder bl. a. en årbog, der går fra Cæsars tid til 1328.
  5. Gl. kgl. Sml. 2845, 4to. Skrevet i 15. århundrede. Indeholder Bandamanna saga og forskellige fornaldarsagaer.

— Disse fem håndskrifter købtes 1662 af Torfæus til Frederik III.


  1. Gl. kgl. Sml. 3270, 4to. Skrevet i første halvdel af 14. århundrede. Indeholder Jónsbók og forskellige andre love.
  2. Morkinskinna (ɔ : bogen med de møre blade; Gl. kgl. Sml. 1009, fol.). Skrevet i slutningen af 13. århundrede. Indeholder forskellige norske kongers historie fra og med Magnus den Gode.
  3. Gráskinna (Gl. kgl. Sml. 2870, 4to). Skrevet ca. 1300 med senere indskud. Indeholder Njals saga.
  4. Gl. kgl. Sml. 1812, 4to. Skrevet ca. 1200–14. århundrede. Indeholder kalendervidenskab, almanakoptegnelser o. lign.
  5. Codex regius af ældre Edda (Gl. kgl. Sml. 2365, 4to). Skrevet i 13. århundredes slutning. Eneste fuldstændige pergamenthåndskrift af den ældre Edda (Sæmundar Edda).
  6. Codex regius af yngre Edda (Gl. kgl. Sml. 2367, 4to). Skrevet i begyndelsen af 14. århundrede. Indeholder bl. a. den yngre Edda (Snorres Edda).
  7. Et håndskrift indeholdende Gisle Surssons og Tormod Kolbrunarskjalds saga. Eksisterer ikke mere; udlåntes omkring 1780 til en islandsk student til afskrivning for Suhm og er derefter gået tabt, men afskriften eksisterer (Ny kgl. Sml. 1181, fol.).

— Disse syv håndskrifter overgaves Torfæus af Brynjolfur Sveinsson 1662 som gave til Frederik III.


b) Foruden de 15 skindbøger fra Frederik III’s tid, der udgør en del af Det kongelige Biblioteks ældste håndskriftsamling, Gamle kongelige Samling, og endda den ældste del af denne, findes der også en del islandske sager i den såkaldte Ny kongelige Samling. Det er overvejende ting, der skriver sig fra historikeren, kammerherre P. F. Suhms bibliotek, som købtes af kongen 1796, og det er for en stor del afskrifter, som Suhm på egen bekostning havde ladet islandske studenter tage af håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling til brug ved arbejde med hans store danmarkshistorie. Da originalerne stadig eksisterer, har disse afskrifter kun sekundær betydning.

Yderligere findes der en del islandske håndskrifter i følgende tre samlinger: Den Thottske Samling, der skænkedes 1785 til kongens bibliotek af statsminister grev Otto Thott, den største bogsamler, Danmark nogensinde har haft. Endvidere Den Kallske Samling, der havde tilhørt historikeren professor Abraham Kall, og som 1822 købtes til Det kongelige Bibliotek fra en boghandler i Hamborg. Endelig Den Uldallske Samling, som havde tilhørt højesteretsadvokat P. Uldall, og som 1803 skænkedes til Det kongelige Bibliotek af hans søn.

I Thotts samling findes enkelte gamle håndskrifter, især lovhåndskrifter, men ingen, der kan måle sig med de 15 skindbøger i Gamle kongelige Samling. Hovedparten af sagerne i Thotts såvel som i Kalls og Uldalls samlinger er sager fra det 17. og 18. århundrede, og ingen af dem kan siges at have fundamental betydning.

Endelig findes der i den fra Universitetsbiblioteket overførte samling Additamenta 4 islandske håndskrifter.


Den Arnamagnæanske Samling.

Det er ifølge sagens natur udelukket indenfor nærværende betænknings rammer at give en virkelig oversigt over håndskrifterne i Den Arnamagnæanske Samling. Her skal blot fremføres nogle almindelige bemærkninger om håndskrifternes indhold og proveniens, idet der ikke alene tages hensyn til håndskrifter af islandsk oprindelse.

Selve Den Arnamagnæanske Samling, bortset fra tillægssamlingerne og diplomerne, består af 2.572 numre.

Diplomsamlingen består nu af ca. 1.600 danske breve og ca. 1.350 i afskrift, ca. 800 norske breve og ca. 2.900 i afskrift, ca. 1.350 islandske breve og ca. 6.000 i afskrift.

