Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XIV
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
XIV.
Ur Jens Kildals Appendix till hans verk
“Afguderiets Dempelse.”
Saavit er handiet om Hr Thomasis arbeyde udi, at omvende afgudiske lapper: men ieg har ikke giort beskrivelse över afguderiet; men, at ieg her, à parte, skulle handle om lappers afguderie, efter som ieg baade selv hördte lappers bekiendelser om det, saa og leste flittig i hr Thomasis Confessions böger om det samme, anförer ieg, for tiden, at spare, kun noget af de groveste afguderiets Poster, hvilke da blive 7.
1. Post om lappers siælers afkom, og hvor de komme hen; samt om deres legemers afkom, og deres endeligt.
Maylmen radien er lappernes överste gud, og til et barns afling, nedsender en siæl til Maderakka, hvilken hun hengiver til sine dötre Sarakka, Juxakka, og Uxakka, hvilke tilsammen boe i iorden, neden under gulvet i lappernes kiæld; Sarakka skal da lade voxe kiöd omkring siælen i moders liv, og, om der ofres til hende, da giöre god barnefödsel; saa og, mod offer, giöre menstrua. Juxakkas forretning er vel, at omvende pigebarn til drængebarn i moders liv; men hun vil have et got offer, om hun skal ville lade sig beqvemme til at forrette det, fordj, naar hun forvender pigebarn til drængebarn, da giver hun barnet hen til sin, og sin moders, og söstres, fiende Leybolmaj, som er gud for skytterie, til hvis exercitium barnet da, naar det tilvoxer, bliver tilholdet. (Disse gudinder vil ellers, derforuden, have et à parte offer for bevilgelsen til, at barnet maae komme til Leybolmaj exercitium i skytteri, saasom hand er deres fiende, hvilke hand og holder i stor foragt, saa hand, for deres skyld, ved det, de ere qvindekiönets gudinder foragter alt qvindekiön, hvor om i den her paa fylgende 2: Post.).
Uxakka skal, naar der ofres til hende, vogte paa dören, og tage vare paa barnet, naar det bliver födt, og, naar det i sin tiid begynder, at gaae, vogte det for stöd og fald.
Naar en lap döer, og hans krop forrodner, da staar den aldrig op igen: men har lappen været sine guder lydig, da kommer hans siæl ned i Jabmeajmo (som ligger et stykke nede i iorden) hvor den faar en nye krop, og, efter at lappen da, en lang tiid, har været i Jabmeaimo, kommer hand op til Mailmenradien; men har lappen ikke været sine guder lydig, da kommer hans siæl til den meget onde Rota nede i Rotaymo, som ligger ganske langt nede i jorden, hvor den og faar et nyt legem; men lappen kommer aldrig der fra, og op til Maylmenradien.
2. Post. Om den foragt, som qvindekiönet er udi for Leybolmaj.
Leybolmai foragter qvindekiönet (a) Qvindes personer værdiges ikke, at gaae omkring det kiæld, hvor i en bysse ligger; fordj den er ham, saasom en gud for skytteri, tilhörende. (b) fordj det er Leybolmai, saasom en gud for skytteri, som giver skytterne biörn, værdiges qvinders personer ikke, naar biörne-skytteren kommer hiem-bærendes med biörne-kiödet, at gaae i selskab med mænds personer, at takke Leybolmaj med sang for hand gav skytteren biörn; men de skal möde skytteren med olderbark i munden, at spröyte imod ham: og igennem den samme dör, som skytteren bær kiödet ind i lappekiældet, værdiges qvinders personer ikke, at gaae ind; men de maae gaae ind i Poskio (bag i kiældet) og, naar mænds personer har koget kiödet, værdiges qvinders personer ikke, at tage der paa med deres hænder: men der bliver af mænds personerne præsenteret dem kiöd til munden paa en stikke.
