Bönderne tvinge Hakon Adalstensfostre til at offre

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif


Udvalgte sagastykker


Fordanskede af Mag. Grímur Thomsen


Udgivet af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
Kjöbenhavn 1846


Bönderne tvinge Hakon Adalstensfostre til at offre

(Snorri Sturluson , Hákonar saga góða, c. 18.)


Hösten derpaa henimod vinteren var der et offergilde paa Lade; kongen kom der ogsaa. Tilforn havde han altid havt den vane, naar han var tilstede ved offringer, at holde sit maaltid i et lidet hus for sig selv med faa mænd; men bönderne paatalte, at han ikke sad i sit höisæde, naar der var den störste folkeforlystelse. Sigurdur jarl af Lade (Hakon jarls fader) sagde, at kongen ei skulde gjöre saa denne gang. Det blev derfor saa, at kongen sad i sit höisæde. Der nu det förste bæger var iskjænket, talte Sigurdur jarl nogle mindeord derover, signede det til Odin, og drak kongen til af hornet. Kongen tog hornet, og gjorde korsets tegn derover. Da sagde Kaur af Gryting: »hvi gjör kongen saa, vil han endnu ikke offre?« Jarlen Sigurdur svarede ham: »kongen gjör, som alle de, der tro paa sin egen kraft og styrke; han gjör Thorshammer-tegnet over bægeret, för han drikker deraf.« Derefter blev det roligt den aften. Dagen efter, da folk gik tilbords, stimlede bönderne om kongen, og sagde han maatte spise hestekjöd. Kongen vilde det paa ingen maade; de bade ham da drikke den suppe, som var kogt derpaa; han vilde det ikke heller; de bad ham da at spise af det flydende hestefidt, men heller ikke det vilde han. Da var det nærved at de overfaldt ham. Sigurdur jarl vilde forlige dem, og bad dem stille sig tilfreds; tillige bad han kongen om at gabe over kjedelhanken, hvorpaa rögen af det kogte hestekjöd havde lagt sig og som var bleven fedtet deraf. Da gik kongen hen, svöbte en lindug om grydehanken, gabede derover, og gik derpaa til sit höisæde, men begge parter vare utilfredse.