Indholdsmæssigt er samlingen overmåde righoldig. Så at sige alle emner behandles i håndskrifterne: astronomi, filologi, fysik, geografi, historie, jura, mytologi, teologi, æstetik o. s. v.

De ældste af håndskrifterne er fra 12.–13. århundrede, flertallet fra 14.–17. århundrede.

Også med hensyn til dokumenternes art giver en gennemgang af samlingen indtryk af dens overordentlig brogede sammensætning. Der findes store samlinger af diplomer, pergamentbreve, skøder, adkomstbreve og andet lignende vedrørende ejendomme både i Island, i Danmark og i Norge. Adskillige islandske og norske dokumenter er som nedenfor nærmere omtalt tilbageleveret, da der forelå lånekvitteringer udstedt af Arne Magnusson, som godtgjorde ejendomsforholdet. Samlingen omfatter adskillige embedsarkivalier, dels stammende fra Arne Magnussons egen virksomhed som medlem af jordebogskommissionen på Island, dels overladt ham af forskellige islandske embedsmænd, præster og andre. Endelig findes der i samlingen betydelige brevsamlinger, Arne Magnussons egen, Torfæus’ etc.

Den overvejende del af alt dette vedrører selvfølgelig Island. Store dele angår dog indholdsmæssigt Norge, f. eks. de meget værdifulde norske lovhåndskrifter, håndskrifterne af de norske kongesagaer etc. Meget af stoffet vedrører Sverige, adskilligt Danmark, en mindre del Nordtysklands Hansestæder, enkelte stykker det øvrige Europa.

Også i en anden henseende er samlingen yderst forskelligartet. Ved siden af, hvad man kan kalde »originale manuskripter« ɔ : de gamle, delvis middelalderlige codices (de fleste på pergament), som er grundlaget for senere tiders udgaver, findes mængder af afskrifter, tilvejebragt for en væsentlig del i Arne Magnussons egen levetid, i slutningen af det 17. og første fjerdedel af det 18. århundrede. Nogle af dem har Arne Magnusson selv taget, adskillige skyldes samtidens andre lærde mænd, mange skyldes afskrivere, som arbejdede i deres tjeneste. Arne Magnusson selv havde til stadighed en eller to afskrivere i gang. Disse afskrifter har ganske samme karakter som de samlinger, filologer til alle tider har skaffet sig. I de fleste tilfælde er forlæggene originale håndskrifter, som stadig eksisterer, men i enkelte tilfælde er afskriften taget efter håndskrifter, som senere er gået tabt.

Endelig er håndskrifternes proveniens meget forskellig. Flertallet af håndskrifterne — og de vigtigste af disse — har Arne Magnusson erhvervet på Island hos bekendte, dels under sine rejser rundt om i landet, dels, forud for dem eller senere, gennem brevveksling. Adskillige har han fået som gave, adskillige har han købt. Det store flertal af dem har været i privateje. Der er dog ingen tvivl om, at der i hans samling findes adskillige håndskrifter, som han har fået overladt af lokale embedsmænd, præster og andre, der har fundet dem liggende i deres embedsarkiver, og som gerne har overladt dem til den lærde mand, der havde en så brændende interesse for dem.

Talrige håndskrifter har Arne Magnusson imidlertid skaffet sig ad andre veje. Mange har han erhvervet i Norge. Ikke alene norske håndskrifter (ɔ: håndskrifter, som er blevet til i Norge og vedrører norske forhold), men også islandske håndskrifter, som er blevet ført bort fra hjemlandet og havnet i Norge. På lignende måde har Arne Magnusson erhvervet håndskrifter i Sverige (dog ikke islandske håndskrifter). Erhvervelserne her og i Norge har ganske samme karakter som de islandske. Adskillige håndskrifter har han modtaget som gaver, adskillige har han købt.

