En rødskægget mand (B1)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den norsk-islandske skjaldedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Anonyme digte
(10. årh.)
Tillæg
Vers tillagte danske mænd og knyttede til Danmark og Sverrig.
- Lætr eigi mik, lýtir
- liðbands sás frið grandar,
- (reiðr emk stála stýri)
- Styrbjǫrn vesa kyrran;
- þat mun sáð of síðir
- signennum her kenna
- (roðin eru leyfðra lofða
- lindi) sǫ́r at binda.
Styrbjǫrn, sá lýtir liðbands, es grandar frið, lætr mik eigi vesa kyrran; emk reiðr stála stýri; þat sáð num of síðir kenna signennum her at binda sǫ́r; roðin eru lindi leyfðra lofða = Styrbjörn, den gavmilde mand, som ødelægger freden, lader mig ikke være rolig; jeg er vred på krigeren; den udsæd vil omsider lære den krigerske hær at forbinde sine sår; de lovpriste mænds spyd er røde af blod.
