Bestemmelser om mandebøder i Den ældre Gulatingslov

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Uddrag af Den ældre Gulatingslov


Bestemmelser om mandebøder


oversat fra gammelnorsk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2014



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Rudolf Keyser & P. A. Munch: «Norges gamle Love, bd. 1», Chr. Gröndahl, 1846


218. Her redegøres for hovedbaug

Gulatingsloven
Den første baug[1] er den, der kaldes hovedbaug; den udgør 10 mærker — det er 32 køer — hvis den dræbte er odelsbåren. Derfra skal mandebøder vokse og formindskes som andre retsbøder.

Faderen skal modtage bøden, hvis ikke der lever en søn, men hvis begge lever, skal faderen have 3 mærker. Hvis han ikke er drabsfør[2], skal han have 12 øre af drabsmanden, men hvis drabsmanden bliver fredløs, bortfalder denne bøde.

Når drabsmanden dør, tager arvingen ved øksen.[3]


219. Broderbaug

Den næste baug kaldes broderbaug; den udgør 5 mærker — det er 16 køer. Så er den tredje brødrungsbaug[4]; den udgør 4 mærker — det er en halv øre mindre end 13 køer.


220. Mere om broderbaug

Den baug, der udgør 10 mærker, skal den dødes søn tage. Broderbaug skal broderen tage, hvis han er til, men ellers den dødes søn. Hvis hverken faderen eller sønnen til den døde er til, skal broderen tage hele bøden, men brødrungen, hvis broderen heller ikke er til. Hvis ingen af dem, jeg nu opregnede, er til, skal den dødes arving tage hele bøden efter ham.


221. Om kvindegaver

Nu udgør kvindegaverne en mark; den skal fire kvinder tage, såfremt de er til. Den skal tages af den dødes mor og datter og søster og kone — 2 øre til hver af dem, hvis de er til. For hver af disse kvinder, der ikke er til, skal den dødes søn tage beløbet.

Nu, hvis ingen af disse kvinder er til, da skal drabsmanden tage den mark og bøde den til den dødes søn. Hvis én af disse kvinder ikke er til, skal den dødes søn tage de 2 øre, men en halv mark, hvis to af dem ikke er til, og en mark, hvis ingen af dem er til.[5]

Nu er alle bauger opregnede.


222. Om frændebøder

Nu skal drabsmanden bøde hovedbaug til den dræbtes søn. Der skal bødes broderbaug til den dødes bror af drabsmandens bror, såfremt denne er til, ellers skal drabsmanden bøde. Nu skal der bødes brødrungebaug til den dødes brødrung af drabsmandens brødrung, såfremt denne er til, ellers skal drabsmanden bøde.

Den, der tager imod bøderne, kaldes den dødes søn, uanset om han er far eller bror, eller hvordan de er beslægtede.

Nu er der redegjort for baugerne.


223. Om betalingen

Nu skal der redegøres for betalingen. Angående en ko, så skal den stå i halvtredje øre[6]. Nu, hvis der skal betales med køer, da skal man ikke betale med en ko, der er ældre end 8 vintre, medmindre den anden vil modtage den. Nu skal man betale med køer, der er uskadte på horn og på hale, på øjne og på yver og på alle fødder.

Nu skal man betale mandebod og baug med korn, okser og kalvebærende køer. Man kan betale bøder med guld eller brændt sølv, hvis man har. Man kan betale med heste, men ikke med hopper; med gråhest[7], men ikke med gilding; med enhver hest, der hverken er er løbsk eller matøjet, og som hverken har hvid forhud[8] eller undlader at skafte ud[9] ved vandladning, og som ikke har andre fejl og mangler. Man kan betale med får, men ikke med geder.

Man kan betale med odelsjord, men ikke med købejord. Man kan betale med skib, medmindre det kræver istandsættelse, og medmindre det er så gammelt et skib, at de årefæster, der først sad derpå, er slidt op. Man kan heller ikke betale med et skib, hvor stavnene er knækket af, og ikke med et, hvor bordet er lappet, medmindre dette blev udført, da skibet stod på beddingen.

Man skal ikke bøde med nogen genstand, der er mindre være end en øre, medmindre en mand skal have en mindre bod; da skal han tage imod betalingen, medmindre bøden øges til en øre og den anden til gengæld modtager tryghedsløfte.

