Billeder fra Ulvedal Plantage
Hopp til navigering
Hopp til søk
Billedarkiv
Billeder fra Danmark
Ulvedal Plantage
(Viborg Kommune, Midtjylland)
![]() |
---|
Billeder fra Danmark
Ulvedal Plantage
(Viborg Kommune, Midtjylland)
Jens Langknivs hule
Langdyssen "Jens Langknivs hule" i Ulvedal Plantage er en begravelsesplads fra slutningen af yngre stenalder. I kanten af langdyssen står der næsten mandshøje sten, og fra nordøstsiden kan man komme ind i 2 små kamre, desværre uden dæksten, så den uhyggelige stemning er, forlængst blæst bort. Gravkamrene stammer fra tiden før de små enkeltgravshøje, men de har ogsâ varet benyttet i senere tider. Det eneste arkæologerne har fundet, er nemlig en flintdolk og et bronzearmbånd, alle de fine slebne flintøkser, krukker og ravsmykker som oprindelig har været der, er forforsvundet. Langdyssen adskiller sig i såvel bygning som beliggenhed fra lignende oldtidsanlæg. Det er ikke almindeligt at langsidernes stenrækker når frem foran endestenene, og heller ikke at randstenenes fod står i forskellig højde. Det er også usædvanligt at kamrenes indgang vender mod nord. Det nærmeste sted hvor sten af tilsvarende størrelse i dag kan findes, ligger ca. 2½ km. østpå. Stenene her er altså transporteret over mindst denne strækning, en imponerende præstation. I følge sagnet om Jens Langknivs hule, er denne opstået i forbindelse med opførelsen af Karup kirke. Opførelsen af Kirken i Karup gjorde troldene i Thorning så vrede, at de kastede sten efter kirken for at ødelægge den. Men stenene var så tunge, at de kun nåede til Ulvedal, hvor de ligger den dag i dag. Der er intet bevis for at røveren med det dramatisk klingende navn har haft tilknytning til stedet. Hverken Jeppe Aakjær eller Steen Steensen Blicher omtaler Jens Langkniv i forbindelse med langdyssen, hvis tilnavn antagelig skyldes traditionel overlevering på egnen.
Koordinater for Jens Langknivs hule