Uddrag af Hávamál

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Uddrag af Hávamál

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Odin og Billings datter

Lorenz Frølich: Odin og Billings datter

84.

Du må aldrig tro

på unge kvinder —

og heller ikke en hustru;

deres hjerter skabtes

som hjul der drejer

og ustadigt bor i brystet.

91.

Mænd som kvinder

mestrer dog sviget —

jeg kender jo begge køn:

Vi taler smukt,

men tænker falsk

for at besnære den snilde.

93.

Lad ingen bebrejde

en anden mand,

at denne lokkes til lyst.

Snarere end fjolset

ser den kloge

den rusvækkende rødmen.

96.

Det skulle jeg sande,

da jeg skjult af rør

ventede i lyst og længsel;

den kloge kvinde

var min krop og sjæl —

mere opnåede jeg aldrig.

97.

Billings datter —

blændende lys —

så jeg sove på sengen.

Jarlers pragt

var intet for mig

mod denne skønne skikkelse.

98.

»Først senere

skal du favne kvinden;

kom igen i aften — Odin!

Det vil aldrig gå,

hvis andre véd,

at vi to sådan er sammen.«

99.

Jeg gik igen

i glædeligt håb —

ganske fra sans og samling;

jeg tænkte at snart

tog jeg imod

alle de kys og kærtegn.

100.

Da jeg kom igen

var kække mænd

blevet vækket og våbenklædt;

med brændende fakler

og bom for porten

viste de mig vintervejen.

101.

Morgenen efter

mødte jeg atter;

da sov de alle i salen.

Den smukke var væk —

på sengen fandt jeg

en tøjret tævehund.

102.

Man finder snart,

at de fleste kvinder

møder mænd med bedrag;

det lærte jeg selv,

da en listig kvinde

svarede min lokken med løgn.

Odin og Suttungs mjød

Bauge borer hul i fjeldet med boret Rate, så Bølværk (Odin) kan skaffe sig Suttungs mjød

Fra håndskriftet SÁM 66

104.

»Jeg søgte den gamle jætte,

siden kom jeg tilbage;

jeg tjente kun lidt ved tavshed.

Mine mange ord

mødte fremgang

dér i Suttungs sale.

105.

Gunlød gav mig

en gylden stol

og et horn af den herlige mjød;

ene usselt

efterlod jeg

for hendes villige væsen.

106.

Vejen blev ryddet

af Rates mund;

fjeldet blev gnavet igennem.

Over og under

var jætternes veje —

det var ingen færd uden fare.

107.

Det bytte jeg fik

har jeg brugt og nydt;

den klogeste savner sjældent,

for Odrører

er endelig kommet

til folkets fyrstes bolig.

108.

Næppe var jeg vel

nået derfra

og hjem fra jætternes gård,

hvis ikke Gunlød —

den gæve kvinde —

havde føjet sig i min favn.«

109.

Dagen efter

ankom rimturser

til de høje haller.

De hørte til Bølværk:

Var han her blandt guder,

eller lå han slået af Suttung?

110.

Odin svor vel

ed ved ringen —

men hvem tror hans tilsagn?

Han snød Suttung,

sveg sig til drikken

og efterlod Gunlød i gråd.

Runesangen

Lorenz Frølich: Odin i træet

137.

Jeg véd, at jeg hang

i et vindblæst træ

samfulde ni nætter:

Spiddet og givet

på spyd til Odin —

selve mig til mig selv.

Intet levende

aner om træet,

hvorfra dets rødder rinder.

138.

Jeg tålte sult

og tørst imens;

jeg så frem for mig.

Runer lærte jeg,

råbte af smerte —

og faldt ned derfra.

140.

Jeg voksede da;

min visdom øgedes,

mens jeg tiltog og trivedes.

Ord fra ordet

til ordene førte —

og værk fra værket til værker.

141.

Du vil træffe på runer —

tydbare stave,

de største stave,

de stærkeste stave,

malede af mægtige mænd,

gjort af de gæve guder,

ristet af den høje hersker.

142.

Odin for aser,

blandt alferne Dåin,

Dvalin hos dværgene,

mellem jætter Åsvin —

jeg har selv ristet runer.

143.

Véd du at riste?

Véd du at råde?

Véd du at få?

Véd du at friste?

Véd du at bede?

Véd du at blote?

Véd du at sende?

Véd du at slette?

144.

Bedre ubedt

end overblotet;

der kræves gengæld for gaver.

Bedre usendt

end overdrevet

— — — — —

145.

Men Tund ristede

før tidens ophav;

opad steg han,

hvor han atter kom.