Biskop Brynjolf

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Islandsk.gif Dansk.gif


Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)
Islandske Folkesagn og Eventyr

Biskop Brynjolf
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862



Da Biskop Brynjolf i Skalholt engang yar paa Rundreise, opslog han sit Telt under et Fjeld. Han havde 4 eller 6 Mand i sit Følge. Om Natten vaagnede Bispen ved at en overmaade stor Haand blev rakt ind i Teltet, og at der blev sagt udenfor: »Et Telt for en Bonde, en bondeagtig Mand!« Bispen saae, at her var kommen en Jettekvinde, og det ikke een af de allermindste. Han sagde til hende, at hun skulde tage den af hans Heste, som han betegnede hende, og beholde den. Jettekvinden gik da sin Vei og tog Hesten. Hun kastede den over Skuldrene saa let, som om den var et Faar, og trampede afsted op paa Fjeldet.


Den næste Sommer holdt Bispen Rast paa det samme Sted. Men da hans Mænd vaagnede, var han forsvunden fra Teltet. De gik ud for at lede efter ham. Efter megen Leden fandt de ham i en Hule i Fjeldet, hvor han sad og talte med den Jettekvinde, der forrige Sommer havde besøgt hans Telt. De saae, at hun græd, og det var, som om der sprang Hagl ud af hendes Øine. Men hvad Biskoppen og hun havde talt sammen, vidste Folkene ikke. Han fulgte siden med dem og drog til sit Hjem igjen.


Men efter den Tid havde Biskoppen altid den Vane, at han Juleaften lod binde en Hingst ude paa Ladet ved Skalholt. Om Morgenen var Hingsten altid forsvunden, og man vidste da, at Jettekvinden havde hentet den til Juleføde.