Bestemmelser om bagtalelse, slagsmål og ærekrænkelser i Den ældre Gulatingslov

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Uddrag af Den ældre Gulatingslov


Bestemmelser om bagtalelse, slagsmål og ærekrænkelser


oversat fra gammelnorsk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2014



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Rudolf Keyser & P. A. Munch: «Norges gamle Love, bd. 1», Chr. Gröndahl, 1846


137. Om bagtalelse

Gulatingsloven
Ingen af os skal bagtale andre hos kongen eller hos en mand, der er mægtigere end en selv, men hvis han ved bagtalelse sætter den andens liv eller ejendom på spil, har han dermed forbrudt sin ejendom eller sit liv, såfremt det viser sig at være bagtalelse. Hvis han nægter det, skal det være med forligsed, som falder til tilsvarende, som han havde tiltænkt den anden.


138. Om nid

Ingen mand skal fremsige nidvers om en anden eller gøre trænid.[1] Hvis han findes sandskyldig i at gøre det, gælder det fredløshed. Han kan nægte med forligsed, men falder til fredløshed, hvis den falder.

Ingen skal fortælle opspind eller sladder om andre. Det kaldes opspind, hvis en mand om en anden fortæller noget, der ikke sker, ikke vil ske og ikke er sket, og hævder, at denne er kvinde hver niende nat og har født børn, eller hvis han kalder ham for en troldvætte. Da er han fredløs, hvis han findes sandskyldig. Han kan nægte med forligsed, men falder til fredløshed, hvis den falder.


187. Om slagsmål i ølhus

Nu slås mænd i et ølhus, mens folk er berusede. Så skal de stridende gå ud og komme tilbage om morgenen, når folk vågner. Da kan folk dømme i deres sag som på tinget, hvis de kender loven. Sidemænd eller madfæller eller nærtsiddende skal vidne med ham — eller drikkebrødre, såfremt de andre ikke er til stede. Deres vidnesbyrd skal stå, og der skal ikke føres modvidner imod dem. Enhver mand er dobbelt så dyr i sine rettebøder dér som derhjemme. Nu kan de forlige sagen dér, hvis de kender loven, eller henskyde sagen til tings.

Nu påstår årmanden eller lendermanden, at deres slagsmål har været usømmeligt, men det nægter de alle. Da skal hver af dem tage en bog[2] i hånden og sværge på, at de drak dér i fordragelighed. Nu er den, der sværger, sagesløs, men den, hvis ed falder, skal bøde baug til kongen. Alle, der anklages for usømmeligt slagsmål, kan nægte med lydretsed, men hvis eden falder for dem, falder den til 15 mærkers bod for hver af dem. Nu går en fjerdedel af folkene fra og vil ikke sværge; da skal alle ølhusmændene bøde. Men hvis færre folk fragår, da er de, som fragår, skyldige og skal bøde baug til kongen, mens de andre gør deres eder gældende.


188. Om slagsmål

Hver gang en mand overværer folks slagsmål, skal han — hvis det kræves af ham — vidne enten for eller imod eller bøde 3 øre til kongen.


189. Om avind

Nu tildeler en mand en anden et avindshug, når de er i flok. Nu, hvis den, der huggede, falder, da falder han fredløs og uhellig, men hvis han løber væk og til skovs, skal alle løbe efter og ingen hindre det. Hvis den, der hindrer forfølgelse, falder, falder han dér fredløs, men hans ejendom er ikke fredløs.

En mand må skyde skaft eller skjold eller sin fod foran den, der løber efter, én gang, hvis han vil, og således forhindre hans forfølgelse, men hvis han gør mere end det, er han skyldig 40 mærker til kongen, for da yder han en fredløs mand forsvar. Hvis gerningsmanden bliver pågrebet ved deres forfølgelse, vier hånden ham til tinget og derfra til døden.

Nu, hvis han når til skovs, da må han byde lov for sig derfra; da ejer han alt det, der er utalt og utaget[3]. Men hvis årmanden kommer til, før manden har budt lov for sig, da ejer han alt det, han har talt og taget. Nu skal han købe sig ud af skoven; så skal han bøde den anden rettebod, således som han er mand til, og da skal denne desuden tage tilsvarende af hundredet[4]. Han skal fredhellige sig på den vis, at den, der fik skade, skal have sin ret fuldtud, førend årmanden tager noget.


190. Hvis en mand slår en kvinde

Nu, hvis en mand slår en kvinde — eller en kvinde slår en mand — da skal vedkommende bøde en tilsvarende rettebod, som tilfalder den, der får ménet, og baug til kongen. Hvis kvinder slås, skal ingen have bod foruden dem selv. En umyndig modtager ingen bøder og giver ingen, førend han er 12 vintre gammel. Da er han halvretsmand i begge henseender, indtil han bliver 15 vintre.


