Appendix til Hansêraks Dagbog
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Uddrag af
Appendix til Hansêraks Dagbog
Vestgrønlænder Kateket Hansêraks
Dagbog om de hedenske Østgrønlændere
ført under den »Danske Konebaads Expeditions«
Reise til Grønlands Østkyst og under sammes
Vinterophold ved Angmagssalik
i Aarene 1884—85Siden er under opbygning
Signe Rink
København
1900
A II.Akilineq er det, ved den forstærkende Affix »neq«, forlængede Ord »Akia«, og betyder som saa: det, vis a vis Ens eget Bosted — fjernest beliggende Land (NB. skilt fra dette ved et Vand) medens »Akia« alene, blot betyder ethvert modsat beliggende Land, tvers over et Vand. Aki-lineq bliver da, f. Ex. Amerika (i Forhold til Asiaten) ligesom Asien bliver det i Forhold til Amerikaneren, Grønland til Labrador, og omvendt. Hos Vestgrønlænderne, der have sagnlige Erindringer om Baadsfarter over større Havstrækninger, har da ogsaa Labrador, tilligemed Amerikas Østkyst videre nord efter, faaet Hævd som dette deres halvt historiske, halvt mythiske »Akilineq«, hvortil, hos alle Eskimoer, Mindet om Forfædrene knytter sig i dunkle Billeder, baade om fabelagtige Dyr og ditto Mennesker, hvilke nu tildags formenes kun at kunne overvindes af Samfundets »nakuarssuit ɔ: Stærke Mænd«; eller af overnaturligt begavede Mennesker. Under Fastholden af Akilineqs mere concrete eller stednavnlige Betydning som vort virkelige Labrador — gjør Hansérak (see Texten Pg. 15) den kritiske Bemærkning: at siden østlændingene ogsaa have Kjendskab til Akilineq, maa deres Forfædre sikkert engang tilbage i Tiden, have beboet Vestkysten, og først senere være dragne rundt til Østkysten. Og Konclusionen er vist rigtig nok, især vel, hvis man specielt lader den gælde Østgrønlands Søndre Folkegruppe. Der synes nemlig at foreligge visse vægtige Grunde for at Angmagssalik’erne oprindelig maa kunne have udgjort ganske særegne Eskimo-Stammer, som da sandsynligviis maa være indvandrede til deres nuværende Bosteder direkte nordfra, ɔ: fra Smithsundets Amerikaside, først tvers- og saa, sydover, ned rundt Grønlands Nordspids. Hvorledes skulde ellers disse Folk kunne have bevaret deres høist aparte Stammenavn »tât« (= Mennesker) saa uantastet eller ubekjendt for hele Vestgrønlands Befolkning som det i Sandhed var, lige indtil det for første Gang tilførtes os af Holms Konebaadsexpedition efter dennes Overvintring ved Angmagssalik.
Akia — det ovenomtalte Rodord til Akilineq, der som sagt betyder: det som er »meest Akia« ɔ: os fjernest af alt omgivende Land bag det Vand eller Hav der skiller os – findes hos et Par N. Amerikanske Indianerstammer opgivet som »Jord« (formentlig i Forstand af »Verden«); og endvidere har jeg, hos visse Polynesiere, mærket mig det som Betegnelse for »Underverdenen«, hvilket bliver meget betydende i Sammenlignings-Forholdet med det grønlandske eller eskimoiske »Akia«, da jo nemlig »Underverdenen « hos alle disse Naturfolk netop tænktes som det, vis á vis den synlige Verden beliggende og, just, ved det mellemliggende Hav fraskilte Land — aldeles som, hos os, den ene Verdensdeels Beliggenhedsforhold til den anden. Der er neppe Tvivl om, at det grønlandsk-eskimoiske, til Akilineq udvidede Akias Anvendelse paa vor Verdens adskilte Hoved-Landmasser — kun kan have hiin interessante, Oprindelse.
A III.Angakut (plur: af angákoq) vare Folkets Viismænd, Aandemanere og Sandsigere — kortsagt dets Trøstermænd i al baade legemlig og aandelig Nød. At de senere gradeviis ere sunkne ned til blot bedrageriske Jonglører, maa vel ligefrem kunne tilskrives den gamle Tidsaands Forfald. Hvordan nu end dette forholder sig, viser dog Hanséraks Dagbog ligesom Østkystberetningerne overhovedet, — med hvilken vidunderlig Troesstyrke Østgrønlands Hedningebefolkning endnu hænger ved sine angákut; og dette blandt andet, og hovedsagelig derfor: at disse formaae at skaffe dem deres, af ilisîtssut eller de »onde Hexe« frastjaalne »Sjæle«, tilbage igjen. (om Sjælerov see App. under tarningêrneq).
