Bjergfolk gående ud og ind i højene
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 39
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
164. En gammel Lærerkone fra Fjeldsø, Madam Kaagaard, fortalte, at da hun som Barn gik og vogtede Faarene ude i Heden og en varm Sommerdag laa paa en Høj, mens Faarene gik der neden for, da saa hun først én og siden én til og saa én til, bitte graa Fyre, lige med et komme skridende op af Lyngen, staa stille lidt og saa lige saa stille skride ned i Lyngen igjen og forsvinde. Hun var helt lysvaagen og kunde tydelig se Faarene gaa neden for Højen.
Lærer Kjærsgaard, Raasted.
165. Min Fader havde først et Sted, der hed Mosen i Hellevad Sogn. Det var i de gamle Dage, og saa gik han derfra af Armod og gav sig nu til at arbejde i Træ. Han kjørte herop til Brønderslev og solgte Skovl blade. En Gang blev det Aften for ham, og da han kom ned til Røverstuerne, var det helt Nat. Saa sætter han sig paa Hjulbøren for at hvile sig, og da ser han, der kommer en Mand ud af det vestre Bjærg og gaar hen til det østre. Han var saa høj og saa stor, at min Fader havde aldrig set saadan en Kjæmpe. Men han var ikke saa meget ræd, for han havde en god Kniv i hans Lomme. Skikkelsen kom ligefrem ud af Bjærget, og den lod ham skøtte sig selv.
Mossi-Jens, Ø.-Brønderslev.
166. En Karl stod og tarsk. Saa kom der en sort Høne og gik uden for Lohullet hver Dag. Han drev nogle Kjærner ud til den en Gang imellem. Saa snakkede han med Konen, om de restede ingen Høns om Aftenen. Nej, de savnede ingen.
En Aften ved den Tid Hønsene flyver til Rane, sætter den vester paa op ad Agrene til en Høj, der laa, og han blev ved at følge med saadan et Stod bag efter den. Der er et Hul i den østre Side af Højen, og der gaar den ind. Ligesom han staar og ser paa det Hul, bliver det større og større, og da bliver Hønen til en Bjærgmand, der staar inde i Hullet. Da han havde været god ved Hønen med de Kjærner, skulde han følge med derind, og han lader ham se saa meget Guld og Sølv, han havde der inde.
Kristen Mortensen, Vejsmark .
167. Min Moder var fra Tyland, og hun fortalte, at i hendes Barndom boede de i Hurup tæt ved en Høj, og der var Dværgunger i. Hun havde set dem, og Folk kunde godt se om Aftenen, hvordan deher Dværgunger løb ud og ind ad denher bitte Korn Høj.
Johanne Marie Olesdatter, Rødsiet.
168. For en 4 Aar siden kommer a fra Hasseris en Aften, a havde været der ovre at arbejde. Da ser a, der kommer én ned fra Gaarden, der ligger lige neden for Sønderholms Bjærg, og den gaar tæt foran mig og bliver henne i Nordenden af Restrup Bjærg.
Lars Hansen Dun, Sønderholm.
169. Imellem Lophøj og Taphøj paa Harpsø Mark og paa Boller Mark, syd for Stenbroen, er et Kjær, og der nede græssede en Mand med hans Øg, det var ikke paa hans eget, og derfor var han selv nede ved dem. Saa laa han og faldt i Slum og vaagnede ved, at Øgene snorkede. Da kom der to bitte Drenge med spidse røde Luer paa og løb over noget Vand. Han hørte tydelig, hvordan de pjattede i det. De løb hen til Taphøj, 0g der gik de ind.
Jokum Kristensen, Sæsing.
170. En Morgen tidlig kjørte Anders Kjær og hans Kone paa Vejen fra Faster til Borris. Det var noget taaget i Vejret, og da de saa kommer forbi en af Mannahøjene, ser de to Puslinger komme op af Højen af Størrelse paa en Alen og med røde Luer paa Hovedet, og de vinkede ad dem. Hestene blev bange og begyndte at løbe. Da Folkene saa vendte sig om for at se efter Puslingerne, var det hele forsvundet.
Lærer Kroghs Kone, Faster.
171. Her i Sognet findes tvende Høje sønden Nørby, kaldet Nørbyhøje, hvorom er følgende Tradition, at der i fordum Tider haver været Bjærgfolk i disse Høje, og hvilket er berettet af en gammel Mand, som i sine unge Aar, medens han vogtede Fæ, haver set en Søndag under Prædiken i en klar Solskin en stor lang Mand komme op af den vesterste af disse Høje og lagt sig mod Solen, hvor han blev liggende, mens Drengen var paa Marken, som og skyndte sig hjem med Fæet, saa snart ske kunde.
Præsteindb. t. Bloch. Husby. Schovgaard.
172. En Mand, der gik forbi Drengehøj, saa et lille bitte Barn i kridhvide Klæder, der gik ved Siden af ham paa den aabne Mark. Da de kom forbi Højen, saa forsvandt det der inde.
Maren Sofie Hansen, Flemløse Fattighus.