191. Om overfald

Nu vil en mand overfalde en anden, men holdes tilbage af folk. Da skal han bøde baug til kongen. Men hvis han løfter sit våben mod manden og vender hammeren[5] frem, og den anden tager vidner på sin fjendes overfald, da skal denne bøde halv rettebod til ham, han overfaldt.


195. Om fuldretsbøder

Hvis en mand stikker en anden med stok eller stang eller økse- eller spydskaft, da skal han bøde ham halv rettebod, men fuld rettebod, såfremt han falder omkuld. Skubber en mand til en anden, så denne falder derved, skal han bøde ham fuld rettebod, også selv om han kun falder på knæ. Hvis en mand skubber en anden ind i ild, skal han bøde ham fuld rettebod for det og baug til kongen — og tilsvarende med enhver fuld rettebod.

Hvis en mand skubber en anden overbord eller ned fra en landgangsbro eller fra en kystskrænt ned i havet, skal han bøde ham fuld rettebod, medmindre han skubbede ham over den skibsside, der vender mod vandet; da kan han dræbes for det.

Hvis en mand griber en anden i mundskægget med fjendtlig hånd, skal han bøde ham fuld rettebod. Hvis en mand griber en anden i håret i håret og trækker, skal han bøde ham halv rettebod, men hvis han både gør det og skubber den anden fra sig, kaldes det at ruske; da skal han bøde ham fuld rettebod for det.

Nu, hvis folk kaster deres våben og griber hinanden i håret, kaldes det vennekrangleri,[6] og det skal ingen modtage bøder for.


196. Om fuldretsord[7]

Der findes ord, der kaldes fuldretsord. Ét er, hvis en mand om en anden hævder, at denne har født børn; et andet er, hvis en mand siger, at en anden bevisligt har deltaget i et utugtigt samleje; det tredje er, hvis han sammenligner ham med en mær[8] eller kalder ham en tæve[9] eller en portkone[10] eller sammenligner ham med nogen fødende skabning. Da skal han bøde ham fuld rettebod for det. Den anden må også dræbe manden som fredløs til gengæld for de ord, som jeg nu har opregnet, såfremt han har vidner på dem.

Folk kan angre deres ord og tage dem i sig, hvis de vil, og sige, at de ikke ved værre om ham end om en god mand.

Det er også fuldretsord, at kalde en fri mand for en træl, eller at kalde ham for en trold eller en troldkarl. Det er også fuldretsord mod en kvinde, hvis en mand beskylder hende for hor og kalder hende en hore, når hun ikke er det.


204. Hvis en træl slår en fri mand

Hvis en træl slår en fri mand, skal trællens herre forlige sig med ham, der blev slået, eller gøre trællen fredløs. Kongen skal ikke have noget for dette.


205. Om kast

Nu kaster en mand efter en anden og rammer ham. Det kaldes ufærdsværk, og han skal bøde 6 øre til den, der rammes.


208. Om slagsmål

Nu slås to mænd uden vidner til stede, og begge anklager den anden. Da skal hver af dem betale sin rettebod til kongen.


209. Hvis en mand holder en anden

Nu holder en mand en anden under sin økse, så han får bane af det. Da skal den, der holdt ham, betale halv mandebod til hans slægtninge, men kongen skal ikke have noget for dette. Nu beskylder en mand en anden for at have holdt ham under økse. Da skal denne nægte med lydretsed. Nu holder en mand en anden under økse, og den anden får sår af det. Da skal den første bøde ham halv sårbod. Nu holder en mand en anden under økse, og den anden får derved et slag. Da skal den første bøde ham halv rettebod.


210. Hvis en mand piner en anden

Nu beskylder en mand en anden for at have pint ham. Da skal denne nægte med lydretsed. Hvis den falder er det til 40 mærker til kongen og fuld rettebod til den første.


211. Om sorteslag

Hvis en mand hævder at være slået, men hverken er blå eller blodig, og der ikke findes vidner, har han i det samme løjet det på sig. Da skal ingen have rettebod. Det kaldes sorteslag. Hvis en mand beskylder en anden for det, skal denne nægte med lydretsed, men hvis eden falder, skal han bøde den første rettebod og 40 mærker til kongen.


212. Om fuldt slagsmål

Hvis en mand tildeler en anden tre slag eller flere, kaldes det fuldt slagsmål. Da skal den anden have rettebod for hvert slag indtil tre, men kongen skal have 40 mærker.




Noter:

  1. Fx skære en træfigur, der spotter vedkommende, se Sagaen om Bjørn Hitdølakjempe, kap. 17.
  2. ɔ: Bibelen eller en anden hellig bog.
  3. ɔ: konfiskeret.
  4. ɔ: et beløb af de 120 (storhundrede) øre = 15 mærker, som den fredløse skal købe sig fri med.
  5. ɔ: nakken på øksen.
  6. Velsagtens ironisk ment.
  7. Ærekrænkelser.
  8. Hoppe.
  9. Hunhund.
  10. Skøge.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.