Appendix til Hansêraks Dagbog
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Uddrag af
Appendix til Hansêraks Dagbog
Vestgrønlænder Kateket Hansêraks
Dagbog om de hedenske Østgrønlændere
ført under den »Danske Konebaads Expeditions«
Reise til Grønlands Østkyst og under sammes
Vinterophold ved Angmagssalik
i Aarene 1884—85Siden er under opbygning
Signe Rink
København
1900
A II.Akilineq er det, ved den forstærkende Affix »neq«, forlængede Ord »Akia«, og betyder som saa: det, vis a vis Ens eget Bosted — fjernest beliggende Land (NB. skilt fra dette ved et Vand) medens »Akia« alene, blot betyder ethvert modsat beliggende Land, tvers over et Vand. Aki-lineq bliver da, f. Ex. Amerika (i Forhold til Asiaten) ligesom Asien bliver det i Forhold til Amerikaneren, Grønland til Labrador, og omvendt. Hos Vestgrønlænderne, der have sagnlige Erindringer om Baadsfarter over større Havstrækninger, har da ogsaa Labrador, tilligemed Amerikas Østkyst videre nord efter, faaet Hævd som dette deres halvt historiske, halvt mythiske »Akilineq«, hvortil, hos alle Eskimoer, Mindet om Forfædrene knytter sig i dunkle Billeder, baade om fabelagtige Dyr og ditto Mennesker, hvilke nu tildags formenes kun at kunne overvindes af Samfundets »nakuarssuit ɔ: Stærke Mænd«; eller af overnaturligt begavede Mennesker. Under Fastholden af Akilineqs mere concrete eller stednavnlige Betydning som vort virkelige Labrador — gjør Hansérak (see Texten Pg. 15) den kritiske Bemærkning: at siden østlændingene ogsaa have Kjendskab til Akilineq, maa deres Forfædre sikkert engang tilbage i Tiden, have beboet Vestkysten, og først senere være dragne rundt til Østkysten. Og Konclusionen er vist rigtig nok, især vel, hvis man specielt lader den gælde Østgrønlands Søndre Folkegruppe. Der synes nemlig at foreligge visse vægtige Grunde for at Angmagssalik’erne oprindelig maa kunne have udgjort ganske særegne Eskimo-Stammer, som da sandsynligviis maa være indvandrede til deres nuværende Bosteder direkte nordfra, ɔ: fra Smithsundets Amerikaside, først tvers- og saa, sydover, ned rundt Grønlands Nordspids. Hvorledes skulde ellers disse Folk kunne have bevaret deres høist aparte Stammenavn »tât« (= Mennesker) saa uantastet eller ubekjendt for hele Vestgrønlands Befolkning som det i Sandhed var, lige indtil det for første Gang tilførtes os af Holms Konebaadsexpedition efter dennes Overvintring ved Angmagssalik.
Akia — det ovenomtalte Rodord til Akilineq, der som sagt betyder: det som er »meest Akia« ɔ: os fjernest af alt omgivende Land bag det Vand eller Hav der skiller os – findes hos et Par N. Amerikanske Indianerstammer opgivet som »Jord« (formentlig i Forstand af »Verden«); og endvidere har jeg, hos visse Polynesiere, mærket mig det som Betegnelse for »Underverdenen«, hvilket bliver meget betydende i Sammenlignings-Forholdet med det grønlandske eller eskimoiske »Akia«, da jo nemlig »Underverdenen « hos alle disse Naturfolk netop tænktes som det, vis á vis den synlige Verden beliggende og, just, ved det mellemliggende Hav fraskilte Land — aldeles som, hos os, den ene Verdensdeels Beliggenhedsforhold til den anden. Der er neppe Tvivl om, at det grønlandsk-eskimoiske, til Akilineq udvidede Akias Anvendelse paa vor Verdens adskilte Hoved-Landmasser — kun kan have hiin interessante, Oprindelse.
Fodnoter