Man kan betale med våben, der er brugbare, hele, hårde og uskadte. Man skal ikke tilbyde de våben, manden blev dræbt med. Man skal ikke betale bøder med et sværd, medmindre det er guld- eller sølvbeslået.

Man kan betale med alt nyt vadmel eller lærred og klæde, der skal være ganske nyt og utilskåret, medmindre den anden vil tage imod tilskåret, nyt klæde. Man skal bøde med klæder til mænd, ikke kvindeklæder; nye, ikke gamle. Man kan betale med nye og ubrugte handelspelse. Man kan betale med sorte fåreskindspelse og nyt og utilskåret skrud.

Man kan betale med alle trælle, der er født hjemme — enhver, der ikke er yngre end 15 vintre, medmindre den anden vil modtage det. Trælkvinder skal ikke indgå i mandebøder.

Nu er der redegjort for de værdier, bøder skal betales med.


224. (Oppebørsel)

Oppebørselskredse.jpg
Nu skal bødernes fordeling opregnes.

Nu er der i første oppebørselskreds[10] den dødes farbror og brorsøn og morfar og dattersøn. De skal hver have en mark af drabsmanden, hvis en odelsbåren bliver dræbt.

Nu er der i anden oppebørselskreds den dødes brødrung og brordattersøn og morbror og søstersøn og søstling[11]. De skal hver have 6 øre af drabsmanden, hvis en odelsbåren bliver dræbt.

Nu er der i tredje oppebørselskreds den dødes søstrung[12] og brødrungsbarn og hans fars brødrung og hans mors morbror og hans søsterdattersøn. De skal hver have en halv mark af drabsmanden, hvis en odelsbåren bliver dræbt.

Men fordi hver mand skal bøde halv så meget for håndens værk, som han tager for en lige så nært beslægtet mand, skal han bøde 2 øre til den dødes søn, og tilsvarende skal hver af dem i denne[13] oppebørselskreds. I den midterste[14] oppebørselskreds skal hver af dem bøde 3 øre til den dødes søn, og i den første oppebørselskreds skal hver af dem bøde en halv mark til den dødes søn.

Nu er alle folkene i oppebørselskredsene opregnet; nu skal der redegøres for, hvordan tværbøderne skal falde.


225. Om frændebøder

Nu skal drabsmandens farbror bøde en halv mark til den dødes søn og 8 ørtug[15] til den dødes bror og 5 ørtug og 3 penninger til den dødes farbror. Tilsvarende til den dødes brorsøn og morfar og dattersøn. Alle i samme oppebørselskreds skal have lige store bøder.

Nu skal drabsmandens farbror bøde den dødes morbror to dele femtepenning[16] og en øre. Tilsvarende skal han bøde til den dødes søstersøn og brødrung og brordatterssøn og søstling. Således skal alle bøde, der er i samme oppebørselskreds som farbroderen.

Nu skal drabsmandens farbror bøde den dødes søstrung 4 penning og 2 ørtug, og det skal hver af dem i oppebørselskredsen. Tilsvarende skal de bøde den dødes søsterdattersøn og hans brødrungsbarn og hans mors morbror.


226. Mere om frændebøder

Nu skal drabsmandens brødrung bøde den dødes søn 3 øre, men den dødes bror 5 ørtug og 3 penning vejet og den dødes farbror to dele femtepenning[17] og en øre. Tilsvarende til den dødes brorsøn og morfar og dattersøn. Alle i samme oppebørselskreds skal have lige store bøder.

Nu skal drabsmandens brødrung bøde den dødes brødrung 3 penning og 2 ørtug. Tilsvarende til den dødes dattersøn og morbror og søstersøn og søstling. Således skal alle bøde, der er i samme oppebørselskreds som brødrungen.

Nu skal drabsmandens brødrung bøde den dødes søstrung to dele niendepenning[18] og en ørtug og tilsvarende hver af dem i samme oppebørselskreds. Tilsvarende skal bødes til hans brødrungs barn og hans brødrungs far og hans mors morbror og hans søsterdattersøn. Således skal alle bøde, der er i samme oppebørselskreds som brødrungen.


227. Mere om frændebøder

Nu skal drabsmandens søstrung bøde den dødes søn 2 øre. Tilsvarende skal drabsmandens dattersøn og hans brødrungs barn og hans mors morbror bøde, og hver af disse fire skal bøde den dødes bror 4 ørtug, men den dødes farbror 3 penning mindre end en øre. Tilsvarende til den dødes brorsøn og morfar og dattersøn.