En del af de håndskrifter, som nu findes i samlingen, har i Arne Magnussons egen samtid og ofte adskilligt tidligere været i danske lærdes besiddelse. Når islandske håndskrifter allerede inden Arne Magnussons tid var kommet i privateje i Danmark, hænger dette sammen med, at interessen for de gamle skindbøger som tidligere nævnt aftog stærkt på Island i det 17. århundrede, idet disse gamle håndskrifter var ulæselige for den almindelige islænder. Det var ikke ualmindeligt, at man solgte eller bortskænkede håndskrifterne i Danmark for derved at opnå et eller andet, og de fleste af disse håndskrifter havnede før eller senere i Arne Magnussons samling. Størstedelen købte han på auktioner efter besidderens død. På auktionen efter Fr. Rostgaard 1726 har Arne Magnusson — som det fremgår af den endnu bevarede auktionskatalog — erhvervet ca. 125 håndskrifter. Mange af dem var danske lovhåndskrifter, mange danske eller udenlandske bønnebøger. Efter den kongelige antikvar Thomas Bartholins død 1690 kom Arne Magnusson i besiddelse af mindst tre vigtige membraner. Ni år senere købte han af etatsråd Herman Mejers dødsbo en halv snes foliohåndskrifter på papir, som Mejer oprindelig havde fået fra Torfæus. En anden gruppe havde tilhørt den 1695 afdøde etatsråd Jens Rosenkrantz. Det fortælles, at Arne Magnusson for at komme i besiddelse af et Heimskringla-håndskrift, som han ønskede, måtte købe hele Rosenkrantz’ efterladte samling for 200 rigsdaler. Af Arne Magnussons egne optegnelser fremgår det, at i hvert fald tyve håndskrifter har denne oprindelse. En del af dem var spanske, dog findes blandt dem hovedhåndskriftet af Kongespejlet, først og fremmest bør dog nævnes, at Arne Magnusson 1720 overtog hele Torfæus’ efterladte håndskriftsamling. Allerede tidligere havde han fået en del, nu fik han resten, ialt ca. 140 håndskrifter.

Til disse gruppeerhvervelser kommer de mange enkelte håndskrifter, som Arne Magnusson i årenes løb har modtaget som gaver af danske lærde. Det drejer sig her om håndskrifter, som uafhængigt af ham selv og i en tidligere tid var kommet til Danmark. De enkelte håndskrifters historie viser, at de ofte forud for overdragelsen til Arne Magnusson har haft en lang dansk ejerrække, Ole Worm, Bartholinerne og andre. Adskillige af dem fandtes i Danmark allerede tidligt i det 17. århundrede.

Som allerede berørt har Arne Magnusson også modtaget en hel del håndskrifter fra Norge. Nogle stykker fik han som gave af magister Ramus på Ringerike. Et enkelt håndskrift blev af justitsråd A. Aagaard overdraget til gehejmeråd Mathias Moth, som igen forærede det til Arne Magnusson.

I enkelte tilfælde stammer håndskrifterne fra køb på udenlandske auktioner. Et pergamenthåndskrift fra det 16. århundrede blev således i 1696 købt af Fr. Rostgaard i Leyden i Holland. Ved erhvervelse på Rostgaards auktion kom det senere i Arne Magnussons besiddelse.

I tidens løb er der til samlingen knyttet nogle tillægssamlinger. Nogle grupper holdes for sig som særsamlinger, Rasks og Stephensens etc. Andre smågrupper er uden videre indlemmet i hovedsamlingen. Det kongelige nordiske Oldskriftselskab har overdraget samlingen forskellige stykker, Rigsarkivet ligeså. Der findes håndskrifter, som er skænket samlingen af filologen, bibliotekar P. G. Thorsen i det 19. århundrede. Enkelte blade havde Thorsen fået af en præst på Sjælland, ifølge hvis angivelse de skulle være fundet på gaden i København efter ildebranden i 1795. Et enkelt håndskrift har samlingen erhvervet 1837 som gave af en engelsk litterat. Et blad i et håndskrift er så sent som i 1879 blevet skænket samlingen af Det islandske litterære Selskab.

For at få et samlet overblik over, hvor mange af håndskrifterne i Den Arnamagnæanske Samling der proveniensmæssigt har tilknytning til Island, har kommissionen anmodet Den Arnamagnæanske Kommissions sekretær, professor, dr. phil. Jón Helgason om at udarbejde en oversigt over håndskrifternes proveniens. Oversigten findes trykt som bilag til nærværende betænkning. I denne oversigt, der ikke medtager tillægssamlingerne eller diplomerne, er håndskrifterne ordnet i følgende 9 grupper [med antal håndskrifter i højre kolonne]:

