Bestemmelser om vådeværk i Den ældre Gulatingslov

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Uddrag af Den ældre Gulatingslov


Bestemmelser om vådeværk


oversat fra gammelnorsk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2014



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Rudolf Keyser & P. A. Munch: «Norges gamle Love, bd. 1», Chr. Gröndahl, 1846


165. Hvis en hund eller et andet dyr skader folk

Gulatingsloven

Nu, hvis horn eller hov eller hund bliver nogens bane, skal ejeren frasige sig det. Hvis han fodrer det efter domsafsigelsen, gælder det 40 mærker. Hvis han benægter det, skal han nægte med lydretsed, som falder til 40 mærkers bod til slægtningene.


169. Om vådeværk

Nu hugger to mænd træ, men øksen farer ud af den enes hænder og bliver den andens bane. Nu, hvis han har talens brug, når folk kommer frem til ham, skal han bestemme, hvad det skal kaldes; det er alene vådeværk, såfremt han ønsker det. Nu, hvis han ikke har talens brug, da skal arvingen råde for ordet.


172. Hvis en mand kaster noget på en anden

Kaster en mand noget ned fra et hus eller ud fra et skib eller på et sted, som han ikke kan se, og bliver en anden mand dræbt derved, skal han betale mandebod til den andens slægtninge, men kongen skal ikke have noget for det.


173. Hvis en mand får bane på rullestok

Nu trækker folk et skib op eller ud, hvorved en mand får bane på rullestokkene. Da skal de andre betale mandebod for ham, men kongen skal ikke have noget for det. Nu bærer folk skibsplanker eller trækker langtømmer, hvilket bliver en mands bane. De andre skal betale fuld mandebod — med fradrag fordi han selv deltog — men kongen skal ikke have noget for det.


174. Om påsejling

Der sidder folk på fiskepladserne med snøren ude. Nu påsejler folk dem. Disse skal da betale mandebod for dem, hvis det bliver nogens bane. Kongen skal ikke have noget for det. Hvis de ikke har snøren ude, men ror hen foran andres stavn, da er de halvt deres egne banemænd, og der skal betales halv mandebod for dem, men kongen skal ikke have noget for det.


175. Om halv mandebod

Nu fælder to mænd et træ, og det falder ned over den ene; da er han halvt sin egen banemand, men den anden skal betale halv mandebod. Kongen skal ikke have noget for det. Nu drager to mænd i skoven, og ned over den ene falder et træ, der er så stort, at én mand hverken kan føre det af eller på; da skal arvingen råde for ordet. Det samme gælder med hensyn til sten.


176. Hvis en mand firer sig selv ned i et reb

Nu firer en mand sig selv ned i et reb, hvorved han får bane. Da er han selv sin banemand. Hvis andre firer ham ned i rebet, så er de hans banemænd. Kongen skal ikke have noget for dette, men de andre skal betale mandebod til hans slægtninge.


177. Om vådeværk

Nu drager to mænd i skoven, og den ene falder ud over en klippeskrænt. Nu går den anden til et hus og fortæller om ufærden. Nu vil arvingen anklage ham; da skal han nægte med lydretsed. Nu, hvis han ikke fortæller om ufærden, da skal han nægte med morded.