Det vil saaledes forstaaes hvor magtpaaliggende det bør være, at skælne skarpere imellem Benævnelserne angákut og ilisîtssut end der tidligere er bleven gjort i Reisebeskrivelser fra Grønland: de To ere jo hinandens afgjorte Modstykker. Muligviis ere angâkut engang tilbage i Tiden — maaske som Bærere af mere rensede Religionsbegreber — ligefrem optraadte som en ældre Religions — som ilisîtssuts Bekæmpere[1]? —
Angákoq som Ord, har hidtil ikke været forsøgt forklaret ɔ: sprogligt opløst; og kan neppe heller analyseres gjennem selve den grønlandske Dialekt af Eskimosproget. I sin Heelhed er jeg hidtil heller ikke stødt paa Ordet i noget Glossarium fra Eskimoer udenfor Grønland, men Sammenhængen synes mig, efter de Rødder, hvoraf Heelordet bestaaer, dog indlysende nok. Dets første Deel »angá« (dog uden Accent over det andet »a« saaledes som den nuværende grønlandske Udtale af angákok byder), er et over vide Strækninger af Asien forekommende Rodord, altid af noget, men som oftest af meget aandeligt Indhold, selv i de Sammensætninger, hvor det ikke absolut skal udtrykke selve »Aanden« saaledes som Tilfældet f. Ex. er hos Korrækerne, i hvis Ordlister man udtrykkelig finder det givet som »Aand«. Fra dette eskimoagtige Kystfolk, vis â vis Aleuterne, mener jeg at Ordet angákoq deelviis maa stamme; og hvad Stavelsen »koq« angaaer, antager jeg, at den er det »kux« (udtales »kuch«), hvilket man i flere af de ældre Ordlister vil finde oversat baade ved »Herre«, »Lærer« og »Tjener«. Jeg er stødt paa dette Ord hos de saakaldte »Tungaser« i Alaska — en Folkestamme, som af nogle Forfattere nævnes som Indianere, men af andre igjen som afgjorte Eskimoer — altsaa vel et Blandingsfolk. (Fordi nu »kuch« findes her, eller jeg selv kun har truffen det her, er det jo ikke udelukket, at det ogsaa kan findes hos selve Korrækerne — jeg kan kun ikke sige at jeg veed det). Hvad nu angaaer dets Dobbeltoversættelse som Herre og Tjener saa har dette ingen forstyrrende Indvirkning paa Stavelsens Anvendelse i det fulde grønlandske Ord: »angákoq«; thi for det første er der jo i og for sig en vis Sammenhæng imellem Lærer- og Tjenerbegrebet i Almindelighed, og saaledes særligt for angákoqs vedkommende. Denne maa jo nemlig først som Tjener, aareviis underkaste sig sine attraaede Hjælpeaanders strenge Villie inden han sluttelig som udlært, faaer disse i sin Magt, og saa omvendt bliver deres Herre. Nu træder han samtidigt i Forhold til Folket og belærer dette om Aandernes Væsen og Indflydelse over Verdens Ting og dem selv medens han dog ogsaa selv samtidig behersker det gjennem sit Ry som Aandemaner eller »overlegen Begavelse«!
A IV.Amo. Den østgr. angákoqs Hjælpeaand »Amô« er en »lille Mand med et spidst, skaldet Hoved« — hedder det oftere i de østgrønlandske Beretninger. Hans Opholdsted er gjerne i hensmuldrende Steenrøse eller Klipper. Amô kaldes ogsaa »Amôq« og ligesaa ofte Amôrtortoq = »Den der siger »amô«, og Navnet betyder maaske saaledes blot en Eftergjøren af et vist Dyrs Stemme«. Det maatte ellers kunne stamme fra de grønlandske Verber »amôrpoq« og amuvâ = »at trække noget til sig — særlig ved gjentagne langtrukne Drag — saaledes som om Snoren gik gjennem en Løkke (see herom grønl: Ordbog); og i saa Henseende maatte man kunne tillade sig at sætte »amô« af »amuvâ« = »han drager ham til sig« i Forbindelse med den hemmelighedsfulde Signalisering, der ogsaa nok, af og til, foregik imellem angákoq og hans tartoq eller tôrnaq, ved Hjælp af Snoreforbindelser mellem et eller andet skjult Rum under Brixen eller under Gulvets Stenfliser.
Af Dagbogens »Sanimuinaq« (see Pag. 25), der selv var en fortrinlig Bugtaler belæres man jo om at angákut, tildeels, ogsaa selv brugte at klare »Aandens« eller sin »tartoqs« Rolle. Han var med andre Ord: extraordinær behændig.
I en alaskisk Eskimodialekt har jeg truffen »amo« som Hunkjønsformen af det, over hele Eskimoverdenen noksom bekjendte »amaroq« (Ulv) — et Væsen i Dyreform, der netop ogsaa spiller en fremragende Rolle i angakut-Verdenen og overhovedet i det hedenske Aandslivs. Af de her givne Antydninger kan dog endnu ingen fastslaaes, og henstilles ogsaa blot som Fingerpeg.
Fodnoter
- ↑ Dette Spørgsmaal synes ikke at skulle høre til de vanskeligste at løse hvis man kun forstaaer at benytte det endnu, desværre, altfor spredte Materiale.
