Barnedaaben

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)
Islandske Folkesagn og Eventyr

Barnedaaben
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862



Engang i gamle Dage, da nogle Folk fra Reykholar vare tilfjelds for at samle Mos, blev en ung Pige borte i en Taage, som overfaldt dem, medens de gik og plukkede Mosset. Sommeren gik hen uden at hun fandtes. Man bad da en Troldmand om ved Hjelp af sine Kunster at komme paa Spor efter hvor hun var, og tage hende bort derfra igjen, og det lykkedes ham; men da hun nu var kommen hjem, lod hendes Huusbond, Præsten, hende aldrig være alene.


Men engang hændte det, at hun blev sendt ud i Kirken. Da der var gaaet en liden Stund, gik hendes Huusbond, der anede Allehaande, ud for at see efter hende, og da han kom ind i Kirken, var Pigen borte. Præsten saae sig da om, og fik Øie paa en Mand i en rød Kjortel, der red afsted, med Pigen bagved sig paa Hesten. Nu gik der en Tid, uden at man erfarede Noget om hende. Men engang drømte Præstekonen paa Reykholar om den Mand, der havde røvet Pigen; han kom og bragte hende en Hilsen fra sin Kone, med det Ønske, at det Barn, som vilde findes liggende i en Vugge foran Kirkedøren, naar hun vaagnede, maatte blive døbt, men den Skrud, der laa over Vuggen, skulde Præsten have i Døbeløn.


Da Huusfruen siden vaagnede, viste Alt sig at være, som Huldremanden havde aabenbaret hende i Drømmen; Vuggen blev funden paa det bestemte Sted med Barnet i, og ovenpaa Vuggen fandtes en kostelig Præsteskrud og en Linned særk. Præsten døbte Barnet og det blev lagt i Vuggen igjen, indsvøbt ganske, som det havde været, da man fandt det. Præsten tog og gjemte Skruden, men Linnedsærken blev lagt ovenpaa Vuggen.


Kort efter var Vuggen med Barnet forsvunden, men Linnedsærken laa der tilbage.