|
|
| (2 mellomliggende revisjoner av samme bruker vises ikke) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| − | {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
| + | #REDIRECT [[Trojanernes saga]] |
| − | |- style="background-color:#e9e9e9"
| |
| − | !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
| |
| − | |-
| |
| − | ! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Trójumanna saga]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Trojamændenes saga]] !! !!
| |
| − | |-
| |
| − | ! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Trójumannasaga]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om Herkules]] !! !!
| |
| − | |-
| |
| − | |}
| |
| − | | |
| − | | |
| − | <center>[[Trojanernes saga]]
| |
| − | | |
| − | | |
| − | <big><big>'''Om Herkules'''</big></big> <ref>I Trójumanna sagas fortælling om Herkules’ (gr. Herakles) fødsel og bedrifter sammenblandes flere græske myter. Fx er Io ikke moder til Herkules, men derimod til Epafos; Herkules er søn af kongedatteren Alkmene. Herkules dræber ikke søstrene Gorgo; Perseus dræber Medusa, som er den ene af de tre søstre. Beskrivelsen af uhyret, som er løve/ged/drage, passer på Chimaira, kimæren, som dræbes af Bellerofontes.</ref>
| |
| − | | |
| − | Fra ''Trójumanna saga'' (kap. 2 og 11-13)
| |
| − | | |
| − | | |
| − | oversat af [[Bruker:Jesper|Jesper Lauridsen]]
| |
| − | | |
| − | Heimskringla.no
| |
| − | | |
| − | © 2025</center>
| |
| − | | |
| − | | |
| − | ----
| |
| − | <center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Jón Sigurðsson:'' [[Trójumanna saga]]'', København, 1848''</center>
| |
| − | ----
| |
| − | | |
| − | | |
| − | '''Herkules’ fødsel'''
| |
| − | | |
| − | [[Fil:Stjernebilledet Herkules.jpg|thumb|right|400px|<center>'''Stjernebilledet Herkules'''</center>]]En mand hed Inakos. Han var en mægtig mand i Grækenland. Han havde en smuk datter, der hed Io, og hun var den skønneste af kvinder. Jupiter ønsker at se denne kvinde og tager hjemmefra, og da Inakos erfarer, at Jupiter er på vej, drager han ham i møde med venlighed. Inakos sender bud efter forstærkning, og den følgende morgen får Jupiter øje på Io og ser, at hun er den smukkeste af alle kvinder. Da sagde den mægtige Jupiter: »Inakos!« siger han, »— man fortæller meget godt om din datter, og det er ikke overdrevet, hvad der bliver sagt. Men du har nok også hørt om min magt og min formåen, og jeg ønsker, at du bortgifter din datter til mig til hæder for os begge.« Han svarer: »Jeg har hørt om din magt, men også at du allerede har en kone, og min datter bliver ikke din.« Jupiter siger: »Har du tænkt på, at jeg måske har magt til få hende imod din vilje?« Han svarer: »Det må gå, som det går, men nu er hele borgen fyldt med hærfolk, så der er ingen mulighed for at bortføre hende.« Dermed drager Jupiter hjem. Men ikke længe derefter tager Jupiter af sted ene mand på et lille skib og kommer til Inakos’ rige. Han færdes blandt tiggere og møder nogle trælle i skoven og spørger om nyt, og om kongen er i landet, og hvad man ellers taler om. De fortæller, at kongen sidder i god fred, men at man mest taler om den store ydmygelse, Kreta-Tor<ref>ɔ: Jupiter</ref> var blevet udsat for. Han siger: »Jeg har noget sølv, som jeg vil give jer, hvis I kan få Io til at komme ud i skoven. Og de var tåbelige og tog imod sølvet og førte hende ud i skoven, og Jupiter greb hende og tog hende med sig derfra. Inakos bliver klar over, hvad der er sket, men han synes ikke, det er nemt at fare efter dem.