Tilsvarende skal også bødes af drabsmandens søstrung og søsterdattersøn og brødrungs barn og mors morbror. De skal hver bøde 18 penning til den dødes morbror. Tilsvarende skal der bødes til den dødes søstersøn, og ligeledes fra hver af dem til den dødes brødrung. Tilsvarende bøde skal den dødes brordattersøn have af hver af dem.

Drabsmandens søstrung skal bøde den dødes søstrung 12 penning. Tilsvarende skal der bødes til den dødes søsterdattersøn og brødrungs barn og mors morbror. Søsterdattersøn skal bøde det samme som søstrung, og tilsvarende drabsmandens brødrungs barn og hans mors morbror. Hver af dem fra yderste oppebørselskreds skal bøde 12 penning.

Nu har jeg opregnet alle oppebørselsmænd. Hver af dem skal bøde til de andre, således som jeg har redegjort for. Efterhånden som folk bliver fjernere slægtninge ud fra oppebørselsmændene, falder bøden med en tredjedel som det fremgår af regnskabet.


Slægtstavle Oppebørsel.jpg


228. Om oppebørselsmænd

Alle, der i første oppebørselskreds modtager en mark af drabsmanden, skal tage en tredjedel mindre af drabsmandens bror; det bliver 5 ørtug og en øre.

Alle, der i midterste oppebørselskreds modtager 6 øre af drabsmanden, skal tage en tredjedel mindre af drabsmandens bror; det bliver en halv mark.

Alle, der i yderste oppebørselskreds modtager en halv mark af drabsmanden, skal tage en tredjedel mindre af drabsmandens bror; det bliver 3 øre på nær en ørtug.


229. Her redegøres for bøder

Nu skal drabsmanden have sin farbror og brorsøn med i bøderne og svare bøder for dem, selv om de aldrig var til i verden, men de skal svare for sig selv, såfremt de er til.


230. Mere om bøder

Brorsøn skal følge farbror til bøden. De skal begge modtage én bøde og bøde tilsvarende, så længe farbroderen er i live, men derefter en tredjedel mindre, når farbroderen falder fra.


231. Mere om bøder

Så er der de kvinder, der har en søn til at modtage bøde, og søstre, der er i stand til at få børn; til alle disse skal der beregnes lige store bøder, indtil de er 40 vintre gamle. Nu, hvis en eller flere af dem falder fra, da går bøden tilbage til søstersønnen.


232. Mere om bøder

Nu skal den dødes farbror have 3 penning og 5 ørtug af drabsmandens farbror. Nu skal den dødes brorsøn have 3 penning og 5 ørtug af drabsmandens brorsøn. Nu skal den dødes dattersøn have 3 penning og 5 ørtug af drabsmandens dattersøn, og tilsvarende skal den dødes morfar have 3 penning og 5 ørtug af drabsmandens morfar.


233. Om oppebørselsmænd

Nu skal man fra den midterste oppebørselskreds bøde 5 penning og en øre til den første. Nu skal alle fra den yderste oppebørselskreds bøde 18 penning hver til den midterste oppebørselskreds.


234. Mere om det samme

Nu skal drabsmandens brordattersøn bøde 7 penning og en ørtug til den dødes brordattersøn, og tilsvarende hver af dem i den oppebørselskreds. Nu skal drabsmandens søstrung bøde 12 penning til den dødes søstrung, og tilsvarende hver af dem i den oppebørselskreds.

Fra den yderste oppebørselskreds formindskes bøden med en tredjedel, så snart manden er fjernere beslægtet. Hver mandlig slægtning på mandssiden skal have en tredjedel mere end en lige så nært beslægtet mand på kvindesiden.


235. Om oppebørselsmænd

Den mand, der er den nærmeste slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, skal tage 8 ørtug i bøde; det bliver to dele syvende alen og 20 alen vadmel.[19]

Manden på kvindesiden skal tage en tredjedel fjerdepenning[20] og 5 ørtug i samme bøde; det bliver nøjagtig to dele attende alen.[21]

Tilsvarende skal tilfalde den næste mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage to dele femtepenning[22] og en øre; det bliver knapt halvtolvte alen.[23]

Tilsvarende skal tilfalde den tredje mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage 3 penning og 2 ørtug; det bliver to dele ottende alen.[24]

Tilsvarende skal tilfalde den fjerde mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage to dele niendepenning[25] og en ørtug; det bliver nøjagtig 5 alen.