1.
Håndskrifter (med få undtagelser af islandsk oprindelse), om hvilke der foreligger oplysninger om, at Arne Magnusson har fået dem fra en navngiven islandsk person (eventuelt en navngiven islandsk gård) 807
2.
Islandske håndskrifter, som Arne Magnusson har fået fra Torfæus, der var bosat uden for Island og selv lod talrige håndskrifter fremstille ved skrivere, hvorfor denne gruppe er udskilt fra gruppe 1 83
3.
Islandske håndskrifter, som Arne Magnusson har fået fra danske eller nordmænd 66
4.
Islandske håndskrifter, der er skrevet uden for Island, først og fremmest af Arne Magnusson selv og hans skrivere (heri ikke medregnet afskrifter fra Torfæus, opført i gruppe 2) 328
5.
Islandske håndskrifter, om hvilke der ikke foreligger oplysning om, hvorfra Arne Magnusson har fået dem — utvivlsomt har han fået dem alle eller så godt som alle på Island 561
6.
Håndskrifter, der er kommet til samlingen efter Arne Magnussons død 258
7.
Islandske værker afskrevet eller oversat af ikke-islandske skrivere 13
8.
Ikke-islandske værker i afskrifter ved islandske skrivere (i Norge eller Danmark) 66
9.
Håndskrifter, der ingen tilknytning har til Island 436
I alt 2.618


Når dette tal overstiger det ovenfor nævnte antal numre i samlingen (2.572), skyldes dette, at enkelte blandingshåndskrifter har måttet opføres i flere grupper.

Overalt i de følgende sammentællinger er de håndskrifter iberegnet, der indeholder norsk litteratur (værker, forfattet eller oversat i Norge), både de håndskrifter, der er ført i pennen i Norge, og de, der findes i islandske afskrifter.


Om de enkelte grupper af håndskrifter skal iøvrigt anføres følgende:


Gruppe 1. Af de til denne gruppe hørende 807 numre er 283 pergamenthåndskrifter (skindbøger), 524 papirhåndskrifter. Efter alder fordeler [antallet af] pergamenthåndskrifterne sig således:

Flateyjarbók
12. århundrede 2
12.–14. århundrede*) 1
ca. 1200 5
13. århundrede 15
13.–14. århundrede 4
13.–15. århundrede 1
13.–16. århundrede 1
ca. 1300 17
ca. 1300–ca. 1600 1
14. århundrede 58
14.–15. århundrede 7
14.–16. århundrede 2
14.–17. århundrede 3
ca. 1400 21
15. århundrede 64
15.–16. århundrede 1
15.–17. århundrede 1
ca. 1500 19
16. århundrede 42
ca. 1600 7
17. århundrede 11
I alt 283

*) Når et håndskrift angives at hidrøre fra flere
århundreder, betyder det, at håndskriftet er et
blandingshåndskrift, hvis enkelte dele er af
forskellig alder.


Af de 283 membraner må ca. 80 betegnes som fragmenter, hvorved her forstås, at der af pågældende håndskrift nu kun eksisterer nogle ganske få blade. Af de øvrige ca. 200 håndskrifter er ca. 50 defekte.

Om papirhåndskrifternes alder skal for samtlige grupper under et anføres, at de ældste håndskrifter er fra 16. århundrede, langt det overvejende antal fra 17. århundrede og fra ca. 1700, medens en del håndskrifter (navnlig i gruppe 6) er fra 18. og 19. århundrede.

Der skal endvidere gives en oversigt over håndskrifternes fordeling efter indhold. Det skal dog fremhæves, at en sådan inddeling kun kan foretages i meget grove træk, idet grænsen mellem flere af grupperne er flydende, og en del håndskrifter er blandingshåndskrifter.

Islændingesagaer 100
Kongesagaer 42
Bispesagaer 25
Fornaldarsagaer 29
Anden prosalitteratur 105
Andre håndskrifter af historisk indhold 29
Historiske oversættelsesværker 22
Håndskrifter af religiøst indhold (apostel- og helgensagaer, homilier, legender, ritualbøger, prædikener m. v.) 85
Håndskrifter indeholdende digtning (verdslige og religiøse digte, rímur) 105
Håndskrifter af juridisk indhold (norske og islandske lovhåndskrifter, kommentarer, afhandlinger) 138
Arkivalier (kopibøger, regnskaber, fortegnelser over jordegods, aktstykker o. a.) 59
Håndskrifter af andet indhold (lærdomslitteratur, kalendarier, komputistik, geografi, lærebøger, bibliografi, kataloger) 68
I alt 807


Gruppe 2. Kun et enkelt håndskrift (et fransk håndskrift af Davids salmer fra 12. århundrede) er på pergament.