| |
| − | | |
| − | Og da de kommer tilbage til Kreta, er Io svanger, og det behager ikke Juno, Jupiters kone, og hun forvandler Io til en kvie, og hun lod den forbandelse følge, at Io ikke skulle nedkomme, før hun kom til et sted, hvor en flod delte sig i syv forgreninger ved udmundingen i havet. Juno sender fluen Onestio ud for at stikke Io, og hun blev bevogtet af trællen Argus, der havde hundrede øjne, hvoraf tres sad i nakken og vågede om natten. Hun kunne ikke blive forløst, førend Tor<ref>ɔ: Jupiter</ref> sendte sin harpespiller Merkur hen for at dysse Argus i søvn; han fik trællen til at sove og slog ham derpå ihjel. Det fortælles, at da Io skulle nedkomme, sad Sif<ref>ɔ: Juno</ref>, Tors kone, og holdt om hendes knæ og pressede dem sammen, mens hun sang galdersange. Men da trællen pludselig blev dræbt, gled hendes hænder af knæene, og Io fødte da Herkules. Og da drengen lå i sin vugge, fremmanede Sif hugorme imod ham, men han rakte ud efter hugormene og klemte dem ihjel. Og da han voksede op, blev han den største kæmpe.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | — —
| |
| − | | |
| − | | |
| − | '''Herkules dræber kong Laomedon'''
| |
| − | | |
| − | Og da Herkules var kommet tilbage<ref>Fra argonauternes togt, se [[Jason og det gyldne skind]]</ref>, var han meget utilfreds med færden og den ydmygelse, som kong Laomedon havde udsat ham for. Han drog hjemmefra og til de øer, der hedder Sparta, for at finde Kastor og Pollux. Dem havde kong Laomedon jaget bort fra landet. Derfra drog de alle sammen til Salamina for at møde Telamon. Og derfra tager de alle til Fthia for at træffe Peleus. Og han tog med dem til Pylos, hvor Nestor den Vise regerede, og denne fulgte med dem, og han havde fem store skibe og udvalgte de bedste mænd til at være om bord på dem. Derfra stod de til havs og kom om natten til Frygien, og da kom i land, gik Herkules fra skibene sammen med Peleus og Telamon og halvdelen af deres styrke. Kong Laomedon var i den borg, der hed Ilion, men som siden blev kaldt Troja; den var hverken stærkt befæstet eller godt bemandet. Han red ud fra borgen og til skibene, hvor der opstod kamp. Men det varede ikke længe, før han fik at vide, at borgen var under angreb. Kongen vendte da om og ville hjælpe folkene i borgen. Da kom Herkules imod ham, og kampen blev meget hård, og det endte med, at Herkules dræbte kong Laomedon og størstedelen af hans hær. Dér tog de Hesione, kong Laomedons datter, og alt af værdi som bytte, og de drog med sejren hjem til Grækenland og var godt tilfreds med færden. Telamon fik Hesione, og de tog hjem til Salamina. I kampen faldt Laomedons frillesønner, der hed Hypsifilos og Voluntes og Amfiter.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | '''Herkules vinder berømmelse'''
| |
| − | | |
| − | Efter dise hændelser drog Herkules udenlands for at vinde berømmelse. Han dræbte en stor løve med de bare næver. Herkulesteus<ref>(?)</ref> hørte om Herkules’ vældige ry, og han ønskede at møde ham, men da de traf hinanden, dræbte Herkules ham. Ved en sump var der en slange med mange hoveder, og hvis ét blev hugget af den, voksede der i stedet to ud. Herkules slog den ihjel. Han vandt sig også guldæblerne. Han drog også til Spanien og dræbte den frygtelige Geryones, og det værk er blevet meget berømmet. Derfra tog han til den vestlige del af verden, og det fortælles, at han kom til verdens ende, hvor han rejste store søjler for at markere, hvor langt væk han nåede. Siden sejlede han tilbage gennem Nørvesund<ref>Gibraltarstrædet</ref> og til Italien. Kakus, søn af Evander, hed en stor kæmpe, som Herkules dræbte. Derfra drager han ud til Indien, og dér dræber han de dyr, der kaldes kentaurer, men nogle af dem tæmmede han. Dér dræbte han også de mest berømte fugle, der har eksisteret, som hedder harpyier. Derefter vendte han hjem, og hedenske folk hævder, at han forvandlede sig til en vildgalt, og derfor vovede ingen at skade ham, og de troede på, at han bærer himlen, og derfor hævder de, at han blev taget derop, og derfor kaldte de et stjernebillede for Herkules; det findes mellem de to vogne<ref>''Karlsvognen'' og ''Kvindevognen''</ref>.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | '''Deianeiras brev og selvmord'''
| |
| − | | |
| − | Herkules havde haft en kone, der hed Deianeira og var en søster til Meleagros, men han havde forladt hende og taget sig en bondes datter til hustru. Deianeira sendte Herkules et brev med denne ordlyd: »Din gøren og laden — Herkules! — har ændret sig til noget, man for kort tid siden ville have anset for usandsynligt. Du har nu fået dig en bondedatter, der ikke evner andet end at sidde og kæmme uld, og det forlyder, at du indimellem hjælper hende, men at hun — hvis du ikke gør det ordentligt — slår dig med enden af sin håndten. Og dette er ikke den samme Herkules, der dræbte dragen i kæmpen Atlas’ gård og tog to guldæbler derfra. Jeg har også fået at vide, at du drikker vin dag og nat og spiser høns og påfugle. Du havde ikke overvundet Erides den Tapre, såfremt du havde gjort sådan, og Orfeus havde næppe troet, at du ville ende sådan, dengang du steg ned i underverdenen sammen med ham og tog Kerberos og slæbte ham helt op i verdenens lys og bandt ham med tre lænker. Dengang bar du ikke silkeklæder og hængte ikke guld om din hals. Men jeg behøver ikke bekymre mig om dig; min skæbne vil gøre det af med mig på samme måde, som det skete for mine frænder: Min far gennemborede sig selv med sit sværd; mine brødre dræbte hinanden; mine søstre druknede, og her sender jeg dig en kjortel, som er rødnet af mit blod. Du var ikke klædt i blødt purpurklæde, dengang du dræbte Gorgo — det uhyre, som var en løve forrest, en ged midtpå og en flyvedrage bagerst — og jeg tænker, at du snarest var klædt i en ulveskindstrøje, dengang du dræbte kong Geryones i Spanien og blev enehersker over hele Spanien. Men send nu vores søn hertil, så han kan yde mig lighjælp, så sender jeg dig til gengæld dette blodige klæde.« Derpå trak hun sværdet og gennemborede sig selv, og således mistede hun livet.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | ----
| |
| − | | |
| − | | |
| − | '''Noter:'''
| |
| − | <references />
| |
| − | | |
| − | [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
| |
| − | [[Kategori:Tekster på dansk]]
| |
| − | [[Kategori:Riddersagaer]]
| |
| − | [[Kategori:Hauksbók]]
| |
| − | [[Kategori:Jesper Lauridsen]]
| |
