En rødskægget mand (B1)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den norsk-islandske skjaldedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Anonyme digte
(10. årh.)
Tillæg
Vers tillagte danske mænd og knyttede til Danmark og Sverrig.
Lætr eigi mik, lýtir
liðbands sás frið grandar,
(reiðr emk stála stýri)
Styrbjǫrn vesa kyrran;
þat mun sáð of síðir
signennum her kenna
(roðin eru leyfðra lofða
lindi) sǫ́r at binda.
Styrbjǫrn, sá lýtir liðbands, es grandar frið, lætr mik eigi vesa kyrran; emk reiðr stála stýri; þat sáð num of síðir kenna signennum her at binda sǫ́r; roðin eru lindi leyfðra lofða = Styrbjörn, den gavmilde mand, som ødelægger freden, lader mig ikke være rolig; jeg er vred på krigeren; den udsæd vil omsider lære den krigerske hær at forbinde sine sår; de lovpriste mænds spyd er røde af blod.