Indholdsmæssigt er fordelingen:

Kongespejlet
Islændingesagaer 20
Kongesagaer 11
Bispesagaer 5
Fornaldarsagaer 9
Anden prosalitteratur 7
Andet historisk indhold 4
Religiøst indhold 3
Digtning 3
Juridisk indhold 6
Arkivalier 6
Andet indhold 9
I alt 83


Gruppe 3. 26 håndskrifter er på pergament, 40 på papir. Pergamenthåndskrifterne fordeler sig således:

ca. 1200 1
13. århundrede 2
ca. 1300 3
14. århundrede 8
14.–15.århundrede 1
ca. 1400 3
15. århundrede 3
16. århundrede 4
17. århundrede 1
I alt 26


Heraf er 16 fuldstændige håndskrifter, 5 defekte og 5 fragmenter.

Indholdsmæssigt er fordelingen:

Islændingesagaer 14
Kongesagaer 12
Bispesagaer 2
Fornaldarsagaer 2
Anden prosalitteratur m. v 5
Andet historisk indhold 2
Historiske oversættelsesværker 2
Religiøst indhold 2
Digtning 6
Juridisk indhold 10
Arkivalier 2
Andet indhold 7
I alt 66


Gruppe 4. Alle disse håndskrifter er afskrifter (på papir), der i slutningen af det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede er foretaget af islændere efter islandske håndskrifter, der allerede var bragt bort fra Island. At der i denne gruppe findes enkelte meget værdifulde håndskrifter, beror på, at originalerne blev tilintetgjort ved branden 1728.

Indholdsmæssigt er fordelingen:

Islændingesagaer 50
Kongesagaer 48
Bispesagaer 12
Fornaldarsagaer 19
Anden prosalitteratur m. v 24
Andet historisk indhold 30
Historiske oversættelsesværker 2
Religiøst indhold 20
Digtning 57
Juridisk indhold 23
Arkivalier 5
Andet indhold 38
I alt 328


Gruppe 5. Pergamenthåndskrifternes antal er 86, der efter alder fordeler sig således:

12 århundrede 2
ca. 1200 1
13. århundrede 4
13.–14. århundrede 1
13.–15. århundrede 2
13.–16. århundrede 2
ca. 1300 2
ca. 1300–15. århundrede 1
14. århundrede 10
ca. 1400 7
15. århundrede 19
15–16. århundrede 1
ca. 1500 9
16. århundrede 11
ca. 1600 5
17. århundrede 9
I alt 86


Heraf er 35 fuldstændige håndskrifter, 17 defekte og 34 fragmenter. Indholdsmæssigt er fordelingen:

Hrafnkels saga Freysgoða
Islændingesagaer 72
Kongesagaer 24
Bispesagaer 18
Fornaldarsagaer 52
Anden prosalitteratur m. v 67
Andet historisk indhold 15
Historiske oversættelsesværker 2
Religiøst indhold 54
Digtning 88
Juridisk indhold 69
Arkivalier 44
Andet indhold 56
I alt 328


Gruppe 6. Af disse håndskrifter er 5 på pergament, nemlig fra

13–14. århundrede 1
ca. 1300–16. århundrede 1
14. århundrede 1
17. århundrede 2
I alt 5


Af de 5 membraner er 4 fragmenter.

Indholdsmæssigt er fordelingen:

Islændingesagaer 30
Kongesagaer 14
Bispesagaer 2
Fornaldarsagaer 4
Anden prosalitteratur m. v 16
Andet historisk indhold 10
Historiske oversættelsesværker 1
Religiøst indhold 5
Digtning 13
Juridisk indhold 17
Arkivalier 44
Andet indhold 102
I alt 258


Gruppe 7. Heraf er kun to pergamenthåndskrifter — et fra 13. århundrede og et fra 14. århundrede.

12 af håndskrifterne er kongesagaer, 1 er af juridisk indhold.


Gruppe 8. Samtlige 66 håndskrifter er afskrifter (på papir) af ikke-islandske værker, foretaget i tiden omkring 1700 af islandske skrivere og kendetegnet ved deres videnskabelige karakter.

Indholdsmæssigt er fordelingen:

Historisk indhold (bortset fra sagaer) 16
Religiøst indhold 3
Digtning 1
Juridisk litteratur (norsk) 7
Arkivalier 7
Andet indhold 16
I alt 66


Gruppe 9. De hertil hørende 436 håndskrifter har ingen som helst tilknytning til Island, hvorfor gruppen ikke skal specificeres nærmere.