Tilsvarende skal tilfalde den femte mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage en halv penning mindre end en ørtug; det bliver en fjerdedel fjerde alen.[26]

Tilsvarende skal tilfalde den sjette mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage 12 penning; det bliver nøjagtig 2 alen.

Tilsvarende skal tilfalde den syvende mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage en tredjedel anden alen[27]; det er to dele niendepenning.[28]

Tilsvarende skal tilfalde den ottende mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage to dele sjettepenning[29]; det er en femtedel mindre end en hel alen.

Tilsvarende skal tilfalde den niende mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage en femtedel fjerdepenning.[30]

Tilsvarende skal tilfalde den tiende mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage 2 penning og to dele femtedelspenning.[31]

Tilsvarende skal tilfalde den ellevte mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage en tredjedel anden penning.[32]

Tilsvarende skal tilfalde den tolvte mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage en penning.

Tilsvarende skal tilfalde den trettende mandlige slægtning på mandssiden uden for sidste oppebørselskreds, men på kvindesiden skal han i denne bøde tage to dele penning[33]. Da er deres slægtskab ved femtende mand.


236. Om bødeforøgelse

Nu findes der tre mænd, der forøger bøden: Det er en trælbåren søn og en trælbåren bror og en sammødre bror. Nu skal en trælbåren søn have 12 øre af drabsmanden, men en mark af drabsmandens bror, og således hver af de tre bødeforøgere, men alle deres slægtninge skal tage halvt så meget i bøde som en ellers lige så nært beslægtet mand.


237. Om frændebøder

En mand skal have 3 øre i bøde af drabsmanden for sin trælbårne morbror og tilsvarende modsat. Det samme skal en mand have for sin sammødre bror og tilsvarende modsat. Han skal have 6 øre for sin trælbårne farbror og det samme for en sammødre farbror og tilsvarende modsat.

De skal have en tredjedel mindre af drabsmandens bror end af ham selv og en tredjedel mindre af drabsmandens farbror end af broderen. Således skal hver af dem tage bøder. De kaldes bødeforøgere alle dem, jeg nu har opregnet.

Alle søstersønner skal tage én bøde, hvor mange de end er, og svare tilsvarende. De folk skal tage bøder sammen, som er sønner af den dødes faster og morbror[34].

Alle morbrødre skal tage én bøde og svare tilsvarende. Alle farbrødre skal tage én bøde og svare tilsvarende, såfremt de er samfædre og ægtefødte.

Hver gang en mand efterlever en bødeforøger, skal bøden falde til det halve. Altid, når der er bødet til faderen, er der bødet til sønnen.


238. Om misdrab

Misdrab skal nu opregnes. Hvis en mand hugger i kinden eller i skægget, gælder det én øre for hver kindtand. Hvis en mand kaster et lig i ild eller i å, skal han bøde 12 øre og tilsvarende for hvert sår, der tilføjes den døde. Tilsvarende, hvis en mand stiler sig i vejen for en anden, hvor denne møder uføre — på den ene side eller ved begge ender af en bro — således at han enten må gå imod od og æg eller ned i uføret; for det skal der bødes 12 øre.

Hvis en mand fjerner hovedet fra den krop, han har hugget det af, kaldes det stor-ran; derfor skal der bødes 3 mærker.

Hvis en mand kaster et lig i så dybt vand, at hovedet bliver vådt på den, der skal løfte ligets hoved op, da skal han bøde 3 mærker.

Der skal bødes fulde rettebøder til arvingerne, hvis en mand tildeler avindshug og tilsvarende for alle slags misdrab.


239. Om mandebøder

Når en mand er gift med en andens datter, er de to mænd nært besvogrede. De tager hver 12 øre af drabsmanden for hinanden. Hvis en mand er gift med en andens søster, tager de hver 6 øre af drabsmanden for hinanden, men hvis de er gift med hinandens søstre, tager de hver 12 øre af drabsmanden for hinanden. Nu skal stedfar og stedsøn hver have 12 øre af drabsmanden for hinanden. Så er der edsbrødre; de tager hver 12 øre af drabsmanden for hinanden. Nu er to fostbrødre opvokset sammen og har begge drukket af det samme bryst; da tager hver af dem 12 øre af drabsmanden for hinanden. Så er der morfaren til en mands mor; de tager hver 6 øre af drabsmanden for hinanden — 10-alens ører, hvis en odelsbåren mand bliver dræbt.


