Bjergfolk i stue og køkken
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 87
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
331. Min Fader boede i Kielstrup. En Aften a laa i Sengen, saa a en bitte Dreng paa en 4 Aar, der hoppede og sprang uden for Sengen.
"Kan du se den?" siger a til min Søster, der laa uden for.
"Ti stille," sagde hun, for hun kunde ingen Ting se. Men a kunde, for a er født om Natten Kl. 12. Der var altid saa meget Skrumleri i den Gaard.
Ane Thorsen, Siem.
332. Lige ved den nordre og vestre Gaard i Brøndum er en stor Bakke, de kalder Mosebjærg, der skulde ogsaa have været Underjordiske i Oldtiden. De skulde have gaaet ind i den næste Gaard og dandset der om Natten.
Hans Kristensen Lund, Madum Sø.
333. Mine gamle Bedsteforældre boede i et Hus i Terndrup, og de fortalte, at Bjærgfolkene tit kom ind til dem og dandsede paa Gulvet om Natten ved Juletider, men de gjorde dem aldrig nogen Fortræd.
Bjærgfolkene kom fra en Høj, der var paa deres Mark, som kaldes Kirkebjærg. Andre Folks Kreaturer bissede paa Marken, naar de kom, men mine Bedsteforældres løb aldrig løse. Mine Forældre kom til at bo i det samme Hus.
Niels Kristian Jensen, Astrup.
334. En Gang var der et Bryllupsgilde i Store-Brøndum, og den Gang det var færdigt, og Gjæsterne var rejst, saa kom Bjærgfolkene ind og dandsede i samme Stue. Manden laa i Sengen, og de vilde traktere ham, men han kylte det over Hovedet paa Væggen og vilde ikke have det. Nærenstid de Bjærgfolk havde deres Lystighed, da var Stuen, som den var forgyldet. Den samme Vej, som de kom ind, den samme Vej gik de ogsaa tilbage. Da de andre var dragne af, blev der én tilbage og samlede alt med, hvad de havde beprydet Stuen med. Derefter forsvandt hun, og Lyset, som de havde, forsvandt ogsaa.
Saa troede andre Folk, det var noget, Manden havde drømt, men saa havde de en ældgammel Pige, som tjente ved dem, hun sagde, det var ingen Løgn, det var en virkelig Sandhed, for hun laa og saa paa det.
Hans Kristensen Lund, Madum Sø.
335. Vor gamle Sognefoged i Dronninglund, Anders Vadet, var nede i Kokkenborg Stederne et Ærende, og det blev ud paa Aftenen.
Saa var der et Par Mænd, der vilde følge ham hen. Da de havde sagt Farvel, og han gik alene, kom han forbi et lille Sted, de kaldte Tøffel-Anders'es, og der ser han, der er Lys i alle Værelser paa hele Huset, og saa gik han derhen for at se; det var saa besynderligt saa sent om Aftenen. Der var Udskud paa halve af Rollingen, og da det kunde sees fra to Sider, var Lyset let at se. Men i det han nu kommer helt hen til Huset, var der kun Lys i ét Vindue, og det var ind ad denher bitte Kvist eller Udskud. Han lister sig nu til at kikke ind. Da sidder der en bitte én for Bordenden med Øjne saa store som Glas og med saa mange ruddere Baand under Hagen, der sad i Sløjfer, og ved Siden af sad der nok én, men ikke saa stor. Derefter var der i Hundredetal, der kom ud fra en bitte Krob ved Enden af Sengen, og de havde hver et bitte Lys i Haanden. Det var jo i Folkenes Sovekammer, og de laa i Sengene og sov.
Saa blev han forskrækket, for det var jo saa aparte, og han rendte alt, hvad han kunde, og kom helt forpustet og forsvedt hjem, saa der var ikke tør Traad paa ham.
Lovise Sørensdatter, Ø.-Brønderslev.
336. Ude i Bakkerne i Skjæve sønden for Brøndens Kro er et Hus, de kalder Skovhuset, og i det Hus var en gammel Kone, hun var oppe at skulle bage til Jul, og da hun nu kom ud til Skorstenen, sad der paa Arnen to bitte Dværge og røgte hver af sin Pibe. Saa gik hun ind igjen og var inde saa meget som en Times Tid. Siden hun atter kom derud, var de væk.
Saadan har Kristian Meldgaard fortalt, der tit var oppe at plukke Revlinger i Bakkerne.
Søren Larsen, Røllen.
337. N. J. Termansens Moder og Søskende var født ovre paa EskelundMark. Imen hend og hend Søskende var smaa Børn, gjorde deres Forældre Hove til Estrupgaard, og da drog de fra Børnene tidlig om Morgenen og lod dem ligge i Sengen.
Saa var det en Morgen, Forældrene ogsaa var draget af, da blev de vaagne, og det ene, Termansens Moster, saa en lille Mand komme op i et Hjørne tæt ved Kakkelovnen (Ildstedet), og han trippede omkring der inde, trippede saa ud, kom lidt efter ind igjen og gik atter ind i Hjørnet under Gulvet. Børnene laa saa stille som Mus og turde ikke røre sig.
"Saa du ham?" sagde den ene.
"Ja," svarede de andre.
Pigen har fortalt mig det som gammel Kone.
Naar disse Søskende som vogsne snakkede sammen om dette, kunde den ene sige:
"Kan det ogsaa være rimeligt, at vi saa ham?" -
"Du saa ham jo lige saa godt som vi selv," svarede de.
Kristen Madsen, Gammelby.
338. N. J. Termansens gamle Plejemoder fortalte, at hun i sin Barndom havde set en lillebitte Bjærgkone. Hendes Forældre boede den Gang paa Lundgaard iBrørup Sogn.
Naar Folkene om Sommeren gik tidlig ud paa Arbejde, laasede de Dørene for deres to Smaapiger, der blev liggende i Sengen og sov.
Men en Morgen var de blevne vaagne, og da saa de en lille Kone komme frem henne ved Kakkelovnen, hun var nok ikke større end et Barn. Den ældre Søster, der slet ikke blev forskrækket, gav sig til at skjælde den lille Kone ud og sagde:
"Hvad vil du her? hvordan kan du komme her ind til os, naar Døren er laaset?"
Saa forsvandt hun. Den ene af Pigerne sagde saa til den anden:
"Saa du ikke den lille Kone?" og hun svarede:"Jo, du saa hende jo selv."
Hans Jokum Lavridsen, Vejen.
Povl Bjerge beretter i sit Mindeskrift om Termansen, at hun truede ad den lille med knyttet Næve og sagde saa modig hun kunde:
"Vil do sie, do skropper aw, din lille Dowl, der kommer ingen ind ad lot Daar, æjsen skal a læær dæ."
Da den lille var forsvunden, sagde den anden:
"Æ do no ow ves o, do tar ett fejl."
Dertil svarede den første:
"Do sow et jo sjæl lisse gåt som mæ."
339. I den allervesterste Gaard her i Byen tør de ikke endnu lade deres Rok staa om Natten, uden at tage Snoren af, da de er rædde for, den skal blive brugt af de underjordiske.
Anders Kr. Smed, Vesterbølle.
