Bestemmelser om afhug og sår i Den ældre Gulatingslov

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Uddrag af Den ældre Gulatingslov


Bestemmelser om afhug, sår og misdrab


oversat fra gammelnorsk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2014



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Rudolf Keyser & P. A. Munch: «Norges gamle Love, bd. 1», Chr. Gröndahl, 1846


179. Om afhug

Gulatingsloven

Nu, hvis en hånd eller en fod hugges af en mand, skal det gælde halv mandebod, men hvis den hænger ved, da hænger den halve bøde.[1] Hvis et øje slås ud af hovedet på en mand, er det halv mandebod. Hvis både hånd og fod hugges helt af en mand, da har han det værre levende end død; det skal bødes, som var han død.


180. Om bøder

Nu opregnes bøderne i Gula. En odelsbåren mand skal bødes med 18 mærker lovøre. Derfra skal bøderne nu vokse og formindskes som andre retsbøder. Fra de mandebøder, der opregnes i Gula, skal bøderne for hånd eller fod eller øje beregnes og tilsvarende for rådsbøder. Nu skal tommelfingeren være lige så dyr som alle de andre tilsammen. Tommelfingeren gælder 3 mærker. Én mark for den næste og ligeledes for den længste, men 6 øre for den næste og 2 øre for den mindste.


182. Om ransagning efter sår

Nu bliver en mand beskyldt for at have dræbt sin træl; dette drab skal lyses, ellers er han morder. Nu rejser folk anklage imod ham, men han benægter det. Hvis anklagen kommer så tidligt, at man kan ransage liget, skal det opsøges. Hvis der findes sår på liget, er han skyldig i sagen; hvis man ikke finder sår på liget, er det falsk anklage. Nu anklages han så sent, at man ikke kan ransage liget. Da skal han nægte med lydretsed, og han falder fredløs, hvis eden falder.

Nu dræber en mand en anden mands træl. Da skal han bøde derfor, som folk takserer den nøgne træl.


183. Om sår

Så er der også det, hvis en mand sårer en anden i en flok. Hvis han byder lov for sig og lægger sine våben, da skal han lægges i lænker; hvis den anden dør af sårene, skal han dræbes for fødderne af den døde og således løses fra lænkerne. Nu, hvis den anden lever så længe, at der dannes skorpe på såret, skal han bøde ham sårbøde, men baug[2] til kongen.

Nu mødes tre mænd, og den ene tilføjer en af de andre sår. Da skal mænd bære vidnesbyrd for ham[3] til fulde sårbøder.


184. Mere om sår

Nu mødes to mænd, og den ene tilføjer den anden sår. Da skal denne fare med såret uforbundet, hvis han kan, og samme dag vise det til den første mand, han møder, og sende folk til denne mands hus, hvor han er hjemmehørende, og stævne ham til tings — til femteting med det korteste varsel. Dette er i alle tilfælde ret, også selv om manden ikke er hjemme. På samme måde skal der sagsøges for slag. Nu skal de folk, som han først mødte, bære vidnesbyrd om, hvorvidt de mener, det er sår eller slag, og samme dag nævne gerningsmanden. Nu bærer de vidnesbyrd til sårbøder. Hvis de hverken vil vidne for eller imod, skal hver af dem bøde 3 øre. Da skal den, der anklages, nægte med lydretsed, og den ed falder til pengebøde, hvis han falder.


185. Om sårtakster

Nu, hvis en frikøbt træl sårer en mand, skal han bøde baug på 12 øre, men hans søn to gange baug. Men en bonde 3 bauger, en odelsbåren mand 6 bauger, lendermænd og stallere 12 bauger, men jarler 24 bauger og konger to bauger mindre end 50.

Nu sårer en mand en anden. Da skal han bøde sårbøder til den, han sårede. Én øre for at træffe; én øre for at skære i kødet; én øre, hvis æg og knogle mødtes; én øre for hvert knoglestykke, der gik fra, hvis det skramler i en skål; én øre for hvert sted, der svides,[4] medmindre der er dødt kød i såret; én øre for hvert drag af smerte; én øre for hver rift, der kommer i tøjet; én øre, hvis han sidder for sig selv; én øre, hvis han står ud af sin seng[5]; én øre for hvert skår, der må skæres[6], hvis det bløder. En halv mark for húlsår. En halv mark, hvis en mand får marvsår. Én øre, hvis det er gennemgående. Man skal taksere ar, udvendig skade, mén og alle skavanker

Nu skal den, der sårede, afholde lægens løn og skaffe dem fødevarer[7]: En måneds mad til hver om måneden.

Nu hugger en mand kød af en anden, så det falder på jorden. Han skal bøde 6 øre og yderligere 6 øre, hvis der bliver et kamstop[8] i hovedet på manden. Den, der sårede, skal føre vidner, hvis han nægter, at så mange knoglestykker gik fra, som den anden siger. Nu skal alle brystsår takseres. Sår på ryggen er dobbelt så dyre som sår på brystet.

Nu overværer en mand strid mellem mænd uden at ville skille dem eller hjælpe nogen af dem. Da skal han bøde slanbaug[9] på 12 øre til kongen.


186. Om oprejsning

Nu har ingen — hverken mand eller kvinde — ret til oprejsning mere end tre gange, medmindre vedkommende hævner sig ind imellem.


192. Om kast

En mand kaster imod en anden og rammer ham. Det kaldes sår, hvis han ikke har våben i hånd, men ellers slag.


193. Om skud

En mand skyder en bolt[10] imod en anden og rammer ham. Da kaldes det sår.


194. Om sår

En mand hugger efter en anden, men rammer med skaftet. Da kaldes det sår. Tilsvarende hvis et spyd rammer med den flade side.


215. Om sårbøder

Alle skal have samme sårbøder, tegn[11] som træl. Nu, hvis en mand sårer en andens træl, da skal han holde ham med mad, så længe han ligger af sårene, og betale hele arbejdslønnen hos hans herre og aflønne lægen.


216. Hvis en mand tilskynder en anden til at gå imod sig

Hvis en mand ikke selv anser sig for skadet, skal kongen ikke have noget i bod.

Nu tilskynder en mand en anden til at gå imod sig, som når man ægger en bjørn, eller han stævner ham på holm[12]. Hvis han da påføres skade af den anden, er han retsløs, hvis denne har vidner på det, og tilsvarende hvis han laster ham for det, at han tidligere tog rettebøder på sig.

Nu, hvis en mand tager en genstand fra en anden og søger den med lov og dom, men genstanden rettelig tilhører den, han tog den fra, da har han ranet den. Så skal han bøde baug til kongen, og den anden skal have sin ejendel, når der er vidner på det.




Noter:

  1. ɔ: kvart mandebod, hvis hånden eller foden ikke hugges helt af (?)
  2. 12 øre. Af baugr = (guld- el. sølv-)ring som ved ituklipning kunne anvendes som betalingsmiddel.
  3. ɔ: den sårede.
  4. Ved behandlingen af sårene.
  5. Meningen med dette synes lidt uklar.
  6. Ved behandlingen af sårene.
  7. Lægen og den sårede.
  8. ɔ: et ar, der standser kammen, når hår eller skæg skal friseres.
  9. Af slen- = ladhed.
  10. En stump pil.
  11. ɔ: en fri mand.
  12. ɔ: udfordrer ham til tvekamp.