240. Om misdrab

Det er for det første misdrab, hvis en mand dræbes med et omvendt våben og tildeles to hug. Dette er to misdrab. Det er for det tredje misdrab, hvis en mand rammes af en krogpil eller et krogspyd, så det er nødvendigt at skære det fri. Det fjerde er, hvis der er flere sår end ét. Det femte er, hvis manden hugges ihjel, men der ikke kommer blod ud. Det sjette er, hvis liget ranes. Det syvende er, hvis en mand dræbes, mens han forretter sin nødtørft. Det ottende er, hvis en mand kastes i ild. Det niende er, hvis en mand kastes ud fra et bjerg. Det tiende er, hvis en mand kastes i vand. Det ellevte er, hvis liget ikke bjærges, men kastes for ravne og rovdyr. Det tolvte er, hvis der ikke sker fuld lysning af drabet, og det dog ikke regnes for mord. Det trettende er, hvis der på det førstkommende ting tilbydes forlig så højt, at man kan høre det tværs over tingringen; så har man rost drabet. Det fjortende er, hvis der ikke er tilbudt forlig inden 12 måneder; da er det tilbudt for sent. Hvert af de tilfælde, der her er opregnet, gælder 3 mærker i bod.


241. Bødeforøgelse

Men hvis hovedet er hugget af og sat på en gærdestok eller forsynet med en spærre i munden og anbragt ved et vejkryds, eller hvis liget er kastet i en grube med hovedet stukket mellem benene, da forøges bøden til det dobbelte.


242. Om afhug

Det gælder 12 øre, hvis man hugger en døds mands hånd eller fod af eller skalpen af hovedet, eller hugger således at hjernen falder ud, eller således at kønsdelene såres, eller i kløften mellem endebalderne, eller hvis man hugger en knogle ud af hovedet, og for alle afhug på nær fingre eller tæer. Én øre for hver finger og hver tå, indtil de alle er af; da er det en halv mark for hver.

40 mærker for hjemsøgning; halvdelen tilfalder kongen, hvis en mand bliver dræbt. Men 6 øre, hvis det sker inden for gærdet, og yderligere 6, såfremt hovedet fjernes fra stedet.




Noter:

  1. ɔ: en bøde. Af baugr = (guld- el. sølv-)ring som ved ituklipning kunne anvendes som betalingsmiddel.
  2. ɔ: i stand til at hævne drabet.
  3. ɔ: overtager bødeforpligtelserne.
  4. Brødrung er en farbrors søn.
  5. Dette 2. afsnit er indholdsmæssigt en gentagelse af bestemmelserne i 1. afsnit.
  6. ɔ: 2½ øre.
  7. ɔ: ukastreret.
  8. En art sygdom ved avlelemmet.
  9. ɔ: blotte lemmet.
  10. ɔ: en kreds af mandlige slægtninge — ud over de allernærmeste — på den dræbtes eller drabsmandens side, der skal modtage hhv. betale bøder; kredsene inddeles efter, hvor nært beslægtede folk er med den dræbte/drabsmanden.
  11. ɔ: søn af faster eller morbror.
  12. ɔ: søn af moster.
  13. ɔ: den tredje.
  14. ɔ: den anden.
  15. 1 mark = 8 øre = 24 ørtug = 240 penning.
  16. ɔ: 4⅔ penning
  17. ɔ: 4⅔ penning
  18. ɔ: 8⅔ penning
  19. ɔ: 26⅔ alen.
  20. ɔ: 3⅓ penning
  21. ɔ: 17⅔ alen.
  22. ɔ: 4⅔ penning.
  23. ɔ: 11½ alen.
  24. ɔ: 7⅔ alen.
  25. ɔ: 8⅔ penning.
  26. ɔ: 3¼ alen.
  27. ɔ: 1⅓ alen — uvist af hvilken grund nævnes her alenbeløbet først.
  28. ɔ: 8⅔ penning.
  29. ɔ: 5⅔ alen.
  30. ɔ: 3⅕ penning.
  31. ɔ: 2⅖ penning.
  32. ɔ: 1⅓ penning.
  33. ɔ: ⅔ penning.
  34. ɔ: den dræbtes søstlinge.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.