3. Post. Om Noyders, og andre afgudiske lappers runen.
Runen skier fornemmelig paa Runbomme, ellers endelig og paa andre instrumenter. Runbomme er dievelens bibel: Noyden maa kunde lese de adskillige figgurer, som staae paa den, og, iblant andet, maae hand kunde kiende guderne af deres afmalinger, som staae paa den samme, saa hand maae kiende Maylmenradien af hans afmaling, som staar paa den. Hand maae kiende Kiorvaradien af hans afmaling, som staar paa den, og saa fremdeles maae hand kiende de mange guder, som staae paa den. Hand maae bruge Runbommen saa, at hand af dievelen, ved den, kand faae at vide hvad gud (dievel) mod offer vil hielpe udj et og andet. Den giemeniste Runbommens brug er saa som fylger:
a. Noyden legger en ring paa Runbommen, og saa slaae paa den med en hammer, og ringen da beveges til den guds afmaling, som hielpen vil giöre.
b. En Noyd, som er störe i afguderiets kunst, end de giemeniste, legger undertiden baya paa Runbommen i steden for ringen, hvilken ved slaaen paa Runbommen gaar hen til den guds afmaling, som hielpen vil giöre, og saa reyser sig op i veyret, og bliver staaendes paa afmalingen (denne baya har, hen ved en halv fingers længde, er træ-kantet, og saa bred i den ene ende, at den kand staae; men er spis i den anden ende)
c. Den Noyd, som er iblant de allergroveste udj afguderiets kunst, holder Runbommen undertiden op under öret, og da giör spörsmaal til den om hvad hand vil vide, og dievelen da svarer ham med lydelig röst af Runbommen paa det, hvor om hand spörger (thi dievelen er inde i Runbommen saaledes, som dievelen var inde i svinene i de gergeseners ægen, og dievelen underviser Noyden af Runbommen hvad hand skal giöre, ret ligesom dievelen talte af slangen til Eva hvad hun skulle giöre etc.)
d. Noyder, naar de ikke har Runbomme ved handen, og giemene afgudsdyrkere, som ikke eyer Runbomme, runer saaledes ved en bysse, at de ophenger den i et baand, og saa giör spörsmaal til den om de skal giöre det eller det, da, til ney svar, beveges ikke byssen; men naar de atter spörger om de da skal giöre anderledes, saa, eller saa, da til ia svar, beveges byssen; ved et hæste-been runes og paa samme maade.
4. Post. Om Noyders Spiritibus Familiaribus.
En Noyd har Spiritus Familiares udj 2. 3. eller 4. Passé vare; nemlig
Passe vare olmaj.
Passe vare neyda.
Passe vare lodde.
Passe vare guli.
Passe vare sarva.
En Noyd har mange Passe vare olmaj, og mange Passe vare neyda, saa, at om hand end har 4. Passe vare, saa har hand dog Passe vare olmaj, og Passe vare neyda i et hvert af dem: men en noyd har gemenlig ikke meer, en een Passe vare lodde, een Passe vare guli, og een Passe vare Sarva; En hver af disse boer kun i et af hans Passe vare; dog kand det endelig vel hende sig, at en Noyd har 2. Passe vare lodde, een i et hans Passe vare, een i et andet; men 2. Passe vare guli har hand ikke; i et hans Passe vare kand hand have staaendes sin afdöde fader (eller en anden nær beslægtet) hvilken hand, efter accord, mod offer, har faaet op af Jabmeaymo til at være reyn-vogter af Passe vare paa 1. 2. eller 3. aar, og saa farer faderen (eller hvem hand har faaet til reyn-vogter) ned i Jabmeaimo igen.
Naar nu en Noyd vil have Passe vare olmay til sig, for at spörge dem om raad udj et, eller andet, da kalder hand med sin göuge-saug sin Passe vare lodde til sig, for at hand skal flyve hen, og hente til ham Passe vare olmaj; og saa som hand da giemenlig har bedre haab om et hans Passe vare, at dets olmaj skal komme til ham, end til et andet Passe vare om dets olmai komme, saa siger hand Passe vare lodde, til hvilket et af hans Passe vare hand skal flyve hen, for at begiere, at dets olmaj skal komme til ham, vil de ikke komme, saa sender hand denne lodde til et andet hans Passe vare, komme da dets olmaj, saa spörger hand dem om hvad hand trænger om, at spörge, og faar svar der paa.
